Dansk kulturkritik er som Ølstykke i november (undskyld Ølstykke)

Af Anne Sophia Hermansen 24

Da sociologen Henrik Dahl for en række år siden rettede en kritik af anmelderiet i Danmark, blev han gjort grundigt til grin. Han havde udgivet en roman, som anmelderne ikke brød sig om – eller også brød de sig ikke om ham.

 

Dahl havde en mistanke om det sidste og foreslog – ironisk – et ankenævn for anmeldelser. Det blev han også til grin for. Men havde han en pointe? Har anmeldere en tendens til at anmelde forfatteren og ikke værket?

Et par år efter langede litteraten Mette Høeg ud efter den danske skønlitteratur, ikke mindst de kvindelige forfatterskoleelevers insisterende fokus på køn og krop. Hun blev omgående placeret i den virtuelle gabestok og beskyldt for at være »kvindefjendsk«, »ondsindet« og en »klyngebombe«. Men var der noget om hendes kritik? Det blev hurtigt vigtigere at desavouere Mette Høeg og få den grimme trold banket tilbage i sin æske end at reflektere over, om der mon var noget om snakken.

Forinden havde DR2-programmet »Smagsdommerne« været under årelang beskydning for at lade mennesker, der ikke var specialiserede inden for litteratur, ballet eller billedkunst, anmelde de pågældende genrer. Næ, her måtte fagpersoner til, som forstod sig på lige præcis denne vanskelige og ædle kunst, og som loyalt kunne videreformidle kunstnerens hensigt eller afdække esoteriske lag af kunsten, der kun er tilgængelig for de særligt indviede. Kritikken haglede ned over programmet, som ikke desto mindre kørte i ti år. Seerne kunne nemlig godt lide det.

De tre eksempler afdækker kulturkritikkens tre skavanker:

1. Den bryder sig ikke om fornyelse.

2. Den bryder sig ikke om dissens.

3. Den bryder sig ikke om dissidenter.

Nej, vil kritikerne af denne kommentar sige, kulturkritikken bryder sig bare ikke om inkompetente mennesker, der siger dumme ting om noget så fint og vigtigt som kunst. Hvad rager det os, hvad Eva Selsing mener om Thomas Blachman, og hvorfor skal Morten Messerschmidt anmelde Holberg på teatret?

Her er svaret: Det skal de, fordi de er gode til det. Fordi de er drevet af engagement, og fordi de kan bidrage med en vildskab, som både kunsten og kulturen har brug for.

Min holdning er, at vi skal være meget mere bekymret for den kulturkritik, der skyr debat og fornyelse end for den, der vil gøre noget andet i dag end i går. Min holdning er også, at føler man sig truet på faganmelder-brødet af en ny kritikertype, kan det være hensigtsmæssigt at se på, om man selv bærer en del af ansvaret.

Siden 1990erne har jeg læst mange anmeldelser, hvor en professionel hinde blev lagt ned over den passion, der burde drive engagementet i kulturkritikken. Hvor jeg ikke har kunnet mærke, om anmeldelsen var skrevet af en robot eller et menneske. Og hvis ikke læseren kan blive smittet med begejstring eller blive advaret mod at tilbringe en aften i dårligt selskab (på den ufrække måde), har anmelderen så gjort sit arbejde ordentligt? Den lidenskabsløse djøfanmeldelse får ikke mange stjerner i min bog.

Vi er sikkert enige om, at vildskab er fint, men at der også må en grad af faglighed til. Derfor anmelder Eva Selsing, der er uddannet filosof, mangeårig debattør og velbevandret i samfundsmæssige anliggender, overvejende debatbøger, mens Holbergs »Maskerade« ikke kun blev anmeldt af Messerschmidt, men også af Berlingskes fremragende teaterredaktør, Jakob Steen Olsen. Deres dom var påfaldende ens, men det skabte furore, at Messerschmidt anmeldte teater, for er han ikke politiker? Og så endda for Dansk Folkeparti?

Well, Morten Messerschmidt har dels set flere forestillinger end majoriteten, han har et indgående kendskab til Holberg og endelig – er vi ikke holdt lidt op med at grine ad Dansk Folkepartis kulturopfattelse? Jeg er i al fald, for i dag forstår jeg, at kultur og kunst bl.a. afspejler vores historie, værdier og nationale identitet.

I det hele taget er dobbeltanmeldelsen et greb, Berlingske flere gange har benyttet, og jeg har selv anmeldt Ritt Bjerregaards erindringer sammen med avisens historiske medarbejder, Bent Blüdnikow. I min anmeldelse lagde jeg trykket på Ritts indiskutabelt store betydning for kvinder i politik og offentlig debat, mens min kollega betonede hendes undladelsessynder og gengivelse af fodnotepolitikken i 1980erne. To læsninger, to forskellige vurderinger af et menneskes erindringer – lad os huske på, at en anmeldelse ikke er udtryk for hverken eksakt eller objektiv videnskab, men snarere lidenskab og vilje til at ville oplyse læseren om et værks betydning.

Forskningsminister Søren Pind var således begejstret for Kaspar Collings »Det europæiske forår« og anmeldte romanens ideer, mens Mette Høeg fremlæste en sprogligt famlende og middelmådig fremtidsvision. Vi har også hver søndag sat en række teologer, ateister, rabbinere, buddhister og imamer til at gæsteanmelde »Herrens Veje« på DR parallelt med vores egne faganmeldere, og det er der kommet en række overraskende kryds og pointer ud af.

Man skal ikke gøre tingene ret meget anderledes, før der hyles op om dannelsestab og kulturelt forfald. For mig at se er det tydeligste tegn på manglende dannelse, at man ikke evner at give plads og opmærksomhed til andre synspunkter. Det betyder ikke, at alt er lige godt eller lige relevant; det betyder, at man skal have mod og intellektuel appetit på hele tiden at afsøge den menneskelige eksistens.

At være dannet er at kunne forholde sig, ikke kun til et værks æstetiske kvaliteter, men så sandelig også til dets ærinde. Holberg ville f.eks. fortælle sin samtid et par sandheder, og derfor er det helt korrekt, at Morten Messerschmidt anholder, at Det Kongelige Teater har erstattet gravitas med tant og fjas i den seneste opsætning af »Maskerade«.

Anmeldelsen er ikke en statisk genre, men en form, som Berlingske løbende eksperimenterer med – fordi vi prioriterer den højt.

Den vellykkede anmeldelse er selvfølgelig den, der får folk til at læse en bog, gå i biografen, se en kunstudstilling etc., men det er også den, der kan rejse en landsdækkende debat. Det gjorde Bent Blüdnikow med sin anmeldelse af »Historien om Danmark«, hvis afsluttende afsnit var en regulær skandale.

Men hvorfor var det, at så mange fór op i sommer, da jeg bebudede den nye anmelderstrategi? Ifølge kritikerne ville det blive det rene amatørteater, og hvad vidste Berlingskes debattører egentlig om kunst og kultur? En hel del, hvis man spørger mig.

Opstandelsen kan skyldes, at kulturkritikken for en stor dels vedkommende lider af åndelig forhudsforsnævring i Danmark. Selv om antropologen Svend Brinkmann ikke mig bekendt er professionel anmelder, må han gerne anmelde bøger for Politiken, men sociologen Henrik Dahl ikke må anmelde debatbøger for Berlingske, fordi – ja, hvorfor egentlig ikke? Fordi han også er borgerlig politiker?

Det er heller ikke noget problem, at Bettina Heltberg, der har været gift med Svend Auken, anmelder Ritts erindringer, eller at veninden Lone Kühlmann gør det for Information, men det er et problem, at Bent Blüdnikow og undertegnede gør det. For vi er alt for farvede. Endelig må Mette Høeg, den onde, kvindefjendske klyngebombe, ikke anmelde Chris Kraus og da slet ikke kritisere valget af søde Emma Holten som interviewer på Louisiana Literature. Så er Berlingske ude i karaktermord. Men både Politiken og Information må godt gøre tykt og gentagende grin med Sørine Gotfredsen og skrive leder om, hvor latterlig Hella Joof er – det er nemlig kritik, ikke karaktermord.

Det hele understreger bare mine indledningsvise pointer. Kulturkritikken i Danmark trænger til fornyelse. Kulturkritikken trænger til dissidenter. Og kulturkritikken har godt af at være genstand for debat, ligesom kulturen såvel som kunsten har godt af at få den kritik, den fortjener.

Lad også dette være en opfordring til den måde, DR i øjeblikket behandler litteraturen i »Vild med bøger«. Luk debatten ind og hold op med at slå litteraturen ihjel med duftlys og kælen eftersnakken. Det er røvsygt og får dansk åndsliv til at ligne noget, man kan finde på hylderne i Kop & Kande. Forpligt i stedet en passioneret anmelder på sin kritik og tillad folk at være uenige fremfor at sovse dem ind i den forestilling, at alting er hyggeligt.

Det er kun den dårlige kunst, der er det. Resten trives med modstand.

24 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    For min skyld kan diverse anmeldere skrive, hvad de vil.

    Jeg læser ikke deres skriblerier.

    Jeg danner min egen mening ud fra egne iagttagelser og erfaringer.

  2. Af Helge Nørager

    -

    Det er på tide at følge tidens trend, og gøre som ved det offentlige.

    Benyt anonyme anmeldere……………………

    Det er så smart og moderne at melde naboen, konens elsker og hvem som ellers fortjener lidt anonymt ros på en anmelder telefon.

    Derfor er det på tide at litteratur fremover anmeldes anonymt, så der rigtigt kan blive skrevet hvad der menes og ikke som i dag hvor en anmelder risikere en folkevalgt politikers vrede hvis de er for ærlige om kvaliteten af det skrevne.

    Løsningen må derfor være flere og mere anonymt anmelderi….

  3. Af elisabeth Lindhardt

    -

    Kære ASH. Engagement er altså stadig ikke nok til at levere en fagligt funderet anmeldelse. Eva Selsing er næsten et alt for godt eksempel på et gnistrende ukvalificeret forsøg på at lege anmelder.

  4. Af j F

    -

    Den sjoveste anmelder i b.dk er L. H. Aagaard. Klimabeskytteren 😉

  5. Af M Christiansen

    -

    #Elisabeth Lindhardt.
    Jeg kender ikke til Eva Selsings anmelderser, men jeg kender til hendes indlæg i “Groft sagt”.
    Her rammer hun pletten HVER gang. Så det gør hun nok også med sine anmelderser.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Så rammer allerede de første – navne fakes, net trolls og debat sabotører . . . .der kun evner person tilsvining . . . . debatsporet. Rimelig formålsløst at forsøge med noget seriøst her 🙁

  7. Af Niels Juul Hansen

    -

    Det er altid tragikomisk, når magteliten føler sig som ofre, uanset om det drejer sig om medieeliten, den økonomiske elite, den politiske elite – og her Anna Sophia Hermansen som den borgerlige kulturelite.

    Det der kendertegner en meget stor del af de forsmåede er, at de er frustrede, tidligere venstreorienterede, som nu føler, at de endelig har set lyset i blå stue. Bent Blüdnekow, Henrik Dahl, Mikkel Andersson og ikke at forglemme – de to tidligere munkemarxister – Karen Jespersen og Ralf Pittelkow.

    ” Eva Selsing, der er uddannet filosof, mangeårig debattør og velbevandret i samfundsmæssige anliggender…”, er et godt eksempel. hvor stor forskel, der kan være på viden og visdom.

    Jeg tror, at en stor del af frustrationen skyldes,at det formodentlig er umuligt at ’styre’ kunst og kultur.

    Og gudskelov for det. Så var vi alle endt ‘ved landsbyens gadekær’.

  8. Af Niels Juul Hansen

    -

    Indlæg i censurfilter.

  9. Af Janne Kolin Nielsen

    -

    Kulturkritik er ikke nok!

    Der skal en kultur-inkvisition til, for at redde den danske kultur, og de danske kulturforbrugere, fra evig fortabelse: En metoo-inkvisition!

    For Jørgen “The masters bedroom” Leth kan umuligt være den eneste småperverterede liderbasse, der ikke kan holde nallerne fra sine tjenstefolks børn – eller dét, der er værre!

    For det er jo et sørgeligt faktum, at de mandlige kunstnerre næremst sætter en ære i at være uddannede og småperverterede, og derfor hører megen moderne litteratur i moralsk forstand til, under kategorien “giftigt affald”.

    Bare tag svinet Nabokov, for ikke at tale om Marquis de Sade, eller Jean Genet!

    Hvad kan den opvoksende ungdom dog lære af disse vildfarne skønånder, der ikke selv kan se, hvor dybt de er sunket?

    Forhorede og perverterede rottefængere, der lokker børn og unge i fordærv, alle til hobe!

  10. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt ser det faktisk ud til, at der er sat prop i hullet for diverse fakes på blog kommentarspor. Hvilket da kun er glædeligt. Men muligvis tager det lidt til at vinde tabte seriøse debattører tilbage på blogs. Må vente lidt i spænding – og se, hvad der sker 🙂

  11. Af Flemming Mortensen

    -

    Jeg elsker Eva Selsing. Det gør jeg, fordi hun er så hulens skarp, intelligent og velformuleret, at jeg, hver gang hun skriver noget om ditten og datten, bliver opmuntret til at tro på eksistensen af fornuftens stemme trods kaos og endeløs dumhed.
    Tak, Eva!

  12. Af Niels O

    -

    Problemet er: Når du lader en kulturradikal anmelde noget, der har med landets fortid, nutid og fremtid at gøre, så ved du, at du får noget kulturradikalt.

    Når du lader en nationalkonservativ anmelde noget, der har med landets fortid, nutid og fremtid at gøre, så ved du, at du får noget nationalkonservativt.

    Og det gælder også alle andre globalister og nationalistiske socialister. OSV.

    Sådan er det, og fred med det. SÅ LÆNGE AT VI ALLE BARE ER KLAR OVER DET! Og så længe, at vi ved, hvem der repræsenterer hvad.

    Derefter kan vi andre i kommentarsporene have andre meninger end pågældende skribent. BARE VI HAR ARGUMENTER OG IKKE FORFALDER TIL AD HOMINEM!

    Ja, der råbte jeg lidt højt.

  13. Af M Christiansen

    -

    #Niels O.
    Mon ikke alle er klar over, at kulturradikale anmelder kulturradikalt, og nationalkonservative anmelder nationalkonservativt.
    Da jeg vedkender mig nationalkonservative anskuelser, så er det med stor fryd, at læse hvad Eva Selsings skriver, som er kvalificeret modvægt til kvalmende typer som David Trads, Stine Bosse, Carsten Jensen osv osv.

  14. Af Niels O

    -

    #M Christiansen – 4. december 2017 12:06

    Tak for det. Du demonstrerer lige præcist min pointe: Ad hominem og ingen argumenter.
    QED

  15. Af Henning Dahl Jacobsen

    -

    At Morten Messerschmidt har et indgående kendskab til Holberg er tydeligt, endda i en sådan grad, at han har tildelt sig selv rollen som Erasmus Montanus.

  16. Af l... sørensen

    -

    “Da sociologen Henrik Dahl for en række år siden rettede en kritik af anmelderiet i Danmark, blev han gjort grundigt til grin. ”

    Grunden hertil var, at Dahls borgerlige bedømmelser af røde værker og mennesker ikke holdt vand. Han blev med andre ord til grin i den kulturelle verden pga. af sin manglende borgerlige indsigt i kultur, historie og værdier..

    Bla. set via at den nuværende regering har sat kulturbudgettet ned til nu 0.73% af af BNP -ok faktisk efter skat af indtægter til staten- som dermed er det laveste i europa efter Grækenlands.

    Borgerlige ønsker at omdanne Danmark til en kulturel bananstat. Og da Dahl er en af deres ledende forkæmpere herfor, kan han naturligvis ikke tages seriøst af landets kunstnere og kulturelle mennesker.

  17. Af Jesper Lund

    -

    Det bør selvfølgelig være tilladt at anvende en hvilken som helst person til at vurdere en bog, teaterstykke, film eller anden kulturgenstand. Men man så holde op med at bruge betegnelsen “anmeldelse” om vurderingen. Betegnelsen “anmeldelse” virker for højtideligt og forkert, når personen blot kommer med sin mening om kulturgenstanden.

    Det er også enhver tilladt at undlade at læse bestemte personers vurderinger. F.eks. er det en del år siden at jeg læst noget, som Eva Selsing har skrevet. Det er livet for kort til.

  18. Af l... sørensen

    -

    ” og hvorfor skal Morten Messerschmidt anmelde Holberg på teatret?
    Her er svaret: Det skal de, fordi de er gode til det. Fordi de er drevet af engagement, og fordi de kan bidrage med en vildskab, som både kunsten og kulturen har brug for.”

    De har absolut ingen ide om kunst, dens virke eller vigtighed. De er derfor blevet borgerlige politikere. Målet er at ødelægge kulturen som altid er kritisk mod borgerligheden og dens status quo og ikke bevægelser, og ønsker om et samfund anno 1770..

    “er vi ikke holdt lidt op med at grine ad Dansk Folkepartis kulturopfattelse? Jeg er i al fald, for i dag forstår jeg, at kultur og kunst bl.a. afspejler vores historie, værdier og nationale identitet.”

    Nej! Fordi de er indbegrebet af jeppe på bjerget. Og resten af samfundet har bevæget sig videre. De er den uvidende trump stemmende tumbebefolkning, der ingenting forstår af selv ingenting. Men nemt kan købes af bloggeren her og blå blok, via lidt billig indvandrerkritik, som de absolut ingen interesse har at følge op på, da eneste interesse er udenlandske løndumpere.

  19. Af Jesper Lund

    -

    Det er påfaldende at vi altid synes at de mennesker, som vi er enig med, er kloge og tænksomme, men dem, som vi uenig med som nogle vrøvlehoveder

  20. Af l... sørensen

    -

    “At være dannet er at kunne forholde sig, ikke kun til et værks æstetiske kvaliteter, men så sandelig også til dets ærinde. ”

    Når man læser det æstetiske vrøvl i b blogs, drejer det sig altid om at vinde den intetvidende DFére- Et generelt fattigt menneske- det intet forstå af ret meget. Naturligvis forstå DF ledelsen mere end denne, for han kommer fra den blå elite blandt konservative og liberalister. De opfandt dette nonsensparti for at bevare magten, og garantere max inførelse af fremmede løndumpere, som partiet under de regeringer de har deltaget i , tilfældigvis altid har Danmarksrekord i indførelse af?

    Kunst har meget lidt med dannelse at gøre..Tværtimod forsøger det at få denne borgerlige ide om “den rette vej” , “status quo”, og ikke mindst “top 1% ret til at eje alt”. smidt på møddingen. Få kulturelle er hadefuldeborgerlige.

  21. Af l... sørensen

    -

    “Lad også dette være en opfordring til den måde, DR i øjeblikket behandler litteraturen i »Vild med bøger«. Luk debatten ind og hold op med at slå litteraturen ihjel med duftlys og kælen eftersnakken.”

    DR er efterhånden blevet en ligegyldig blå sprøjte som B, under denne regering. Hele debatten på dr2 efterhånden overtaget af disse kulsorte nu. Og de ønsker ikke modsvar. Derfor deres interesse i at fjerne DR. Selv tv2 kan man ikke tage nu, selvom jeg betaler licens kroner til dem, mm. jeg betaler ekstra for at modtage kanalen. OK har godt nok fjernet den fra tvet, men en sjælden gang har de en film jeg vil se, og forsøger at få den på.(Ikke noget jeg tillader barnet at se på til dagligt!) Kan ikke gøres længere uden ekstra betaling her.

    Det meste af kulturdebatten er nu også overtaget af borgerlige for 90% vedkommende. Enten er de blot Radikale, eller også er de renlivet sorte blå. Ingen virkelige kunstnere fra rød blok lader til at kunne komme på længere. Systemet er købt borgerligt. Sådan var det ikke før i tiden. EFter 2oo1 og VKO kom til, derefter de radikale og nu lavKO er hele DR faldet sammen i kulturløs borgerlighed, uden manglende kritik. Det er dog et fyrtårn stadig i sammenligning med aviser som B, bt , JP..Men der må gevaldigt ryddes op her ved den første røde regering siden Nyrup, når vi kommer til magten igen.

    Den store interesse i blå blok i at stække DR´s vinger, drejer sig naturligvis om at kultur er politik også. Og de ønsker at kontrollere kulturen, da den er rød for 90% vedkommende. Og ihvertfald er alt den kultur der har nogen værdi dette. STatus quo borgerlig kultur har ingen værdi. Formindsker samfundet, gør kultur ligegyldigt.

  22. Af Jesper Lund

    -

    Niels O
    Ad hominem kan vel oversættes til at gå efter personen i stedet for sagen. Men jeg synes ikke det kan bruges i denne sammenhæng. Jeg fravælger at læse holdninger af f.eks.Eva Selsing, fordi min erfaring er, at jeg er meget uenig med hendes grundholdninger. Derfor giver det ingen mening for mig at hendes holdninger. De sager, som hun skriver om, interesserer sikkert også mig. Jeg fravælger ikke Eva Selsing, jeg fravælger hendes holdninger.

  23. Af L.. sørensen

    -

    Den Danske borgerlige kulturløshed, vises mestendels via at de Radikale- NU alternativet -deres udskidte søsterparti- lige har overtaget kulturposten i kbh kommune, som siger at de er røde ha ha ha ha- , altid sidder på kulturposten når de kan.

    Disse blå har forstået at kultur er politisk og at den styrelse kan lede til mere blå magt. Og at blå politik vinder mest ved at blå sidder på denne vigtigste af alle post. Gå blot igennem Dansk poltik de sidste 5o år og se hvor mange gange de Radikale har siddet på posten, og ikke en stueren rød? Enhedslisten er den naturlige borgmester-ministerpost her..

  24. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt, som jeg skrev tidligere. Det er uendelig nemt at ødelægge f.eks Berlingske blogs kommentarspor. Et par ustyrlige net trolls – så er det bal omdannet til et – afdansningsbal. Det er straks noget vanskeligere at genskabe tilliden til Berlingske som en seriøs avis – med seriøst styrede blogs kommentarspor . . . . der tiltaler lidt mere seriøse debattører 🙁

Kommentarer er lukket.