Tillykke til Elbæk, Zornig, feministerne og alle de andre

Af Anne Sophia Hermansen 56

2015 er ved at klinge af, og det er blevet tid til at belønne dem, der har gjort sig særligt bemærket.

Vi begynder med prisen som Årets Comeback-konge, og den går suverænt til: Uffe Elbæk. Gøgleren fra Aarhus, der skred fra den forrige regering, fordi den opgav at tildele mænd barselsrettigheder. Selv sagde han dengang, at det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, og en sådan dråbe eksisterer netop for mennesker, der er i politik, fordi tingene betyder noget for dem. Elbæk og Alternativet strøg direkte ind i Folketinget med ni mandater, og selv sagde han: »Avavdvavdejrkdlavsjfkavahdkahahddad, hvor er det crazy det her!« Alternativet er i dag det mindst vanvittige indslag i Folketinget.

Årets Nedsmeltning: Efter kun 93 dage på posten var det slut for Carl Holst som forsvarsminister, og så var det måske alligevel federe at være konge i en lorteby end lort i en kongeby. Han indkasserede 1,8 mio. kroner for at fucke sit job op og erklærede, at han havde »haft en lykkelig tid som minister«. Mange siger, at han er færdig i politik, men det er som bekendt først forbi, når den fede dame har sunget, og hvor mange politikere har ikke været døde for så at genopstå? Bare tænk på Henrik Sass Larsen, Anders Samuelsen og Lars Løkke Rasmussen. Folkedomstolen har før dømt folk ude, som siden er kommet tilbage og i tilgift har fået noget, man ikke kan få på universitetet, nemlig karakter.

Årets Heltinde: Lizette Risgaard. Først blev hun formand for LO, og tre dage efter fyrede hun så hele den bande af reaktionære røvhuller, der i otte år havde gjort livet surt for hende. Hvis vi sender Lizette Risgaard til Mellemøsten sammen med Linse Kesler og zoo-direktør Bengt Holst vil der blive fred og ryddet totalt op dernede.

Årets Største Klynker: Prisen går til de danske middelklasse-børnefamilier, der ikke lader en uge passere uden at levere et forvrøvlet debatindlæg om, hvor hårdt alting er. De klynker over Føtex’ dyrekort, forældreintra, gratis Frost-koncert, de andres børn, allergi i storbyen, pølsehorn i børnehaven, mandens maraton, at de selv har givet børnene iPads og over det helt uhyrlige arbejdspres, de lever under, selv om de sjovt nok har mere fritid end nogen anden generation. Kun prins Henrik har mere ondt af sig selv. Hvis børnefamilierne holdt op med at skrive åndssvage indlæg, ville de opdage, at de har masser af tid til at snakke med deres børn, som de i øvrigt skal holde op med at give så skøre navne.

Året Politiske Selvmål: Vielsesringe fra flygtninge? Nej, bare nej.

Årets Selfie-dronning: Man kan ikke rigtig se for sig, at de fiskere, der fragtede jøder fra Danmark til Sverige under 2. verdenskrig, tog en mobil frem for at forevige sig selv og deres godhed. Og slet ikke, at de bagefter væltede ind i Deadline-studiet for at fortælle os om, hvor søde og næstekærlige de er. Men meget har forandret sig siden da. I 2015 tog tidl. børnerådsformand Lisbeth Zornig til Rødbyhavn for at hjælpe flygtninge til Sverige, og det skulle da foreviges. I året, der gik blev det gode endnu bedre af at blive delt og liket på de sociale medier, og en flygtninge-selfie var da overhoooovedet ikke smagløs. Lad os prøve i 2016, om ikke vi kan gøre noget godt for andre uden at tage et billede af os selv og smøre det ud over Facebook bagefter.

Årets Røde-Tonen-I-Debatten-Kort: To modtagere får æren. Dels går kortet til Politiken for at bringe en satiretegning af integrationsminister Inger Støjberg i færd med at hænge døde flygtninge på juletræet, og dels går det til de svenske feminister, der deltog i »Debatten« på DR2 i december. Begge får prisen for at kombinere nedladenhed med et enestående hykleri og for ikke at forstå den kritik, de afføder. Det sidste kræver et særligt talent og forudsætter et liv på vegansk kost, et blik for indbildte krænkelser og mindst en lilla silkeskjorte fra Charlotte Sparre.

Jeg ønsker alle tillykke og siger tak for 2015.

56 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    @Lexa Neskire
    Vi har alle vores metoder at undgå “filteret”. Jeg skjuler i det mindste ikke mit navn.

    Du har sikkert ret i, at janteloven er universel. Det udelukker ikke, at den kan have godt i den danske befolkning, hvilket eksemplet med Lisbeth Zornig viser.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ak ja, hvad skulle vi gøre uden alle disse ‘idioter’ at skrive om og brokke os over el det modsatte? Måske få valgt nogle bedre – hvis muligt? Eller måske sige: Hvad er egtl muligt i denne situation, landet befinder sig i nu ? Skelne mellem godt og skidt – og få nogle 70-rige love til gennemsyn. Det burde længst være sket! Så det var da vist på tide – selv Grundloven brokker nogle sig over – og det ses ikke umiddelbart og nu endsige på sigt at være nogen god idé. Den sikrer os nemlig!

    Så – stram op og vær dig og vort land (mere end) bekendt, fremfor at synke ned i en underlig svuppende lakaj-agtig feel-good-stemning, der intet og i det hele taget for nogen vil være noget at kunne regne med, såvel som tage sig af den kortsynede udmelding om vort forhold til flygtninge. Den er ikke korrekt – og vi er altså ikke Gud, hvor enhver kan komme og forlange ind ved bord 1 i noget stemmelokale.

    Det er folk nu og tidligere, der betaler og har betalt til Danmark, så gildet er vores – og vi kan bare ikke snuppe denne selvfølgelige tagen-for-sig-af retterne og skælden ud, hvis det ikke lige går som imamen måske prædiker her eller der, denne tilbagelænede forventningens glæde – uden smålig skelen til hverken land eller folk, hvor den måtte vise sit grimme fjæs.

    Alt i mens der er nogle osse udenlands, der godter sig i deres sjæle over denne imperialisme og de besværligheder, det afføder – og hvor de slet ikke er kede af det. De lever i forventningens glæde ( som er lidt anderledes end vores, må jeg konstatere) over vores besværligheder og håber, at disse mennesker, der endog har måttet flygte, vil være deres fortrop en dag – i en slags omvendt taknemmelighed .. Gud nej da forresten, kender de mon et sådant ord .. er det kun et og dermed noget, vi kender til i den rette sammenhæng?

    Naturligvis er det undtagelser blandt flygtninge/indvandrere – men, men hvor længe, hvis de bliver lige så mange eller flere end vi, hvis det ikke stopper, dvs bliver stoppet her i Europa.

    Sådan er det, sådan er virkeligheden for alle – uanset, hvem vi er og hvad vi i øvrigt mener om indvandring og det multikulturelle. Politikerne har sovet for længe og ikke hørt efter – og så er der nogle, der tager affære og siger, at så hjælper vi. Det er også fint – men på sigt, så holder det ikke en meter i forhold til, hvad det skal holde til:

    Nemlig et land, her Danmark, og dets integritet, så udmærket at Bertel Haarder trækker i de historiske bånd, hvor jeg længst flere steder foreslog, at enhver ny i landet skal have en rundtur i Danmark af mindst 1 uges varighed, så han/hun kan se, hvor de er havnet, og hvad er forventes af dem fremover.

    Godt Nytår 2016 – og til alle – i håbet om, at man vi opføre sig anstændigt – og se ud over egen navle og forstå en vanskelig situation, som ingen er ene om! 🙂

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    NB. Disse –nogle.. i 3die sidste afsnit er de frivillige – uanset partifarve, som jeg hentyder til, fordi vi stadig! kan risikere mere og mere at sidde i større problemer end både rimeligt er, og vigtigst! som vi – og de nye borgere – egtl kan og skal kunne forventes at klare, nemlig: En fornuftig sameksistens. Fordi fortsætter indvandringen, så kan vi ikke engang sige om 6-7 generationer.

    Det sker nemlig ikke – andre indvandrede har ikke smidt bagagen og kan sikkert heller ikke forventes at skulle kunne – men det en el flere minoriteter, og ikke en større, der så nemmere kan vise sig ikke at have nogen interesse heri eller kan føle sig tvunget til nogen form for integration – bare vi betaler, hvis vi ikke kan sikre os på anden vis.

  4. Af Henrik Knage

    -

    Det fortælles at 12 ud af 14 ministre holder deres juleferie i Jylland! Jeg vidste ikke, at Minesota lå i Jylland. Der var også engang Allan Olsen sang, at Jens Rohde var gået ud af politik, men nu er han så gået ind igen.

  5. Af Steffen Nielsen

    -

    Sjovt nok er det dem, der har mest noget imod hjælp til flygtninge også dem, der bliver forargede over at nogen bliver forevigede for at hjælpe. Er det deres måde at forsvare deres totale mangel på empati.
    Anne Sophia Herm. er forarget over at Lisbeth Zornig kan virke som et forbillede for mange andre. Har ASH glemt, at fiskerne, der sejlede jøderne til Sverige, var den tids menneskesmuglere, der tog sig særdeles godt betalt.? Måske er det grunden til, at de færreste fiskere har haft lyst til at tage et selfie.

    “Penge var en afgørende forudsætning for flugtens succes. De flygtninge, der kunne betale, kom først af sted. Betalingen sikrede, at der var nok fiskere, som ville sejle. Dvs. at udbuddet af fiskere var stort nok til at møde den store efterspørgsel. I løbet af oktober måned faldt prisen for overfarten dog, så det blev muligt for mindrebemidlede jøder at komme med.”

    “Det anslås, at flugten i alt kostede op imod 20 millioner kr. Heraf betalte de jødiske familier formentlig omkring halvdelen, mens resten kom fra indsamlinger og donationer. ”

    http://folkedrab.dk/sw92233.asp

  6. Af Axel Eriksen

    -

    Nu var “selfies” vist ikke højeste mode i efteråret 1943 – og selv om fiskerne fik penge for transporten, så satte de også livet på spil!

    Hvad gjorde Lisbeth Zornig? Satte livet på spil? Nej, men det er jo altid godt at reklamere med sine “gode gerninger” selv, hvis andre ikke har fået øjnene op for dem!

    Svenskerne har fået øjnene op og påskønnet hendes indsats ved fra i morgen at forlægge deres grænskontrol til Danmark! Halleluja, hvor alt er godt!

Kommentarer er lukket.