Hvornår er der en politiker der opdager det?

Af Anne Sophia Hermansen 67

Hvorfor ejer vi vores ting? Ifølge forfatter Tor Nørretranders kan vi lige så godt leje dem. ”Ejerskab hører til den epoke, hvor man faktisk tog vare på tingene og beholdt dem livslangt. Ejerskab er absurd i et samfund, hvor man køber, bruger og smider væk,” siger han til Information. I en tid hvor selv de ”røde” corydoner synes vækst er vigtigere end alt andet, lyder det som en gammel marxists sidste forkrampede angreb på den private ejendomsret.

Men tænk lige over det her: Der er tretten timers konstant boring i en boremaskine. Den gennemsnitlige tid en boremaskine bruges er 9 minutter, før den kasseres. Men ingen har brug for en boremaskine. Det, vi har brug for, er et hul i væggen. Så hvorfor har vi alle sammen en boremaskine, hvorfor deles vi ikke om nogle få stykker i stedet?

I dag produceres de fleste produkter, så de ender som affald. Mange af os er på vores 3. eller 4. iPhone, computer, hårtørrer, kaffemaskine, madras og køleskab, ligesom der går mange IKEA-sofaer på et menneskeliv. Nørretranders spørger, hvorfor vi egentlig skal eje en sofa og ikke i stedet lejer den af IKEA, som fordi de får den tilbage, tvinges til at højne kvaliteten af komponenterne og dermed holdbarheden. Han ser for sig, hvordan IKEA ligesom H&M i fremtiden indfører abonnementsordninger, så man f.eks. kan leje et sofahjørne og en garderobe.

Tæppegiganten Desso gør allerede noget lignende. Siden 2008 har virksomheden, der leverer tæpper til fly- og skibsindustrien og til private i mere end 100 lande, taget sine tæpper retur, så materialerne kan nedbrydes og genanvendes. Filosofien er enkel: folk ønsker ikke at eje tingene for bestandigt, men at eje retten til at bruge dem her og nu. De ønsker ikke en vaskemaskine, men rent tøj, ikke en kaffemaskine, men kaffe og ikke en garderobe fuld af balkjoler, men tøj, der passer til lejligheden.

Det sidste ved de i den lille butik Resecond på Nørrebro. Her indleverer man en kjole, betaler et abonnement og så kan man låne løs af butikkens tøjbibliotek. Også Puma, Mærsk, Ford og Arla anerkender cirkulær økonomi som en nødvendighed. Det sker i erkendelse af, at råmaterialer bliver stadig mere kostbare, og at vi er syv mia. mennesker på en klode, der ikke kan bære alt det shit, vi producerer og smider væk.

Den fremherskende tanke i gruppen af økonomer, der kører Danmark, er, at vækst er nødvendigt for at opsuge den arbejdskraft, der overflødiggøres af den løbende effektivisering. Uden vækst – ingen jobs. Men det er en slags vækst, der bedst kan beskrives som tomme kalorier. Vi skubber bevidstløst til en efterspørgsel: Ud at svinge dankortet, der skal mere forbrug for, at der kan komme flere jobs, men det er et forbrug uden substans. Vi skubber folk ned i Lidl, ned i Elgiganten, ned i Bilka eller ned i Bauhaus efter flere boremaskiner, de ikke rigtigt har brug for og efter t-shirts uden holdbarhed. Vi skubber til det mindst bæredygtige forbrug, bare der er masser af det.

Mennesket betragtes kun som en forbruger nu, og ligesom små junkier tørster vi efter det næste forbrugsfix. Vi er som børn, der jagter sukker, det korte fix, en lortesofa mere, en lorte-t-shirt mere, endnu et overflødigt stykke værktøj – for hvad? Er det klogt, går vi bedre klædt? Det er en bevidstløs kannibalisering af ressourcer uden mulighed for reel forbedring af nogen livskvalitet. Fint – vækst er nok nødvendigt, formålet med nationaløkonomi er, at der er jobs til folk, og at indkomsten er fordelt bare lidt klogt. Men det kan gøres smartere.

Hvorfor ikke gøre det billigere at købe ting (fjerne moms) og dyrere at smide dem væk (pålægge affaldsafgift)? Hvorfor ikke sætte pant på meget mere end flasker (og tak i øvrigt til Svend Auken for det) – pant på tøj, på cykler, på fladskærme, mobiler og briller eksempelvis? Hvordan gør vi det interessant at udvikle en bil, der holder 20 år, og som måske kan opgraderes hen ad vejen? Hvordan gør vi det muligt for flere at have bedre kvalitetsmøbler, som ikke er produceret af pap og ikke er produceret af mennesker, der ikke får en skid for deres arbejde? Vi må kunne frigive midler fra bevidstløst forbrug af junk, vi ikke har brug for, og i stedet investere mere i jobs og nye virksomheder.

Der findes en ny økonomi, en ny økonomi der kigger på fælles ejerskab, genbrug og kvalitet. Den er ved at tage form – du kan se det, når H&M belønner kunder, der leverer deres brugte tøj retur. I dag kan vi lease jeans, tasker og kjoler, biler, køleskabe og fladskærms-tv og hvorfor eje, når man kan bo til leje? Du kan alligevel ikke tage parcellen med i graven. I stedet for at bruge vores bolig som investeringsobjekt, skulle vi måske investere lidt mere i bedre ideer, virksomheder, kloge løsninger.

Sagen er, at mennesker er ved at opdage det, og at virksomhederne også er ved at opdage det. Selv de gamle hippier som Tor Nørretranders har opdaget det. Vi kan gøre det klogere.

Hvornår mon der er en politiker, en erhvervsminister eller måske en økonomiminister, der opdager, at der findes andre måder? Nok ikke foreløbigt, og det et er desværre et meget godt billede på den nye tid. Engang var politik et sted, hvor der blev skabt progressive løsninger, der kunne drive samfundet fremad. Tiltagene blev i de fleste tilfælde udrullet oppefra og ned. Men i dag tør politikerne ikke ændre verden mere. De sidder konstant med næsen nede i målinger, der siger, at Åse fra Nørresundby bedre kan lide verden som den er. Tænk på barselsplanerne, der blev skrottet i sidste uge. Beslutningen havde intet med politik at gøre, den beroede ene og alene på gustne og golde polls.

Og folk har altid bedst kunnet lide verden af i går. Men verden forandrer sig, deleøkonomien vokser frem nedefra, og på et tidspunkt vil arbejdsmarkedet kræve barsel til mænd. Og politikerne vil bestandigt komme for sent til deres tid. I den nye tid har både markedet og mennesker overhalet politikerne.

Prøv engang at forestille dig, at Svend Auken havde været i live, eller at Ritt Bjerregaard havde været aktiv – tror du så ikke, at de ville have jagtet en ny dagsorden i stedet for at vente på, at markedet langsomt og famlende lod den vokse frem af sig selv? Det havde de da. Politikere skal være ledere, men vores er revisorsjæle.

Og det er sjovt, når de spørger, hvorfor de unge dog er så liberale. Det synes de er helt sindssygt mærkeligt. Men det er de, fordi de godt kan se, at der intet progressivt initiativ længere kan vokse ud af den venstrefløj, der engang gjorde det så blændende, og som turde så meget. De unge er for kloge til at sætte deres kryds ved funktionærånd og fortidens bedrifter.

67 kommentarer RSS

  1. Af Arne Rud

    -

    En sogneskole fra børnehave til skolehave i 5. klasse underviser alle elever i hold, sammensat efter indlæringsalder; skolegården har friluftsscene, boldbaner, tavler og byggelegeplads, hvor elever med værktøj i hånden lærer ord fra Noesgårds stavelister; en skolegård har en skøjte- og curlingbane om vinteren.

    Et provsti har et seminarium med en skolebotanisk have og værkstedsskoler for 6.-10. klasse og et stift har domkirken som arkitektskole med lærlinge, som kunstmuseum med lærlinge, som musikhus og symfoniorkester med lærlinge, skibskor og musikskole i hvert sogn. Domkirken i Lund er et Universitet med lærlinge, spørg Tyge Brahe.

  2. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Helle THS – vores statsminister – er blevet klog af skade ! Og har indset AT: Man aldrig skal “alliere” sig med en jyde( læs Vestager) –Københavnere og jyder –har aldrig kunnet lide hinnanden ! –Og det er ikke blevet bedre med aarene ! -Siden næsten samtlige “unge” –ude fra heden – og klitrækkerne i Jylland er flyttet til København ! –Helt galt gaar det jo saa naar jyder og københavnere gifter sig med hinnanden ! –Og faar børn ! –Saa kan forvirringen ikke blive større ! –Ikke sandt ?

  3. Af Arne Rud

    -

    Terje Vigen og Nils Holgersen er ingen mumitrolde, men præsten i Thorning betaler sin skat med glæde.

  4. Af Ulf Timmermann

    -

    Den Storebæltsbro burde aldrig være blevet bygget. Et rent babelstårn-projekt. Og, det er sandt, at jyderne ikke brød sig om københavnerne, som de anså for en trussel mod deres halv-gude status, som de ikke ville have anfægtet – til gengæld vidste københavnerne ikke, hvor Jylland lå. Det var en god ordning, der tjente os vel, så længe den varede – vurderede jeg som sønderjyde den kongeriksdanske forestillingen ude fra sidelinie. Hele “udviklingen” er i det hele taget gået mig imod i min levetid. Så er det sagt.

  5. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    @ Ulf Timmermann ! –Ja, det er gaaet rigtigt galt – de sidste mange aar ! –Naar Københavnerne Taler “som vandfald” –Og jyderne “tier” alle konflikter ihjæl ! –eller i det hele taget er Tavse – Og regner med AT de kjøwenhavnere nok skal “falde til patten” -naar de er TAVSE længe nok ! – Jyderne er fornærede (kræmmeragtige) -kommer altid naar der er gratis et el. andet ! –men inviterer aldrig igen ! De ægte “gammel københavnere er nærmest flygtet til enten Jylland ! -hvor der nu er god plads og blæst i haaret ! – Eller de er flyttet til udlandet ! –Og savner København -som det var ! Før jyderne og de muslimske indvandrere ! -Helt galt gaar det, hvis de gifter sig med hinnanden ( jyderne tror stadigvæk AT missionen er vigtigere end, at et godt sexliv er bedre ! Københavnerne er et stort spørgsmaalstegn ! -Og de evt. fælles børn ! har arvet begge parters (særheder) –Det skulle gaa galt ! -Og det gjorde det -ikke sandt ?

  6. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    p.s.- Naar de unge kommer væk fra “de missionske ” snærende baand ! -Og flytter ind i ejer-lejligheder – som forældrene har købt (med fordel naturligvis) –hvor de kan faa tilskud – s.u. og diverse ! -De flytter altid 2 ind ! –Appropos ! –Hvid 2 pensionister flytter sammen ! Frafalder boligtilskuddet (el., hvis de gamle bare hjælper hinnanden ! Ja, saa kommer det “sociale” og fratager dem “det extra” –Naa, hvor kom vi fra ? –Naar de unge saa er flyttet ind –SAA skal der festet og drikkes igennem ! Saa – skidt med de ovrige beboerere ! –De er nødt til at “flygte el., gaa rundt med hovedpine –Fordi “alt for curling-ungdommen” –Der aldrig har lært at tage hensyn til andre end dem-selv !

  7. Af Arne Rud

    -

    Jyder har en karakter med hjemmefra, vest for Himmelbjerget er det eksemplet, der gælder, her har en skolegård en skøjte- og curlingbane, se Torvet i Esbjerg, når postorkestret spillet Nissernes Vagtparade med Postmand Per på bækken.

  8. Af Ulf Timmermann

    -

    Forresten, det bør ikke forglemmes, ikke slettes af Glemmebogen, ikke gå tabt i Mands Minde, at der vitterlig findes enkelte danskere, der med deres integritet i behold (integritet er nøgleordet her), der har magten “the big crossing” over Storebælt, har overskredet “the big divide” med succes og har efterladt sig noget – jeg kan komme i tanker om Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen, som begge ganske vist aldrig modtog en orden fra “ordenskapitlet” (enten fik de aldrig tilbudt nogen eller de har blot afvist tilbudet – det arkiv, som kunne afklare det spørgsmål er hermetisk lukket frem til år 2144) og derfor måtte tage til takke med disse Nobelpriser i litteratur.

  9. Af jenni c

    -

    t-shirts uden holdbarhed.

    Min lysegrå T-shirt med lange ærmer fra Københavns Universitet med logoet på er meeget gammel og fin-fin. Min datter bruger den nu.
    Vi smider ikke ud. Vi lader gå i arv.

    Jeg tror, at smide-ud-mentaliteten har at gøre med rodmangel. Folk har ikke et barndomshjem.
    Folk er afskårne blomster.

  10. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Anne Sophia Hermansen.

    HVORNÅR MON DU OPDAGER DIN EGEN UVIDENHED ?

    Forrige gang harcelerede du imod noget ikke fuldført
    job-killer – evigheds-barsels køns-tidsfordelinger..

    Halloo.. knock knock, halloo.. i USA har man normale
    12 ugers (SELVBETALT) barsel, and that´s it. Get it.
    I Kina afskediges man blot, og genansættes dernæst..

    Virtual Anne) Jaaar men det er også koldt og ondt.
    MIG: Whatever.. det er dem Danmark kæmper imod ven.

    Denne gang. har vi så gang i noget bytte/låne fims,
    skønt selv den mest forkvaklede spasser kan regne
    ud, at et sådan setup, naturligvis indbefatter at
    produktionen smadres, og dermed overflødiggør flere.

    OG SÅ ER DET JEG SPØGER.. Har du tænkt dig at blive
    ved med at udstille din indsnævrede provinsialisme,
    og deraf slemt ukyndige måde at forstå verdenen på ?

  11. Af Lars Petersen

    -

    Spøger = SpøRger

  12. Af Arne Rud

    -

    Jætter spøger, spørg Grundtvig.

  13. Af Lars Busk

    -

    Meget godt, men hvis det drejer sig om at få sine seksuelle behov dækket kalde de prostitution, og anses som forkasteligt.

  14. Af Arne Rud

    -

    Flyt Istedløven til Istedgade, men undervisning er enkle og letforståelige tegninger, spørg Storm P.

  15. Af Bjørn Sørensen

    -

    “.. at der intet progressivt initiativ længere kan vokse ud af den venstrefløj, der engang gjorde det så blændende, og som turde så meget.”

    Har der nogensinde været noget progressivt og blændene ved venstrefløjen?

    Er det progressivt at tro at man kan basere et samfund på at de andre betaler regningen.
    Det er så nemt at fantasere over hvad man kan bruge andres penge til, det er ligesom at fantasere over hvad man skal bruge gevinsten til hvis man vinder i lotteriet.

    Venstrefløjens idealisme og drømmerier er uden realisme.

    Fundamentet for at skabe et samfund der fungerer er at man ved hvordan mennesket fungerer. Det nytter jo ikke at fantaserer sig til et idealsamfund som er urealistisk når det strider mod almindelig sund fornuft, det værste er at man troede at man som en anden gud kan forme mennesket så det passer til det idealsamfund som man troede ville være idealet.
    Hvad hvis det strider mod menneskets natur og nedarvede egenskaber.

    Hvis man ikke tager højde for sådanne simple forhold, hvordan kan man så skabe noget nyt og progressivt.

    At venstrefløjens fantasterier og drømmerier, som de selv troede var progressive har det jo vist sig at de ikke evnede at løse problemer og reelt er totalt er mislykkedes.

    Den offentlige sektor som er deres svendestykke er i dagens DK i en sørgelig forfatning, den oser af middelmådighed og det der er værre.

    At venstrefløjens invasion og lange vandring gennem departementerne har fået alvorlige konsekvenser for kvaliteten og den offentlige sektors evne til at løse pålagte opgaver.
    At pladderhumanisternes drømmerier, uforstand og uvidenhed har forkvaklet evnen til at løse simple menneskelige problemer fordi man naivt troede at de vidste bedre end den menneskelige erfaring.

    ” Ejerskab er absurd i et samfund, hvor man køber, bruger og smider væk,”

    Ja, hvorfor skal det offentlige eje skoler og hospitaler når de er så dårlige til at løse forelagte opgave.
    Ville det ikke være mere begavet hvis man lod professionelle private om at drive den slags institutioner som er billigere og bedre.

    Så smid den offentlige sektor på historiens losseplads, når den ikke formår bedre.

    Så smid væk hvad der ikke dur og køb noget der fungerer.

  16. Af Arne Rud

    -

    Danmark er landet med blåt hav, grønne skove og røde tage med Den grønne Folkeskole som sogneskole, Den røde Ungdomsskole som værkstedsskoler midt gennem byen og Den blå Ungdomsskole som skoleskibe, li´ som “Jensine af Haderslev”, men efterskoler underviser kommende ledere i fritidsforeninger.

  17. Af Fællesskab. Vækstens fjende nr. 1

    -

    […] Logik­ken er dog under ved­va­rende og beret­ti­get pres. Et enkelt eksem­pel var da den kendte debat­tør og blog­ger Anne Sop­hie Her­man­sen på bag­grund af en arti­kel af Tor Nør­re­tran­ders på Infor­ma­tion, åbnede op for et kri­tisk syn på det eksi­ste­rende økono­mi­ske vækst­pa­ra­digme. Det lød: […]

Kommentarer er lukket.