Sig nej tak til dronning Margrethe

Af Anne Sophia Hermansen 125

Om et par dage tager regentparret på sommertogt, og enhver borgmester med forstanden i behold bør takke nej til at få dem på besøg.

Hvorfor? Her er tre grunde:

1. Det hedder sig, at når dronningen sejler rundt i Danmark, er det for at komme tættere på folket. Men hun har sjovt nok mindre travlt med fru Hansen og hendes børnebørn end med at tilbringe tid med vennerne. Besøg i de små kommuner hastes igennem, og som det gør sig gældende med størstedelen af kongehusets aktiviteter, så handler også det årlige sommertogt primært om at pleje egne og erhvervslivets interesser. Hensynet til toppen af samfundet og landets pengetanke prioriteres over nærkontakt til den almindelige dansker. Det er dog fru Hansen, der får lov at betale. Regningen for besøget sendes høfligt til de slunkne kommunekasser.

2. Når regningen skal gøres op for et endagsbesøg fra Amalienborg, ender den et sted mellem 500.000 og en mio. kr. Penge der skulle være givet godt ud, mener flere borgmestre. Et royalt besøg brander byerne, siger de. Brander byerne? Sikke en gang vås. Hvornår har du sidst været i Fåborg eller Stubbekøbing, fordi en dame med gråt hår har klippet snore over der? Personligt er jeg revnende ligeglad, men andre kan selvfølgelig have det anderledes. For de penge, det koster at have regentparret på besøg, kan der indrykkes adskillige helsides-annoncer, hvis det er opmærksomhed, en by trænger til.

Eller kommunen kan få råd til at forbedre lidt af tilværelsen for de mennesker, der bor der. Det mener f.eks. byrådsmedlem i Syddjurs Jens Rasmussen (SF), der i forbindelse med dronningens kommende besøg har meddelt byrådet, at han ikke agter at deltage i festivitasen. En festivitas, der forventes at koste 800.000 kr.

Til dr.dk sagde han forleden:

»Jeg sidder i den her tid midt i budgetforhandlinger og oplever, at vi skal vende hver en krone her i kommunen for at få det til at hænge sammen, og vi kunne få løst rigtig mange gode kommunale opgaver for de penge, som vi nu brænder af på en dags besøg af dronningen og prins Henrik.«

Blandt andet er det en del af budgetforhandlingerne, om man skal spare den lokale bogbus væk eller nedlægge et bofællesskab for udviklingshæmmede. Det er for dyrt at gøre folk klogere eller tage hånd om de svageste, men man kan sagtens brænde 800.000 kr. på at spise trøfler med dronningen på Molskroen. Wow.

Undersøger man, hvorfor det koster 800.000 kr. at få besøg af dronningen, bliver det endnu mere absurd. Byrådsmedlem Jesper Yde Rasmussen (EL) var i fredags igennem på en telefon til Radio24Syv og oplyste i programmet “Det vi taler om”, at 220.000 af de 800.000 kr. går til markedsføring. “Skulle kongehuset ikke netop komme for at give markedsføring?”, spurgte radiovært Ditte Okman forundret. Åbenbart ikke. I Syddjurs Kommune betaler man for markedsføring af markedsføring. Det er da morsomt. Der er også en post, der hedder: “Fragt af og forplejning af pressen.” 37.000 kr. koster det at busse de forslugne journalister rundt, når dronningen er i byen. Mageløst.

Ifølge Syddjurs Kommune skal arrangementet skabe omtale og skaffe arbejdspladser til Syddjurs Kommune, men forklar mig lige, hvordan der kommer flere arbejdspladser ud af den her type besøg. For jeg forstår det oprigtigt ikke.

Det gør Jens Rasmussen (SF) heller ikke og siger til dr.dk, at han hellere ville have mediernes opmærksomhed, hvis den drejede sig om, at de havde en velfungerende kommune.

3. Endelig skal vi huske på, at sommertogtet foregår i et skib, der alene sidste år kostede 45,5 mio. kr. at vedligeholde. Ifølge Forsvarsministeriet kostede det fra 2005 til 2013 over 115 mio. kr. i reparationer. For det beløb kan man renovere mange københavnske folkeskoler, eller man kan tilbyde de syge og de ældre noget lidt bedre mad end det, de spises af med i dag. Af samme grund har englænderne skaffet sig af med deres kongeskib. Det var for dyrt og i virkeligheden unødvendigt, så det sejlede sin sidste tur i 1997. Måske havde de fat i noget?

Og jeg ved det godt – kongehusets værdi kan ikke gøre op i penge. Det er åndløst og uopdragent, ultraliberalistisk og kommunistisk (på een gang) af mig at skrive sådan noget.

Men det er bare ironisk, at vi for tiden forarges over miljø- og teknikborgmester Morten Kabell, der har indrettet sit kontor med møbler, som ikke er fra IKEA. Frås, jamrer folk og glemmer, at Københavns Rådhus er en fredet bygning, der ikke må fyldes med skrammel. Vi ømmer os over, at kommuner hyrer lobbyister til at påvirke beslutningstagerne på Christiansborg, så lokale trafikforhold kan forbedres. Det er spild af skattekroner! Men i det mindste forsøger man at gøre noget godt for kommunerne og dem, der bor der.

Gør kongefamilien og deres flydende luksushotel det? Svært at se. Hvis dronningen vil gøre noget godt for kommunerne, skulle hun overlade regningen for sit besøg til erhvervsvennerne, eller hun kunne forære kongeskibet til en af kommunerne, der kunne indrette det som museum eller folkekøkken. Alternativt kan det sælges til en russisk oligark.

Kongeskibet og regentparrets sommertogt er rent pengespild, og en ansvarlig borgmester bør naturligvis takke nej til at få besøg af det pjat.

125 kommentarer RSS

  1. Af Rainer Dannemare

    -

    En republikaner har talt.
    Du er løbet helt grassat i din iver efter at gøre et stormfuldt comeback. Svært at kende dig igen.
    Håber, at du ret hurtigt vil grow up på ny.

  2. Af Jan Petersen

    -

    @ Poul Boie Pedersen

    Det karakteristiske for næsten alle velfungerende vestlige demokratier er, at de bygger på århundrede gamle forfatninger, der ikke blot ændres efter tidens tilfældige folkestemning. Et land som England har slet ingen forfatning.

    Som modsætning hertil så se på et land som Thailand, som er igang med at forfatte deres 20. forfatning (eller noget i den stil) siden 1932 (så vidt jeg husker).

    Så det er vel ikke ligefrem ændringer af et lands forfatning, der sikrer stabilitet?

  3. Af Berit Elkjær

    -

    Tak for tal og tanker fra Anne Sophie!
    Som behandler af handicappede i en fattig kommune, hvor sparekniven rammer de i forvejen fattige og handicappede er dronningens rejseaktivitet særlig interessant. Specielt set i lyset af, at de handicappedes ferier til udlandet nu er sparet væk. Ferier, som var årets højdepunt og glæde. Så ja – lad dronningen begynde med at sælge skibet og donere pengene til tiltrængte ferier til fattige og handicappede – det ville være klædeligt. Bare for at være lidt konkret!!

  4. Af Lars Petersen

    -

    @ Anna Sophia Hermansen.

    Undskyld jeg banker på endnu engang.. men kunne endnu igen godt tænke mig at høre hvad
    som gør, at du ligesom ikke rigtigt vil ind omkring at lade individuel demokrati styre in & out.

    JEG PRØVER DERFOR ENDNU ENGANG.
    A. Vil ikke Kongehuset, imens B er helt vild med dette, men A tvinges til at betale herfor.
    B Vil ikke DR, imens A er helt vild med dette, men B tvinges at betale herfor.

    Okay.. hvad er det som gør at du fortsat viger uden om den ellers selvforklarende logik, at da
    vi har softwaren og CPU kraften, som tilmed samler ALLE individer i samme database her i DK,
    hvorfor så ikke lade A og B, fjerne fluebenet ud fra henholdsvis: A = Kongehuset, og B = DR ?.

    På den måde fremkommer den RIGTIGE demokratiske pris, såvel enhver nu er ens underlagt
    den demokratiske markedskraft, hvorpå ingen kan etablere sig mageligt på ryggen af andre,
    såsom når en 48.000 – 130.000 kroners månedligt tvangs-betalt DR medarbejder, lader sig
    brødføde af f.eks. en Netto medarbejders løn af 21.800 kroner. (er det velfærd og moral ???).

    Igen.. det er ligesom om, at du er helt ælle bælle vild med at få talt uden om den egentlige
    substans, imens den logiske kvalitet fra diverse debattører desværre ikke syntes at være
    tilstede, hvorpå det (mærkværdigt nok), kun er mig som påpeger denne ellers simple logik.

    Neeii lad nu vær med at sidestille ovennævnte med, om her så også skal etableres individuel
    betaling af salt på vejene og så fremdeles.. Kort sagt, lad vær med at primitivere, men forhold
    dig nøgternt, rationelt, stringent, og ikke mindst morask´t hertil, såvel jeg gerne vil have dig til
    at “opdage” hvordan tvangen netop markeds-immunisere modtagerne, hvorpå de markeds
    -underlagte egentlige værdiskabende betalere, konverteres til: “Kaster”, som igen kun kan
    tabe, da de som sagt er markeds-underlagt, men uden mulighed for at kunne tilpasse sig til
    det internationale pris-pres mv., idet de ikke kan vælge tvangen fra, og deraf tilpasningen til.

  5. Af P Christensen

    -

    Hansen og Revser.
    Vedr. brugerbetaling, i alle dens aspekter:
    Ikke alle indvandrere i Danmark er flygtninge.
    Mange er immigranter, som radikale-venstrefløjen
    har inviteret på livsvarig forsørgelse hos de danske skatteydere.

    Nogen er flygtet fra konsekvenserne af en religion,
    som venstrefløjen helst ikke ser at man kritiserer.

  6. Af LONNY Fischér Erhvervskorrespondent eeg.S

    -

    Tak for brevet Niels Andersen –jeg er ikke så sikker på AT: din dronning ikke har suset rundt (om ikke på scooter ) —Så er onkel Joachim faldet anderledes ud end pr. Frederik ! –Ja, faktisk er der overhovedet ikke nogen lighed imellem de 2 brødre ! Ej-heller ligner Joachim prins Henri –Hvem er det så han ligner ?? —-Franskmænd har en helt anden kultur end danskerne ! –Så det er nærmest kun tåbeligt, hvis de holder sig til deres egne (ægte) fæller –Det giver krydderi – som de mener –og det er faktisk rigtigt ! Jeg vil ikke ødelægge din kongehus-tilbedelse !! –Jeg vil bare ikke fortsat betale for dem – i lighed med en del andre, der godt kan bruge pengene til andet end AT : betale skat ! f.eks, at rejse rundt i Pyreenærene og studere kongeørne og ulve ! Det giver mig livs-kvalitet ! –Og det gør Dronning Margrethe & Co. absolut ikke ! for mig !

  7. Af Niels Andersen

    -

    Lonny Fischer, i betragtning af at jeg i kommentar nr. 2 i denne blog skrev, at for mig må dronning Margrethe gerne afrunde kongerækken, er det at tage munden rigeligt fuld, når du påstår, at jeg lider af “kongehus-tilbedelse”. Jeg synes blot som flere andre, at det i en tid, hvor alt er ved at falde fra hinanden, er dumt at gå for hårdt til de få fælles symboler, og da især når så mange er så glade for dem. Dine insinuationer vedr. faderskaber er helt hen i vejret.
    Jeg så en gang et fotografi af en af dronning Margrethes formødre, som hun ligner på en prik. Det er de samme træk, prins Frederik og flere af børnebørnene har. Prins Joachim er en typisk Bernadotte, han ligner i høj grad den svenske konges søstre og dronning Margrethes morfar. Højden har han fra Napoleons marchal Bernadotte, som vist kom fra Pau nede ved Pyrenæerne, hvor du dyrker din livskvalitet.

  8. Af B. Nielsen

    -

    Jamen ASH, så hyg Du dig med dine smålige og misundelige venner i EL og SF.

    Vi andre sætter stor pris på at byde vor dygtige dronning velkommen, når hun kommer rundt i landet og taler med såvel høj som lav.

  9. Af Lars Petersen

    -

    @ B. Nielsen,

    Kære ven.. du skal have lov til at få al det dronning som du ønsker, så længe du selv betaler.
    Så også til dig.. du lader blot fluebenet stå inde på SKAT´s server, imens de som ikke finder
    Kongehuset i orden, fjerner dette, og tilhængerne betaler de manglende betalers fratræk.

  10. Af s.a.b sørensen

    -

    Hvad 51% af folket ønsker skal altid respekteres!

    Tsk tsk LP har misforstået et demokrati og tror han lever i et rent plutokrati hvor eliten uforbeholdent kan plutokratisk stemme sig til de værdier opbygget af det danske folk!

    Muligvis er du blot en v-bonde hvor men mest ser dette udtrykt så primitivt som dig her, og altså uden meget økonomisk værdi forståelse!
    Det er dog nært under den siddende lav-ko forbryder regering plutokratiet!!!

    Hvad stemmer du på LA?

  11. Af S. B sørensen

    -

    Hvad 51% af folket ønsker skal altid respekteres!

    Tsk tsk LP har misforstået et demokrati og tror han lever i et rent plutokrati hvor eliten uforbeholdent kan plutokratisk stemme sig til de værdier opbygget af det danske folk!!!!!

    Muligvis er du blot en v-bonde hvor men mest ser dette udtrykt så primitivt som dig her, og altså uden meget økonomisk værdi forståelse!
    Det er dog nært under den siddende lav-ko forbryder regering plutokratiet!

    Hvad stemmer du på LA?!!!!

  12. Af s.a.s sø-rensen

    -

    Indlæg i filteret!

  13. Af Jens Hansen

    -

    Ingen tror vel at vi slipper af med kongehuset her og nu.
    Det vil nok tage en generation mere.
    Men derfor er der jo ingen grund til ikke at begynde at rydde op i det vanvittige og overflødige fråds som kongehuset er.
    Kongeskibet er fuldstændigt overflødigt.
    Og ligegyldigt.
    Fjern det.
    Hvis Margrethe skal luftes en gang imellem for hattedamernes skyld, så kør hende en tur rundt i gaderne i en hestevogn.

  14. Af Steen Andersen

    -

    Jeg har været abonnement på Berlingske Tidende enten gennem mit firma eller privat i over 30 år, fordi jeg gerne vil holde og støtte en avis med et borgerligt udgangspunkt.

    Nu har Berlingske Tiden så – igen – ansat en person, som har sit klare udgangspunkt i modstand mod Kongehuset og som ofte bruger avisen spalteplads til at plædere for denne holdning.

    Samtidigt ses det at vedkommende tager socialistiske kilder i sine blogs.

    Det har medført at jeg nu, med sorg, har opsagt mit abonnement. Farvel Berlingske!

  15. Af Bjørn Sørensen

    -

    Der er ingen som har ytret utilfredshed med at man spenderer 334 mio kroner på een aftens underholdning med sang og musik.
    Kongehuset giver underholdning for hele året for 600 mio kroner.
    Dronning Margrethe og Prins Henrik er et begavet regentpar som vi kan være stolte af som representanter for vores land. Der er ingen andre lande der har et så veluddannet regentpar.

    Danmark er et samfund i forfald fordi det alt for længe har været ledet af naive idealister, hvis ønsketænkning og drømmerier har ført landet ind i en blindgyde med stagnation fordi man dumsmart troede at vi havde skabt verdens bedste velfærdssamfund uden at fatte realiteternes verden, som er at andre lande ligeså søger det samme, men gør det på deres måde, og der er vi kommet til kort.

    Det er med kongehuset som med religion at hvis man vil afskaffe det skal man have noget bedre at sætte i stedet for.

    De stærkt troende idealister har ikke evnet at komme med en realistisk og bærbar samfundsmodel, for alt hvad de er fremkommet med er mislykkkedes.

    Vi ved hvad vi har, og indtil videre er det virkeligheden.

    Kan vi overhovedet afskaffe uretfærdighed, at nogle er mere lige end andre.
    Vi er ikke født ens og lige talentfulde, nogen er født med en guldske i munden andre er ikke så kvikke.
    At vokse op er at indse og fatte livets uretfærdigheder.
    At tro at det kan udjævnes er naivt, og er aldrig lykkedes.
    Det der er kunsten er at skabe et samfund hvor de fleste kan trives, hviket er en opgave og et mål som ændrer sig hele tiden fordi verden hele tiden er i forandring som kun de vakse formår at tilpasse sig. Historiens losseplads er fyldt med mislykkede og forstenede samfund.

  16. Af Hanne Larsen

    -

    Alle skal spare.Der er flere på overførsel end i arbejdet .Alexandre og de andre i familien royal har vi ganske simpelt ikke råd til.

  17. Af Lars Petersen

    -

    @ Søren Sørensen.

    “51% er respektabelt demokrati, du vil kun plutokrati.. stemmer du på Liberal Alliance ?” (red.)

    SVAR: Nej, det man kalder for demokrati i dag, er demokratur, eller flertals-tyranni om man vil,
    da dette “såkaldte” demokrati, er stammende fra en tidsalder, hvor det ikke var teknisk eller
    praktisk muligt, at lade individet justere egen tilpasning, men har nu været praktisk/moralsk
    muligt i de sidste godt 15 år, da enhver borger altid kan komme til nettet, via: PC, Mobil, Ipad.

    Netop fordi man køre efter den gamle demokratiske formel, altså EEN stemme, 1X hvert 3,5
    år i snit, og som i øvrigt fungere som facebook, idet individet kun kan levere EET LIKE, og ikke
    et DISLIKE, skabes hele forudsætningen for dette gennemmonopoliserede samfundssystem,
    som har drevet et utal af arbejdspladser ud af landet, såvel alt det som aldrig er blevet skabt.

    Mennesker og muligheder, består ikke af EET X-LIKE hver: snitlige 1.277énde dag Søren, men
    derimod af en langt større kompleksitet, såvel du skal forstå, at alt fra lobbyisme, sindssyge;
    åbenlyse fake oprettede stillinger, og ikke mindst gagerne hertil, i forbavsende ringe grad, har
    med de faktiske ønskede krav, nødvendighed, og forhold at gøre, hvormed priserne går op,
    imens det leverede går ned; alt imens rentabiliteten ved at forlade skuden, tilsvarende øges.

    NEJ.. Gu´ fanden stemmer jeg ikke på Liberal Alliance, da denne forening, i praktisk forstand,
    vil øge skatterne, da nedsat skat, (uden lønnen følger med ned) levere højere realløn, uden
    øgningen er skabt i kraft af værdi, og førnævnte rentabilitet øges tilsvarende, såvel at nedsat
    skat i et land som DK, sætter skatten op, da langt hovedparten af de roterende likvider, jo
    netop er smurt ind skatter, hvorpå skatte-lønningernes tilbage-betalingsrate går ned. LOGIK.

  18. Af Lars Petersen

    -

    Hej.. Jeg har et indlæg i filteret..

  19. Af Jens Winther

    -

    Kongehuset er en latterlig anakronisme – den inkarnerede nepotisme og er dermed i strid med de grundlæggende værdier, vi ellers hylder i et moderne demokratisk samfund!

    Kongehuset bør afskaffes.

  20. Af Kathrine Paulsen

    -

    Lækkert skrevet!!

    OG lad os nu komme af med det kongehus, de mennesker er født til et liv i luksus for mine penge! – fordi deres forfader en gang i vikingetiden slog hårdest mod de andre babarer. Og se hvor mange de bliver efterhånden!!!!

  21. Af Jens Hansen

    -

    Pia Kjærsgaard udtalte engang, at indvandrere formerede sig som kaniner.
    Hul ville have sagt rotter, men nåede at bide sig i tungen.
    Men hun har uden tvivl haft kongefamilien i tankerne, da hun kom med udtalelsen.
    Nu er det jo ikke desværre ikke sådan at kongefamilien afskaffes her og nu.
    Nu om dage er der en lang række formaliteter som skal opfyldes får medlemmerne af kongefamilien træder ud på arbejdsmarkedet.
    I ældre tider gik tingene mere gelinde.
    I Frankrig og Rusland var man ikke så bureaukratiske.
    Det der i disse lande varede nogle dage kommer til at tage en generation i Danmark.
    Men de mest tåbelige og naragtige kongelige foreteelser kan man godt begynde at luge ud i.
    F.eks. kongeskibe.
    Og andre firmagoder.

  22. Af s.a s-ørensen

    -

    BS@

    Du sagde kongehuset blot kostet et enkelt overbetalt melodi grand prix! Jeg påpeget blot at prisen er det tredobbelte!

    At din økonomiske formåen ikke rækker til at bruge oprigtige tal viser blot hvor useriøse og verdensfjerne i pludderliberalister er mht. Kongehusets omkostninger!

    Dets omkostninger er også mht. Forkvaklet og forfejlet verdensfjerne måder at folket skal være underdanige over for den borgerlige i adlen og industrien!

    Prins Henrik låner bla. Tit kongeskibet til industrialisten og hans ven Glemt navnet der…! En milliardær og det koster skatteyderne millioner også!

    Måske blot det bedste ville være at brænde møget af? Alle de onde kongeånder på skibet vil blot give armod til næste ejer!
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/svensk-arkaeolog-jubler-nu-har-vi-sikret-dansk-kongeskib/5682965

    Sten andersen@

    Intet så fornøjeligt som en k stemmere der truer med abonnement fratagelse eller økonomisk sanktion fordi en blogger kommer med et ikke kongetro indlæg!

    Ligeledes b ’s manglende ord fra. Modstandere generelt!
    Kun Sorte bloggere i B og kommentatorer næsten!
    Ergo er den statsbetalte avis ikke demokratisk!

  23. Af S-øren s-ørensen

    -

    BS@

    Du sagde kongehuset blot kostet et enkelt overbetalt melodi grand prix! Jeg påpeget blot at prisen er det tredobbelte!!!!!

    At din økonomiske formåen ikke rækker til at bruge oprigtige tal viser blot hvor useriøse og verdensfjerne i pludderliberalister er mht. Kongehusets omkostninger!

    Dets omkostninger er også mht. Forkvaklet og forfejlet verdensfjerne måder at folket skal være underdanige over for den borgerlige i adlen og industrien!

    Prins Henrik låner bla. Tit kongeskibet til industrialisten og hans ven Glemt navnet der…! En milliardær og det koster skatteyderne millioner også!

    Måske blot det bedste ville være at brænde møget af? Alle de onde kongeånder på skibet vil blot give armod til næste ejer!
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/svensk-arkaeolog-jubler-nu-har-vi-sikret-dansk-kongeskib/5682965

    Sten andersen@

    Intet så fornøjeligt som en k stemmere der truer med abonnement fratagelse eller økonomisk sanktion fordi en blogger kommer med et ikke kongetro indlæg!

    Ligeledes b ’s manglende ord fra. Modstandere generelt!
    Kun Sorte bloggere i B og kommentatorer næsten!
    Ergo er den statsbetalte avis ikke demokratisk!!!!

  24. Af Lonny Fischér Erhvervskorrespondent eeg.S

    -

    Nej tak ! –Dr. Margrethe søgte fornylig om extra-penge til svigerdatteren –kinesiske “grevinde Alexandra”—-Målet er nået for “at rage til sig på danskernes regning “—-Vi er blevet holdt for nar længe nok –alt for længe !

  25. Af Flüchtlinge ertrinken auf dem Weg nach Kos uam. | - PRESSESCHAU -

    -

    […] Berlingske – Dänemark. In diesen Tagen reist Dänemarks Königin Margrethe II samt Gemahl mit dem Schiff über die Ostsee und besucht verschiedene Orte. Bloggerin Anne Sophia Hermansen beschwert sich in der liberal-konservativen Tageszeitung Berlingske über die Kosten, die den Kommunen überlassen werden: “Wir regen uns darüber auf, dass die Kommunen Lobbyisten anheuern, um die Entscheidungsträger im Parlament zu beeinflussen. Das sei ein Verschleudern von Steuern! Aber zumindest versuchen sie doch, etwas für die Kommune zu tun und diejenigen, die dort wohnen. Kann man das von der Königsfamilie und ihrem schwimmenden Luxushotel sagen? Kaum. Wenn die Königin den Kommunen etwas Gutes tun will, sollte sie die Rechnungen für ihren Besuch ihren Freunden in der Wirtschaft überlassen oder sie sollte das Königsschiff einer der Kommunen schenken, die dort ein Museum oder eine Volksküche einrichten könnte. … Ein verantwortungsbewusster Bürgermeister sollte ‘Nein, Danke’ zu diesem Besuch sagen.” (29.08.2015) +++ http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2015/08/29/tak-nej-til-dronning-margrethe/ […]

Kommentarer er lukket.