En danskers liv fra 2013-2113

Af Anne Sophia Hermansen 59

Du, som netop er blevet født i Danmark, vil vokse op i et af verdens bedste, rigeste og lykkeligste samfund. Du vil lære at tale dansk, dernæst engelsk og måske tysk, men det er formentlig andre sprog, du vil få brug for. Allerede til næste år vil 90% af verdens vækst foregå i lande udenfor Europa. Dine forældre vil fortælle dig, at du er elsket og det allervigtigste i verden. En dag vil det gå op for dig, at du kun er en meget lille og betydningsløs prik på det verdenshistoriske atlas. Men hvilken prik.

Når du går ud af skolen om 15-16 år, er der flere børn i privatskoler end i folkeskoler. Når du går ud af skolen, har man opgivet at inddele elever efter årgang, i stedet gør man det efter faglighed og dygtighed. På gymnasiet er der adgangskrav og krav om at du gør dig umage, ellers ryger du ud, og det samme gælder på universitetet, hvor man er holdt op med at overuddanne folk og derfor tager du en treårig bachelor. Der er ingen SU.

I løbet af de næste 80 år vil du have sex med mennesker fra samtlige kontinenter, på utallige måder og med begge køn, i perioder dog kun med dig selv. Du vil bo i flere lande, Europa er kun til ferie. Du vil tro på ægteskabet, du vil grine af kongehuset og dets degenerering i forbrug og mennesker uden egenskaber.

Når du taler med dine forældre i 2050, vil du have lyst til at bebrejde dem, at de tilhørte den mest slappe generation i danmarkshistorien. Du vil undre dig over, at over halvdelen af danskerne var på overførselsindkomst, at arbejdsmoralen var så lav, at man gik på pension, så tidligt, at man kunne sove sig til enorme værdistigninger i boligen, men skulle aflevere over halvdelen af sin løn i skat, og især vil du undre dig over, at landet ikke blev styret af bedre politikere. Men en dag vil du forstå, at talentfulde mennesker i 2010‘erne ikke ønskede en karriere, hvor man blev behandlet som skadedyr af pressen.

Når du bliver et voksent menneske, vil folkestyret se anderledes ud end det gør i dag. Efter flere valg med stigende politikerlede og faldende valgdeltagelse er Folketinget omsider blevet reformeret, og det vil bestå af 41 folkevalgte, der max. kan vælges for to perioder á fire år. Det vil igen blive betragtet som attraktivt at være politiker, ikke som en karriere for magtliderlige eller fantasiløse revisorsjæle. Og det er er slut med partier. Hver minister sammensætter ad hoc-arbejdsgrupper bestående af folk med erfaring og specialviden udefra. Der eksisterer ingen kommunalpolitikere.

Du vil måske undre dig over, at forbrug blindt blev betragtet som så højoktan en vækstmotor, at der ikke var større visioner indenfor miljø og klima, og at så mange middelmådige mennesker blev ført frem til betydningsfulde og velbetalte poster, ikke mindst i erhvervslivet. Men du vil glæde dig over så mange andre ting. At du blev til, at du var elsket, at du fik en barndom, mens aftensolen var ved at gå ned over et af verdens suverænt bedste samfund.

Og jeg håber, at du vil tilgive dine forældre for at have siddet og fedet den på toppen af Maslows behovspyramide. De forvekslede meningen med livet med tigerrejer og rødvin, og de var selvfede, mens de andre i Kina, Brasilien, Indien og Malaysia var sultne. Du kommer til at vide bedre, fordi du vil mere. Glæd dig. Voksen er verden omsider blevet.

Også bragt som klumme i Berlingske den 16. oktober 2013

59 kommentarer RSS

  1. Af Arne Rud

    -

    En god klovn ved man altid, hvor man har, spørg Zirkus Nemo.

  2. Af Lonny Fischer Olsen

    -

    @ –Birgit ! –Lars Løkke faar Statsminister-pension ! –Saa den med AT han arbejder gratis ! –Holder Ikke ! –Han skal ikke være statsminister nogensinde ! –Det skal Asger Aamund ! –I den næste “Erhvervs-regering” –Minus off. ansatte !

  3. Af Arne Rud

    -

    Matadorbyen strutter af medicin, flyt Istedløven til Istedgade.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lonny Fischer Olsen

    Jeg talte om hans arbejde for GGGI, som er ulønnet.

  5. Af Mogens Højgaard Larsen

    -

    Det forekommer lidt pudsigt, at ASH mener sig i stand til at spå om fremtiden, samtidig med, at hun tilkender sig en politisk holdning, der i bund og grund sværger til at gentage historien gamle fejl.

  6. Af Arne Rud

    -

    Når kommunister, nihilister, feminister og islamister er borte med blæsten, så måler folkekirken atter landet op fra sine egne høje, hvor et skibskor er et mandskor, sognehuset De gamle Hjems Højskole med en avisstue og et hobbybibliotek sammensat af bogudvalg i lokale foreninger, der har lørdagsskole med tegning og bagning af boller til søndagsskolen, der også er musikskole.

  7. Af Lonny Fischer Olsen

    -

    app.. Arne Rud`s “Højskoler” –Saa betaler “staten” d.v.s. Skatteborgerne ! Millioner til missionske højskoler ! –Naar saa alm. mennesker (ikke utilp.unge) faar lyst til AT: Komme paa højskole ! -Skal de betale! – Hvad der svarer til “et 4-stjernet ” hotel ! og nat. extra for enkelt-værelse ! –For i det hele taget “middelmaadig kost og “udd.” ! –Hvorfor skal skatteborgerne støtte AT: forhv. præster og socialraadgivere (Det er altid 2 af slagsen) der driver disse million-forretninger ! –Som baade koster dyrt for borgerne AT: være med paa ! Og bliver understøttet med et kæmpe-bidrag fra staten ! –Ja, Hvorfor ?

  8. Af Balther Jensen

    -

    @ Lonny Fischer Olsen, 20. oktober 2013 kl. 17:41

    Lonny!

    Hvis Danskerne vil have et godt Land, saa skal de forst og fremmest Halshugge alle dem som salger alkohold og ulovlige drugs, samt Halshugge alle som laaner Penge ud og forlanger Renter.

    Dernast skal de afsatte hele det Danske Politi, og lukke alle Fangsler.

    Dernast skal de hugge arme og ben af alle som stjaler, rover og svindler andre mennesker ud af deres penge og ejendom.

    Dernast skal de fyre 95% af alle de stats og Kommune ansatte rovhuller.

    Dernast skal Folketinget kun bestaa af hojest 20 medlemmer.

    Dernast skal den Danske Folkekirke gores ulovlig.

    Og der er ingen som maa betale mere end 2 1/2 % i skat af deres netto inkomst.

  9. Af Peter DK

    -

    Hvad mener du når du siger ”du vil have sex med begge køn” det kan være du vil det så det fint, men intet had til dem der vil have sex med sit eget køn

Kommentarer er lukket.