Berige mig som menneske – vorherretilhest

Af Anne Sophia Hermansen 97

Velfærds-danmark er for længst blevet en rugekasse for klienter, der lever efter devisen: ”Har jeg ikke lyst, kan jeg lade være.” Har jeg ikke lyst til at gøre mine skattefinansierede studier færdige, kan jeg bare droppe dem, og har jeg ikke lyst til at tage et arbejde, kan jeg sige nej, særligt hvis det er lidt kedeligt eller ikke beriger mig som menneske.

Det sidste fik vi bekræftet forleden, da en journalist fra Radio24Syv interviewede et par nyuddannede dagpengemodtagere og spurgte, om de ville tage et job i Netto. Nej, sagde den ene, for ”det er ikke nødvendigvis noget, der kan være med til at berige mit liv og min hverdag.” Nej, sagde den anden og forklarede, at hun engang havde siddet i kassen og ifølge sig selv ”paid my dues”.

Begge fortalte derefter journalisten, at man ikke skal tage ethvert arbejde, og at det er fint, at der er nogen, som betaler skat og nogen, der nyder godt af det. Nå da.

Så vidt jeg er orienteret, betaler folk ikke skat for at holde måsen oppe på to arbejdssky akademikere, som fra livets begyndelse har lagt sig rette i en solseng på livets startlinje og ikke står ud af den, medmindre der venter dem et personligt berigende job. Vorherretilhest.

I forvejen er de blevet forsynet med en betalt uddannelse og har endda fået penge i hånden for at læse – og den mulighed er blandt andet finansieret af de mennesker, som arbejder i Netto og udfører det arbejde, som de ikke selv gider. Det siger sig selv, at fundamentet under velfærdssamfundet begynder at erodere, når arbejdsmoral og pligtfølelse synes erstattet af lyst og krav om personlig realisering.

Bortset fra at man ikke skal kunne modtage dagpenge, hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, bør en venlig sjæl sætte de to dovendidrikker til at se en genudsendelse af DR’s ”Overklassen på udebane”, særligt den udsendelse, hvor modekongen Erik Brandt og tidligere ceremonimester Christian Eugen-Olsen besøger en kassedame.

Hun arbejder fuldtid og får 13.500 kr. udbetalt om måneden. Hun har to børn, et stramt budget og bor sparsomt. Men hendes incitament til at arbejde er først og fremmest ikke økonomisk; det er moralsk. Hun er stolt af at have et arbejde og opfatter det som en samfundspligt og kunne ikke drømme om at kategorisere sit job som et skodjob eller kræve, det skulle berige hende som menneske.

Til gengæld kan hun med rette kræve ikke at være til grin for sine egne penge. Og det er svært ikke at føle sig til grin, når man skal være sponsor for to nyuddannede, der ser ned på ens arbejde.

Engang roste Max Weber os for at have en solid arbejdsetik. Det er længe siden, og Weber er for længst død, men kunne han stå op af graven og se den hæveautomat, der er blevet vores velfærdssamfund, ville han formentlig falde død om en gang til.

De to, der ligger og gasser sig i velfærdshængekøjen, fortjener at få en røvfuld og en moralsk genopdragelse. Men et job i Netto kan de godt skyde en hvid pind efter – supermarkedskæden har allerede meddelt, at man ikke ønsker at ansætte dem. Fuldt forståeligt, attitudeproblemer er en discountvare, ingen gider betale for.

97 kommentarer RSS

  1. Af gerd hermin

    -

    Så skal der atter trampes på samfundets svageste….

  2. Af J. H.

    -

    AF GERD HERMIN – 1. JULI 2017 8:15
    “Så skal der atter trampes på samfundets svageste…”

    Ja.
    ASH`s stil er at lefle opefter.
    Og sjofle og træde nedefter.
    Det rækkede lige netop til en stiling som debatredaktør i Tanten.

  3. Af Niels Svendsen

    -

    Siden hvornår er en færdiguddannet blevet til “samfundets svageste”?

  4. Af Henning Svendsen

    -

    I mine unge dage var der 16 måneders tvungen militærtjeneste her blev børn til voksne og når tjenesten var overstået så blev vi bestormet af arbejdsgivere med smigrende tilbud
    I dag burde 16måneder hos en knokkelanstaldt som Netto have den samme effekt,
    Så fra nu af må ingen stille op til Folketinget før de har været i :trøjen: hos Netto eller Fakta

  5. Af S Jensen

    -

    “Samfundets svageste” ??????? Det er da de veluddannede akademikere da ikke??

  6. Af Thomas Jensen

    -

    Det er svært at give et entydigt svar på, om man som nyuddannet skal søge ethvert muligt job, eller om man skal “vente” og finde noget relevant.

    Da jeg for efterhånden mange år siden tog min eksamen, havde jeg først et vikariat på et par måneder, og gik derefter arbejdsløs i fire måneder. I den tid søgte jeg jobs der var relevante jf min uddannelse. Jeg søgte ikke jobs som rengøringskone eller som kassearbejder i Netto.

    Jeg tog min uddannelse, og kom herefter på dagpenge i nogle måneder, indtil jeg fandt et godt job. I de måneder sugede jeg på det offentlige. Det mener jeg sådan set er OK, og det er hvad jeg vil forvente af nyuddannede i dag.

    Det betyder ikke, at jeg synes det er OK at dandere den på dagpenge i to år, fordi der ikke er nogen der vil hyre en nyuddannet til en 60.000kr/måned ledelsesstilling i ens hjemkommune. Jeg vil forvente, at man søger relevante jobs jf ens uddannelse. Om det er et job om ugen eller fem, må afhænge af udbuddet af jobs, der er relevante indenfor ens valgte felt. Jo længere man ikke får arbejde, jo mere må man udvide ens “søgefelt”.

    Mht kassedamer i Netto er jeg glad for, at nogle lægger en stolthed i deres arbejde. De servicerer deres kunder og får “systemet” til at glide. Jeg oplever desværre alt for ofte, at vi danske helt tydeligt har valgt vores jobs for at få en løncheck, og at vi er ligeglade med vores kunder. Vi tænker i systemer og ikke i kunder.

    Kassemedarbejderen er ligeglad med, om køen til kassen er meget lang, for han får sin løn alligevel (han kunne meget let få åbnet en ny kasse). Håndværkeren er ligeglad med at træffe en præcis aftalt om hvornår han kommer hjem til dig – vi kommer mellem 08.00 og 16.00 (med mindre vi ringer 15.50 og aflyser). Buschaufførren er ligeglad med, om der er en plads til den ældre dame. Lægehuset er ligeglad med, at have telefontid mellem 08.00 og 09.00 og at det er meget svært at komme igennem og få en aftale. Den kommunale sagsbehandler taler i kancellisprog til borgeren, fordi det nu engang er “lettest”.

    Vi lever alle af at servicere vores kunder. Læg en stolthed i det – også selvom du ikke er nyuddannet.

  7. Af O Olferts en

    -

    Så er demagogen og populisten ASH på banen igen.
    Med det der forventes af hende.
    Platte fordomme og ligegyldige gentagelser.

    Og ASH som debatredaktør?
    Hende og hendes magre hylekor kommer til at skræmme de sidste kulturinteresserede læsere væk fra den avis.
    Den populistiske meningsdanner har sejret over journalismen.

    Helt latterligt bliver det, når en lederskribent om kvaliteten af bloggere i Tanten.

  8. Af Ulf Timmermann

    -

    Lad dog pigebarnet; mænd burde ikke kommentere på, hvad hun skriver, overlad det til hendes medsøstre.

  9. Af Arne Hornborg

    -

    De lavtlønnede, ufaglærte, har åbenbart den opfattelse at hvis en arbejdsgiver ikke vil belønne deres ,,rige evner” med en ,,ordentlig løn” så er man pr. automatik ansat til passiv forsørgelse af det offentlige.
    Det skal naturligvis, som også loven påbyder, stoppes.
    Jeg så og hørte desværre kun et lille uddrag af den, åbenbart famøse, udsendelse.
    Det må være helt klart: Hvis en person nægter at modtage et tilbudt/påbudt job, så skal der ikke udbetales hverken bistandshjælp eller dagpenge fra a-kasserne.
    Jeg er helt enig med Anne Sophia Hermansen.
    Arne Hornborg
    Typograf/mediegrafiker, forfatter.

  10. Af Finn Baggesen

    -

    Det kan ikke siges mere præcist, end ASH her gør. Og det er så vigtigt at minde de unge om, at uden denne benhårde logik i samfundet, har vi ikke noget samfund. Vh.Årgang 1940

  11. Af Jørgen Nielsen

    -

    Der skal dælme ikke meget til for at provokere ASH.
    2 dagepengemodtagere….to! udtaler sig i ét radioprogram, hvorefter ASH straks går i selvsving.
    Er det et kæmpemæssigt generelt problem, at ledige ikke vil påtage sig arbejde? NEJ!
    Er det er kæmpemæssigt problem, at ledige ikke har økonomiske incitamenter til at tage et hvilket som helst arbejde? Nej!
    Er der andre grunde til at man arbejder? JA – økonomien er i virkeligeheden sekundær i.f.t. trivsel, anseelse, behov for social ageren med andre mennesker, etc,
    Pladen er gået i hak for ASH!

  12. Af Kim Kaos

    -

    Man kan da udmærket være jobsøgende indenfor ens fagområde mens man gør rent eller sidder ved kassen i Netto.

    I vores lokale Lidl har jeg da mødt nyuddannet akademikere der søgte mens de satte dåser på hylderne og de sendte tonsvis af ansøgninger der nogen gange skal til man finder sit ønskejob.

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Man kunne også gå den anden vej rundt og spørge om, hvilken uddannelse de pågældende har fået, siden de ikke kan finde job inden for deres gebet?

    Og det er fuldstændig rigtigt, hvad Kim Kaos skriver, for der er vel ingen, der tror, at kassedamejobbet for en akademiker skal eller vil vare hele livet. Det kunne jo også gå som en IKEA-kassedame, der i Sverige endte med at blive en af topcheferne i koncernen, og hun havde vist oven i købet ingen større uddannelse. Er der noget ved de unge mennesker, så skaber de selv det job, de får, om til noget, der beriger både deres tilværelse og kredsen omkring dem.

    Ellers har de virkelig misforstået noget.

    Og på trods af en række temmelig perfide personangreb, så tillader ASH i det mindste, at der kommenteres på hendes blogs. Det er vist ved at blive en trend her, at man ikke vil have kommentarer (læs Mikkel Andersson). Men hvad skal man så med en blog?

  14. Af Ole Hougaard

    -

    @Gerd Hermin: Siden hvornår er nyuddannede akademikere samfundets svageste?

  15. Af O Olfertsen

    -

    ASH var engang en farlig radikal og revolutionær blogger.
    Som forsvarede de fattige og de udstødte.
    Skibet Dannebrog skulle omdannes til skoleskib.
    Og kongehuset skulle omstyrtes.
    Men i 2014 blev hun chikaneret væk som blogger af den yderste højrefløj.
    ASH overvejede grundigt, hvad hun dog havde gjort forkert.
    Et job hos Venstre kanalen TV2 fik hende på nye og bedre tanker.

  16. Af Kristian Elholm

    -

    Lyt efter budskabet. Mere ASH tak !

  17. Af Flemming Vilbæk

    -

    ASH er en brilliant provokatør. Hvor ville jeg ønske at blive betjent af hende i Netto. Berlingske og hun viser igen deres unuancerede holdninger til alle i bunden af samfundet. Ak.
    P.S. I øvrigt betaler jeg gerne skat for at mennesker kan fravælge et sådant job i en periode, mens de venter på at få en ansættelse indenfor deres fag. Tager de en ansættelse…..evt. med jobtilskud….kan det “låse” deres fremtid fast. Noget der er vigtigt at have med i denne “debat”.

  18. Af J. Hanse n

    -

    Man ser, at der er lukket for indlæg på Mikkel Andersons nye blog.
    Så er det endnu engang lykkes for den yderste højrefløj at ødelægge en debat med svinske personangreb og falske indlæg i andres navne.

  19. Af A Rytter

    -

    Jeg er 100% enig med ASH.

  20. Af Arne Nielsen

    -

    Jeg synes altså ikke, at det hele er så enkelt, som Anne Sophia Hermansen vil gøre det til. De nyuddannede akademikere har deres kariièremuligheder at tage vare på, og alt for meget karrière-irrelevant arbejde kan nemt føre til, at deres dyre uddannelse tabes på gulvet. Men der er også det andet moment at tage i betragtning, at dette samfund simpelthen uddanner for mange akademikere, og at den religiøse tro på, at det giver mening at sparke så mange som muligt frem til en studentereksamen i mine øjne er temmeligt hul i hovedet. Hvor mange gymnasiaster er egentligt topmotiverede og intellektuelt udrustede til at tage studentereksamen? Dette samfunds store fejl er, at der ikke er etablerede andre karrièreveje til nogetsomhelst end gennem studentereksamen – som om det at boge den er den eneste form for meningsfuld uddannelse. Dette samfund mangler en masse praktikere, som slet ikke har brug for en masse teoretisk ballast. Selvfølgeligt er der brug for folk, som HAR denne teoretiske ballast, men lad dem, for hvem det er at være som en fisk i vandet at færdes blandt teoribygningerne om det. Der er i virkeligheden ikke tale om ret mange, som har disse evner. For det store flertal er der tale om gold viden, som de aldrig får op at flyve, og som kun tjener det formål at udgøre en barrière for at nå frem til en levevej, der for dem giver mening. Fra det politiske niveau er vi vidne til, at folk, som egentligt ikke ønsker sig den akademiske karrière, ikke har politikernes bevågenhed. De interesserer ikke de borgerlige politikere, og der er her intet ønske om at få samfundet til at fungere på en bedre måde, hvad dette angår. Vi kan nu engang ikke basere et samfund på, at alle bliver cand.polit.’er.

  21. Af Thomas Nielsen

    -

    Det er ikke noget under at ASH får kras kritik for denne blog: Der er jo trods alt 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse og nogle af dem læser åbenbart Berlingske…
    Intet fornuftigt menneske kan argumentere for at man ikke som samfundsborger skal tage det job man kan få når nu man ikke lige kan få det job man gerne vil ha’. Det er simpel logik – og i øvrigt er det netop hvad lovgivningen kræver. Men der er desværre alt for mange klient-massører og hattedamer i det offentlige som lader de stakkels arbejdsløse slippe af sted med selv de tyndeste undskyldninger for ikke at tage et job – og lader dem fortsætte med at hæve af fællesskabets kasse. Sådan sikrer de jo samtidig deres eget job i kommunen.
    Og ingen politiker tør gøre noget ved det, for 800.000 stemmer fylder jo en del. Dermed har vi forvandlet det socialdemokratiske ideal om at yde efter evne og nyde efter behov til et klient- og krævesamfund hvor man som borger har stribevis af rettigheder og stort set ingen pligter. Og så længe man kan stemme sig til andres penge gennem øgede skatter og afgifter, så kører dødsspiralen mod bunden, og vi ender i et system hvor ingen gider at gøre en ekstra indsats. Og hvem skal så betale gildet?
    Tak til Radio 24/7 som et af de få medier i Danmark der tør vise hvor lidt tøj kejseren har på i Klientdanmark.

  22. Af P Christensen

    -

    Vort (velfærds)samfund er utvivlsomt gået for vidt.
    Men det er hele politiske spektrums skyld.
    For arbejde kan ikke betale sig.
    Tværtimod tilskyndes der til spekulation – ikke til produktion.
    Til spekulation i velfærdsydelser og i boligen.
    Lønnen skal ned (for den lille mand, ikke for den store) og der tales om fest når boligpriserne eksploderer. Tænk hvis det var omvendt. Så var det en katastrofe.

    Vort skatte- og socialsystem er et uoverskueligt system af omfordeling (socialistisk kapitalisme og omvendt), der munder ud i, at det ikke er de bredeste skuldre der bærer mest. Det er tværtimod de mest naive, der betaler mest.

  23. Af Helge Nørager

    -

    Netto, er de eneste som har en holdning som giver mening.

    Resten virker lidt som foder for indre svinehund.

  24. Af Ole pedersen

    -

    Noget der præger vores samfund, er visse mediers hetz mod alt og alle. F.eks. er ingen forældre gode nok. For enten passer de ikke godt nok på børnene, eller også er de “curling-forældre”. Kun STATEN forstår at opdrage børnene korrekt. Kun STATENS hær af eksperter og pædagoger forstår at passe ordentligt på børnene. Og på masser af andre områder hetzes der i overensstemmelse med hvad den politiske “elite” anser for at være politisk korrekt. Alle almindelige danskere mistænkeliggøres efter tur.

  25. Af søren m. olsen

    -

    Overordnet kan man vel ikke høre til “samfundets svageste”, når man er i stand til at varetage et job.
    Og selvom de 2 nok så bekvemt skulle kunne rubriceres under etiketten ” de svageste!”, hører det vel med til almindelig anstændighed ikke at ligge andre til last. De ligger jo os alle til last ved en sådan holdning.
    Og tænk på, hvilken stigning i selvagtelsen, et lønnet jo kunne give. Det må kunne da berige deres liv.

  26. Af Claus Hunderup

    -

    Selvfølgelig skal man ikke tage hvilket som helst arbejde – og slet ikke som akademiker

  27. Af Ole pedersen

    -

    Debatblogs hvor der på forhånd er blokeret for kommentarer og kritik, er jo rene propaganda-tekster. At man ikke tillader debat, eller lader debatsabotører og to sser oversvømme og ødelægge debatterne, er decideret udemokratisk/totalitært.

  28. Af igor levinsky

    -

    Et stort problem med samfundsnassere som Anne der modtager luksus overførelsesindkomst for ingen verdens nytte. Samme ses i militæret med borgerlige, islandske studerende med SU her, politikere, læger mv. Skolelærer er underbetalte..

    Folk som Anne skal have halveret deres overførelsesindkomst.

  29. Af I. Hansen

    -

    Så er vi/pressen IGEN i gang med uunderbyggede generaliseringer.

    Hele 2 studerende har udtalt sig – woww!!!

    Fakta er, at uanset hvad de 2 mener, så er det de færreste arbejdsgivere, der vil ansætte nogen, de ved kun tænker på at stoppe hurtigst muligt igen !!
    – og det er jo forståeligt nok.

    …..med mindre de er under 18år og billige i drift……eller i løntilskudsjob (også billige).

    Netto har faktisk flere gange været ude og sige at de ikke vil ansætte nogen som blot venter på at stoppe igen.

    Uuhh man føler sig så god, når man kan pege fingere , ikke ASH
    …….når man uden at skele til virkelighedens vilkår, kan pege fingre.
    Du lever i en boble…..

  30. Af Thomas Nielsen

    -

    @ Claus Hunderup
    Jo, man skal! Når man ikke kan finde arbejde indenfor sit område, så må man udvide sin horisont. Eller klare sig uden offentlig støtte. Den frihed har man jo.
    Det du skriver kan jo oversættes til: “Som akademiker (og det er jeg selv) har man ret til at lade sig forsørge af kassedamer og rengøringsassistenter, hvis man ikke kan finde et job der modsvarer ens kvalifikationer.”
    Det betyder at jeg kan vælge at studere Nærorientalske Dialekter på Købenahvns Universitet i fem år med fuld SU og når der så, til min store overraskelse, ikke lige er et job hvor jeg kan bruge min unikke ekspertise i mesopotansk kileskrift, så kan jeg læne mig tilbage og lade ufaglærte betale mine udgifter.
    Smukt samfúndssyn, du.

  31. Af igor levinsky

    -

    Netto er også til grin. Ingen arbejder frivilligt der så godt som mm en desperat indført borgerlig indvandrer. Eller evt masochist. Løn er absolut laveste muligt for borgerlige ejer het som i mcdonalds. Ikke firmaer man skal respektere og ejere..man folk man spytter på.

  32. Af Ole pedersen

    -

    Slaveriet er genindført, når arbejdsløse borgere tvinges til at arbejde for staten eller kommunen uden ordentlige og fair vilkår, og frataget en lang række rettigheder som næsten alle andre lønmodtagere har. Hertil kommer diverse nye regler og “ordninger” som diskriminerer arbejdsløse/sygdomsramte, eller forringer deres situation. At Chrborg er et asocialt foretagende er meget tydeligt.

  33. Af Birger Nielsen

    -

    Respekt for arbejde og skattebetaling.
    Jeg blev student i juni 1969. Blev indkaldt i flyvevåbnet novm. samme år. I mellemliggende tid samt både før og senere i gymnasie-og studietidens pauser arbejdede jeg som ufaglært i min fars entreprenørfirma til arbejdsmandsløn sammen med en masse mænd, som ikke var bogligt privilegerede, men som kunne knokle. Respekt for håndens arbejde.
    Der var heller ikke nogen SU at hente de første tre år jeg læste
    Har altid haft job. Den gang forventede forældrene det.

    Tænker nogle gange på, hvor privilegerede mange unge er i dag med taxameteruddannelser og striber af 12-taller. Gad vide hvor mange af nutidens kandidater havde gennemført tilsvarende i 70`erne ?
    Kan en kandidat mon ikke nå at modtage over 400.000 kr i sin studietid ?
    Er en kandidat ikke priviligeret med en høj begyndelsesløn ?

    Undrer mig over, at M. Andersson har stænget sin blok .

  34. Af Ole pedersen

    -

    Hvis jeg ikke tager meget fejl, var det Chrborg og især “hjorten som fik indført den “arbejdsprøvning” hvor kræft- og hjertesyge m.fl. blev tvangsindlagt i vanvittige og tyranniske forløb, der udsatte deres i forvejen skrøbelige
    helbred for store belastninger, som kunne være livsfarlige.

  35. Af Herman Jensen

    -

    Akademikerstanden har med sin guddommelige kraft og viden forstået at ophæve tyngdekraften og fjernet byrden fra egne skuldre, produktionssamfundet som financierer showet er kun et nødvendigt onde,ASH beskriver vel kun et eksempel som viser retningen i samfundsudviklingen som ikke er holdbar i længden.

  36. Af N. Jensn

    -

    Næppe den største udfordring Kongedømmet DK står ovenfor.

  37. Af hans andersen

    -

    De unge mennesker gør jo bare det politikerne ønsker, da det danske samfund kan ikke producere det ønskede antal bistands klienter importerer politikerne bistands klienter i titusindvis, hvorfor nogen vil spilde deres tid på at få en løn de kunne hente på bistandskontoret må være sygeligt.

  38. Af Niels Peter Lemche

    -

    THOMAS NIELSEN, hvis man studerer assyriologi, som jo er det, du taler om, så må man være klar over, at der ikke er ret mange betalte jobs i et land som Danmark. Det er en af de ting BA-studierne skulle have givet forståelse for. Efter tre år tager man BA-titlen, og så er det tid til at se på, om man også kan leve af det, man laver. Jo man kan bruge det, man har lært i kombinationer med andre uddannelser. Så snævert er arbejdsmarkedet for de højere uddannelser ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Men går man videre til can.mag-graden efter i alt fem års studier, må man påregne, hvis man vil blive i sit fag, at søge udenlands. Det er naturligvis kun en option for de bedste. Jeg havde for mange år siden, da jeg skulle vælge studium, egentlig mest lyst til at studere græsk (var klassisksproglig student), men havde også en ret god idé om, at det blev vanskeligt at forsørge mig på den måde. Så jeg valgte et studie med flere alternative muligheder efter afsluttende eksamen.

    Det kan ikke være anderledes idag. Og det er naturligvis på det punkt, at ASH’s kommentar sætter ind. Der er simpelthen for mange unge mennesker, der ikke har gjort sig det klart, at det, de studerer, skal give dem brød på bordet engang. Det er ærlig talt et usselt liv at skulle leve på offentlig støtte i et langt liv. Tænk at have fået alle de evner, som faktisk skal til for at afslutte en lang uddannelse, og så bare flyde derudad indtil enden kommer, hvorefter man i erkendelse af at have misbrugt sit liv kan lade sig begrave i de ukendtes grav. Man skal ikke bare skælde ud på de unge. Man må langt here begræde deres skæbne.

    Men så kommer også lige det memento: Hvor står en del af en ungdomsårgang drejer det her sig om?

    Men jeg husker godt en medstuderende, som kom ind på instituttet flere år efter, at jeg selv var blevet færdig og ansat der, og kopierede sit eksamensbevis i tres eksemplarer. Det var første gang han viste nogen form for selverkendelse. De tragiske var, at han nogle måneder efter kom igen og skulle have yderligere tredive eksemplarer.

  39. Af Carl Svensson

    -

    Om det er samfundets svageste eller ej er fuldkommen ligegyldigt, men det faktum at man kan sige nej til et job, duer ikke.

  40. Af Niels Larsen

    -

    Også jeg er 100% enig med ASH.

  41. Af Holger Overgaard Andersen

    -

    200% enig . Når man nyuddannet er et minus på statsregnskabet, er ydmyghed forventelig og ikke amoralsk forkælethed. Alle disse vildskud med kommentarer der går på personen ASH er et klart eksempel på hvor mange der ikke yder men nyder fra naboens indsats. Skam er en norsk serie og dens titel burde inspirere de mange kommentarer , der udviser dårlig dømmekraft og lav social moral .

  42. Af J. Hans en

    -

    Sjovt at det altid lige er Netto som kommer på tale, når højrefløjens populistiske bloggere og deres rygklappere skal debattere.
    Og bekræfte hinanden i deres fordomme.
    Er arbejdsforholdene i Netto så elendige, at højrefløjen finder det passende, at parkere personer, der i modsætning til dem, har gennemført en uddannelse dette sted.
    Mig bekendt så ansætter Netto slet ikke nyuddannede, som de ved at de kun beholder i en kort periode.

  43. Af Hr. J H.

    -

    Sjovt at det altid lige er Netto som kommer på tale, når højrefløjens populistiske bloggere og deres rygklappere skal debattere.
    Og bekræfte hinanden i deres fordomme.
    Er arbejdsforholdene i Netto så elendige, at højrefløjen finder det passende, at parkere personer, der i modsætning til dem, har gennemført en uddannelse, dette sted?
    Mig bekendt så ansætter Netto slet ikke nyuddannede, som de ved at de kun beholder i en kort periode.

  44. Af H Nielsen

    -

    Jeg hørte også interviewet med de to forkælede “vidunderbørn”. Løsningen på problematikken ligger snublende nær. Afskaf kontanthjælpen og dagpengene, så skal folk såmænd nok komme i sving.

  45. Af Perler For Svin

    -

    Man beriger sig som menneske, ved at bevare sin værdighed. Sådan opdragede jeg min teenage søn, og jeg gjorde ham klart, at man skal ikke være for fin til at arbejde.

    Det er en del år siden, men jeg husker, at da han havde færdiggjort sin akademikeruddannelse, så arbejdede han mere end 12 måneder i Netto, indtil han fandt sig et job, som passede til perfekt til uddannelsen. Det hører med til historien, at min søn, ved et tilfælde, faldt i snak med en kunde i Netto butikken, og min søn blev opfordret til at sende sit CV til virksomheden, som kunden arbejdede for. Den gode reference, som min søn fik af sin Netto bestyrer, var medvirkende faktor.

    Og de få gange min voksne søn har været mellem job, har jeg opfordret ham til at selvfinansiere sin arbejdsløshed efter devisen: Man beriger sig som menneske, ved at bevare sin værdighed.

  46. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Der er også noget, deer hedder ‘overkvalificeret’ til et job (jeg selv været udsat for i forb med et analyseinstitut 20 t) – såvel som flere, også private virksomheder) ikke tager hverken overkvalificerede eller nogen, de ikke kan regne med i mange år (selv været ude for adskillige gange).

  47. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Der er ligedan problemer på arbejdsmarkedet i forvejen:

    Mangel på jobs og udlændinge, der kommer hertil og optager en del jobs tillige.

    Fagforeninger brokker sig også, såvel som vi kunne spørge ASH selv, om hun i hendes alder og ligedan højt kvalificerede akademikere og endog professorer, OM de i en høj alder ville søge jb som kassedame eller flaskedreng i Netto,

    De to omtalte unge færdig-uddannede – har ikke hørt radio 24/7 med dem – de kan jo have haft en del studenterjobs under deres uddannelse, så derfor vanskeligere nu samt deres forventninger til at bruge en ny og længerevarende uddanelse – hvor de skal søge massivt og måske følge kurser for at holde sig fortsat opdateret.

    Tingene er ikke så enkle, som de gøres til.

    Men rigtigt – et er nemmere sikkert at få job i det hele taget, hvis man bare er i gang…

  48. Af Birger Nielsen

    -

    Respekt for arbejde og skattebetaling. Jeg blev student i juni 1969. Blev indkaldt i flyvevåbnet novm. samme år. I mellemliggende tid samt både før og senere i gymnasium-og studietidens pauser arbejdede jeg som ufaglært i min fars entreprenørfirma til arbejdsmandsløn sammen med en masse mænd, som ikke var bogligt privilegerede, men som kunne knokle. Respekt for håndens arbejde. Der var heller ikke nogen SU at hente de første tre år jeg læste Har altid haft job. Den gang forventede forældrene det.
    Tænker nogle gange på, hvor privilegerede mange unge er i dag med taxameteruddannelser og striber af 12-taller. Gad vide hvor mange af nutidens kandidater havde gennemført tilsvarende i 70`erne ?
    Kan en kandidat mon ikke nå at modtage over 400.000 kr i sin studietid ?
    Er en kandidat ikke priviligeret med en høj begyndelsesløn ?

    Undrer mig over, at M. Andersson har stænget sin blok .

  49. Af Martin Jørgensen

    -

    Det er utroligt at to nyuddannede kan gå direkte fra “eksamensbordet” over i dagpengesystemet og modtage ydelser som ledige.
    Retten til dagpenge har de optjent i studietiden med et gratis medlemskab af en A kasse – i dette tilfælde formentlig Akademikernes A kasse
    Efter min mening er de moralsk forpligtet overfor det samfund-( som har betalt det hele) – til at tage det arbejde der bliver dem tilbudt.
    Men det er desværre sådanne historier der er med til undergrave dagpengesystemet og skabe myter om at de ledige ikke gider arbejde.

  50. Af Chr Bruun

    -

    TANTE SOFIES SANG (Folk og røvere i Kardemommeby)

    Uhadada! Hvor er jeg gal. Jeg er så vred og sur,
     for her i Kardemomme er der ingenting, der duer.
     Hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst.
     Men ingen andre er som jeg, og det er meget trist!
    ÆV!

Kommentarer er lukket.