Hvorfor beskatter vi flid og belønner held? Om det store generationstyveri

Af Anne Sophia Hermansen 88

Da jeg flyttede til København, købte jeg en ejerlejlighed på jydelandingspladsen Amager. En 2-værelses på størrelse med en cowboytoast. Om dagen læste jeg på universitetet, om aftenen arbejdede jeg som phoner for Kræftens Bekæmpelse. Det fik jeg 120 kroner i timen for, og jeg betalte surt skat af hver eneste krone. Den lille million, jeg nogle år senere scorede på min lejlighed, kunne jeg derimod stikke lige i lommen. Ret lækkert.

Og lidt mærkeligt. For hvordan kan det være, at vi beskatter flid, men belønner held? Hvordan kan det være, at vi skal aflevere over halvdelen af de penge, vi har svedt for på arbejdet, når vi samtidig kan sove os til formuer i boligen? Det ville give bedre mening, hvis vi sænkede skatten på arbejde og pålagde boliggevinster skat.

Den lille million blev min billet til boligmarkedet, men mange i min generation var ikke lige så heldige. De bor stadig i små lejelejligheder, eller de er flyttet langt udenfor byen og bruger dagligt timer på transport, timer, de hellere ville bruge med deres børn. De har ikke en kinamands chance for at komme ind på særligt det københavnske boligmarked, medmindre de har velhavende forældre, har vundet i lotto eller har lyst til at blive svinebundet af boliggæld. En 5-værelses til familien på Christianshavn eller Østerbro – glem det.

For 30 år siden kunne man købe en kæmpe kasse i Klampenborg for det samme som en 2-værelses i Tårnby koster i dag. Det gjorde mange i vores forældres generation, og der bor de så endnu. De lider ikke under pladsproblemer, medmindre det da er et problem at have for meget plads.

Mens de nyder deres friværdier, leder adskillige tusinde unge i disse uger efter en studiebolig, der ikke æder hele deres SU op. Der er på landsplan ca. 64.000 studieboliger, og dem skal 248.000 studerende kæmpe om. Værst ser det ud i København, hvor overborgmester Frank Jensen har snorksovet, når det kommer til at løse byens boligproblemer. Vi har masser af unge og børnefamilier, der ikke kan finde en bolig, der er til at betale, mens vi har ældre mennesker siddende i enorme lejligheder, der ikke koster en skid, fordi det dengang var uattraktivt at købe i København. Er det fair? Det vil vores forældres generation måske mene. Men jeg vil kalde det generationstyveri. En forældregeneration, der har taget for sig af ejendomsretterne og sidder på boligflæsket, mens deres børns generation dårligt har råd til en beskeden ejerbolig.

Hvordan kan det være, at det ikke vækker større indignation på Christiansborg? Hvordan kan man moralsk argumentere for, at Soulaima skal aflevere over halvdelen af, hvad hun tjener under neonrørerne i Netto, mens Frits & Poul kan skåle for deres held, for at være en del af en forgyldt generation? Og – fristes man til at sige – for at være begunstiget af politikere, der ikke har turdet tage den svære velfærdsdebat om beskatning af boliggevinsterne.

Lars Løkke Rasmussen tog for et par år siden et opgør med efterlønnen. Senere blev dagpengeperioden forkortet, og dermed var to hellige køer i dansk politik slagtet. I begge tilfælde forelå der rapporter fra de økonomiske vismænd, rapporter, der havde mindst 7-10 år på bagen, men nu var reformer pludselig tvingende nødvendige, dvs. ikke det rene politiske selvmord.

Tilsvarende er der også vismandsrapporter, der i årevis har anbefalet et opgør med boliggevinsterne. Men det handler ikke kun om penge, det her, men også om moral og ansvar. Hvorfor forgylde de heldige, men beskatte de arbejdsomme? Latterligt. Lad os få sænket skatten på arbejde og beskattet boliggevinsterne.

88 kommentarer RSS

  1. Af Søren F. Hansen

    -

    @Anders Madsen
    Du ævlebævler jo. Og du vil åbenbart ikke forsvare rimeligheden i at ejendomsskatter er totalt latterlige, når man skal betale 60-70.000kr årligt for et 130 kvm hus stigende til 160-170.000 årligt på ganske få år. Er det det du kalder skattestop? Og 12-15.000kr nettokroner i ejendomsskatter pr måned er helt efter bogen i din verden, for 130 kvm hus placeret på en 700 kvm grund? Nå nej, du vil jo ophæve det uretfærdige skattestop, så ejer skal betale endnu mere.

    Dit argument med at jeg kender grundskylden, når jeg køber er også yderst teoretisk. For grundene kan sagtens stige til det dobbelte på 2 år, selv om den samlede ejendom faldt i pris. Det fremgik af den seneste ejendomsvurdering. Smart skattefar. Sådan afskaffer man det du kalder skattestop, helt uden atbpolitikerne kommer ind over.

    Som det fremgår er jeg udmærket klar over hvad grundskylden, ejendomsskat mv går ud på, hvilken effekt de har mv.

    Skal staten købe grundene tilbage til markedsprisen dvs hvad sælger er villig til at sælge til? Eller finder du en anden model mere rimelig, så hører jeg gerne nærmere? Teori er meget fint, men hvordan skal din plan føres ud i livet?

    Fortæl, forklar og svar på de konkrete spørgsmål. Der er vist meget dervkræver mere end teori sømand.

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    Spørgmålet er om den skat, vi skal have opkrævet for at bibeholde det velfærdssamfund, som et meget stort flertal af danskere (og samtlige partier i folketinget) går ind for, skal komme fra arbejdsindkomster eller arbejdsfrie indkomster.

    Hvis vi fjerner en stor del af skatten på arbejde, vil det samtidig gøre danske lønomkostninger lavere og dermed vores produkter mere konkurrencedygtige.

    Det alene taler for en omlægning af det nuværende skattesystem.

    Med hensyn til mangelen på billige ungdomsboliger, er det rigtigt at det er et problem for unge studerende, som gerne vil bo tæt på centrum – da det er her det sner.

    På den anden side er der adskillige billige boliger, hvis unge vil flytte 20-30 kilometer fra centrum. Mange danskere bor udenfor København og må hver dag rejse frem og tilbage. Hvis de kan, så kan unge studerende vel også.

  3. Af Niels Juul Hansen

    -

    …må hver dag rejse frem og tilbage for at arbejde i byen.

  4. Af Niels O

    -

    Hvorfor overhovedet diskutere skat på avance ved boligsalg vs. indkomsskat??

    Både skat og løn skal ned på konkurrencemæssigt fornuftigt niveau i forhold til vore udenlandske konkurrenter. Så entreprenørgenet hos danskerne kan få lov til at blomstre med masser af arbejdspladser og vækst til følge.

    Hvilket vil give et endnu større skatteprovenue til staten, end vi har idag. Uden at skattetrykket af den grund stiger, men tværtimod vil falde.

    Så jeg er helt enig med cheføkonom Helge J. Pedersen, Nordea i hans helt enkelte udtalelse her:

    newsroom.nordea.com/da/2011/12/05/konkurrenceevnen-styrkes/

    Og således behøver man slet ikke at lancere nogen misundelses-avancebeskatninger af boligsalg.

    Dette vil så heller ikke være medvirkende til et boligmarked, der af grund vil gå i stå.

    Man kan blot konstatere, at den tidligere karrirerrekvinde Hermansen ikke længere er liberal, men socialist.

  5. Af Svend Petersen

    -

    @søren F Hansen.

    Anders Madsen vrøvler ikke, han taler den skinbarlige sandhed.

    Jeg skulle stort set til at skrive det sammen som ham efter at have læst dit indlæg, men han kom mig i forkøbet.

    Derudover formoder jeg at du lige som resten af boligejerne i dette land, har lånt dig til din villa, hvilket ikke gør dig til ejer, men snarere forpagter.

    Forpagter af et lille stykke jord der tilhøre staten Danmark. Dig, mig, alle (også Muhammed med dansk statsborgerskab) og som så meget andet skat, vil vi have afkast, fra vores forpagtning til dig.

    Der ud over er det glimrende økonomisk politik at fjerne skatter fra arbejde og flytte dig over på en løbende beskatning/afgifter af forbrug, herunder bolig.

    Sidst men ikke mindst. ASH. Du har jo set lyset. Du er kommet en lang vej siden du var folketingskandidat for LA. Jeg bukker mig i støvet for din evne til at blive klogere med alderen.

  6. Af Søren F. Hansen

    -

    @Svend Petersen
    Når jeg køber en grund/hus ejer jeg grunden. Period. Alt andet såsom lånekreditter, skatter, forpagtning mv er irrelevant ift ejerskab, så nu ævlebævler du også. Det er ikke din grund Svend, eller andres for den sags skyld. Jeg hænger på den i opgangs og nedgangstider indtil den overgår til anden ejer. Fat det nu eller lav grundloven om.

    Desværre har politikere retten til at udskrive skatter uden loft, da dem der skrev grundloven, ikke havde fantasi til at forestille sig skatteopkrævning i den størrelsesorden vi ser idag.

    Men du syntes altså også 12-15.000kr i ejendomsskatter pr måned for 130 kvm hus på 700 kvm er for lidt?

    Ps. Jeg skylder nul kroner i mine huse Svend.

  7. Af Peter Christensen

    -

    Først vil jeg sige at jeg tilhører din generation, og har de samme problemer med at komme ind på boligmarkedet. Det er ekstremt dyrt (og så skal man endda høre på eksperter, der fortæller at priserne er meget lave nu), og jeg må bo meget mere beskedent end jeg ville have gjort, hvis jeg var kommet ind på boligmarkedet for 20 år siden. Og det irriterer mig – meget. Men du har alligevel fuldstændig misforstået situationen. Grunden til at boligerne er så dyre, er at der er kommet 30 årige og afdragsfrie lån OG at der er mange (uansvarlige unge købere) der kun ser på den månedlige ydelse, og derved presser prisen op. Det er derfor at boligerne er så dyre. Det er en meget dårlig ide at indføre beskatning af gevinst på boligsalg. For det første vil det formentlig ikke føre til sænkning af indkomstskatten. Partierne vil hurtig finde ud af, at der kan købes flere stemme ved at klatte dem væk på velfærd. For det andet, hvad sker der hvis man sælger et hus for at købe et andet? Hvis man har købt et hus til 2 mio, og det er steget til 4 mio. Hvis man sælger det og betaler 1 mio i skat, har man kun 3 mio tilbage at købe for, og derfor betyder et salg, at man må købe et billigere hus. Det er der jo ingen der vil gøre, medmindre de er absolut tvunget til det, og boligmarkedet vil fryse til som resultat. Det kan ingen være tjent med.

  8. Af Lars Jacobsen

    -

    Jeg har gjort mig den ulejlighed at læse samtlige indlæg ovenfor, og jeg kan spore et mønster.
    Der er 2 grupper.

    Gruppe 1: Boligejere, som tager ansvar for egen tilværelse. De betaler vanvittige ejendomsskatter og afgifter, bare for at have et sted at bo. I tilfælde af salg er der nogle, der tjener. Men der er lige så mange, der taber.
    Sådan er det.

    Gruppe 2: Lejere, som IKKE tager ansvar for egen tilværelse. Dette er den beskyttede tilværelse: Vedligeholdelse og forbedringer er noget, som “den kapitalistiske udlejer” tager sig af, mens lejeren ofte modtager tilskud for intet at foretage sig.

    Derfor spørger jeg gruppe 2: HVORFOR dropper I ikke lejeboligen og køber et hus/ejerlejlighed, når det nu skulle være så fantastisk?

    Tsk-tsk…

    XVI

  9. Af Claus T.

    -

    @ Lars Jacobsen

    Du mener at kunne udlede, at lejere mener, at der skal være avancebeskatning på ejerboliger ved salg, mens boligejere ikke mener det.

    Nå – men jeg er boligejer med hus og sommerhus, og jeg mener altså, at vi skal indføre avancebeskatning og bruge provenuet til at sænke personskatterne.

    Hvorfor? Fordi jeg mener, at samfundet skal tage sig bedre af dem, der bestiller noget.
    Og hvis man har råd til at ligge på sofaen og tjene millioner, har man også råd til at betale skat af dem.

    PS: jeg har set flere her jamre over ejendomsskatterne. Men ingen har jamret over rentefradragsretten. Hvordan kan det nu være?

  10. Af Pia Skov

    -

    @Lars Jacobsen. Er du født i går? Det kræver et vist kapitalgrundlag og en vis indkomst at købe en ejerbolig, så for en stor del af befolkningen er der ikke noget “valg” mellem eje og leje – de kan kun leje.
    @Peter Christensen, 06:43. Helt rigtigt at årsagen til de høje boligpriser er nogle køberes fokusering på den månedlige ydelse. Antallet af boliger indenfor et givet geografisk område er på kort- og mellemlangt sigt fast, så boligerne går til dem, der enten har flest penge eller er villige til at påtage sig størst risiko ved at låne afdragsfrit op til skorstenen, så længe de blot kan klare de månedlige betalinger. Boligkøb er som enhver anden investering – den der byder højest får aktivet og dermed retten til de gevinster og tab, som måtte følge af ejerskabet.

  11. Af Ole Skovgaard

    -

    @lars Jacobsen, Jeg hører osse til dem der har læst alle indlæggene blandt andet det aller første indlæg af dig.

    Jeg er meget enig i de tanker du kommer med der. Beskat gevinst ved salg af bolig og gør det muligt at trække tab ved salg af bolig fra i skat. Fjern rente fra drags retten og skat på renteindtægter+ fjern alle former for husleje tilskud bolig sikring osv.((Kært barn har mange navne) (Var det ikke det du skrev ?)

    Det vil stabilisere priserne på et lavere niveau og i øvrigt animere folk til at afdrage deres lån, da renter på gæld ikke kan fratrækkes. Og animere dem til at levere en større opsparing inden køb.

    I øvrigt syntes jeg, at denne debat i alt for høj grad præges af folks fordomme om uansvarlige lejere og ansvarlige bolig ejere (som du osse skriver lidt provokerende Lars) så simpel er verden vist ikke.

    Hvilken interesse har samfundet i at bolig priserne drøner mod himlen på grund af uansvarlige låneformer (lave renter) og et system hvor man animerer stiftelse af gæld (Danmark har verdens højeste private gælds niveau) på grund af bolig gæld. Systemet gør markedet til et lotteri. Men jeg kan godt forstå de bolig ejere der er bekymrede for at avance beskatning vil blive bare en yderligere skat, derfor skal det kun indføres i kombination med ovennævnte tiltag, hvis jeg var Stats mininister, Hvilket jeg lykkeligvis når aldrig bliver.

  12. Af Kaj Pedersen

    -

    Misundelsen kender ingen grænser – men hvorfor stoppe ved beskatning af værdistigningen af boligen? hvad med at beskatte kunst? både, biler (jo – nogen stiger faktisk)

  13. Af Ole Skovgaard

    -

    @Kaj Pedersen, ja det er klart fordi man skriver kun indlæg her fordi man er en misundelig Klovn. Jeg er i hvert ikke misundelig på de teknisk insolvente cirkus artister der sidder rundt omkring i det ganske land.

  14. Af Adam CPH

    -

    Jeg har oplevet næsten det samme. Jeg købte en lejlighed i 2005, et par år efter var den steget til det 4 dobbelte og jeg solgte den og fik ca. 1 mio. kr. i hånden… skattefrit. Jeg arbejdede i samme periode og det tog mig ca. 5 år at tjente det samme på at arbejde, efter skat, selvom jeg er ingeniør.

    Det er lidt vildt at man på ca. 2 år kan stå med 1 mio. i hånden efter skat uden at have gjort nogen indsats, mens det tager 4-5 år at få det samme ved at arbejde for fuld skrue, 40-45 timer on ugen, i et ellers velbetalt job for en nyuddannet ingeniør.

  15. Af Nanna G

    -

    “Beskat gevinst ved salg af bolig og gør det muligt at trække tab ved salg af bolig fra i skat.”

    Det vil jeg fraråde. Hvad hvis sælgeren ikke kan udnytte et sådant fradrag? Skal man så have udbetalt pengene som et tilskud for at ordningen ikke skal være socialt skæv?

    Og hvordan opgør man, hvad prisen skulle have været, for at der ikke enten var over- eller underskud? Det bliver et fiktivt tal. Masser af mulighed for fejl og klagesager og bureaukrati, som pålæsses alle skattebetalere.

    Nej, lad det frie marked råde. Vi skal ikke have mere stat, men mindre stat. Borgerne bliver ikke lykkeligere af mere statslig omklamring. Heller ikke fra den instans, som sukkersødt kalder sig selv for Skat.

  16. Af Søren F. Hansen

    -

    @Ole Skovgård
    Godt at se du er vågnet igen. Du mener altså at vi bør afskaffe renterfradragsretten og de løbende boligskatter grundskyld og ejendomsskat, samt at der indføres gevinstskat, såfremt ejeren har tjent på sit ejerskab. Naturligvis kun for fremtidige handler. Er vi enige om det?

    PS: Ovenstående er jeg 100 % tilhænger af.

  17. Af Søren F. Hansen

    -

    @Adam CPH
    Det er næsten endnu vildere, at man kan tabe et tilsvarende eller endnu større beløb, blot efter at have været ejer af en ejendom en enkelt dag. Hvis der ikke kan findes en villig køber, så falder prisen som en sten. Men tillykke med dit held i 2005.

  18. Af Søren Revser

    -

    Der er aldeles ikke tale om held.

    Det har været et udtalt politisk ønske, at købe boligejernes stemmer samt naturligvis at fylde deres egen lommer. Og med stort held må man sige.

    Men læg lige mærke til, at det er tyverier vi taler om(pengene går jo fra nogen andre, hvilket finanskrisen vist tydeligt nok viser). Derfor er beskatning slet ikke inde i billedet.

    De som har været “heldige” at score gevinsten kan man nok desværre ikke gøre noget ved, men vi kan dæleme kyle vore dybt korrupte og kriminelle politikere i fængsel.

    Kære ASH du sidder i dag med x antal stjålne børneopsparinger på din friværdi konto, og hvad har du så tænkt dig at gøre ved det – Ingenting vel?

  19. Af Nanna G

    -

    Adam

    “Jeg købte en lejlighed i 2005, et par år efter var den steget til det 4 dobbelte og jeg solgte den og fik ca. 1 mio. kr. i hånden… skattefrit.”

    Tillykke med det! Mange vil nok tænke: bare det var mig.

    Dit held var at du solgte under højkonjunktur, som kort efter afløstes af en finanskrise. Køberen af din lejlighed jubler næppe, men hvis vedkommende vil blive boende, ved vi, at ejendomme som regel bevarer deres værdi og er inflationssikrede, så på sigt vil skaden ved at have købt så dyrt blive mindre.

    Men var du blevet boende, ville ejendomsværdiskatten være steget som følge af det højere prisniveau. Og hvis du havde købt den billige lejlighed for at kunne bo billigt, ville denne beslutning være blevet undermineret af prisstigningerne omkring dig.

    Måske havde du købt den billige lejlighed for livet. Men ville i alle årene skulle betale mere for at bo der end forudsat, da du købte boligen.

    Så for den, som køber og sælger fordelagtigt, er der penge at tjene. Men den, som bare køber bolig for at have et hjem, har ikke fordel af prisstigninger.

    Går boligen i arv og vil man beholde den, er prisen underordnet. Men hvis ejerskiftet skal koste penge til staten kan det betyde, at en familie ikke længere kan beholde en ejendom, som måske har været deres i generationer.

    Jeg synes staten skal være forsigtig med at beskatte lige her, da det kun gør familierne fattigere, at staten beskatter fiktive værdistigninger.

    At en lejlighed stiger i værdi er jo ikke udtryk for at dens brugsværdi er højere. Det er stadig den samme lejlighed. Og den skaber ikke overskud som hvis det havde været en velbeliggende forretning. Og hvis den skaber overskud ved at blive udlejet, er indtægten herfra skattepligtig. Staten får altså del i evt. indkomst skabt ud fra beliggenheden.

  20. Af Helge Olsen

    -

    Godt indlæg!

    Samfundsskabte værdistigninger bør komme samfundet til gode, og ikke prioritetsbestyrerne.

  21. Af Bjørn Sørensen

    -

    Vi har et politisk parti som mener det samme men de har ikke fået stemmer nok til at være i folketinget.

    Skat på salg af bolig gør markedet ufleksibelt. Hvilket er i kontrast til befolkningens ønsker.

    Sagen er at boligpolitik er magtpolitik.

    Boligboblen kunne have været undgået, men folk elsker dansen om guldkalven.

    At danskerne i dag er totalt rundtossede og laller rundt i manegen og ikke kan finde ud af hvad der er bedst for landet. Prøv du at forklare socialistene om det så for du din sag for.

    Læs kommentarene til Marie Krarups “Den er gal med dit menneskesyn” og du vil få bekræftet at de naive humanister er uden for pædagogisk rækkevidde og ikke er i besiddelse af almindelig sund fornuft.

    Skat er adfærdsregulerende. Vi lever i en tid hvor politikerne tror at de ved hvad der er godt for os, som om vi ikke ved bedre selv.

    Landet problemer i dag skyldes politikernes og skatternes forvridning af sund fornuft.

    Hold nallerne væk.

    Gode politikere sørger for at skab gode rammer så folk kan få udfoldelse og trives. Den slags fatter nævenyttige pladderhumanister og bedrevidende socialister ikke et kvæk af.

  22. Af Jesper Christensen

    -

    “Hvordan kan det være, at det ikke vækker større indignation på Christiansborg? Hvordan kan man moralsk argumentere for, at Soulaima skal aflevere over halvdelen af, hvad hun tjener under neonrørerne i Netto, mens Frits & Poul kan skåle for deres held, for at være en del af en forgyldt generation?”

    Det er ret let at svare på – og ASP kender også godt svaret: Man taber valg, magt, taburetter og ministerposter ved at gå ind for beskatning af boliggevinster. Ved hvert valg er det første løfte der afgives af næsten alle partier (EL undtaget): “vi piller IKKE ved boligbeskatningen”

  23. Af Hans-Christian Søgaard Andersen

    -

    Enig! Der er desværre ikke nogen på borgen der er intelligente nok til at forstå pointen eller som har lyst til at gøre noget ved det. Vi taler ikke om småpenge her som er blevet foræret væk op igennem 00’erne. Vi taler om 1000’er af milliarder. Penge som vi kunne have brugt på infrastruktur, skoler uddannelse ect. ect. De er desværre blevet søbbet op af rødvinsgenerationen.

  24. Af Per Flemming Hansen

    -

    Det ASH skriver er humlen i hele det danske arbejdsmarked, hånen mod det arbejdende folk.

    Men årsagen ligger i kapitalismens grundmodel og så det at Danmark jo bare ikke evner at skabe anden værdi for nu at provokere, og derfor må holde sig til at skabe kejserens nye klæder i form af de kejser-priser man i dagens Danmark skal betale for en stak gamle sten stablet oven på hinanden som står rundt omkring i landskabet og som så i Danmark kaldes en bolig. Selv folk for 2000 år siden var jo i stand til at stable disse sten bedre end danskerne og langt billigere.

    Men sådan er det jo at leve i et arbejds-sky samfund, hvor alle sagtens kan blive enige oam det smarte at importere billige sko fra Kina, og fly med udenlandske konkurrent fly på ferie osv – men så ikke vil forstå at det jo også kunne betyde at nogen er bedre og billigere end danskerne til at udføre arbejde i Danmark også.

    Tilsvarende se på de cirka 88.000 unge danskere der i disse søger ind på studier. De skal hånes med “verdens højeste SU”, der så suser lige ned i lommerne på de rige gamle der ejer lejlighederne i København og Frederiksberg, som den del betaling den tårnhøje SU kun udgør af en lejebolig pris.

    Men hvad det passer jo meget godt ind i Danmarks “kejserens nye klæder” – hvor man hvis man i overført betydning vil lave hvedeproduktion så køber man da Man Hattan i mangel på at finde dyrere steder . Her tænker jeg på placeringen af “Danmarks udddannelses produktion” , den skal da naturligvis ligge der hvor ingen kan få en bolig og hvis de finder en fosser SU’en lige ud til de rige udlejningsejere. Dette mens udkanst Danmark ikke aner hvad de skal bruge deres marker til.

  25. Af Nanna G

    -

    En stat som beriger sig ved at beskatte borgernes ejendom, så de drives fra hus og hjem og så udlændinge kan købe de ejendomme, danskerne til sidst ikke selv har råd til at bo i, er en dårlig stat. Den fodrer hunden med sin egen hale.

  26. Af Anders Madsen

    -

    Skrevet af Søren F. Hansen, 17. juli 2013 kl. 16:23

    @Anders Madsen
    Du ævlebævler jo. Og du vil åbenbart ikke forsvare rimeligheden i at ejendomsskatter er totalt latterlige…….

    _____

    Hvad er rimeligheden i at salgsprisen på et rækkehus på Frederiksberg er steget 2 mio. fra 2003 til 2013?

    Uden disse stigninger som du må betegne som ‘latterlige’, ‘urimelige’ og ‘ævle bævle’ ville du slet ikke beklage dig.

    Uden de stigninger på boligmarkedet der lå ud over den almindelige lønstigningstakt, havde Danmark forlængst været ude af den krise som landet har befundet sig i siden 2008, men Fogh skulle lige hælde benzin på bålet og bestikke boligejerne med et skattestop som eksperterne advarede imod.

  27. Af Jesper Villensgaard

    -

    Min bofælle Søren Revser har fået slettet 2 indlæg – Hvorfor?

  28. Af Nikolai Nielsen

    -

    Som arbejdende og boende i udlandet de sidste 5 år elsker når danskere råber op om de betaler mere end 50% i skat, og er blandt de højest indkomst beskattede i verden.

    Osteklokke siger jeg. Og til hvert middagsselskab jeg har været beder jeg så folk om at tage deres månedlige bruttoløn / med det de har udbetalt hver måned.

    Så falder diskutions lysten sgu altid.

    At jeg så samtidig har betalt mere i skat (med samme løn grundlag) i de 3 europæiske lande jeg har boet i, er en helt anden sag.

  29. Af Jesper Villensgaard

    -

    Jeg har i sidste uge lavet en aftale med min chef om ikke at betale topskat længere. Det blev chefen meget glad for.

  30. Af Lars Jacobsen

    -

    @ Ole Skovgaard.

    Jeg ser at vi er enige langt hen ad vejen – også selv om jeg provokerede lidt i mit sidste indlæg.
    Men alligevel:
    Vi er alle (som udgangspunkt) udstyret med et hoved, 2 arme og 2 ben, og vores gode samfund giver os lige muligheder. At der opstår forskelligheder må skyldes den enkeltes vilje eller mangel på vilje.
    Om skat: Væk med skat. Fjern rentefradrag, men fjern også skat at renteindtægt. Og fjern så meningsløse boligskatter. Så går det hele sandsynligvis lige op for en boligejer, og så kan der spares en masse administration i SKAT (hvor en masse ansatte kan afskediges for at søge et produktivt job).
    Tilsvarende må være gældende for lejere. Hvorfor skal de, eller udlejerene have særlige fordele baseret på et meningsløst kompliceret system?
    Væk med rentefradrag, skat af rente, boligskatter, huslejetilskud, o.s.v..
    Så sparer vi unødvendig offentlig administration – som igen koster skattekroner.
    Dermed får vi alle lige muligheder under bedre forhold.
    – Og nu har du sikkert regnet ud at jeg er overbevist liberal?

    XVI

  31. Af Jesper Villensgaard

    -

    Lars Jacobsen: Typisk 68’ere ønske:

    Alt hvad de selv har scoret kassen på, skal fjernes fra alle andre end dem selv.

    Men ellers enig, hvis det blot sker med tilbagevirkende kraft. Send derfor 68’erne en regning for et helt liv på første klasse betalt af fradrag og inflation – m.a.o.. Danmarkshistoriens største generationstyveri overhovedet.

  32. Af Nanna G

    -

    Efter min menig burde danskerne gøre OPRØR imod de høje boligudgifter her til lands. Vi skal ikke finde os i politikernes makværskspolitik eller at lejere og ejere spilles ud imod hinanden.

    Danmark er i følge Eurostat det land, hvor der er flest (24,4 pct.) som betaler over 40 pct. af den samlede disponible indkomst til boligen.

    http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Housing_statistics/da

    Læg dertil, at vore boliger er ret små. Vi betaler meget for lidt – som ejere, lejere og andelsbolighavere. Det er fordi staten æder så stor en del af kagen.

    Vi har en af de højeste erhvervsfrekvenser og BNP, men udsuges af vore politikere, som øder pengene væk til højre og venstre.

    Lad os stå sammen og kræve at politikerne gør deres arbejde bedre!

    Mvh
    Nanna
    TidOgTendens.dk

  33. Af Nanna G

    -

    Danmark er i følge Eurostat det land, hvor der er flest (24,4 pct.) som betaler over 40 pct. af den samlede disponible indkomst til boligen (2009).

    Læg dertil, at vore boliger er ret små. Vi betaler meget for lidt – som ejere, lejere og andelsbolighavere. Det er fordi staten æder så stor en del af kagen.

    Vi har en af de højeste erhvervsfrekvenser og BNP, men boligstandarden i befolkningen afspejler ikke dette.

    Mvh
    Nanna
    TidOgTendens.dk

  34. Af Tom Lintrup

    -

    Jeg er meget enig i din betragtning, at al form for spekulation/”spil” skal beskattes, så det gælder også værdipapirer, eksempelvis aktier der ikke er købt i forbindelse med aktieemissioner, og derfor ikke skaber andet en varm luft og overophedet økonomi.

    I Sverige har man et sindrigt system, hvor man straffer spekulanterne, men holder boligejeren fri, der blot ønsker at have et ordentligt sted at bo. Ordningen går i al sin enkelthed ud på, at gevinst ved salg af fast ejendom, der ikke bliver omsat til ny bopæl bliver beskattet. Det betyder, at alle dem, der er i markedet for profittens skyld, får lov til at betale skat af gevinsten, og det er der vel ingen, der kan have ondt af.

    Afskaffer man samtidigt rentefradragsretten, så har vi efterhånden skabet et fair system, hvor det ikke er andre skatteydere, der betaler gildet for boligejernes låntagning, og i samme åndedrag afskaffes lejeværdien, der bl.a. er med til at ødelægge ældre menneskers mulighed for at blive siddende i egen bolig i slutningen af livet, hvor det måske betyder aller mest.

    Når det så er sagt, så er der jo nogen der skal betale gildet, men her bør man vel kigge administrationen og lønningerne til den store hob af akademikere i den offentlige sektor efter i sømmene. Hvorfor har vi eksempelvis ikke fået den ønskede effekt af kommunalreformen, og er det rimeligt, at man eksempelvis har bonusordninger i et system, der ikke tjener egne penge, men kun administrerer andres.

    Der er ingen tvivl om, at vore tjenere er blevet vor herre, og det er kun blevet forstærket gennem årene. Alene lønningerne i det politiske system, hvor man kan gå direkte fra universitet uden forudsætninger fra det virkelige liv, og så som folketingspolitiker tjene 3/4 million + ben og skattefrie tillæg, kontorpenge, embedsmandsapparat etc. skriger til himmelen. I virkeligheden handler det vel om, at alt for mange med ren teoretisk erfaring får lønninger, der ikke harmonerer med det de henter hjem.

    Vi skal trods alt tjene penge, før vi kan begynde at spare..

  35. Af P Christensen

    -

    Spekulation i ejendomme skabte de globale kriser, som man ikke kunne sige nejtak til.
    Spekulation er idag en bedre forretning en produktion, det være sig af varer eller ydelser.
    For selv om folk med indflydelse derpå taler om
    at det skal kunne betale sig at arbejde og at skabe arbejdspladser, vil de hellere selv kunne score kassen på deres ejendomme ganske kalorielet.
    Vi napper af vor arbejdsfri friværdi. Næste generation af købere betaler. Kun lommeuld kommer af ingenting.

    Det berømte danske pseudo-“skattestop” ramte spøjst
    nok kun ejendomsværdibeskatningen,
    hvis faktuelle beløb til beskatning blev fastfrosset over tid, dvs. beskatningsprocenten faldt. Det skete ikke med personskatten.

    Beskatningen skal flyttes fra arbejde til jord/ejendomme, hvilket også mindsker muligheden
    for unddragelse.

    Beskatning af gevinst på ejendomme,
    efter fradrag af udgifter til istandsættelse mv.
    kunne være en mulighed. At give fradrag for tab kan dog underbygge et spekulationsincitament.
    Tilsvarende har lønmodtager ikke fradrag for tab ved lønnedgang, det være sig ved direkte eller realløns-ditto.

  36. Af georg christensen

    -

    Det store generations “tyveri”, er i cenesat af “finansindustrien sammen med reklameindustrien”, (banker og forsikrings selskaber), uden nævneværdige kontrolforanstaltninger, har DE fået frit spil, medens vi overvåges af “hemmelige tjenester”, fuldstændig ude af kontrol. Alt, hvad de foretager sig er udenfor “samfunds kontrol”, og beskyttes med de pollitiske intetsigende “ord”: “Statshemmelighed” i overvåget tistand.

  37. Af C H

    -

    Glemmer du ikke at der årligt betales ejendomsværdiskat? Som både er progressiv og iøvrigt uafhængig af om ejendommen er syeget eller faldet i Værdi?

  38. Af Kampen om grundskylden - skattebekæmpelse med skyklapper

    -

    […] Det burde være i alle par­ti­ers inter­esse at belønne arbejde frem for spe­ku­la­tive og arbejds­frie økono­mi­ske gevin­ster. Er det ikke for­kert at belønne held frem for flid? […]

Kommentarer er lukket.