Tillykke, Thorning, du slog kønsdebatten ihjel

Af Anne Sophia Hermansen 63

For to år siden gik bølgerne højt i den danske kønsdebat. På den ene side var der de røde feminister og på den anden side de blå. På den ene side var der et ja til øremærket barsel til mænd, et ja til forbud mod sexkøb, ja til bestyrelseskvoter og ja til institutioner som KVINFO og Dansk Kvindesamfund, der skulle understøtte en forandringsdagsorden i retning af mere ligestilling i et af verdens mest ligestillede samfund. Fra den anden side kom der en kritik af det, der blev fortolket som statslig reguleringstrang – f.eks. kunne familierne selv finde ud af at fordele barslen, hed det sig, og når ikke der var flere kvinder i bestyrelserne, så handlede det ikke om, at de havde mødt ”glasloftet” eller blev holdt ude af ”old boys network”, men om at de prioriterede familien over karrieren, og den slags kaster hverken bestyrelsesposter eller direktørstillinger af sig.

Jeg deltog selv ivrigt i de offentlige debatter, fordi jeg er et idealistisk menneske, der tror på, at diskussioner kan ændre et samfund og drive det fremad. Men efter et par år med jævnlig optræden i Deadline, P1 Debat, magasiner og diverse aviser blev det min oplevelse, at det var spild af tid. Det slog mig, at samtalen med dens potentiale for oplysning og forandring ikke længere findes i mange af de danske debatprogrammer. Her dyrkes i stedet uenigheden, spliden eller – som det hedder i Debatten på DR2 – duellen og slagsmålet. Det er som om nogen helst skal komme til skade eller gå i vandet, verden skal være så polariseret som muligt, debatter skal jo have ”kant”. Jeg begyndte derfor at takke nej til at sidde i Deadline fredag aften og få håret blæst tilbage af en, der med sikkerhed ville være uenig i alt, hvad jeg sagde. I stedet takkede jeg ja til at mødes med kønsforskere, såkaldt røde feminister og med Elisabeth Møller Jensen fra KVINFO for over en kop kaffe at blive klogere på, hvordan de så på verden.

Det har givet mig et mere nuanceret blik på de kønspolitiske spørgsmål; jeg er i dag tilhænger af, at fædre får en individuel rettighed, det er en liberal tanke, og jeg kender faktisk ikke ret mange familier, der har løst opgaven godt fra start. Kvinder mener stadig, at børnerne er deres domæne, og mændene er uden rollemodeller for en engagerede rolle i deres børn. Jeg synes, det er en rettighed, der skal hjælpe de mænd, der gerne vil være forældre og ikke skaffedyr.

Jeg kan også mærke, at der er noget i argumentet om, at vi må kriminalisere sexkøbere, der er uafvendeligt. Jeg mener ikke, at sex er en forsvarlig vare at handle på et åbent marked på linje med shampoo og lakridspiber.

På andre områder har jeg ikke ændret holdning. Som jeg ser det, er kvoter til kvinder, der ikke vil prioritere karrieren lige så meget som mænd, tåbelige. Og i forvejen kommer alt meget lettere til kvinder i arbejdslivet end det gør til mændene; der er rigelig med positiv særbehandling. Men jeg foretrækker en rigtig samtale med de andre, der er engageret i en kønspolitisk dagsorden. Så jeg mødes med dem privat. Her kan vi tale sammen som mennesker – vi iscenesættes ikke som hunde, der hidses op til at fortære hinanden i en slagsmålsdebat.

Journalisten Leny Malicinski fra Weekendaavisen gør i dag status på kønsdebatten og konstaterer helt rigtigt, at bølgerne ikke længere går så højt i kønsdebatten, den kan endda virke afblæst. Men det skyldes ikke en mangel på interesse eller engagement.

Det skyldes, at kønsdebatten døde med Helle Thorning-Schmidt.

Ingen siger det i artiklen, men sagen er, at dem, der blev kaldt de ”blå feminister”, vandt. De fik ligefrem en ”blå feminist” som statsminister – en kvinde, der mente nøjagtigt det samme som dem, selv om hun så rød ud. Debatter slutter som regel, når der er en side, der sejrer.

Dansk kønsdebat holdt op med at være en samtale, nogen rigtigt gad – udover de femipampere, der holder kønsdebatten i live, fordi de lever af det. Samtalen døde, da det blev gjort klart, at der i en venstrefløjsregering ingen vilje var til at ændre noget som helst. Hvorfor skulle nogen lægge kræfter, energi, engagement i at forsvare mænds rettigheder til deres egne børn (og dermed en forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet) eller i at bekæmpe sexkøb og sexslaveri, når en ”venstreorienteret” statsminister underløber dem og komplet skuffer enhver forventning om, at noget skal eller kan laves om?

Samtalen om ligestilling og kønnenes roller døde, da det blev tydeligt, at kun et outreret parti som Enhedslisten og et SF, der er komplet indflydelsesløs på ethvert spørgsmål, stod tilbage som kønspolitisk interesserede. Da Helle Thorning-Schmidt viste, at intet stod til at blive lavet om, at der fra Folketing og regering ingen muligheder længere er for fremskridt eller ligestillingspolitiske tiltag, der vil forandre noget. Og når intet bliver forandret, bruger man sine kræfter på noget andet, medmindre man elsker nyttesløst arbejde.

Jeg var inviteret til at deltage i en tværnordisk ligestillingskonference om moderne kønspolitik af ligestillingsminister Manu Sareen, men efter at Helle Thorning-Schmidt havde droppet den sidste kønspolitiske dagsorden, der var tilbage i regeringen, øremærket barsel, valgte jeg at melde fra. Jeg har for meget selvrespekt til at agere pauseklovn for politikere i en regering, der gerne vil samle engagerede mennesker og prominente navne om sig, som gerne vil lave konferencer og komme i pressen, som gerne vil lade som om de er politikere, men som intet, intet evner at forandre. Hvorfor skulle jeg bruge min tid på at være alibi for handlingslammelse? Vel vil jeg da ej. Mærkeligt nok figurerer mit navn stadig på konferencens hjemmeside: http://miliki.dk/ligestilling/nyheder/nyhed-om-ligestilling/artikel/invitation-til-tvaernordisk-ligestillingskonference-4-oktober-2013/ – måske har de ikke kunnet finde en anden? Well, de kunne jo også spare pengene og droppe arrangementet. Det er alligevel spild af tid.

Den moderne kønsdebat døde, da de konservative kræfter vandt hver eneste dagsorden med Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Først når hun er væk, og det store venstrefløjsparti – hvis det nogensinde bliver stort igen – får en politisk interesseret statsministerkandidat, der gør forandringer mulige, vil nogen igen gide debattere og markedsføre kønspolitiske tanker. Når vi fremover vil diskutere køn og ligestilling, vil det kun være for sjov. Eller af kedsomhed.

Alternativt skal der i det borgerlige Danmark være en interesse for eksempelvis at udstyre individer med omtrent lige rettigheder i forældreskabet, og spørgsmålet er, om ikke det er et bedre bud for kvinde- og mandesagen at gøre sig selv tværpolitisk. For der er vel ikke noget højre/venstrefløjsagtigt nødvendigt over de kønspolitiske emner som f.eks. sexkøb? Er det ikke en humanisme, der ligger til grund for eventuelt at kriminalisere sexkøbere? Og humanisme har venstrefløjen som bekendt ikke patent på.

Men vi er afhængige af, at der er politisk vilje til at forandre noget. Man kan ikke øremærke barsel ”nedefra”, man kan ikke handle på prostitution og de store mængder handlede kvinder i Europa i civilsamfundet. Uden vilje til lovgivning enten til højre eller venstre er kønspolitiske initiativer ikke noget, som nogen vil orke at diskutere bredt.

Debatten er – for nu – død og begravet, og den blev slået ihjel af den kønspolitisk konservative ”blå feminist” Helle Thorning-Schmidt. Tillykke med det.

63 kommentarer RSS

  1. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Hans Hansen, 29. september 2013 kl. 23:17

    Kun en anti-demokrat mener at det 90% borgerlige medie marked som er realiteten i dK er repræsentativt for befolkningens interesser. Og statsstøttet og vel snart totalt betalt endda deraf. Hvorfor skal røde som er den fattigste halvdel betaler for de riges gratis tur? Medie marked og statsstøtten skal deles op politisk..

    Din diller bliver altså ikke større af at være macho og de der diller-udvidelser fungere ej heller. Mænd der er imod kvinder og interessere sig for deres ikke frigørelse tilhører forstadiet til homo…….! Del dog noget af maden, opgylpet eller ej!

  2. Af Arne Rud

    -

    Ta´ vest på, der er ingen buksetrolde vest for Himmelbjerget, men Lærerhøjskolen i Bramming i Ribe Stift er en tegneskole med opsøgende kurser for fagudvalg ved naboskoler, spørg Storm P.

    Tegneskolen har egen skoleradio og eget skoletv med morgensang, kor, orkestre, skolekomedier og folkedans til gavn for familien derhjemme og til glæde for De gamles Hjem, hvor man kan følge undervisning i faglokaler og leg i skolegårde på et fjernsyn i stuen derhjemme.

  3. Af søren sørensen

    -

    Send kraken mod Esbjerg og det ganske jyske så undgår men maren om natten..Nøkken står til at blive statsminister og mørkets tid er nær..

  4. Af Hans Hansen

    -

    søren sørensen, 30. september 2013 kl. 09:51

    Min diller har ikke noget med sagen at gøre, men siden du nævner den, så er det en ordentlig svend.

    Al chauvinisme er uønsket, også den feministiske, og jeg har noget de ikke har. Jeg vil gerne dele den, men feministerne vil ha’ den for sig selv.

    Prøv at indse den kommunistiske fiasko. Det kan man godt uden at acceptere banditter, både de socialistiske og de kapitalistiske. Fiaskoen er worldwide, korrupt og antidemokratisk.

  5. Af Arne Rud

    -

    Vest for Himmelbjerget er et værtshus en højskole, hvor en forening eller et jazzorkester har en bevilling, en banegård har en stationsbetjent med et kriseceneter, en sognebetjent er skolepedel og oberst Hackel er landbetjent og tilsynsfører hos Børnenes Kontor; som Holger Danske er Postmand Per intet kældermenneske, men en vicevært med et avisdepot med spejdere som avisbude, der tjener til cykler, vandresko, fiskestænger, sommerlejre, trommer og tuba, spørg Holger i Skjern.

  6. Af søren sørensen

    -

    Lindeorme er imod foreninger af et forenet folk..

    De ringer og vi spiller måske og opklaskning af julestads i kirken er alle ærlige professioner i et samfund der tillader lundbeck at udføre endnu 2oo stillinger..

  7. Af Arne Rud

    -

    Matadorbyen strutter af medicin, men trold kan tæmmes, flyt Istedløven til Istedgade, spørg Oberst Hackel.

  8. Af søren sørensen

    -

    Trold kan ikke tæmmes som sås i filmen…Et vildt dyr er et sandt dyr…Bedsteborgeren og hans sandhed skal dog tæmmes. For en lænestol og arvet standarder har aldrig ført til noget..Elizabeth Taylor blev både demokrat og jøde men dog aldrig en jyde…

  9. Af Arne Rud

    -

    En jyde har en karakter med hjemmefra, men trolde får dem i skolen.

  10. Af søren sørensen

    -

    Den direkte ko mælk har ingen videnskabeligt bevist fordel! Dog har den kulturelle modermælk mere videnskabelig pondus…At kunne tegne er ikke at lære at tegne…Men jyske skoleklasser har dog ret til udvidet økonomisk bidrag og hjælpelærer..Dog er jyder der kun drikker modersmælk velkommen i landet. Men de er så få!

  11. Af Arne Rud

    -

    Jyder er brystbørn, men der er ingen køer på De skånske Øer, de er på flasken og får mælk fra Fyn og Skåne, se Storebælts- og Øresundsbroen.

  12. Af søren sørensen

    -

    Tysk Friilands lam er dog bedre end Jysk industri lam. Og svensk vildtkød spiser modsat sin Jyske bror ikke rugbrød.

  13. Af Arne Rud

    -

    Oplandsbyer til handelsbyer har ældrevenlige boliger med kolonihaver med skolehaver for børn og børnebørn som terapihaver for pensionister og oplandsbyer til handelsbyer har ældrevenlige plejehjem som De gamles Hjem, men en kommune har pakhuse for ældre, vanføre og studerende, se Hedelund, Vanførehuset og Kridthuset i Byen ved Havet.

Kommentarer er lukket.