Hvis folkeskolen ikke skal ende som taberfabrik

Af Anne Sophia Hermansen 161

Jeg elsker København. Det er en sikker by med tonsvis af tilbud, og den er venlig overfor børnefamilier. I gamle dage gjaldt det om at komme ud af byen, når man havde avlet. Nu gælder det om at undslippe forstædernes og kedsomhedens gru. Men Københavns fortræffelighed som børneby har ét blødende sår: De elendige skoler.

Selv har jeg fravalgt folkeskolen, og så godt som alle omkring mig har rystende oplevelser med manglende ambitioner, ringe fagligt niveau, dårlig ledelse, vold og mobning. For nylig fik skolerne en ny borgmester i Pia Allerslev (V), men i stedet for at snakke sort om eftersidninger, skulle hun tage at overveje følgende forslag til genopretning af en skole tæt på the point of no return:

1) Vi skal have langt flere selvejende skoler. Selvejende institutioner klarer sig på en lang række områder bedre end de kommunale. Hvorfor kan forældre og lærere ikke tage et større ansvar og eje deres skoler sammen? Øget forældreindflydelse skaber større engagement fra forældre og lærere. Og vi vil få mindre kommunalt bureaukrati.

2) Da vi byggede folkeskolen og velfærdsstaten, lavede vi de store velfærdsinstitutioner som one-size-fits-all; en enhedsskole til hele Danmarks børn. Næste generation af velfærdsstaten skal have forskellige velfærdstilbud til forskellige mennesker og dermed forskellige skoler til forskellige børn. For de lærer forskelligt, og motivation er afgørende for børns læring. Derfor skal vi udvikle endnu flere profilskoler, der er fokuseret på idræt, kreative fag, naturfag mv.

3) Det skal være slut med at blive skolelærer, fordi man arbejder lidt og har lange ferier. Skolelærer bliver man, når man kan tage ansvaret for andre mennesker, for børn. Det er et tillidshverv, ikke et deltidsjob. Vi skal have genopdyrket en kultur af ansvarlighed og stolthed i folkeskolen. Man kan løfte niveauet for nogle. Og andre må ud. Alle sunde virksomheder skifter ud i deres medarbejderstab løbende; man kunne fx sætte sig det mål at de 10 % dårligste performende medarbejdere hvert år afskediges. Hvordan tror I, det fungerer alle andre steder?

4) Ideen om lektiefri skole er latterlig og må være undfanget i en hashrus. Faglige og boglige kompetencer er det vigtigste mål, og læsning er fundamentet for selvstændig tilegnelse af viden. Trivsel er vigtigt, men skolen er ikke en vuggestue, og børn skal læse mere og nå mere, end de gør i dag. Det kan umuligt være tilfredsstillende, at op imod en fjerdel af børnene forlader den københavnske folkeskole som funktionelle analfabeter.

5) Arbejdsomhed og flid er færdigheder, vi skal lære vores børn. Vi kan ikke i fremtiden være et af verdens rigeste samfund, hvis vi ikke samtidig er dygtige og flittige. Skolen er også et sted, hvor man lærer at yde en indsats, og hvor man får anerkendelse for at gøre sig umage.

6) Endelig skal vores børn ikke bruges som forsøgskaniner. Hvis man ikke kan få en skole til at virke, skal den lukkes, og man må starte noget nyt. Der skal kreativ destruktion ind i den offentlige sektor og i folkeskolen, og vi skal ikke være bange for at afsætte inkompetente skoleledere. Tværtimod. Vi skal snarere frygte inkompetente skoleledere, fordi de gør folkeskolen til en taberfabrik.

Også bragt som klumme i Berlingske den 8. januar 2014.

 

161 kommentarer RSS

  1. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Sognehuset er de gamle hjems højskole, lørdagsskolen som hobbyskole unge hjems højskole, for talenter underviser man i en hobbyforening med gamle til råd og unge til hjælp som bydrenge, hjemmehjælpere og pc. doktorer, der vejleder om e-post og indernet. Sig mig, hvem du omgås og jeg skal fortælle dig, hvad din hukommelse kan huske og hvad du kan lære.

    En patrulje i en spejderlejr er sammensat som en flok søskende, hvor yngre tager ved lære af ældre, en læge behandler de syge til gavn for de raske, og en lærer underviser handicappede til gavn for undervisning af talenter, der lærer, at forudsætninger er motivation for at nå et mål.

  2. Af Elise Johansen

    -

    Måske har Anne Sophia Hermansen ret, når hun betegner de københavnske skoler som “elendige”, men hvorfor interesserer hun sig ikke for mulige årsager til den elendighed. Det gør hun tilsyneladende ikke. Hun konstaterer blot, at sådan er det. “De københavnske skoler er elendige”. Basta!

    Siden vist nok omkring 1980’erne, hvor Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre påbegyndte den uhæmmede indvandring af ikke vestlige indvandrere til Danmark, er elevklientellet i de danske folkeskoler ændret radikalt. Nogle steder – især i København – er procenttallet af indvandrere eller efterkommere af disse angiveligt ekstremt stort, men kan det ikke netop være en medvirkende årsag til de problemer, som får “såret til at bløde”, Anne Sophia Hermansen?

    Det nytter da ikke meget, at Finansministeriet (Bjarne Corydon) forsøger at bilde os ind, at fortsat og forøget indvandring er “en overskudsforretning”, når selv samme ministerium samtidig medvirker til, at den danske folkeskole bliver en “underskudsforretning”. Meget bedre bliver det ikke, når Margrethe Vestager på sin mest arrogante facon udtaler, at “det slet ikke er noget problem”. Det er nærmest rystende at høre på, når vi får meldinger om de ganske forfærdelige konsekvenser af den uhæmmede indvandring, som er et aktuelt vilkår i lande som Frankrig, England og Sverige m. fl.

    Nu kan vi kun håbe på, at den nuværende regering snart “tager skeen i den anden hånd” og besinder sig, før det går helt galt. Først da er der håb om, at dine tanker (se blogindlægget) kan blive omsat til virkelighed, Anne Sophia Hermansen!

  3. Af Hans Hansen

    -

    ELISE JOHANSEN – 13. JANUAR 2014 15:26

    En del af problemet med folkeskolen, skyldes helt klart radikale venstre og venstrefløjens indvandringspolitik, inklusiv erhvervslivets krav om billig arbejdskraft, men det kan ikke alene forklare de elendige københavnske folkeskoler, undtaget dem der faktisk er gode.

    Problemet er den lokale skoleledelse, der hovedsageligt er varetaget af lærergrupper. Hos nogle af dem, er der tale om negativt stærke lærekræfter, der samtidigt med svag skoleledelse, ikke er i stand til at styre skolen, der domineres af indbyrdes kiv og strid. De er ikke nødvendigvis dårlige lærere, men det skolepolitiske system fungerer dårligt, og gør ledelsen handlingslammet.

    På sådanne folkeskoler skrider de bedste lærere til bedre arbejdsforhold, hvilket bevirker at den pågældende folkeskole står tilbage med den negative stærke lærergruppe.

    Det er et organisationproblem, hvor kommunen ikke tilstrækkeligt er i stand til at handle på skolens selvstyreret. Derfor er det nødvendigt at rydde op i infrastrukturen, blandt andet ved at forlange højere minimumkrav til folkeskolens elevresultater.

    Derfor har ASH ret i at disse københavnske folkeskoler er noget rod. Heldagsskolen løser ikke i sig selv problemet, men er en delmængde af løsningen, der sikrer eleverne tiden til den nødvendige lektiehjælp.

    Man kan skændes om, især fra konservative og liberal alliance’s vedkommende, hvorvidt lektiehjælpen er forældrenes pligt, men det giver ingen løsning, for de aktuelle problemer eleverne står over for. Naturligvis er det også forældrenes pligt. Det hjælper imidlertid ikke på elevernes niveau, der her i den virkelige verden, ikke er et konservativt problem, for hvem deres børn, ofte går i de langt bedre privatskoler.

    Siden der er tale om folkeskoler der flyder, så er det beslutningshaverens ansvar, og den er varetaget af Bondo’s organisation. Bondo har sovet i timen, og står nu til en brat opvågning.

  4. Af Nicolaj Jensen

    -

    Hvem siger vi skal være verdens rigeste samfund ?

  5. Af Hans Hansen

    -

    NICOLAJ JENSEN – 14. JANUAR 2014 20:57
    “Hvem siger vi skal være verdens rigeste samfund ?”

    Hvem siger vi ikke skal? Hvem mener, at verdens dyreste folkeskole, ikke skal producere verdens dygtigste elever?

    Hvem skal overtage landet, og hvem skal konkurrere med andre landes stadig stigende dygtigere elever?

    Hvem forstår det indlysende, og hvem skal have alting skåret ud i pap?

  6. Af Hans Hansen

    -

    “6) Endelig skal vores børn ikke bruges som forsøgskaniner. Hvis man ikke kan få en skole til at virke, skal den lukkes, og man må starte noget nyt. Der skal kreativ destruktion ind i den offentlige sektor og i folkeskolen, og vi skal ikke være bange for at afsætte inkompetente skoleledere. Tværtimod. Vi skal snarere frygte inkompetente skoleledere, fordi de gør folkeskolen til en taberfabrik.”

    Det er jo sandt. Bare husk, at det ikke er skoleledelserne der har beslutningsprocessen. De har det administrative ansvar, men ikke det pædagogiske. Den har Bondos organisation sat sig på, og det er primært hvad hele reformen handler om.

    Folkeskolerne er halvt private og halvt kommunale. Derfor handler det også om at skaffe sig af med konservative lærere, uden reformvilje, for at give plads til næste generation med.

    Prøv eksempelvis at få en dum, doven og uduelig lærer fyret under den traditionelle organisationsform. Heller ikke skolelederen har mange chancer, men de er også kontrolleret af lærerne.

    Det er også lærere der afgør, om en kommunalt ansat skoleleder skal have lærerbaggrund eller ej. En væsentlig skoleleder kvalifikation er for dem føjelighed.

  7. Af Nicolaj Jensen

    -

    HANS HANSEN – 15. JANUAR 2014 1:36

    “Hvem mener, at verdens dyreste folkeskole, ikke skal producere verdens dygtigste elever?”

    Hvordan ved du at det er verdens dyreste folkeskole?. Alt er dyrer i Danmark end i andre lande. Det er købekraften der er afgørende , ikke beløbets størrelse!.

    “Hvem skal overtage landet, og hvem skal konkurrere med andre landes stadig stigende dygtigere elever?”

    Hvem siger vi skal konkurrere med umenneskelige/uciviliserede/barbariske regimer som Kina, hvor børn får frataget deres barndom/ungdom?

    Hvem siger vi skal konkurrere på lavest/dårligst mulige vilkår?

    Hvem siger vi overhovedet skal konkurrere?

    Hvorfor skal mennesker forvandles til vilde dyr?

    Har vi ikke klaret os fint før uden al den fokus på konkurrence?

  8. Af Hans Hansen

    -

    NICOLAJ JENSEN – 15. JANUAR 2014 10:08

    “Har vi ikke klaret os fint før uden al den fokus på konkurrence?”

    Vilde dyr? Naa Nicolaj. Prøv at holde tungen lige i munden. Skal landet klare sig i konkurrencen med verden, tænk over det, blot godt 6 millioner indbyggere, en fjerdel af en af verdens storbyer, så skal folkeskolen fungere optimalt som forudsætning.

    Ellers kniber det med simpel logik.

    Hvor jeg ved fra, at den danske folkeskole er verdens dyreste folkeskole?

    Det ved jeg fordi jeg selv har gået i skole Nicolaj. I rigtig mange efterhånden, efter endt grundskole.

  9. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Uden morgensang ingen folkeskole, så Esbjerg Ensemblet og Viceværternes Sangkor vågner hver dag op i Grundtvigs Hus i Norgesgade og slår på dine strenge, for de har morgensang i skoler og boligkvarterer i Byen ved Havet, hvor Esbjerg Højskole er en gymnastik- og Idrætshøjskole for sogne- og skolebetjente som pedeller med en cykeltræningsbane på kirkens parkeringsplads, hvor Postmand Per er klokker, mens Socialrådgiver Svend underviser om e-post og handel på indernet i Sognehuset, hvor Skolebibliotekaren Karen har en avisstue og et hobbybibliotek sammensat af bogudvalg i lokale foreninger, men der er kø ved håndvasken i Norgesgade.

    Folkekirkens Oplysningsforbund(FO) har kurser i hobbyforeninger, for fælles forudsætninger er motivation i al undervisning; en hobbyforening har højst 120-150 medlemmer, der alle kender hinanden, som forudsætning for at kunne tale sammen før, under og efter en undervisning til gavn for indlæring og hukommelse, men hjemmeundervisning i familie og slægt er naturlig for børn og unge talenter.

  10. Af Nicolaj Jensen

    -

    HANS HANSEN – 15. JANUAR 2014 15:28

    Hvordan klarede vi os dengang, der ikke var så stor fokus på konkurrence?

    Mon ikke det er dig det kniber for?

    Du kan ikke svare på nogen af mine spørgsmål eller begrunde dine påstande.

  11. Af søren sørensen

    -

    “Hvor jeg ved fra, at den danske folkeskole er verdens dyreste folkeskole?
    Det ved jeg fordi jeg selv har gået i skole Nicolaj. I rigtig mange efterhånden, efter endt grundskole.”
    Af hans hansen..

    expenditure per student primary % of gpd per capita…data,worldbank,org i 2009

    Danmark 28,9%

    Cuba 43,3%
    cyprus 31,5%
    latvia 31,4%
    serbia 61,5%
    Moldova 41,7%

    Åbenbart har du ikke gået i skole længe nok, da du ikke kan regne?

Kommentarer er lukket.