Derfor er der flere borgerlige kvinder i debatten

Af Anne Sophia Hermansen 68

Forleden faldt jeg over en interessant opdatering på Facebook. En af Politikens debatredaktører undrede sig over, at der var så mange borgerlige kvinder i den offentlige debat, men næsten ingen venstreorienterede kvinder. Hvordan kan det være, spurgte hun. Svarene var god underholdning.

En række fremtrædende feminister kom med solide søstersolidariske hypoteser. En mente, at der var flere borgerlige kvinder i debatten, fordi de ”er bugtalere for konservatisme og patriarkat og derfor elskes frem af disse medier.” Og det gav god mening for en anden, der tilføjede, at de jo bare skriver det, mændene foretrækker. Andre mente, at borgerlige kvinder har mere tid, fordi mange er hjemmegående eller har stillinger i toppen af Maslows karrierepyramide, hvor de sidder og hersker fra hjørnekontoret, hvis da ikke de skriver indlæg, hvor de giver patriarkatet ret. Det patriarkat, der naturligvis har skaffet dem jobbet.

Der var ingen credit til kvinder som Anna Libak, Eva Selsing, Edith Thingstrup, Marie Krarup, Sørine Gotfredsen, Kathrine Lilleør, Majbritt Maria Nielsen, Ulla Tofte, Mersiha Cokovic, Amalie Lyhne, Søs Marie Serup m.fl. – næ, de var der bare og fyldte siderne ud, som en af de rigtige kvindeforkæmper-feminister skrev. Ingen selvstændig tankekraft, blå kvinder er patriarkatets nyttige idioter.

Endelig mente en at vide, at det er langt sværere at være venstreorienteret debattør, da de modtager flere trusler, og det var videnskabeligt bevist. Helt sikkert en undersøgelse, som Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg og Pernille Vermund vil læse med stor interesse, og det samme vil tidl. integrationsminister Rikke Hvilshøj, der som bekendt var udsat for brandattentat. Det sidste må helt klart have været en fejl og rettet mod en farlig fribløder på vejen i stedet.

Først blev jeg underholdt og dernæst en smule forstemt. Den der kvindekamp har lang vej endnu, hvis kvinder skal slås i hovedet med deres køn af deres køn, og hvis ikke det anerkendes, at borgerlige kvinder deltager i debatten som mennesker, og fordi de rent faktisk mener det, de skriver. Jeg har desuden til gode at se en tilsvarende tråd på en mands væg, hvor det i ramme alvor diskuteres, om venstreorienterede mænd bare efterplaprer matriarkatet og er mænd på en forkert måde.

Men det er korrekt, at der er flere borgerlige end venstreorienterede kvinder i debatten, og det kan skyldes flere ting. Først og fremmest minder tråden en om, at der er mere frihed i det borgerlige Danmark. Mindre udskamning, mindre konsensus-tvang og mindre navlepilleri. Heldigvis.

Og måske er der også et mere tydeligt projekt. Hvor mange venstreorienterede kvinder er meget optaget af debatter om køn, er de fleste borgerlige kvinder optaget af en bredere dagsorden. Hvordan håndterer vi flygtningeproblematikken, integrationsvanskelighederne, kultursammenstød, religionskonflikter og værdikamp? I det borgerlige Danmark skriver kvinder ikke kun om at være kvinder, men også om at være borger, og det kunne mange på venstrefløjen lære noget af.

Og har de ikke lyst til at lære det af de borgerlige kvinder, kan de lære det af Halime Oguz og Geeti Amiri, der begge gør det fremragende og ikke lader sig begrænse af, hvad kvindeforkæmperne tilfældigvis mener er de rigtige kampe.

 

 

68 kommentarer RSS

  1. Af Rene Lodal

    -

    Lise Sarah,

    Lidt research fra din side inde du fægter med armene, ville hjælpe en del på debattens seriøsitet.

    “80 procent af danske journalister stemmer på R, S, SF og Ø”

    http://www.dr.dk/nyheder/indland/80-procent-af-danske-journalister-stemmer-paa-r-s-sf-og-oe

    Jan Petersen – Jeg kan. alledere nu høre klapsalver i det fjerne, fra de Russiske hackere. Når mediehuse her i landet skal håndtere den direkte vej, til de mest følsomme oplysninger af alle!

  2. Af Lotte Hansen

    -

    Klar artikel, jeg er selv fra venstrefløjen, men har opgivet debat niveauet hos disse mennesker, derfor blander jeg mig i debatten hos den såkaldte højrefløj. Så enkelt er det, politik og meninger er ikke en entydig størrelse disse dage som man kan hæfte venstrefløj eller højrefløj til. Vi er som mennesker selv nød til at gradbøje vores virkelighed og sætte os lidt ind i tingenes tilstand. Det mangler i den grad hos venstrefløjens kvinder som ofte handler ud fra principper uden egentligt indsigt. Derfor er der krise hos venstrefløjen. Jeg er bare glad når folk som dig Anne sophia skriver og har en selvstændig mening.

  3. Af Hella Djøf

    -

    Jeg er ikke blevet borgerlig på mine gamle dage; jeg stemmer bare efter min indtægt!

    So man siger: “Den, der ikke er rød som ung, er en idiot. Men den, der stadig er rød som gammel, er en endnu større idiot!”

  4. Af Line Espersen

    -

    Rigtige, ultramarinblå, pro-sex feminister lever som bekendt efter mottoet; “Uden penge gør det ondt”. Vi er alle ludere for Vorherre.

  5. Af Tove Fredslev

    -

    Den tidligere toppolitiker, Lousie Frevert, var som bekendt én af Danmarks mest fremtrædende, blå feminister.

    Hun var som bekendt ikke bange for, at blamere sig offentligt, men til sidst fik selv hendes vælgere nok af hende, og hendes ondskabsfulde udgydelser.

    Uddrag fra “Hitlers fødselsdag” af Jeppesen, EB 26. okt. 2005:

    “‘Der er bare noget ved nazismen, der tænder mange sadomasochister. Et udtryk for den ultimative dominans og underkastelse. Men det blev en meget vigtig del af vores forhold. Jeg tændte meget på den stemning, som politikeren kunne bygge op.

    Det var ikke, fordi det var fysisk, jeg blev aldrig slået hårdt og den slags, men det var de daglige ydmygelser. Jeg gik med et hundehalsbånd for at vise at jeg var ejet.’

    Jeg er hjemme hos Lone i hendes lejlighed i København. Hun er med i ‘Blond-Anett, en massagepiges dagbog’, hvor hun som ven til forfatterinden fortæller om sit bizarre forhold til den i bogen ikke navngivne politiker.”

    “Du siger i bogen, at hun insisterede på, at I fejrede Hitlers fødselsdag hvert år.

    – Ja, men det var mere noget med uniformerne og magten. Men det var hende, der var vild med ham…”

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Selvfølgelig handler sagen mod den blå feminist, Støjberg, om, at nogle politiske kræfter arbejder for trinsvist, at legalisere ægteskaber mellem voksne mænd og mindreårige piger – et stort, og voksende problem i det potentielle EU-land, Tyrkiet, samt i Libanon, hvor mange syriske flygtninge kommer fra.

    Uddrag fra “Sådan reagerer folk, når han tager sin 12-årige ‘barnebrud’ med ud på gaden” af Ninna Andreasen, Dagen 08.12.15 “:

    “Problemet med barnebrude er ifølge flere medier et stigende problem i mellemøsten. Således skal en tredjedel af alle ægteskaber i Tyrkiet blive indgået af mindreårige piger.

    – Der er 181.036 barnebrude i dette land, men det faktiske antal kan være meget højere, fordi ægteskaberne ikke officielt bliver registreret hos myndighederne, siger advokaten og kvinderettighedsforkæmperen Nuriye Kadan.”

    Uddrag fra ” Hidsig kamp om Erdo?an-støttet lovforslag, der vil legalisere tyrkiske barnebrude” af Sultan Coban, Berlingske 21.11.16:

    “Udskældt lov om seksuelle overgreb skal legitimere islamiske ægteskaber med barnebrude, mener kritikere.”

    “…”Børn under 16 år kan ikke blive officielt gift, ligegyldigt hvad dette lovforslag siger. Derfor handler det her om at legitimere islamiske ægteskaber og dermed gøre det nemmere for pædofile og forbrydere at forgribe sig på børn,« siger Ceren Akkaya, der er advokat ved Mor Cati Krisecenter for kvinder.

    I juli forsøgte regeringen under samme paragraf 103 at sænke den seksuelle lavalder til 12 år…”

  7. Af Jens Ellekær

    -

    Kære Birgit Hviid Lajer.
    I andet afsnit af min kommentar ønskede jeg at ironisere over opfattelsen af kønnet som “social konstruktion” og over de udvidede muligheder for at skifte køn. Kønnet er i min forståelse et faktum; det er ikke en social konstruktion, men det er underlagt skiftende sociale betingelser. Derfor er der stor forskel på at være kvinde – og for den sags skyld mand – i Danmark og i Saudi-Arabien. At erklære kønnet for en social konstruktion er at frasige sig et af de givne forhold i livet.
    Der kan være tungtvejende psykologiske årsager til at gennemføre et kønsskifte, men almindelig adgang til at gennemføre et kønsskifte kan kun bidrage til at øge den eksistentielle usikkerhed, som i større eller mindre grad for de fleste mennesker er et andet af livets grundvilkår. Det er bl.a. det vi ser i det øgede omfang af identitetskriser, der præger mennesker i vort samfund. (Og adgangen til juridisk kønsskifte er at gøre grin med basale betingelser for vore liv.)
    Kønnet er – som en række andre forhold, der er nedlagt i det nyfødte barn – en del af vores skæbne. Vi skal ikke forholde os defaitistisk til skæbnen, men menneskelig lykke beror i nogen omfang på accept af skæbnen som en blanding af givne forhold og vores evne og vilje til selv at forme den.
    Det kvindelige og det mandlige er et af de forunderlige forhold i menneskelivet. Ideelt sker der en forening af de to, en symbiose, i intimiteten i det klassiske ægteskab, hvor ægtefællerne “skal blive ét kød”, som det siges i folkekirkens vielsesritual.

  8. Af Ort Ulhom

    -

    Så spås der atter i kaffe-grums. Berlingske har udviklet sig til en ammestue avis. Bla bla bla bla…….zzzzzzzzz

  9. Af Henrik Pedersen

    -

    Dupont & Dupont

    Nu har endnu en maskulin (kønsbestemmelse mangler) klaphat – en påstået professor i forvaltningsret – Michael Gøtze ytret sig om Støjberg.

    Kors, hvor er jeg træt af ovennævnte TABER og politiske TÅBE, der ikke fatter, at han bliver udnyttet af aktivistiske venstrefløjsjournalister, hvor selv løgnen helliger midlet.

    Det er ok, hvis Gøtze klart bekender politisk kulør. Det gør han ikke. I stedet beklikker han sig selv med udokumenteret akademisk pondus uden at påvise en bjælde.

    Gøtzes eneste reelle mission er at diskreditere sig selv og hans fag. Det sidste er en katastrofe og kræver handling fra KU.

    Hvis ikke København Universitet pga. tilfælde som Gøtze skal forfalde til en båtnakkernes holdeplads, må rektor i videnskabens navn tage et opgør med mørkets talsmænd som Gøtze, hans pseudovidenskabelige holdninger og hans Penkova-lignende ageren.

    Hellere i dag end i morgen.

  10. Af P H Nielsen

    -

    Det hele drejer sig om mediestøttekroner-For med en borgerlig regering som ser en fordel i at der gives støttekroner til den dominerende borgerlige presse og dens meningsdannere giver det sig selv, at der er en overvægt af debattører med det samme politiske ståsted.

  11. Af O H.

    -

    Bloggeren forlod debatterne i 2014.
    Fordi hun blev groft tilsvinet til af højrefløjen.
    Nu er hun så vendt tilbage til Berlingske.
    Nu udstyret med de korrekte højrefløjs holdninger. Som passer sig for en blogger i Berlingske.
    Nu er der absolut ingen fra højrefløjen som generer bloggeren mere.
    Så lidt skal der til.
    Et levebrød skal vi jo alle have.
    Sådan er kapitalismen.

  12. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    Dagbladet Information bringer i dag en artikel, skrevet af af
    Tine Toft, med overskriften “Facebooksiden ’støt Inger Støjberg’ har skabt debat med billede af 11-årig pige og 40-årig mand – fra Afghanistan”.

    Den første kommentar er desværre ret sigende og viser, at denne diskussion indiskutabelt handler om, at forsvare mindreårige piger mod seksuelt misbrug, og ikke om juridiske spiudsfindigheder:

    Den pågældende debattør skriver, at “snerperne har kronede dage”…

    Debattøren mener altså – efter alt at dømme – at det er “snerpet”, at bekæmpe tvangsægteskaber mellem mindreårige, muslimske piger og granvoksne, pædofile mænd, og efterfølgende, systematisk voldtægt af de mindreårige piger.

    Pædofilforeningen er væk, men den uansvarlige og hensynsløse, “frisindede” mentalitet, der stod bag foreningens eksistens, er desværre ikke forsvundet.

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Der må være et svar fra mig til Ellekær i filteret.

  14. Af L. Paitersøn

    -

    1. Du henviser til “Borgerlige kvinder er optaget af en bredere dagsorden”, for derpå følgende:
    * Flygtningeproblemer * integrationsvanskeligheder * kultursammenstød.* Religionskonflikt.
    – Jeg ser nu ingen bredspekteret dagsorden, men kun ekko-format, opdelt i hver sin ordlyd.

    2. Hvad angår de navne du henviser til, (alle frembragt via pressens ansatte), skuer man straks
    hvordan dette ”snævert inviteret klientel”, som stort set altid, lever helt, eller halvt via skatter

    At kalde sigs elv for ”borgerlig”, uanset det faktum, at nævnte indkomster, beror på tvangens,
    og ej den frie valgs kraft, er ifølge min grønspættebog, misforstået selvopfattelse i overload.

    Anna Libak ………….. (voldsomt skatte supporteret)
    Eva Selsing ………….. (Lever af mandens 100% skatteindkomst)
    Edith Thingstrup ………….. (100% skatteindkomst)
    Marie Krarup ………….. (100% skatteindkomst)
    Sørine Gotfredsen ………….. (100% skatteindkomst)
    Kathrine Lilleør ………….. (100% skatteindkomst)
    Majbritt Maria Nielsen ………….. (stud. Forventet delvis ell. 100% skatteindkomst)
    Ulla Tofte ………….. (100% skatteindkomst)
    Mersiha Cokovic ………….. (privat)
    Amalie Lyhne ………….. (delvis skatteindkomst, tidl. 100% skatteindkomst)
    Søs Marie Serup ………….. (tæt på 100% skatteindkomst).

    KONKLUSION:
    Som det ses, har samtlige, (på nær en eneste), andres skatter involveret i indkomsten, hvilket
    atter cementere hvordan den system-købte journalist, afslørende febrilsk, går benhårdt efter
    “menings-profiler”, som er system-inhabile som journalisten selv, for deraf at undertrykke de
    egentlige betalere helt ud af virkeligheds-fortolkningen, så tvangs-manifestet kan fortsætte.

  15. Af L. Pedtersøn

    -

    @ ANNE SOPHIA HERMANSEN.
    Har et indlæg i dit filter.
    (er ensartet, nedladende, og spydigt, vendt mod din branche som altid)

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jens Ellekær – 11. juni – 15:42

    Jeg prøver igen. Det er vigtigt for den enkelte, at forholdet til det medfødte køn er mest muligt i orden – og vi taler her også om feminisering af mænd og maskulinisering af kvinder. Det er meget udbredt i vort samfund

    Det kan tildels siges at være en social konstruktion,, da vi med med et ofte anvende ord alle socialiseres, de fleste i hjemmet, og det er her, det sner, når noget er gået også ragende galt. Som når et menneske har identificeret sig med det modsatte køn, fremfor det egne. Og – en stor del foregår på ubevidst plan. Så det tros af nogen som et frit valg og kombineres i forh til udtrykket social konstruktion, fordi man ikke selv vælger det, hvad nogen tror.

    Og – det er ikke altid velkomment at oplyse om den slags mmm – og til evt. forebyggelse. Derfor ikke alt det ’svenske’ HEN! Uærligt overfor børn og mere de voksnes behov, fordi de tror, at det vil virke i en ligestillings navn – men det er nu engang modsætningerne, der mødes: mand og kvinde.

    Og – jo bedre man har det med og i sit køn, så vil parforhold og arbejde også gå langt bedre mm. Det er en nedgørelse af både mand og kvinde, begge køn, når der ikke ses, at styrken ligger i kønnet – også for kvinder, så de ser og mærker det og ikke ønsker sig at være mænd. Og ligedan omvendt for visse mænd. En snert af det i hv f.

    Mvh – Birgit Hviid Lajer

  17. Af O H.

    -

    Derfor er der flere borgerlige kvinder i debatten.
    Skriver ASH.

    Ja lille pige.
    Der er også flere borgerlige mænd end venstreorienterede mænd.
    Er det en stor overraskelse på borgerlige, højreorienterede og reaktionære sprøjter?

    ASH..
    Du var selv en af dem som gjorde en forskel. Før 2014.
    Da chikanerede højreekstremister dig væk fra bloggen.
    Nu er du så tilbage.
    Hvor du lefler og kryber for den yderste højrefløj.
    For ussel mammon.
    Føj for helvede.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Har endnu et forsøg til Jens Ellekær i filteret!?

Kommentarer er lukket.