God idé at tvinge nydanske børn i vuggestue

Af Anne Sophia Hermansen 111

For et års tid siden kom det frem, at hundredvis af nydanske børn i Københavns Kommune stort set ikke har noget sprog, når de begynder i børnehave. De har desuden svært ved at lege med sig selv og andre. En klyngeleder udtalte dengang til Berlingske:

»Familierne kommer fra kulturer, hvor der ikke er tradition for at tale med børnene, læse bøger for dem og selvstændiggøre dem. Børnene bliver serviceret meget, og de har svært ved selv at spise, gå og løbe, fordi de har siddet i en stol eller på en arm. De har aldrig lagt et puslespil, men er i stedet blevet passivt underholdt af fjernsyn,«

Hun fortalte videre, at de skal lære at lege med noget så simpelt som f.eks. biler og at:

»Ser man på børn fra disse familier, så kan de ved skolestart det – også selv om de har været indskrevet i børnehave – som et treårigt etnisk dansk barn normalt kan. Det er skoleundervisningen jo ikke tilrettelagt efter.«

Nu er regeringen så på vej med et udspil om tvungen institutionsgang for udvalgte grupper af børn med indvandrerbaggrund, og ja, mange vil sikkert vride sig ved tanken om, at børn skal tvinges i vuggestue og børnehave. For børn er først og fremmest borgernes og ikke statens, og derfor bør det også være op til forældrene selv at bestemme, om de vil lade deres barn gå i institution eller ej.

Men der er undtagelser.

Hvis forældre ikke er i stand til at give deres børn de forudsætninger, der skal til for, at de kan begå sig på dansk og senere indgå i vores skolesystem på lige fod med jævnaldrende, må staten sætte ind og få børnene sendt i vuggestue eller børnehave. Også selv om forældrene måske foretrækker at passe dem derhjemme.

For hvad er alternativet? At de indleder livet med at være bagud på point? At de ikke får de nødvendige sproglige forudsætninger, så de senere kan gennemføre en uddannelse? At det bliver meget svært for dem at lykkes i et specialiseret samfund som det danske – og skulle det virkelig være at foretrække fremfor at synge “Godmorgen sol” i børnehaven?

Ifølge en ny rapport fra pædagogernes fagforening BUPL bliver cirka en tredjedel af alle 1-2-årige børn med indvandrerforældre passet hjemme. For ti år siden anslog Danmarks Statistik, at det var hver 4., der blev passet derhjemme.

Så problemet er hverken nyt eller går væk af sig selv. Der er også blevet skrevet om det i årevis, og den ene efter den anden politiker har råbt vagt i gevær.

Det her handler om at forbedre nydanske børns vilkår, men det handler også om, at hvis vi vil parallelsamfund til livs, må vi opgive vores misforståede tolerance overfor fremmede kulturer og se den ubekvemme sandhed i øjnene – og den er, at vi sidder med et problem, vi selv har skabt, fordi vi ikke har grebet ind i tide. Alt for længe har vi tilladt indvandrere og efterkommere at leve isoleret fra det øvrige danske samfund og ladet dem afsondre sig, endda på skatteydernes regning. Der er ingen grund til at fortsætte den udvikling og lade børnene betale for det.

Som det er i dag, bliver børn sprogtestet fra de er tre år. Det kan man sagtens sætte ned til halvandet-to år. Og hvis ikke de har noget, der ligner et aldersvarende sprog, må de indskrives i institutioner, hvor pædagoger kan tage over og give dem de fornødne sprogkundskaber. Alt andet vil være omsorgssvigt – først forældrenes, siden samfundets.

Endelig bør børnecheck såvel som kontanthjælp være i spil, når kommunen lægger pres på forældre, der ikke kan se pointen i at lade deres børn gå i institution og lære dansk.

Og nej, det er ikke at gøre børnene en bjørnetjeneste, medmindre man da misforstår ordet og tror, at der er tale om “en meget stor tjeneste.”

Som klyngelederen også dengang udtalte til Berlingske:

»Børn, man ikke har fået fat i, og som ikke har lært at lære, før de fylder to år, får vi ikke på niveau med deres jævnaldrende nogensinde. De får nok ikke en ungdomsuddannelse, og de får svært ved at klare sig i samfundet og forsørge sig selv. Desværre.«

 

111 kommentarer RSS

  1. Af j nielsen

    -

    “Mig bekendt ligger landsgennemsnittet for offentlige og private skoler ret tæt.
    Omkring 21 elever per klasse.”

    Det tal kan jeg også finde (fx. https://www9.kora.dk/media/7645452/klassekvotienter-og-andel-elever-i-privatskoler-i-kommunerne.pdf ), men tallene for folkeskolen undrer mig.

    I det forløb jeg har set på nært hold har der stort set ikke været en klasse med under 26 elever. 28 har været mere reglen end undtagelsen, og 29 ikke ualmindeligt. Opgørelsen i henvisningen stopper ved et maksimum på 23,9.

    Der er en anden effekt, som jeg her sætter på spidsen: Hvis en klasse har 30 elever og en anden 10, så er den gennemsnitlige klassekvotient 20. Men tre ud af fire elever går i en klasse med 30 elever. Så antallet af børn der går i meget store klasser er større end statistikken antyder.

    Anderledes med privatskoler. Man reklamerer ligefrem med lave klassekvotienter, og man holder dem. Og det er efter min opfattelse en af årsagerne til deres stigende popularitet.

  2. Af j nielsen

    -

    “Mig bekendt ligger landsgennemsnittet for offentlige og private skoler ret tæt.
    Omkring 21 elever per klasse.”

    Det tal kan jeg også finde, men tallene for folkeskolen undrer mig.

    I det forløb jeg har set på nært hold har der stort set ikke været en klasse med under 26 elever. 28 har været mere reglen end undtagelsen, og 29 ikke ualmindeligt. Den opgørelsen jeg har set stopper ved et maksimum på 23,9.

    Der er en anden effekt, som jeg her sætter på spidsen: Hvis en klasse har 30 elever og en anden 10, så er den gennemsnitlige klassekvotient 20. Men tre ud af fire elever går i en klasse med 30 elever. Så antallet af børn der går i meget store klasser er større end statistikken antyder.

    Anderledes med privatskoler. Man reklamerer ligefrem med lave klassekvotienter, og man holder dem. Og det er efter min opfattelse en af årsagerne til deres stigende popularitet.

  3. Af j nielsen

    -

    “Du er din egen lykkes smed (…)”

    Thomas Helmig er helt enig:

    – Så er der Løkke
    Fed fed Løkke til alle

    Venstres næste valgsang. Simply the best.

  4. Af Michael jensen

    -

    Hvis man er ung, rig, rask og har en velfungerende familie, har man sjældent grund til at være ulykkelig. Men tingene kan hurtigt forandre sig, og snart er man knap så ung, man kan blive ramt af jobtab, skilsmisse, sygdom, ulykke eller overfald, staten kan gøre en fattig ved at stjæle ens børn eller ved at udhule ens økonomi med skatter, afgifter, bøder, gebyrer, licenser og ublu krav, eller den forpester ens tilværelse med uretfærdigheder, lovsjusk, nedskæringer, hospitalsskandaler og menneskefjendske “ordninger”. Kun de naive tror på at EU, FN, DR, TV-stationerne og de politiske pampere vil os noget godt. Lær af Sverige hvor politiker- “eliten” tydeligt betragter de almindelige svenskere som stemmekvæg, malkekvæg og slagtekvæg. Der hurtigst muligt bør fordrives og udskiftes med “kulturberigere”. (Se “Sverige er fortabt” og “Begår Frankrig selvmord”)

  5. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Problemets kerne er, at de ikke-vestlige mødre alt for ofte ikke kan tale og forstå dansk.

    Derfor er det selvfølgelig dem, som først og fremmest skal lære dansk, så de selv kan lære deres egne børn, at tale det sprog, som tales i det land, som børnene vokser op i.

    Desuden er de ikke-vestlige mødres arbejdsløshed er skyhøj, og det var den også, da arbejdsløsheden var lavest, hvilket primært skyldes, at de ikke taler dansk.

    Desuden virker det umiddelbart ret absurdt, at tage børnene fra hjemmegåenede mødre, der ikke har andet at lave, end at passe mand, hus og børn, fordi de er kronisk arbejdsløse – og tvinge ungerne til at opholde sig i en overfyldt børneinstitution, hvor der i forvejen ikke er personale nok til, at varetage børnenes behov for personlig kontakt til voksne.

    Hvis mødrene først lærer, at tale og forstå dansk på et rimeligt niveau, så vil de både kunne lære deres egne børen, at tale det sprog, som tales i det land, som børnene vokser op i, og tage et arbejde.

  6. Af m jensen

    -

    Mai mercado fra K kan kun på øje på fordele ved at bruge tvang overfor småbørnsfamilier. Det er indskrænket og smalsporet at være blind og døv overfor ulemperne og de negative sider. Men hvor er det typisk for de rødradikale “konservative”.

  7. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvis disse, kronisk arbejdsløse, ikke-vestlige wellfare-morthers lærte dansk, og fik sig et arbejde – og betalte skat af indtægten – så ville velfærdssamfundet have langt bedre råd til, at hjælpe deres børn med at få en ordentlig uddannelse.

    Men de pjækker i stor stil fra de sprogkurser, der ville kvalificere dem til det danske arbejdsmarked, og som ville gøre dem i stand til selv at lære deres børn, at tale dét sprog, som tales i dét land, som de har valgt at få børn i…

    Den bedste løsning på problemet er, at begrænse retten til familiesammenføring, så de ikkevestlige mænd finder deres koner i Danmark.

    Der er allerede rigeligt at vælge imellem, selv hvis de ikke vil gifte sig med ligestillede, “vestlige” kvinder.

  8. Af Flemming Lau

    -

    Efter mange kommentarer at dømme, virker det ikke som om at det har nogen betydning, at 20% af de unge forlader folkeskolens 9 klasse uden at kunne læse, skrive og regne.

    Vi har de gode skoleeksempler hvor der tidligt screenes for ordblindhed og hvor man
    efterfølgende sætter hurtigt ind. Det er samtidigt også ofte disse skoler, der har lynopkogs og repitations moduler for de i afgangsklasserne, der har hjælp behov. Hvorfor disse skoler ikke danner “skole” er mig til stadighed en gåde.”Devisen er desværre nok efter 50 års fiaskoer, stadig ” De skal nok få det lært, om ikke i år så næste år!” Og når vi er kommet til midt 6’te klasse, så er det ofte forsent. Ren laissez-faire!

    Men bloggens tema er ikke primært de unge, men derimod de indvandre børn, der ikke har en engageret hjemme front. Det kan godt være at hjemmefronten ikke vil være en del af det danske samfund, men det må aldrig være op til dem, når det gælder deres børn, der må samfundet om nødvendigt skride ind!

  9. Af m jensen

    -

    Før i tiden blev husmødre ikke betragtet som “arbejdsløse”. Men kommunister og nihilister har fået vendt alt på hovedet, og måler alt ud fra hvad der er til gavn for “STATEN”. De røde og totalitære betragter endda sig selv som klogere end alle andre, men erfaringen viser at hver eneste gang de får magten over et land, ender det i idioti, ondskab, fattigdom, gangstervælde , terror og massedød. De røde tankesæt er udtryk for dumhed, uvidenhed, menneskeforagt og morderisk vanvid.

  10. Af Troels Wenker

    -

    Vi har ikke indført borgerløn, for ikkevestlige mødre.

    Welfare-mothers bliver kun betraget som arbejdsløse/arbejdssøgende, fordi de lever af overførselsindkomster, selvom de som regel er raske nok til, at arbejde.

    Hvis disse welfare-mothers levede af deres egen formue, eller af deres mands løn, så ville ingen stille krav om, at de skulle søge et arbejde, eller lære dansk, M. Jensen.

  11. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Husmødre bliver stadig ikke betraget som arbejdsløse, hvis de lever af deres egen formue, eller opsparing, eller af deres ægtefælles løn.

    Men, hvis de vil modtage overførselsindkomster, så skal de selvfølgelig også stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ligesom alle andre mødre, der modtager overførselsindkomster, skal.

    Der er ikke indført en særlig borgerløn, der kun er beregnet til ikke-vestlige welfare mothers, selvom alt for mange af disse kvinder er kronisk arbejdsløse.

    De skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ligesom andre mødre skal – hvis de modtager overførselsindkomster

Kommentarer er lukket.