Luk Ligebehandlings-nævnet

Af Anne Sophia Hermansen 85

Ligebehandlingsnævnet excellerer i den ene åndsbollede afgørelse efter den anden. Senest har det tilkendt en muslimsk taxachauffør, der er for uopdragen til at give hånd til sin kvindelige chef, 10.000 kr i erstatning. En afgørelse, som taxaselskabet 4×35 ikke har tænkt sig at acceptere, og det skal det heller ikke.

Sagen begyndte tilbage i januar, da selskabet havde inviteret en stribe chauffører til et informationsmøde om ti betroede kundevendte stillinger. Selskabets kvindelige servicechef ville give hånd til chaufføren, men i stedet for at gengælde hendes hilsen, klappede han hende på skulderen og forklarede, at han ifølge sin religion ikke må berøre fremmede kvinder. Servicechefen vurderede efterfølgende, at han ikke var egnet til den betroede stilling, eftersom det kunne skabe problemer for selskabet, at en af deres ansatte ikke vil give hånd til kvindelige kunder, dvs. forskelsbehandle dem.

Chaufføren fortsatte med at køre taxa som før, men følte sig så krænket, at han indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet. Og nævnet har nu vurderet, at det var ulovligt at fravælge ham af religiøse årsagen, hvorefter selskabet er blevet dømt til at betale erstatning.

Flere ting undrer mig. Vi har at gøre med en chauffør, der kræver særbehandling, mens han selv på forskelsbehandler kvinder og mænd på det groveste. En chauffør, der ikke giver hånd til kvinder, men åbenbart godt må berøre dem andre steder på kroppen. Som er interesseret i et job, der handler om at tage sig af særlige kunder og yde ekstra service, men ikke selv vil yde den service at være høflig nok til at give hånd. Og endnu mere speget bliver det, når man læser en mail, han har sendt til direktøren for taxaselskabet, for her forklarer han, at:

“Dem jeg ikke har hilst på før, kan jeg godt række hånden ud til ved førstegangsmødet, men de, jeg har mødt flere gange, får en kort forklaring om mit standpunkt.”

Ja så? Regler gælder altså det ene øjeblik og ikke det andet, et håndtryk er berøring og et klap på skulderen er ikke – man skal vist være religiøs for at finde rundt i sådanne tosserier. Eller bifalde arbitrær fundamentalisme, hvilket Ligebehandlingsnævnet åbenbart gør. I al fald hviler afgørelsen på en misforstået tolerance, der må undre alle andre end taxachaufføren og genierne i Ligebehandlingsnævnet.

Religionsfrihed og ligestilling kan være svære at forene – det så vi også for et par år siden, da en muslimsk censor nægtede at give hånd til kvindelige studerende. Det var fjollet og problematisk, og debat-Danmark gik da også i selvsving. Men i det mindste var censoren fra Herning konsekvent. Det kan den muslimske chauffør ikke siges at være, når han gradbøjer religion og regler ud fra frekvens og forgodtbefindende, nægter at behandle kønnene ens og klager så over, at det har konsekvenser.

Og får medhold.

Ufatteligt, at Ligebehandlingsnævnet kan tage sig selv alvorligt og ikke bliver lukket efter gang på gang at have udvist ringe dømmekraft og have gjort ligestilling til et latterligt og useriøst anliggende.

Lad os kort kigge på en perlerække af afgørelser, der har profileret nævnet som Danmarks nok mest overflødige:

Frisørsagen: En kvinde klagede i 2012 over, at en frisør tog 90 kroner mere for dameklip end herreklip. Frisøren forklarede, at det ofte tager længere tid at klippe kvinder end mænd, men blev alligevel dømt til at betale kvinden 2500 kroner i erstatning. Frisøren klagede over afgørelsen til Østre Landsret og fik medhold.

Swingerklubsagen: Det var også i 2012, at Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at swingerklub ikke må tage højere betaling for mænd end for kvinder. Klubbens medlemmer var ellers tilfredse med prisforskellen, fordi man på den måde tiltrak flere kvinder.

Fanø Strikkefestival: To år efter afgjorde nævnet, at det er ulovligt, når Fanø Strikkefestival lader mænd og børn komme gratis ind, mens kvinder skal betale 50 kroner i entré. Hvor småt kan det blive? Meget småt.

Sagen om kvindeetagen på Bella Sky: En mand fik medhold i sin klage over en særlig kvindeetage på Hotel Bella Sky, der udgjorde 20 af hotellets i alt 812 værelser. Sagen endte i Østre Landsret, hvor den blev erklæret ulovlig.

Jeg indrømmer, at det kan have en vis underholdningsværdi, at nævnet igen og igen insisterer med at gøre sig selv hjælpeløst til grin. Men det er knapt så morsomt, at Ligebehandlingsnævnet dels er en offentlig finansieret joke og dels er villig til at tilsidesætte al ligestilling i Danmark for at falde på knæ for en chaufførs skøre fundamentalistiske påfund.

Og nej, det her handler ikke om manglende tolerance overfor religioner eller manglende forståelse for, at vi lever i en globaliseret verden. Det handler om en uopdragen taxachauffør og om, at en arbejdsgiver er fri til IKKE at forfremme en medarbejder, der misbruger vores frihedsprincipper og tolerance til at diskriminere kvinder.

Under alle omstændigheder skal den muslimske taxachauffør ikke have 10.000 kr. i erstatning.

I øvrigt burde det være en smal sag for den kvindelige chef at klage retur og få medhold i, at chaufføren krænker hende ved ikke at ville give hånd, ligesom det skete i 2013, da den muslimske censor ikke ville give hånd til en kvindelig studerende. Her tilkendte Ligebehandlingsnævnet den studerende 2.500 kr. i erstatning.

Formand for Ligebehandlingsnævnet, Tuk Bagger, siger selv til Berlingske: “Men hvis vi nu fik en klage fra en kvinde, fordi taxachaufføren ikke ville give hende hånden, så ville vi naturligvis også behandle den.”

Selvfølgelig ville I det. Behandle frem og tilbage for offentlige penge og komme med den ene åndssvage cirkusafgørelse efter den anden.

I virkeligheden burde man gøre noget andet. Man burde indklage Ligebehandlingsnævnet for Ligebehandlingsnævnet og derefter lukke det.

Det er ikke andet end et Ligegyldighedsnævn.

85 kommentarer RSS

  1. Af Søren von Marx sørensen

    -

    P. Jensen

    Du vrøvler. Ingen er så ikke emne relaterende som dig!

  2. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    “ligebehandling ” –ASH ! –Vi har i DK 2 ufatteligt dyre damer ! NEMLIG –Pia Kjærsgaard og Dronning Margrethe—-der åbenbart lever på en anden planet end os-andre ! —Den gode journalist ” Hergel ” –skrev engang : Giv Dr. Margrethe og Pia Kjærsgaard –et godt værelse på “Kildegårdens plejehjem ” –eller var det et andet plejehjem ?—–Det giver mening —siden vi i begge tilfælde –os skatteborgere –skal betale for dem til deres dages ende !—Derimod giver det ikke mening AT: Vi allesammen skal fortsat finde os i de 2 damers —-belærende oldtids-volapyt !—-Lad os blive fri for synet ! alors

  3. Af p jensen

    -

    HVORFOR I HEDE HULE HELVEDE ER INDLÆGGET FRA KL. 19 STADIG IKKE SAT PÅ?? DER BLEV KVITTERET FOR MODTAGELSEN. HVORFOR SKJULES SOBRE INDLÆG, MENS PERVERSE OG UNDERLØDIGE INDLÆG PROMOVERES???????????

  4. Af Søren von marx Sørensen

    -

    Indlæg i filteret igen her i dag?

  5. Af Niels B. Larsen

    -

    Helt enig med Anne Sophia Hermansen. Luk det nævn!

  6. Af teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    “ulighed ! ? —De enorme mængder af muslimske enlige mænd, der troede AT: Danmark var et rigt land ! –sagde de ! —-Så var det altså derfor de vandrede igennem Europa –for at finde det rigeste land –og slå sig ned ! —-Sagen er den AT: Kan vi ikke i en vis fart få sendt samtlige muslimske mænd tilbage, hvor de stammer fra —Så er Danmark “en saga blot” –Og vi kan skyde en hvid pind efter en nogenlunde god alderdom !—Asker Åmund har fuldstændig ret i sin artikel i Berlingske ! —De vader ind i vores land –og regner med, at vi betaler alt for dem !! –Det bliver forhåbentlig “en gammel løgn “

  7. Af p jensen

    -

    Hvorfor bruger tante B filtret og placering under “ældre kommentarer” til at ødelægge debatterne? Hvorfor er indlæg kl. 19 stadig ikke sat på? Hvorfor stopper filtret sobre indlæg, mens syge og perverse indlæg ryger lige igennem….og bliver stående? Hvorfor skjules sobre og saglige indlæg???

  8. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    Ligebehandlings-nævnet ! LUK DET ! –Og koncentre´r jer istedetfor om : Danskernes rettigheder contra muslimernes —! –De skal ud af klappen ! Allesammen Så er det sagt !

  9. Af ole nielsen

    -

    Jeg er en af dem som heller ikke forstår redigeringen. Hvorfor vil man hellere have underlødige og tarvelige kommentarer med, end seriøse og oplysende? ASH skylder efterhånden vi læsere en forklaring.

  10. Af ole nielsen

    -

    De kommentarer som pre ben je ns en har udpeget, er jo åbenlyst for enhver normal langt under enhver rimelig standard. Og det er da uforskammet overfor både læsere og bloggere hvis relevante og aktuelle indlæg skjules. Er det en ps y kop at der redigerer?……………… Er det ?

  11. Af Søren Von Marx sørensen

    -

    Indlæg er altså stadig i filteret?
    🙂

  12. Af Henrik Knage

    -

    Nævnet bliver ikke nedlagt med mindre nævnet opfinder et andet navn til det samme, i og med, at “nævnet” hører til “eliten” i Danmark. Nævnet behøver ikke opfinde sig selv – for de SKAL være her. Vi andre KAN være her – men på deres betingelser.

    Der findes sådan ca. flere parallelsamfund i Danmark. Det ene er Folketinget, det andet er (os), de tredje er alle de forskellige tåbelige nævn, og det fjerde er (dem).

  13. Af Søren Von Marx sørensen

    -

    Hvis du ser filteret tidsmæssigt igennem ASH vil det være kommentar nr. 52?

  14. Af ole nielsen

    -

    Nå, min kritik af filtret hjalp måske, kan se at ASH har sørget for at det hidtil skjulte indlæg 18.57 er kommet på. Det var da rart, for der var jo som sædvanlig tale om et udmærket indlæg fra pj, som efter min mening altid kritiserer systemet og partierne på en konstruktiv måde. Ihvertfald er han altid på danskernes og ikke-pampernes side.

  15. Af Henrik Knage

    -

    Ude naturen er det som regel kvinder der skriger på retfærdighed, og ønsket om at blive hørt. Her på debatsporet i cyberspace er det mænd, hvis meget intellektuelle kommentarer smutter en tur.

  16. Af Søren von Marx sørensen

    -

    Intet som en v håndværker som dig til at kvindehade knage!
    🙂

  17. Af Henrik Knage

    -

    Jeg er strygefri 🙂

  18. Af Jesper Lund

    -

    Jette Dali

    Jeg har lavet lidt statistik over ligebehandlingsnævnets sager, der har etnicitet som kategori. Der findes 274 sager i nævnets database. Antallet af sager med køn, alder, handicap eller seksuel orientering som kategori er 1325. Sager vedr. etnicitet udgør altså 17% af sagerne i databasen.

    Men i hvor mange af de 274 sager har klageren fået medhold? Jeg har ikke undersøgt alle 274, kun for 2014. I 6 sager ud af 34 sager i 2014 fik klageren medhold, dvs. i 18% af sagerne får klageren medhold. En sag, hvor klageren fik medhold, drejede sig om nogle fodboldtilhængere med udenlandsk klingende navne, der fik besked om, at deres billetter til Champions League ville blive annullerede af sikkerhedsmæssige årsager. Det fandt nævnet var i strid med loven om etnisk ligebehandling.

    Hvis 2014 er repræsentativt, så har der ialt været ca. 50 sager vedr. etnicitet, hvor klageren har fået medhold. Og klageren ikke nødvendigvis en muslimsk indvandrer eller en efterkommer heraf.

    Jette Dali, check selv databasen.

    Din påstand om at ligebehandlingsnævnet er med i “minoriteter er pr. definition ofre” -industrien er simpelthen forkert.

  19. Af Jette Dali

    -

    Jesper Lund

    Tak for statistik-Info.
    Jeg tænkte nu på noget andet, nemlig hvilke aktiviteter nogle af Nævnets medlemmer er / har været involveret i andre steder i samfundet.

    Venlig hilsen
    Jette Dali

  20. Af Jesper Lund

    -

    Jette Dali

    “Jeg tænkte nu på noget andet, nemlig hvilke aktiviteter nogle af Nævnets medlemmer er / har været involveret i andre steder i samfundet.”

    Jeg kan ikke se at disse aktiviteter har spillet ind på nævnets arbejde. Det er min pointe.

  21. Af Mette Dvinge

    -

    Nu er det jo således at Ligebehandlingsnævnet ikke udelukkende beskæftiger sig med sager der vedrører ligestilling blandt køn, etnicitet, religion m.m.
    De behandler f.eks. også ganske relevante sager som vedrører forskelsbehandling indenfor Handicaplovgivningens paragraffer hvor arbejdsgiver overtræder disse, og det er så absolut sager som bliver undersøgt og sagsbehandlet til bunds på begge parters side, og der bliver bestemt ikke taget let på parternes “bevisførelse”. Når og hvis arbejdsgiver så vælger ikke at følge Ligebehandlingsnævnets afgørelse er det Nævnet der sender sagen videre i systemet og dermed byretten, hvor Kammeradvokaten dernæst repræsenterer sagsøger.
    Nævnet har i dén grad deres berettigelse i disse sager, da de rent faktisk sidder med ekspertisen indenfor f.eks. Handicaplovgivningen, og dermed er de bedst kvalificerede til at vurdere sager indenfor dette område.
    Tager man et kig inde på Ligebehandlingsnævnets webside under afgørelser vil man også kunne se at der behandles mange forskelligartede sager, og altså ikke blot sager som den ovenfor nævnte, som jeg medgiver vist ikke er helt gennemtænkt, men nu ved vi jo ikke hvilket materiale og hvilke påstande der er fremlagt i denne sag, og som har dannet grundlag for Nævnets afgørelse, idet disse af indlysende årsager aldrig vil være offentligt tilgængelige.
    Så pas på med blot at skære alle over én kam, blot på det grundlag en sag som ovennævnte stikker ud, for Nævnet behandler så ufatteligt mange sager årligt som i dén grad er relevante.
    Jeg har meget svært ved at se hvor og hos hvem alle disse sager skulle placeres såfremt Ligebehandlingsnævnet skulle nedlægges, for guderne skal vide at domstolene på ingen måde har tid og råderum til disse, og fagforeningerne er langt fra kompetente nok.

  22. Af Søren von Marx sørensen

    -

    Hvorfor har du slettet min kommentar til
    Knage , ASH?

    Skam dig for din købte ytringsfrihed!

  23. Af Jesper Lund

    -

    Mette Dvinge

    Taxachafføren fik medhold i sin klage da “indklagede ikke havde godtgjort et legitimt formål med kravet om at give hånd”. At give håndtryk er jo ikke en del af en taxachafførs arbejde. Jeg forventer i hvert fald ikke at en taxachaffør giver mig hånden.

    Man kan selvfølgelig have den holdning, at ingen må bestride et job i Danmark, uanset jobindhold, hvis de ikke vil give hånd til det modsatte køn. Det ville også være konsekvensen, hvis taxachafføren ikke fik medhold.

  24. Af Mikkel Madsen

    -

    Enig med ASH i at mange af afgørelserne er i småtingsafdelingen.

    Men Bella Sky er altså ikke i småtingsafdelingen. De fik (korrekt..!!) et ordentlig rap over nallerne for den der fadæse. Der skal bare ikke være særlige hoteletager, togvogne, bænke og biografsale for specielle grupper. Hvis kvindeetager er OK, så er specielle etager kun for heteroer, kun for hinduer, kun for saudi arabere eller kun for tyskere vel også OK, eller hvad?!

  25. Af Jesper Lund

    -

    Mikkel Madsen

    Er det i småtingsafdelingen uretmæssigt at blive frataget muligheden for at bestride et job?

  26. Af Søren von Marx sørensen

    -

    Indlæg hænger stadig i filteret ASH?

  27. Af Dømmer jura | Undskabens Hotel

    -

    […] ASH i Pravda,  Beinov i Pravda, Pabst på JP-blogs, Karen J i DKA, TV2-nuss (politisk reaktion), […]

  28. Af Michael Christensen

    -

    Jeg er både enig og uenig.

    Jeg er enig i latterligheden af at arbejdsgivere ikke selv suverænt må bestemme hvem de sætter til hvad, – uanset køn. Enig i at det er gået for vidt med ligestilling og ligestillingssager. Men jeg kan godt forstå at mænd begynder at reagere. Nu har vi mænd efterhånden længe skullet finde os i en masse ekstra hensyntagen til kvinder, samtidig med at kvinder fremstiller det som om det er omvendt. Mænd har støttet kvinder i at ændre samfundet så kvinder også har kunnet få plads. Kun for at høre på kvinder der hånene påstår de har sejret (over de mænd der hjalp dem) samtidig med de stadig kræver særbehandling. Blog indlæg fra kvinder der kalder drenge for taber drenge og mænd for kastrerede pudler osv.

    Når så kvinder får fortrinsret til forsker stillinger osv. så forstår jeg godt at der er mænd der begynder at røre på sig.

    Men ellers er jeg enig. Luk ligebehandlingsnævnet og luk ved samme lejlighed Kvinfo som påstår de arbejder for ligestilling, men aldrig viser det. Det er naturligvis kun kvinders rettigheder de arbejder for ( for offentlige midler).

  29. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    Ja ! Michael Christensen ! —Ingenting er så godt, at det ikke er skidt for nogen ! —Kvindernes med deres kamp-vogne (læs barnevogne) –Ser ud til AT : De tager hævn på deres mødres vegne ! –Dengang i 60´erne, hvor “kvindens plads var i hjemmet –med, at avle børn –og passe manden -og hans skjorter og sokkevask ” –For ikke at hævne sig også på 20-21 års helvede på jorden med “en missionsk jyde” —Så forstår vi bedre AT De tager hævn –nutidens kvinder !—Men alt kan jo overdrives ikke sandt ?

  30. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    “ligebehandling ” Eller mangel på samme ! –I øjeblikket bliver vi inviteret til “honning-smagning” ustandselig ! —Så vintersøvnen må vente lidt -indtil vi er sluppet af med de enorme migrant-masser fra det mørke Mellem-østen ! –Inger og Marcus Knuth (ham, der er modig, fordi han er vokset op sammen med tigrene i Knuthenborg dyrepark ! –Og såmænd også har været “kamp-soldat i det rædselsfulde Afghanistan ” –Dem, der dyrker opium –så folk i både deres egne rækker dør som fluér, men også eksporterer skidtet til enorm skade for resten af verden !—-Inger og Marcus skal I se –bliver vikingernes redning !——Før kan vi ikke falde om i hulen–og snorkezzzzzzzzzzz–indtil det bliver sommer igen ! alors !

  31. Af Axel Artke

    -

    Hvis nogen i denne sag ikke er blevet behandlet lige, er det den kvindelige servicechef, eftersom chaufføren ikke ville give hånd til hende, men nok til mænd.

  32. Af Henrik S

    -

    Danmark er befolket med åndsboller.
    Nu vil direktøren for det kongelige teater bekæmpe terror med mere kultur .
    I det kongelige teater forstås!
    Hvem udøver terror – yderliggående muslimer – og de vil da sk… på Oenschlaeger og anden dansk kultur.
    Deres “kultur” venter efter døden , når allah venter dem med 72 jomfruer som frit kan b….. dagen lang.
    Vel at mærke hvis de først har slagtet x antal vantro.

  33. Af Søren von Marx sørensen

    -

    Frankrig siger nu de vil bekæmpe religiøse terrorister med kultur….
    Men religiøse tror ikke på kultur, men kampen mellem fiktion og fakta er nu kommet for at blive!

    Ligestilling er når men behandler religiøse som mindrebegavet fantaster, således at men kan betale dem en løn de kan leve af som fantaster!

    Men må altså sidestille kristene DF’ere/konservative med muslimer. Som underbegavet i logik men ikke ego og grådighed! Og derfra udvikle en ligestillings erklæring!

    Ps tillykke med ugens 1300
    Asyl immigranter alle. De skal nok lønpressere ligestillingen, nu lavko har indført indslusningsløn til halv løn for fuldt arbejde for flygtninge!
    Ligestilling er kun for top 0.10% er den siddende ligestillingspolitik fra regeringen og B! Som har frasorteret min utrongsfrihed i alle blogs op til valget. Samme gjorde den i 2011 og under sidste valg!

  34. Af Manglende ligestilling fra Ligebehandlings-nævnet! |

    -

    […] Det er er trist. Utrolig trist og dumt. Hvordan ville de mon selv vurdere deres egen opførsel? Som lukningsegnet? Det tror jeg nok…. PS: Anne Sophia Hermansen har samlet nogle eksempler på ligebehandlingsnævnet forundrende afgørelser – læs om dem og hendes kloge betragtninger lige her […]

  35. Af Erik Lillienfryd

    -

    Ærgerligt jeg først ser dette indlæg i dag. Jeg har nemlig selv skrevet til det pågældende nævn, og foreslået de nedlagde sig selv. Årsagen er som følger.
    En enlig far, der har fælles forældremyndighed, har barnet / børnene halvtids, selv betaler alt, får afslag på nedsættelse eller bortfald af bidrag til barnet. Samme enlige far bliver nægtet hjælp til at blive i egen bolig, da kommunen kun yder hjælp ti bopælsforældren (mor).

    Endvidere, har skat af nemhedsskyld, indsat kvinders sidste fire cifre i cpr. Som modtager af børnecheck.

    Disse sager mente ligebehandlingsnævnet ikke var noget problem. .

Kommentarer er lukket.