Lad Lego, Danfoss, Bestseller og Ecco drive kongehuset

Af Anne Sophia Hermansen 104

En ny slags adel er over de seneste årtier blevet etableret i Danmark. Hvor kongehuset tidligere plejede omgang med grever og baroner, omgås de kongelige i dag et såkaldt pengearistokrati. Det har journalist Jens Høvsgaard tidligere beskrevet i “Det koster et kongerige”, og det fortæller journalist Søren Jakobsen nu om i “Arvingerne”, en bog, der beskæftiger sig med tre af Danmarks rigeste familier.

Jakobsen beretter her om, hvordan en gruppe af Danmarks velhavere står klar i kulissen, hvis Henrik føler behov for at komme på jagt eller østerssafari, eller hvis dronningen skal have hjælp til at udstille sin kunst. Selv siger Søren Jakobsen til BT:

“Man så det jo, da prins Joachim skulle af med Schackenborg, så var Lego, Danfoss og Ecco klar til at hjælpe med at finde penge til en fond, der kunne købe godset, så Joachim og Marie kunne flytte til København. Der er et netværk, som er temmelig interessant. Det er den samme gruppe af rige mennesker, der hjælper kongehuset.”

Til gengæld for støtten uddeles ordener og medaljer, og erhvervsfolk besmykkes med titler som kammerherre og hofjægermester.

Interessant. Lad os kigge nærmere på det.

Da dronningens fyldte 75 i år blev der uddelt en lang række ordener. Bortset fra den sædvanlige bestikkelse af kulturlivet i form af ordener til kunstnere som Hanne-Vibeke Holst, Thomas Vinterberg, Jussi Adler-Olsen og John Körner (listigt at hænge medaljer på repræsentanter fra kulturlivet – så klapper denne gruppe nok i), var der kors og bånd og stjerner til: Formand for bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk, Michael Pram Rasmussen, administrerende direktør for A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, administrerende direktør for Danish Crown, Kjeld Johannesen og koncerndirektør i Arla Foods, Peder Tuborgh. Blandt andre.

Hertil kommer, at dronningen de senere år har fundet en stribe kammerherrer blandt erhvervsfolk. Erhvervsfolk, der har det til fælles, at de alle er storsponsorer for kongefamiliens fritidsaktiviteter. Således blev Kjeld Kirk Kristiansen fra LEGO kammerherre i 2012 og Jørgen Mads Clausen fra Danfoss blev det i 2010 efter velvilligt at have stillet jetfly og ferieboliger til rådighed for kongehusets medlemmer. Den tidligere DONG-formand Fritz Schur blev ligeledes kammerherre i 2010 efter at have brugt imponerende beløb på at komme tæt på Danmarks dyreste kontanthjælpsfamilie. Det skriver Jens Høvsgaard i sin bog “Det koster et kongerige”.

Hvert år modtager kongehuset rundt regnet en halv milliard kroner. Alligevel får kongefamilien ikke blot hjælp til kunstudstillinger og afvikling af slotte, til istandsættelse af guldkareter og finansiering af kronprinsens amatørsejllads, de casher også tøj, smykker, tasker, biler, bleer og både ind fra erhvervslivet. Intet er for stort og intet for småt – bare det er gratis. Som modydelse kan man så få en medalje og en invitation til at sidde ved siden af mennesker, der i går var underbetalt assistent i DoubleClick, men i dag skatteyderoverbetalt prinsesse.

Vel er det komisk, men man aner måske også konturerne af en bestikkelseskultur, der er en bananstat værdig.

For hvad er det, de drevne forretningsfolk forventer at få til gengæld for deres tjenester? Og hvorfor plejer kongehuset egentlig mere og mere intim omgang med erhvervslivet? Jeg undrer mig, også over, at kongefamilien ikke kan betale for deres ting selv, når de modtager i omegnen af halvanden million – dagligt.

Når kongehuset bliver kritiseret for at lave for lidt og koste for meget, er der altid en reklametype fra DI i lyserød skjorte, der fortæller os, at kongefamilien er af uvurderlig værdi for Danmark. Det hedder sig, at familien spiller en kæmpe rolle, når Danmark skal konkurrere på eksportmarkederne og sælge legokloder, øl og røde pølser i udlandet. Men tyske og franske virksomheder kan sagtens sælge biler og varer, selv om de ikke har kongelige babysittere med. Mærkeligt nok.

I det omfang at kongehuset er delvis sponseret af erhvervslivet og kvitterer ved at agere reklamesøjle for virksomhederne, må jeg så ikke foreslå, at erhvervslivet betaler for kongefamiliens flybilletter selv? Det samme kunne passende gøre sig gældende i forbindelse med kongefamiliens årlige sommertogt, hvor kommuner skal hive hele og halve millioner op af lommerne for at se dronningen vinke, når hun kommer forbi og så ellers forsvinder videre til det egentlige formål for sommertogtet: Besøget hos erhvervsvennerne.

Ideelt set burde vi være konsekvente og udvikle en privatiseringsmodel, hvor virksomheder som LEGO, Danfoss, Bestseller og ECCO i fællesskab driver forretningen Kongehuset. Så kan de udveksle kindkys, penge, middage og medaljer, mens vi andre slipper for at betale for det kongelige driverliv.

Men lad os til en begyndelse underkaste relationen mellem pengearistokrati og kongehus den samme kritiske refleksion, som vi underkaster vores politikere og øvrige magthavere.

For hvad betyder det, at kongehuset har fået så nære forbindelser til den danske magtelite? Og hvad forventer magteliten retur? Det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på.

104 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Dronning Margrethe er det egentlige overhoved i Danmarks monarki, og fordi hun er en kvinde, så er man nødsaget til, når man har sagt ‘ja’ til, at hun kunne blive regent, i sagens natur at kalde hende Dronning og ikke konge.

    Alene af den grund kan Prinsgemalen ikke blive konge, fordi Dronning Margrethe egentlig er konge i Danmark, og fik Prinsgemalen en titel som konge, så skulle Dronning Margrethe egentlig ses at vige pladsen for ham, fordi konge står nu engang over dronning,

  2. Af j b

    -

    Jens Otto Kragh : ” Hun virker relativt velbegavet. Jeg ved ikke om det er en fordel. “.
    http://www.amazon.co.uk/The-Girl-Saved-King-Sweden/dp/0007557906

  3. Af Søren Von Marx sørensen

    -

    Kongeinderen er vel et kompromis mht. Prinsgemalen? Passende når men ser på hans hysteri af indestængthed vel også?

    BS@

    Hvor du hyler om kap med ulvene!

  4. Af nils weitemeyer

    -

    Kongelig privilegeret–hvem er det egentlig for-??-er det en fordel og være fra Frankrig-eller Australien—-eller Hong kong—ja hvor dumt kan man spørge-
    Hvidsten gruppen -familien Phil blev som bekendt henrettet af Gestapo under krigen-årsag
    Modstandsarbejde- mod nazisterne–Nu er den ide kommet på banen, at Hvidsten kro-deres hjem- nord for Randers- ikke lever op til det at være kongelig privilegeret–??—–hvem har fostret denne komplet tumbede ide—hvis det er en der får løn
    Er toppen af idioti nået–Hvidsten kro skulle bedækkes med de kroner der er placeret fejlagtigt på andres hoveder—har kongehuset ikke problemer nok i forvejen–Hvis jeg var Kromand- i Hvidsten ville jeg ikke ofre 5 øre på en retssag om problemet-mej fjerne kronen og sætte et skilt op—–kun adgang for de usnobbede—Småligheden
    —favner vidt herhjemme——ha en Go””da””–Nils

Kommentarer er lukket.