Køb fripladser på privatskoler til Muhammed og Magnus

Af Anne Sophia Hermansen 99

Københavns Kommune er netop blevet kåret som den kommune, hvor børnene klarer sig dårligst, når man ser på, hvor mange der tager en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Helt præcist er det sådan, at hver fjerde barn forlader skolen som funktionel analfabet, dvs. uden de fornødne kvalifikationer til at tage en ungdomsuddannelse.

Det er alvorligt. Folkeskolen i København lider af graverende systemfejl, og børnene bliver taberne.

Alligevel hører vi igen og igen børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) sige, at folkeskolen er bedre end sit rygte. Virkelig? Da statistikken fra Undervisningsministeriet kom tidligere på ugen bedyrede hun, at lærerne skam er fagligt stærke, gode til at videreformidle viden, men bare skal blive bedre til at lede klasserne. Som løsning på at hver fjerde barn ikke har udsigt til en uddannelse og formentlig heller ikke til et arbejde (tænk på, hvor mange ufaglærte stillinger, der er forsvundet de seneste år) angav hun følgende: at sende lærerne på sommerkurser, at give børn, der ikke er gode til at læse, turbokurser, og at man bliver bedre til at finde praktikpladser til unge fra ungdomsuddannelserne (se link nederst).

Tja. Jeg har selv haft en dreng i den københavnske folkeskole, så jeg er ikke overrasket over Undervisningsministeriets statistik. Til gengæld overrasker det mig, at vi har en børne- og ungdomsborgmester, der giver os så overfladiske løsninger på dybe problemer og ser det som sin opgave at være systembevarer i stedet for at tage vare på børnene. Det er bestemt hæderligt, at Anne Vang forsøger at tale folkeskolen op, men den har ikke brug for en kommunikationskonsulent. Den har brug for løsninger.

Folkeskolen indtager en nøgleposition, når det kommer til at bryde den sociale arv. Desværre går udviklingen den gale vej. Ressourcestærke københavnske forældre vælger i stigende grad at placere deres børn i privatskoler, og vi er på vej til at få en by med velhaverskoler i den ene ende og svage folkeskoler i den anden, hvilket umuligt kan være socialdemokratisk politik.

Anne Vangs løsning er blandt andet at skære i tilskuddene til de populære privatskoler. På den måde vil folkeskolen blive styrket, mener hun, konkurrencen blive mere ”lige”, og børnene komme tilbage til folkeskolen.

Men nej, de vil ej. Københavnske forældre ser med stor alvor på, at så mange børn forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive. Og så kan Komiske Ali da godt stå og fortælle dem, at folkeskolen er meget bedre end sit rygte, men blandt alle folkeskoler i landet er den københavnske indiskutabelt den dårligste. Erkend det.

Her er en anden løsning:

I stedet for at betragte privatskolerne som en del af problemet, så se dem som en del af løsningen. Københavns Kommune svømmer i penge – brug nogle af dem på at købe fripladser til byens fattigste børn. Dét er social ansvarlighed, og skulle privatskolerne eventuelt vånde sig og nægte at modtage børn udenfor speltsegmentet, well, så er det et anliggende for børne- og ungdomsminister Christine Antorini (S) at få gjort det lovgivningsmæssigt muligt.

Og de kriseramte københavnske folkeskoler ER i forvejen et anliggende for Antorini. Men bemærk, hvordan ministeren flyver under radaren, når det kommer til at kommentere tal fra Undervisningsministeriet.  I stedet rejser Antorini land og rige rundt med regeringen måske største varmluftsballon – Ny Nordisk Skole – og overlader børnene i en af Nordens største byer til en ung borgmester.

En journalist burde spørge ministeren, hvad hun egentlig laver? Andet end Ny Nordisk Skoleagurk.

I det hele taget kan man undre sig over, at der ikke er nogen fra Socialdemokratiet, der taler de svage børns sag. Hvorfor er det så vigtigt at bevare et system, folkeskolen, der lider af så alvorlige systemfejl? Og hvordan kan det være vigtigere at beskytte systemet end at lære vores børn at læse og skrive? Forstemmende.

Københavns Kommune har samlet set et overskud på 3,3 mia. kroner over de næste fire år. Måske var det en idé at bruge færre penge på pjankede ting som morgenbrød og fodstøtter til cyklister, ansættelse af 50 mand til at sprede god karma på cykelstierne, en lysende milliondyr bænk, mangfoldighedsfestivaler, mangfoldighedsoptog og ligegyldige kampagner for ting, vi alligevel har glemt i morgen.

Og i stedet bruge flere penge på at sikre vores børn en ordentlig skolegang. Blandt andet ved at købe fripladser til nogle af dem fra de dårligst stillede hjem.

Syv(!) borgmestre sidder der i Københavns Kommune, men flere af dem synes mere interesseret i at ”lege” politik og lave sjove projekter for den kreative klasse end i at løse et af byens største problemer. Regningen sender de til børnene. Kan vi virkelig være det bekendt?

Se Undervisningsministeriets statistik her: http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-at-faa-en-uddannelse/~/media/UVM/Filer/Stat/PDF12/120918%20Profilmodel%202010%20kommuner.ashx

Og Københavns Kommunes bud på en løsning: http://politiken.dk/uddannelse/ECE1756734/borgmester-det-er-svaert-at-lave-den-rette-undervisning/

Uddannelsestal for København og resten af landet:

 

99 kommentarer RSS

  1. Af B Torn

    -

    Anne Sofia Hermansens blog er helt forudsigelig.

    Tænk hvis privatskolerne skal aflevere lidt af deres overskud – både økonomisk og forældre ressourcer – til folkeskolen?

    Nej UHA – så hellere få et par børn i privatskolen, som skatteyderne betaler forældrebidraget for.

    Man bliver så forstemt overfor denne “solidaritet”.

    ASH tror du virkelig selv at den glider ubemærket ned??? 🙁

  2. Af Erling Drews

    -

    Solidaritet udtales der…Går det ikke ud på, at de unge skal lære noget, så de er godt rustet når de forlader folkeskolen…

    “Vi” er åbenbart ikke kommer ret langt side 1994, da Danmark på skoleområdet blev sammenlignet med lande som Trinidad og Tobago og Venezuela…Derfor bliver flere og flere børn tilmeldt Privatskoler, som ikke aflevere børn som analfabeter når de forlader skolen…

    God Dag,
    Erling Drews…

  3. Af Jørgen Christensen

    -

    søren sørensen. ’Dumhed er også en Guds gave; men man må ikke misbruge den’, det gør du i allerhøjeste grad.
    Man kan tydelig se på dit dansk, du må være gået ud af 3. klasse i folkeskolen.

  4. Af Thomas Nielsen

    -

    Her er nogle facts om de private skoler, som måske kan kvalificere debatten en smule:
    – En privatskole modtager godt 70% af det tilskud som folkeskolerne får. Kommunen sparer altså næsten 30%, eller ca. 15.000 om året hver gang forældre vælger at sætte deres børn i en privatskole. Det bliver til mange hundrede millioner alene i København.
    – De private skoler i København har samlet set masser af indvandrerbørn og børn fra alle sociale lag. En rapport fra Anvendt Kommunal Forskning påviser, at der ikke kan dokumenteres en signifikant ulighed i fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage elever på henholdsvis folke- og privatskoler.
    – De private skolers eksamensresultater er samlet st markant bedre end folkeskolernes.

    Altså: bedre resultater for færre penge. Hvorfor sætter Anne Vang ikke en videnskabelig undersøgelse i gang for at finde ud af hvad folkeskolen kan lære af de private skoler? Eller handler det i virkligheden bare om ideologi? For så er facts selvfølgelig helt uvedkommende….

  5. Af Troels Petersen

    -

    Zeki Laurent Sadic. Prøv nu – for én gangs skyld – at se sandheden i øjnene. Det er systemet, det er galt med, tillige med for mange dårlig lærere. Mine børn går i privatskole – efter et frygtens år – i den lokale. Som min otte årige datter udtalte, det er som at være i børnehaven, samme larm og uro.

    ’Det går den forkerte vej med hensyn til de unges uddannelse. Nye tal fra OECD viser, at Danmark er styrtdykket sammenlignet med andre lande. Når det drejer sig om antallet af unge mellem 25-34 år, der har en uddannelse ud over folkeskolen, så er Danmark nu nummer 27 ud af 35 lande. For 45 år siden var Danmark nummer 5 sammenlignet med de andre OECD-lande.
    1. Folkeskolen uddanner ikke eleverne godt nok.
    2. Børn og unge mangler opdragelse og dermed sociale kompetencer
    3. Det danske uddannelsessystem er for dårligt – uddannelsen af lærere er selv med den seneste reform for dårlig, og ungdomsuddannelserne passer ikke længere til eleverne. For mange vil i gymnasierne, for få vil i erhvervsuddannelserne, der har fået for lav status og der mangler gode tilbud til bogligt svage.
    Folkeskolen er for slap i sine krav.
    Der er alt for mange unge der forlader folkeskolen uden den nødvendige viden og kunne i de grundlæggende fag.
    De ved alt for lidt til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
    Skolen er for slap med for få og for uklare krav. Der mangler et klart pensum, eksaminer, karakterer og konsekvens, hvis man ikke lever op til målene.
    Børn og unge mangler opdragelse.
    Det er blevet umoderne at stille krav til børn og unge. Alt for mange har fået den opfattelse, at man kan sove over sig om morgenen, pjække, undlade at lave lektier og så alligevel få en god uddannelse og et godt og spændende job.
    Men sådan spiller klaveret ikke. Men de unge opdager det ofte for sent i livet.
    Det er forældrene og andre vokse, der svigter deres ansvar som dem, der skal opdrage næste generation.
    Manglen på klare krav i skolen og svare normer i opdragelsen går især ud over drengene – og blandt drengene ikke mindst drenge med indvandrerbaggrund.
    Omkring halvdelen af alle dem, der begynder på en erhvervsuddannelse dropper ud. Og det er især drengene der har en høj drop-ud-kvote.
    Bedre læreuddannelse.
    Endelig er uddannelsen af lærere i Danmark for dårlig.
    I Finland for eksempel er der adgangskrav og en række andre krav, der betyder at lærerne er langt bedre kvalificerede’.
    Dernæst:
    ’Danske akademikere kan stort set ikke få EU-job. Lande, vi normalt sammenligner os med, gør det bedre. Unge danske akademikere falder helt igennem, når de søger job i EU-systemet. Finner og Svenskere klarer sig dobbelt så godt i konkurrencen om de højtlønnede og magtfulde job i Bruxelles, og Hollænderne er mere end fem gange bedre end Danskerne til at bestå EU’s adgangsprøver.
    Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre, siger Søren Halskov, konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, til Politiken’.

    Det er såmænd ikke kun folkeskolen; men generelt hele undervisningssystemet, jo, vi har meget at takke ’velfærdssamfundet’ for.

  6. Af Andreas Hoffmann

    -

    Anne Sophia Hermansen idemærket indlæg.

    Du skriver i øvrigt:

    “og overlader børnene i en af Nordens største byer til en ung borgmester.”

    og ikke

    “og overlader børnene i Nordens største by til en ung borgmester”

    Hvilket du citeres for i et andet indlæg.
    Bare så der er rene linjer.

  7. Af Preben Wassmann

    -

    Det største problem er måske ikke skolen og lærerne ej heller de små skoleelever. Måske formes motivationen for indlæring, programmeringen af poderne og respekten for formidlere af indlæring fra det 0 – 6 år. Hvor befinder børnene sig da. Hjemme og i vuggestuer og i børnehaver. Institutionaliseringen kan den være hæmmende for både forældre og børn i en sådan grad at man indbygger modtagelses- og motivationspanser og bare vil være i fred, og sidde ved en PC. Eller er det blot os forældre der ikke stiller os solidariske og er kvalificerede voksne medspillere til læreanstalterne. Som en pædagog kunne sige det: VI MÅ DA GØRE NOGET –

  8. Af Urs Overgaard

    -

    “Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”.

    Ja, lighedsdogmatismen trives stadig i lighedens hellige navn. Tankegangen om, at alle skal have lige meget del i velfærdssamfundets goder, og ingen må forfordeles, truer med at ende i overdrevent principrytteri og lighedsfanatisme.

    Via internet og computerspil tilegner børn sig meget viden (og junk). Tidsånden og medierne præges af det lette, det overfladiske og det platte i underholdningen, men viger tilbage for det komplekse.

    En langt grundigere og mere effektiv uddannelse af Danmarks eneste råstof – vore unge – bør være et højpriotietsområde og stå øverst på dagsordnen. Omkring hver fjerde går ud af skolen som analfabet og får ikke en ungdomsuddannelse, ALT IMENS DANMARK HAR VERDENS DYRESTE UDDANNELSESSYSTEM…..

    Men hvad bliver milliarderne brugt til???? – Bliver de svage, de gamle, de syge, skolerne m.m. taget som gidsler, for således at kræve endnu en pose penge af regeringen?

    Kommunernes Landsforening (KL) kræver at lærerne underviser flere timer end i dag, ved at placere samtlige af lærernes arbejdstimer på skolen, så tiden udnyttes bedre. “Det er ikke optimalt at gå hjem, efter man har undervist 20-25 timer, når man har en skole, der er i konstant udvikling, og hvor der er behov for interaktion blandt lærere, elever og forældre,” påpegede Karen Ellemann

    ”You learn more quickly under the guidance of experienced teachers. You waste a lot of time going down blind alleys if you have no one to lead you”. (W. Somerset Maugham, English dramatist & novelist (1874 – 1965)

  9. Af Niels Chr. Sauer

    -

    ASH har ret i, at det københavnske skolevæsens største problem er, at de københavnere der har skolemæssige ambitioner på deres børns vegne, vælger det fra i så stort omfang. Det burde skabe betydelig mere diskussion og selvransagelse på venstrefløjen. Landets rødeste område, Nørrebro, der nærmest ejes af Enhedslisten, sender 40% af sine børn i privatskole!

    København er et umisforståeligt eksempel på, hvad der sker, når man niveaudeler skolen. Det bliver ikke bedre, før dette bliver ændret.

    AHS forslag om at tvinge privatskolerne til at tage deres andel af børn fra skolefremmede hjem har været fremført i forskellige varianter gennem lang tid, især har Jan Andreasen kæmpet med privatskolefolkene, men de sætter hælene i og forsvarer sig med pseudoargumentet, at de skam i forvejen tager mange børn fra samfundets nedre lag samt at rigtigt mange indvandrerbørn allerede er inde i privatskolerne. Javist, men også blandt indvandrerne findes der en oberklasse, og det handler ikke nødvendigvis om forældreindtægter, men om hjemmets dannelsesniveau.

    De børn og forældre, der skulle trække den københavnske skole op, skal på en eller anden måde bringes til at ændre deres skolevalg. Indtil det sker, bliver problemerne kun værre. Det kræver tydeligvis nogle indgreb, både overfor folkeskolen og overfor privatskolerne, som københavnerne og deres valgte politikere indtil nu er veget tilbage fra. Men der er ingen vej udenom. Det her ender galt.

  10. Af niels hansen

    -

    @homas Nielsen

    Eller den korte version:

    Børn af ressourcestærke klarer sig ALTID bedre – uanset om de går i folkeskolen eller på en privatskole.Privatskoler er ingen automatisk garanti for, at alle børnene klarer sig godt.

    Mener du helt alvorligt, at privatskoler ikke har nogen som helst forpligtelse til at medvirke til at løse problemet med ‘tunge’ elever.

    Det mener jeg, at de har, når de modtager så store tilskud fra det offentlige.

    Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så ville sagen stille sig anderledes, hvis forældre på privatskoler selv betalte for den private undervisning.

    Jeg kan selvfølgelig godt været ‘farvet’ af, at dengang jeg gik i (folke)skole skyldtes forældres valg af privatskole ofte, at deres børn af forskellige årsager havde svært ved at klare sig i folkeskolen.

    Tiderne har naturligvis ændret sig.

  11. Af niels hansen

    -

    Thomas…sorry!

  12. Af Troels Pedersen

    -

    niels hansen skriver: ’Det mener jeg, at de har, når de modtager så store tilskud fra det offentlige’.
    Det er dog ingen ting sammenlignet med, hvad den danske folkeskole koster.
    Hvorfor i alverden skal privat skoler ødelægges af dårlige elever, det er efterhånden blevet et trauma i Danmark – alt skal være elendigt, kommer vel fra Janteloven.
    Gudskelov findes der åbenbart stærke forældre, der sætter sig ud over dette, det bliver nok deres børn, der skal betale for den fremtidige ’fest’.
    Dernæst skriver du: ’skyldtes forældres valg af privatskole ofte, at deres børn af forskellige årsager havde svært ved at klare sig i folkeskolen’.
    Allerede dengang var privatskolerne bedre; men der var ikke mange af dem. En anden årsag var nok den, at forældrene gerne ville have at deres børns klassekammerater var nogenlunde fra samme sociale lag. Dette gælder nok for en stor del også i dag; men nok det primære, de vil have deres børn skal lære noget, i en skole, hvor børnene generelt er bedre opdraget.

  13. Af niels hansen

    -

    @Troels Pedersen

    “Det er dog ingen ting sammenlignet med, hvad den danske folkeskole koster.”

    Logik for burhøns.

    Udgifterne til folkeskolen er naturligvis meget højere, når de er FORPLIGTET til at acceptere alle de omkostningstunge elever.

    Her mener jeg, at privatskolerne ikke skal have lov til at unddrage sig et ansvat – med ca. 70% offentligt tilskud.

    Og jeg vil gerne gentage, at børn af ressourcestærke og engagerede forældre klarer sig ganske fint i folkeskolen.

    Hvis du kan dokumentere det modsatte er du meget velkommen.

  14. Af Troels Pedersen

    -

    Læs en gang mere: En anden årsag var nok den, at forældrene gerne ville have at deres børns klassekammerater var nogenlunde fra samme sociale lag. Dette gælder nok for en stor del også i dag; men nok det primære, de vil have deres børn skal lære noget, i en skole, hvor børnene generelt er bedre opdraget.
    Hvorfor være så bitter over private tiltag – igen – skal alle have det lige dårligt?

  15. Af niels hansen

    -

    @Troels Pedersen

    Hvorfra har du fået indtrykket af , at jeg er bitter?

    Som nævnt tidligere har min hustru været ansat i mange år på en international privatskole – og jeg går ind for både folkeskoler og privatskoler.

    Det der bekymrer mig – som jeg også gjorde opmærksom på – er at denne polarisering, som du nævner, vil ødelægge den ’sammenhængskraft’ som mange efterlyser.

    Så ja, jeg savner de ‘gode gamle dage’, hvor børn med forskellig baggrund kunne mødes og værdsætte hinanden.

  16. Af Anne Vang, Børne- og Ungdomsborgmester, København

    -

    Kære Anne Sophia Hermansen

    Her til din orientering et udpluk af de indsatser for den københavnske folkeskole, vi har iværksat alene de sidste par år:

    – 9 flere undervisningstimer i kernefag som dansk og matematik
    – Historisk omfattende skolerenoveringer og udbygninger med bl.a. nye faglokaler
    – Massiv investering i bedre skoleledelse – diplomuddannelser til alle ledere med særligt tilrettelagte moduler, efteruddannelsesforløb med fokus på daglig lederpraksis og på aktuelle indsatsområder, talentudvikling af kommende skoleledere mm. Alene i 2012 bruger vi 5,5 mio. kr. til udvikling af skoleledelse.
    – Turboforløb og andre særlige forløb for elever, der har brug for et ekstra skub
    – Efteruddannelse til alle lærere i undervisningsdifferentiering, klasseledelse og brug af IT i undervisningen
    – Bedre fordeling af et- og tosprogede på byens skoler på baggrund af sprogtest samt tilpasninger af skoledistrikterne
    – Nye profilskoler i fx idræt, naturfag, sprog og forskning
    – Massiv IT-satsning, herunder Smartboards i alle klasselokaler
    – Sund skolemad på langt de fleste skoler og tilskud til skolemaden til mere end 2.000 elever, der ellers ikke ville få et sundt måltid mad midt på skoledagen
    – Store investeringer i bedre inkludering af børn med særlige behov, herunder inklusionspædagoger på samtlige københavnske folkeskoler

    Uanset hvad der skrives i denne klumme bliver det ikke min politik at skælde ud, nedgøre og mistænkeliggøre skoler og lærere. Der er masser af udfordringer i det københavnske skolevæsen. De skal løses med konkrete politiske initiativer, der får tid til at virke.

    Med venlig hilsen

    Anne Vang, Børne- og Ungdomsborgmester, København

  17. Af Troels Pedersen

    -

    Til Anne Vang, Børne- og Ungdomsborgmester, København.
    ’I dag prædikede vi godt’, sa’ klokkeren til præsten.
    De venstreorienterede udgår fra de snakkende klasser, den består af folk, der er vant til at bruge masser af ord; men hvis erfaringer med det virkelige liv ude i samfundet er såre beskedne.
    De er tydeligt mennesker, der sidder og tænker; men for det meste sidder.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Folkeskolen skal styrkes alt det, den kan blive – og gerne tangere et ligeså godt niveau som privatskolerne. Det er dog under samme undervisningslov.

    At sende dårligt stillede børn på fribillet til en privatskole er nok ikke den bedste idé, fordi det vigtigste er, at barn og forældre befinder sig, miljømæssigt. Så – det er en faktisk ’spærrer’, der ikke bør overses. Altså grobund for en konflikt, hvor uddannelsessted og familie ikke taler samme sprog. Barnet kan komme i konflikt overfor forældrene ved at færdes i et helt andet miljø, hvorfor det i alt faktisk helst skal være en vis overensstemmelse her. Man skal i hv f passe meget på – ikke kun i spørgsmålet om skole.

    Det kan lyde som en fastholdelse – men det er vigtig for barnet, at det befinder sig godt og ikke bliver tynget og indadvendt mm

    Jeg forstår simpelthen ikke, at det kan være så dårligt fat. Hvad der er sket. Det skulle slet ikke kunne lade sig gøre. Vi er jo netop som land så langt fra nybegyndere i f området, der i forvejen er postet mange, mange penge i.

    Det er meget mere end for dårligt overfor vore børn!

    Der er ingen undskyldninger for ikke at stramme op omgående, og med det rigtige. Det skylder vi børn – og andet er ganske enkelt utilgiveligt og bør ikke kunne ske. Så fyr folk og ansæt nogle bedre til at administrere og forstå situationen.

  19. Af Morten Dreyer

    -

    Rigtig god blog.
    Der er to grundlæggende problemer for Københavns skolevæsen
    Den ene er en række småpiger, som leger politikere og bruger kommunekassen som deres egen lille sandkasse på allehånde mærkværdige projekter.

    Det andet problem er et stort antal fremmedsprogede, som reelt ikke forstår dansk.
    Da man ikke kan støde nogen på manchetterne, lader man elever komme op i næste klasse uden at de kan klare sig aldersvarende.
    Derved får man en række analfabeter i de større klasser, som ødelægger undervisningen for de andre.

  20. Af j nielsen

    -

    “Uanset hvad der skrives i denne klumme bliver det ikke min politik at skælde ud, nedgøre og mistænkeliggøre skoler og lærere.”

    Allerede det er et stort fremskridt i forhold til de sidste ti år.

  21. Af Hans Olesen

    -

    For nogle år siden flyttede min hustru og jeg til Dk. fra Fjernøsten for en kortere bemærkning. Datteren var 6 ½ år og havde gået i skole fra hun var 4 – kunne både læse og skrive. Efter et kortere ophold i den danske folkeskole, kom hun en dag hjem og spurgte: ”Hvorfor skal jeg gå i skole, vi lærer ikke noget og har aldrig lektier for” – hjemmearbejde. Dernæst – ”Der er aldrig ro i klassen”, hvis nogen ønskede at spise eller gå ud, gjorde de dette uden at tænke på den forstyrrelse dette gav.
    Pigen blev skoletræt; men gudskelov flyttede vi ud igen, hvor hun kom i en amerikansk skole, fra 08.00 til 17.00 6 dage om ugen. Hun livede op og blev glad for skolen igen, der var ro i klassen og dygtige, veluddannede og motiverede lærere, der ikke spildte tiden på møder etc: men brugte denne til undervisning.
    Noget mere lig den forhadte ’sorte skole’, hvor børnene fik et ansvar og der blev stillet krav.

  22. Af Henrik Hansen

    -

    Om ca. 60 år løser problemet sig selv.

    Så taler man ikke om folkeskoler og privatskoler i København.

    Så findes der kun en skoleform i København nemlig koranskoler.

    Ca. 30% af eleverne i København er to-sprogede. Halvdelen af disse elever er funktionelle analfabeter efter endt skolegang. Årligt bruges der 13 MILLIARDER på specialundervisning i folkeskolen (ca. 30% af HELE budgettet for folkeskolen).

    Der er skoler i København, hvor de to-sprogede er i overtal, der er 3 gange så dyre pr. elev som en almindelig folkeskole, hvor andelen af to-sprogede elever “kun” er 10%.

    Med pigebørn som Anne Vang og en integrationsborgmester Anne Mee (et eller andet), har forældrene i København fået den skole de fortjener – de har jo selv stemt på dem!!

    Det bliver sgu ikke sjovt at hedde “BRIAN” om 60 år når “HASSAN” har overtaget styringen i skolegården.

  23. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Hans Olesen, 21. september 2012 kl. 17:49
    personligt havet jeg foretrækket at du havet blevet derude i din pengegriskhed tilstedeværelse der,og aldrig kom tilbage til DK med ligegyldige meninger om mindre skat mv…. At din “gyldne datter” er et lysende iq produkt over alle andre piger i landet og af faders sæd, og at det sikkert er din fortjenste altsammen kan vi ikke bruge til noget!..fjernøsten er forresten et borgerligt ord for dem der ønsker at gøre mere ud af noget end det er, Asien er ordet! Brug også gerne ordne udlicitering,misbrug,lav skat,lønpresser , general grådighed og falsk Dansk nationalisme der,tak! Gud herrebevares og ikke velkommen hjem!

    ”You learn more quickly under the guidance of experienced teachers. You waste a lot of time going down blind alleys if you have no one to lead you”. (W. Somerset Maugham, English dramatist & novelist (1874 – 1965)

    jørgen christensen@@
    … “dumhed er også en guds gave”…regner med at du i din xerox kvalitet af kreativitet af mening, herved kan regnes deriblandt! Hvor finder du dog guldkorne?

  24. Af Oscar P.

    -

    søren sørensen skriver til Jørgen Christensen: “dumhed er også en guds gave”…
    Ikke for at blande mig i Sørensens plathedder; men når man læser dennes div. indlæg på faktisk alle blogge, må man forundres, hvor får han dog al den viden fra? Han synes at være udgået af 3. klasse, som en anden skrev, så man forundres.

  25. Af Christina Frøkjær

    -

    Når jeg læser dette indlæg, og mange af de andre du har skrevet om dette emne, som er voldsomt interessante for alle og særligt os der har børn som endnu ikke helt har fjernet muligheden for folkeskolen for sit afkom, så slår det mig hvor centreret på København du er.
    Dette er helt naturligt, det er der du bor, der hvor din søn bevæger sig og det er der, hvor livet rører sig for dig.
    Men du er vel ikke kun ansat som blogger på den københavnske del af berlingske – er det ikke en landsdækkende (net)avis som gerne skulle finde grund hos alle deres læsere.
    Det er meget fint at læse hvor slemt i har det derovre, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan dit indlæg ville have været mødt, hvis du havde skrevet fra “udkantsdanmark” – Holstebro for eksempel. Århus, hvor jeg selv kommer fra er med den nuværende regering blevet noget mere interessant. Jeg er bange for at 4/5 af dine kommentarer var udeblevet og det er grotesk – folkeskolen er den samme – desværre – i hele landet og det er da meget muligt at der sidder bestyrelser og kommunaldirektører der er værre eller bedre, men i bund og grund står det RIGTIG slemt til i hele landet og så sidder i alle og tuder over 1/4 af befolkningens fundament… hvad med resten? Er vi ligegyldige fordi vi ikke er en del af den rigtige befolkning eller er det bare komplet uden for jeres horisont at der faktisk bor mennesker vest for Valby Bakke som også er interesserede i deres børns ve og vel. Eller er vi alle rige bønder der bare ødelægger de skønne udsigtsområder for jer når i ikke har råd til dyre rejser uden for landet og Sverige er set lidt for meget. Jeg er godt klar over at Jylland især – og hermed menes ikke Århus, der jo trods alt blev nævnt i Kulturen på News i forbindelse med Festugen… – er ukendt land for mange som i helst ikke besøger med mindre det er for at besøge de forældre mange stadig har herovre. Men vi er nu ikke alle nær de 60…

    Tak for et fint indlæg, men prøv at åbne horisonten så vi alle kan nyde godt at din skarpe tunge der får borgmestre og ministre til at svare dig. Det er ikke sjovt at blive glemt igen (vi har accepteret det når det kommer til kunst og kultur samt generel sundhed, men håber da lidt at vores børn måtte få de samme grundmuligheder)

  26. Af Nicolas Guilbert

    -

    Hermed et par indspark fra “the trenches”:

    1) Rigtig mange forældre-børn forhold er decideret dysfunktionelle, og det uafhængigt at social klasse. Var det ikke en idé at komme over tabuet og begynde at undervise forældre i børneopdragelse? Hvordan skulle de (vi) ellers lære det her i kernefamiliens og daginstitutionernes tidsalder?

    2) Vi har i Danmark en arbejdsmarkedsstruktur, der muliggør, at vi løbende kan få de bedst egnede personer positioneret til et givet arbejde. Forudsætningen for at det sker er, at ledere rundt omkring tager de svære samtaler og de svære valg – i sidste ende at frigive (ja, afskedige) de mindre egnede.

    Kan man tillade sig andet, når det i sidste ende er børn, og morgendagens borgere, ansvarsforflygtelsen går ud over? Hvordan vil en faggruppe i øvrigt udvikle sig, hvis meritokratiet ikke således holdes i hævd i egne rækker?

    3) Den sunde konkurrence er sat ud af funktion skolerne imellem i København.
    Friskolerne nyder godt af årelange ventelister – de åndes ikke ligefrem i nakken af krav til løbende forbedringer.

    Folkeskolerne nyder godt af friskolernes ventelister – en eller anden skole skal børnene jo gå på i mellemtiden.

    Det er svært at starte en friskole i København. Hvorfor skal det være det?

    Hvorfor afskærer vi os muligheden for gradvist og organisk at få etableret et sundt økosystem i den del af vores samfund, hvor der er mest brug for det: blandt skolerne, på hvis skuldre ansvaret for vores samfunds fremtid ligger?

  27. Af Lars Schmidt

    -

    Til Anna Sophie Hermansen.
    Anna du undrer dig over, at der ikke er nogen fra socialdemokratiet der taler de svage børns sag.Jeg kan fortælle dig at jeg i Januar 2010, havde et møde med Leif Lahn Jensen fra socialdemokratiet, om hvordan man kan ændre specialundervisningen i folkeskolen, på flere forskellige måder.Efterfølgende takkede Leif Lahn Jensen for et godt møde og sagde at han vil drøfte de forslag, jeg var kommet med, med andre politikerer. Jeg kan i dag desværre konstatere at der ikke er kommet noget ud af mine forslag, der er baseret på mine egne erfaringer med specialundervisning. Jeg har stadig de forslag liggende som jeg snakkede med Leif Lahn Jensen om. Venlig hilsen Lars Østby Schmidt

  28. Af Carsten Hansen

    -

    Som far til fem (5) børn og med en bred erfaring i folkeskoler, så vil jeg mene at generaliseringer altid er noget skidt. Men det er nemt at generalisere–for nemt. Skoler er forskellige,skoleklasser er forskellig og mennesker er forskellige.

    Men dertil skal dog siges. Der er enkelte skoler som burde lukkes og rives ned–For at begynde forfra.-en frisk start–og den eneste effektive løsning

  29. Af Bjorn Sorensen

    -

    Folkeskolen en taberfabrik

    Mange danskere laeser daarligt. Naesten hver anden dansker i alderen 16-66 aar laeser saa daarligt, at de er ude af stand til at klare sig i dagens informationssamfund. Saadan lyder dommen over det danske samfund i en ny international OECD-undersoegelse, udfoert af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Det stod der i Politiken og JP april 2000.
    Saadan var det for 12 aar siden og saadan er det stadigvaek omend vaerre nu fordi vi har tilladt masseindvandring af folk fra tilbagestaaende kulturer hvis boern klarer sig endnu daarligere med hensyn til uddannelse. Hvad angaar kriminalitet er de ganske godt med naermest banebrydende.
    I JP skriver Michael Jalving rystet om at VUC er blevet en taberfabrik. Det fortalte en af mine venner mig for mange aar siden at det var hans egen erfaring. Men er det ikke hvad folkeskolen er, en taberfabrik
    Vi skal tilbage til den Blå Betænkning fra 1958 hvor pladderhumanisters naïve drømmerier blev nedfældet. Dette naïve vås blevt grundlaget for folkeskolen og dens skæbne og kom til at indlede ødelæggelsen af folkeskolen. Det var den radikale undervisningsminister i Trekantregeringen, Jørgen Jørgensen, som fik den vedtaget i 1958. Loven i sig selv var ikke det påfaldende. Så meget mere tankevækkende var den Undervisningsvejledning for Folkeskolen, som kom i 1960 og fortalte læreren, hvordan det hele var at forstå.
    For her blev skolens opgave gjort klart ideologisk i modsætning til tidligere, hvor opgaven var kundskabstilegnelse, og hvor kristendommen som skolens udgangspunkt viste ideologierne på porten ved at vise skolen hen til at være sit folk og sit sted tro. Anderledes nu. Nu, i 1960, blev en humanistisk idealisme til folkeskolens mening, sådan som det siges i Den blå Betænknings efterhånden berømte konklusion: »Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker«.
    Forfatter til den Blå Betænknings konkluderende indledning var statskonsulent og senere undervisningsminister K. Helveg Petersen, en radikal pædagog, som forstod ubetinget ingenting af den principielle kritik, der blev rejst af betænkningen. Forfatteren – et yderst velmenende og naivt menneske – var oprigtig fortvivlet over indsigelsen. Jamen skal vi da ikke være gode? spurgte han med forfærdelse i stemmen. Gælder det ikke om at gøre børnene lykkelige? Eller med et direkte citat: »For mig virker det ufatteligt, at man kan drage til felts imod stilfærdige bestræbelser for at fremme muligheden for en harmonisk opvækst«.
    Ak ja pladderhumanister i en noeddeskal.
    Og saa kom Betonmarxisterne paa banen og fuldfoerte oedelaeggelsen af folkeskolen med den tidligere ungkommunist Ritt Bjerregaard som undervisningsminister.
    I begyndelsen af sin anden ministertid udtalte hun:
    »Det er som bekendt en reformistisk socialismes grundprincip at ligge lavt og sørge for hele tiden at udnytte og udfylde alle de sprækker og huller, der opstår som følge af kapitalismens egne modsætninger og stadig voksende indre konflikter«. Hertil skulle tydeligvis undervisningsministeriet bruges. I 1975 var der kommet ny folkeskolelov, hvor forbindelsen mellem folkeskolen og folkekirken blev endeligt afbrudt og skolen fik gjort demokrati til sin bekendelse og sit formål, og samme år henvendte Ritt Bjerregaard sig til CUR, Det Centrale Uddannelsesråd, for at få dette håndplukkede råd til at lave »en redegørelse for det danske samfunds samlede uddannelsespolitik for de næste 15 år … der giver os mulighed for at øjne helheden og sammenhængen i det, vi skal foretage os«, som det hed i henvendelsen. Formanden for rådet og hovedkraft i dette arbejde, udpeget af Ritt Bjerregaard, blev Erik Ib Schmidt. Og hermed sluttedes forbindelsen mellem kulturradikalismen i 30erne og kulturrevolutionen i 68.
    Ja, ikke blot de halvgamles, men de helgamles ungdomsoprør. Erik Ib Schmidt havde været en ledende skikkelse i 30ernes kommunistiske studenterbevægelse og forsvaret Stalins udrensninger, og nu satte den ideologisk bevidste undervisningsminister ham til at tegne de kommende årtiers danske uddannelsespolitik. En Guds gave til en gammel ideolog — om man så tør sige. Muligheden for at støbe formen for de kommende generationers skoling og opfattelse af tilværelsen.
    Og Erik Ib Schmidt skuffede ikke Ritt Bjerregaards forventninger. Den digre betænkning, U 90, der i marts 1978 blev lagt på undervisningsministerens og offentlighedens bord, måtte kunne kalde glædestårer frem i både en ung og en gammel socialists øjne. Her handlede alt om ligheden — den ideologiske lighed. Børnene skulle gøres lige. Og alle, der måtte modsætte sig dette, skulle afvæbnes – var det så også børnenes forældre.
    »Vi mener«, hed det i U 90, »at uddannelse må bygge på den erkendelse, at der sker en udvikling, som nødvendiggør, at børn og unge frigøres fra en række traditionelle forestillinger, som bl.a. også findes hos forældrene. For forældre med en patriarkalsk opfattelse af kønsrollemønstre er det f.eks. pinagtigt, hvis børnene kommer hjem fra skole med ideer om ligestilling og kvindefrigørelse. Hvis man imidlertid fastholder det standpunkt, at det er skolen uvedkommende, om nogle børn går rundt med racefordomme, andre med en utidssvarende seksualopdragelse og andre med et forældet kønsrollemønster osv., så bidrager man til at cementere grundlaget for en række konflikter for næste generationer senere i livet«. Eller endnu tydeligere om uddannelsespolitikkens ensrettende opgave ifølge U 90: »Sagt negativt er det måske forholdsvis klart, at der i hele det traditionelle undervisningsstof og i en række adfærdsmønstre i skolerne m.v. skjuler sig rester af tidligere perioders menneske- og kultursyn, som var stærkt præget af accept af kønsforskelle, klasseforskelle, nationale forskelle, raceforskelle, forskel på rig og fattig, kloge og dumme osv. Det er vigtigt, at undervisningen frigør sig for alle disse rester, og at uddannelserne pædagogisk bliver tilrettelagt således, at eleverne får en lighedsorienteret holdning og evne til at realisere et lighedsorienteret adfærdsmønster over for andre«.
    Det er vanskeligt at skitsere en ideologisk hjernevask tydeligere. I U 90 var det virkelig historien, traditionen, sammenhængen, der i lighedens navn skulle udryddes. Sådan blev der tænkt og handlet i Undervisningsministeriet.
    Er det saa svaert at forstaa hvorfor folkeskolen er en taberfabrik.

  30. Af Mikkel Sørensen

    -

    -At der er regionale udsving i mængden af det, ASH betegner “funktionelle analfabeter”, peger netop i retning af, at årsagen skal findes et andet sted, end i folkeskolen, der principielt er den samme over hele landet. Måske ASH kunne nå frem til samme konklusion, hvis ikke hendes perspektiv var præget af, at være evigt forbitret over, at hun ikke selv kvalificerede sig til at blive folkeskolelærer.

  31. Af Flemming Rasmussen

    -

    “Københavns Kommune svømmer i penge – brug nogle af dem på at købe fripladser til byens fattigste børn. Dét er social ansvarlighed, og skulle privatskolerne eventuelt vånde sig og nægte at modtage børn udenfor speltsegmentet, well, så er det et anliggende for børne- og ungdomsminister Christine Antorini (S) at få gjort det lovgivningsmæssigt muligt.”

    Det lyder da vældig fornuftigt, ASH. Så kan privatskolerne lære det, kan de! Hvad ligner det også, at folk med bedre økonomi kan købe deres børn fri af storbyens multikulturelle velsignelser… for det er jo de anderledes pigmenterede, det hele handler om. Men det må kun hviskes i krogene, ikkesandt, Anne Spelt Hermansen ?

  32. Af Karsten Aaen

    -

    Tjah, hvor man skal begynde. Lad mig begynde med et citat: “at være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne teskter, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet”. OECD/PISA, 1998, her citeret efter Arnbak, Faglig Læsning, Gyldendal, 2009, side 25) Dette for elever i 9.klasse.

    Og er sandheden ikke den, at dette har man aldrig lavet i den danske folkeskole, ej heller i 1970erne, da jeg gik i skole? Eller før dette? Er sandheden ikke snarere, at det er det, vi lærte i gymnasiet? Sådan husker jeg det i hvert fald.

    Et af problemerne med OECD-undersøgelsen er at den sammenligner på baggrund af alder, altså alle 15-årige som antages at gå i 9.klasse. Men i Danmark er der altså nogen 15-årige som går i 8.klasse. Dertil kommer at at i 1971 fik man det udvidede tekst-begreb i folkeskolen og andre steder i uddannelses-systemet, hvor man også skulle analysere og tolke andre tekster end romaner, f.eks. artikler og faglitteratur samt medier. Bertel Haarder ødelagde totalt dette i 1984-1988, da han indførte fokus på skønlitteratur (igen) i danskfaget, fordi han ville have dansk som et kultur-bærende fag, ikke et funktionelt, tekst-producerende fag. Danmarks LærerForening (DLF) har sat fokus på Faglig Læsning de sidste par år, altså læsning af faglige tekster og hvordan elever funktionelt gør dette.

    Hvor mange voksne og børn har læsevanskeligheder i Danmark – ja, det kommer an på, hvad mener/tror, hvor mange læse og skriftsproglige krav samfundet stiller. I USA f.eks. kan jeg tænke/forestille mig, at der ikke stilles så mange læse/skriftmæssige krav som der gør i Danmark. I 1800-tallet i Danmark eller i 1950erne i Danmark ej heller. Elbro (Læsevanskeligheder, Gyldendal, 2,oplag 2008, side 28-30) er inde på, at det afhænger af “hvilke læsekrav man stiller og hvor godt de skal være opfyldt. Der er veldokumenterede eksempler på svar som spænder fra 3% (180.000 voksne) til 46% (over 1,6 millioner) af de cirka 3,5 millioner voksne danskere mellem 18 og 65 år.” (side 28) Elbro nævner endvidere at “Ordblindhed oplevet af 7% af de voksne danskere.” (side 33)

    Som vi har set afhænger læse og skrive-vanskeligheder altså i høj grad, hvor meget det omkring-liggende samfund, altså i dette tilfælde det danske, forventer at folk kan læse og skrive.
    Også ift. uddannelser som erhvervs-uddannelser, altså uddannelser til tømrer, elektriker, smed, automekaniker, kok, tjener eller frisør. Og i Danmark i dag forventer vi at unge mennesker – såvel som ældre – kan reflektere mv. og alt det som OECD/PISA kræver, når de er færdige med deres ungdoms-uddannelse, ikke når de er begyndt på den.

    Ang. den undersøgelse som blev lavet i 2000, førte det til at læsekurser for voksne blev oprettet, også kaldet Forberedende Voksen Undervisning (FVU).
    (Elbro, side 29)

    Ang. special-undervisningen, så er det korrekt at cirka 30% af folkeskolens budget går til special-undervisning – i specialskoler. Og ja, der er specialundervisning i folkeskolen, men det er altså elever hvor en lærer kommer ind i en klasse og sidder sammen med eleven.

    Ift. unge mellem 25-35 år, så tager OECD fejl. Og her er hvorfor: For 45 år siden gik man direkte fra 7.klasse ud og tjene i landbruget, eller man fortsatte til 9.klasse, og derfra til uddannelser på handelsskoler eller tekniske skoler. 85% af unge danskerne mellem 15-19 år får en ungdoms-uddannelse, det må altså være nær verdensrekord.

    OECD’s sammenligner kan ikke bruges til noget eller meget lidt, det er som sammenligne æbler og pærer.
    I USA og England og sådan set også i Italien starter man i skole som 5-årig, man er færdig med sin uddannelse som 17-årig. Derefter flytter man hjemmefra og går på college. Samme system har man i Holland – her går man på universitet som 18-årig.
    I USA går man på college til man er 21 eller 22 år; college i USA svarer teknisk set og indholdsmæssigt set til gymnasiet i Danmark. En anden vinkel kunne være denne – folkeskolen i Danmark går op til 9.klasse, folkeskolen i Holland går op til 12.klasse. Og det gør den sådan set også i Tyskland og i Sverige, i Sverige kommer alle elever nemlig i gymnasiet, da man i Sverige har en erhvervsline på gymnasiet.

    Hvad angår erhvervs-uddannelserne:
    Jeg er enig i at det er synd og skam at mange unge mennesker går på gymnasiet. Mange af de unge mennesker som går på gymnasiet burde nok gå på en erhvervs-uddannelse. Der findes fine erhvervs-uddannelser til automekaniker, frisør, kok, eller industritekniker, maskinmester eller elektriker, hvor de unge får et ligeså interessant og spændende uddannelses-forløb som på gymnasierne.

    Ift. de bogligt svage ved jeg ikke hvad vi gør, udover det vi gør nu, altså lære dem teknikker til at læse, f.eks. skimme, scanne og før, under og efterlæse. F.eks. kan læreren spørge eleven om de hvad hvad kredsløb betyder hvis de har om det økonomiske kredsløb i samfundsfag.

    Ift. til det starte på en ungdoms-uddannelse, så lad mig sige dette: for et stykke tid siden var jeg i Aabenraa i anden forbindelse. Efter jeg havde været til det jeg skulle gik jeg på en café. Her var der en sød pige på som jeg købte en kop kaffe af. Det viste sig at hun netop var gået ud af gymnasiet, og nu ville starte på SOSU-skolen. Og hvorfor ville hun i gymnasiet? Fordi alle hendes venner og veninder gik der – vil jeg tro. Og hvorfor havde hun valgt gymnasiet i første omgang ? Fordi a) ingen havde fortalt hende om andre muligheder eller b) hun var slet ikke moden nok til at tage en beslutning om hvilken uddannelse som var rigtig for hende som 15-årig!

    Uddannnelses-vejlederne er nemlig pålagt at få så mange som muligt skubbet over på en uddannelse efter 9. klasse, (eller 10.klasse) uden at skele til om disse unge mennesker har de nødvendige færdigheder for at gøre uddannelsen færdig, uanset om vi taler om gymnasiet, SOSU, eller en uddannelse til f.eks. kok, frisør, tømrer, eller automekaniker.

    Mange af de her unge mennesker som mere eller mindre modvilligt bliver skubbet ud i eller over i de her uddannelser, ville have godt af et par år på en produktionsskole eller være helt ude af uddannelses-systemet i et par år, indtil de ved, hvad de vil. Og ja, det indebærer også at ligge på sofaen i ½ år, det indebærer også at afprøve musik, kunst mv. for at se om det er noget som kan bære. Ganske enkelt blive mere modne.

    Jeg kan forstå at der nu er tale om at indføre et basisår på de tekniske skoler igen – det basisår som VK-regeringen (den første) helt tilbage i 1982-1984 afskaffede. Og som alle indenfor industrien, dvs, Dansk Erhverv, Dansk Industri samt Dansk Arbejdsgiverforening var imod. Nu vil de altså have det indført igen. Bedre sent end aldrig kan man så sige….

  33. Af Karsten Skjalm

    -

    Lad mig først sige, at ASH’s dokumentationslink refererer til, hvor mange der tager en ungdomsuddannelse i de enkelte kommuner. Hvis man ser på de absolutte tal, uden at lave nogen sociale korrektioner, ligger København sidst. Men det har ikke så meget med den københavnske folkeskole at gøre, social-demografiske faktorer. F.eks. ved vi, at en af de faktorer, der har størst betydning for, om en ung tager og gennemfører en ungdomsuddannelse, er forældrenes uddannelsesbaggrund. Social arv spiller med andre ord en enorm rolle.

    Spørgsmålet et så, om Folkeskolen kan bidrage til at bryde den sociale arv. Som indikator kan man her anvende den såkaldte “undervisningseffekt”, der måler folkeskoleelevernes afgangskarakterer givet deres sociale baggrund. Opnår eleverne et højere gennemsnit end man skulle forvente givet deres sociale baggrund, bidrager Folkeskolen positivt.

    Og her har ASH grundlæggende ret.

    Den københavnske Folkeskole under-performer ved at eleverne opnår lavere karakterer end man skulle forvente givet deres sociale baggrund. Dette har såvel CEPOS som UVM dokumenteret.

    København er ikke den ringeste kommune på område. Ifølge den seneste CEPOS-måling ligger den nr. 83 af 98 kommuner, men den performer ringere end alle andre større byer.

    Så noget må kunne gøres bedre 😉

    I denne tråd har jeg læst flere harmdirende indlæg om de københavnske forældrenes exodus til privatskolerne.

    Men prøv lige at forstå det fra forældrenes synsvinkel:

    København er opdelt i nogle ganske rigide skoledistrikter, og mange forældre med børn bor i distrikter, som giver anledning til bekymring om deres børns indlæring. Derfor ser man også et stort marked for proforma-adresser omkring de populære skoler.

    En del af bekymringerne er overdrevne, men andre er reelle. Jeg bemærkede, at der var en, der kaldte Jacob Schmidt-Rasmussen (JSR) (som jeg mener altid skriver gode og sobre indlæg) for muslim-hader og jøde, fordi han formastede sig til at nævne indvandrer-problematikken i den Københavnske Folkeskole.

    JSR har fuldstændig ret: Problematikken er meget reel.

    Tag for eksempel en blandet klasse med 10 etniske danske børn og 10 børn, hvis familie kommer fra ikke-vestlige lande. Det er ikke noget usædvanligt syn i en række københavnske folkeskoler. Læs så kvalitetsrapporterne. Her fremgår det, at det er ikke ualmindeligt, at 60% eller flere af indvandrerbørnene har massive læseproblemer. Hvilket ikke er underligt, når der ikke tales dansk, læses danske aviser, ses dansk fjernsyn etc. etc. derhjemme.

    60% svarer til 6 børn i klassen. Hvor meget tror I, at de 6 børn tager af den fortvivlede lærers tid? Hvor meget tid tror I, at læreren har til at understøtte de resterende børns progressive indlæring. Der tilbydes på en række skoler ganske vist specialundervisning, men det er langt fra nok. Det fremgår af kvalitetsrapporterne.

    Så her findes én af årsagerne til, at København underperformer på folkeskoleområdet.

  34. Af Nicolai Wenckheim

    -

    Vi har i Danmark desværre krydset broen rubicon med horder af ikke vestlige indvandrer der især presser skolesystemet. Jeg kan ikke svaret for løsningen men håber ikke vi endnu engang skal have vores skoler forringet med ASH’s forslag. Lad os for Guds skyld have prrivatskolerne i fred så niveauet her ikke forringes. Det er fortsat her der uddannes gode elever til samfundets bedste…. Endnu.

  35. Af j nielsen

    -

    “60% svarer til 6 børn i klassen.”

    Det svarer snarere til 17-18 børn.

  36. Af Karsten Skjalm

    -

    Haha, genlæs mit eksempel: 10 børn+10 børn (hvor af 60% med store læseproblemer).

    Altså 20 børn i klassen, hvoraf 6 med store læseproblemer

  37. Af j nielsen

    -

    Jeg har genlæst, denne gang med hjernen slået til. Tak.

  38. Af Bjorn Sorensen

    -

    At den danske folkeskolen er en taberfabrik skyldes den pladderhumanistiske idealisme og marxistiske lighedsdogme som praeger formaalet med folkeskolen.
    Lighedsidealer var vigtigere end kundskaber saa ideologisk hjernevask var tydeligt blevet vigtigere. Saa det var virkelig historien, traditionen og sammenhængen, der i lighedens navn skulle udryddes.
    Saa tidligere perioders menneske- og kultursyn, som var stærkt præget af accept af kønsforskelle, klasseforskelle, nationale forskelle, raceforskelle, forskel på rig og fattig, kloge og dumme osv. Det blev vigtigt, at undervisningen frigør sig for alle disse rester, og at uddannelserne pædagogisk bliver tilrettelagt således, at eleverne får en lighedsorienteret holdning og evne til at realisere et lighedsorienteret adfærdsmønster over for andre«.
    Naturens orden blev politisk ukorrekt.
    Saa folkeskolen skulle fremme lighedsidealet.
    Er det ikke hvad vores hjernevaskede politikere bearer praeg af og er det ikke hvad de beskaeftiger sig med i deres politiske tiltag.
    Ca. 25% af eleverne er naturligt videnbegaerlige og selvdisciplinerede og klarer sig dermed altid godt, resten skal have stok og gulerod for at yde. Saa naar man skaber en skole for de 25% saa mister man de 75%.
    Er det saa svaert at forstaa hvorfor folkeskolen er blevet en taberfabrik og ikke er i stand til at give flertallet de kundskaber som er noedvendige for at vi kan klare os i den globale konkurrence.

    Saadan gaar det naar ideologi bliver vigtigere end kundskaber og almindelig sund fornuft.

  39. Af Frank Pedersen

    -

    Desværre blev dette indlæg sendt til den forkerte blog; men her kommer – undskyld:

    Man må hver dag sige tak til privatskolerne, hvis man vil det bedste for sine børn. Folkeskolen har spillet fallit, og er nok umulig at genoprette.
    Der skal også en mentalitetsændring til, forældrene må begynde at opdrage børnene, ligeledes skal der stille krav til disse, der skal være faste retningslinier.
    Ligeledes større krav til uddannelse af lærerne, det er efterhånden blevet sådan, kan man ikke blive andet, så er der altid læreruddannelsen.
    Fortsætter vi som nu, uddanner man alt for mange sociale klienter, se blot på drengene, hvor mange der dropper ud af en uddannelse. Vi gør børnene en bjørnetjeneste.
    Der er flere her der taler om solidaritet, hvad i alverden skal vi med den, hvis barnet ikke har lært de fundamentale ting i skolen.
    Ligeledes skal der ses på denne uhæmmede indvandring, denne har – indtil nu – kun bragt sorg til danskeren. Hvilke flygtninge er de vi modtager? Sociale klienter, der ikke har og nok ikke får en uddannelse.

  40. Af j nielsen

    -

    “Saadan gaar det naar ideologi bliver vigtigere end kundskaber og almindelig sund fornuft.”

    Det er nemlig rigtigt. Den nationale dagsorden, bl.a. i form af kulturkanoner og nationale tests har alt for længe fået lov til at overtrumfe almindelig sund fornuft.

    “Naturens orden blev politisk ukorrekt.
    Saa folkeskolen skulle fremme lighedsidealet.”

    Naturens orden er, at de svageste får lov til at sejle deres egen sø. Folkeskolen skal sørge for at ingen bliver ladt i stikken.

    “Ligeledes skal der ses på denne uhæmmede indvandring, denne har – indtil nu – kun bragt sorg til danskeren. Hvilke flygtninge er de vi modtager? Sociale klienter, der ikke har og nok ikke får en uddannelse.”

    Og dem har vi nok af i forvejen. Man kan kende dem på at de ikke kender forskellen mellem flygtninge og indvandrere.

  41. Af Bjorn Sorensen

    -

    @ j nielsen

    Naturens orden er ogsaa at vi er ikke lige intelligente og at der forskel i piger og drenges egenskaber, talent og styrke.
    Den forskel og specialisering vi fra naturens side er udstyret med er medfoedt. Det kan folkeskolen ikke lave om paa.

    Som det er i dag med alt lighedmageriet viser det sig at de stillesidende egalitaere piger klarer sig bedre i den skole end de mere fysiske og konkurrencepraegede drenge.
    At drengene klarer sig daarligere i folkeskolen er allerede i dag et stort problem fordi skolen ikke er lavet for dem og deres egenskaber. Saa mange drenge faar ikke tilstraekkelige kundskaber til at kvalificere til mange jobs selv traditionelle
    mandefag.
    Lediggang er roden til alt ondt, er en meget gammel erfaring som nutidens politikere ikke fatter.
    Med den barske konkurrencesituation som findes globalt kan vi ikke tillade os og lege “gud” og tro at vi kan lave paa vores medfoedte egenskaber fordi man tror at vi er alle foedt lige.
    Vores folkeskole er simpelthen for daarlig til at isaer uddanne drenge.

    Er det saa svaert at forstaa hvorfor folkeskolen er en taberfabrik.

  42. Af niels hansen

    -

    @ Frank Pedersen

    “Man må hver dag sige tak til privatskolerne, hvis man vil det bedste for sine børn. Folkeskolen har spillet fallit, og er nok umulig at genoprette.”

    Du er velkommen til at sige tak til dine børns privatskole hver eneste dag, hvis det har vist sig at være bedst for dem. Det er også yderst sjældent, man hører forældre kritisere en skole, som de betaler ekstra for.

    Jeg var selv godt tilfreds med mine børns folkeskole. Skolen forhindrede dem ikke få en udmærket universitetsuddannelse og senere gode jobs. Og det gælder rigtig mange, der har gået på folkeskolen.

    Så det er idioti at generalisere om folkeskolen.

    Jeg tror også, at privatskolerne vil være gode – især for de lidt ‘tunge’ elever, hvis de på den måde kan få ekstra opmærksomhed – og hvis forældrene ellers har penge nok til at sende dem på privatskole – eller privatskolerne vil tage et ansvar.

    De fleste folkeskoler fungerer helt fint – og du har ingen dokumentation for, at lærerne på dit barns skole – eller andre privatskoler – er dygtigere eller bedre uddannet end folkeskolens lærere.

    Så de rygter om folkeskolens død, som du og Anne Sophie Hermansen spreder, er stærkt overdrevne.

    Den kan derimod godt forbedres.

    Det er noget helt andet.

  43. Af Steffen Nielsen

    -

    Anne Sophia Hermansen.

    Da jeg skrev: “Hvis sammenligningen mellem privatskoler og folkeskolen skal have nogen relevans, skal privatskolerne også rumme (inkludere) Brian og Hassan.”, var det, som jeg husker til en andet overskrift og et noget anderledes oplæg. Har du ændret noget?

  44. Af Troels Sørensen

    -

    Steffen@

    Vanen tro Ændrer ASH i teksten efterhånden som denne skydes ned. Intet nyt her.

  45. Af Bjorn Sorensen

    -

    Ved hjaelp af velfaerdsstaten genfandt man vejen til traeldom.
    I dag traeller befolkningen stoerstedelen af aaret for en gigantisk offentlig maskine som generelt leverer daarlige produkter.
    Naevn blot et omraade hvor staten leverer kvalitetprodukter.
    Denne demokratisk selvalgte traeldom er vi takket vare socialdemokratiet og andre socialdemokratiske partier havnet i fordi befolkningen lider af tryghedsnarkomani.
    Det groteske er at de saakaldt borgerlige partier, som haevder at kaempe for vores frihedsrettigheder er dem som ivrigst har oeget skattebyrden og den offentlige sektor.
    Nu er vi kommet cirklen rundt og vi staar igen overfor at skulle kaempe for vores frihed fordi vores selvvalgte traelske velfaerdsstat er forstenet i uduelighed og vores oekonomi er koert i saenk pga af selvvalgte taabeligheder.
    At tro at et system med gratisydelser og ansvarsloeshed er et levedygtigt samfund skal man vaere uhyre naiv for at tro paa.
    Vejen til traeldom ender altid i fattiggaarden og der er vi naesten.
    Skal det igen vaere socialdemokratiet der vil kaempe for befolkningens frihed og velfaerd.
    For de borgerlige har laenge svigtet.

  46. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg ser, at overskriften på oplægget er ændret.

    Men fripladser skal vel også gælde for en Louise og en Fatima, MEN:

    Verden er større end lige Østerbro, selv om der skrives privatskoler i oplægget – der er mange andre minoriteter end lige mennesker med islam som baggrund, vi har også en del vesterlændinge samt
    andre igen, udenfor Vesten.

    Så – aldeles skadeligt, både for indvandrere med islam og landet som helhed, denne konstante fokuseren på denne gruppe, fordi der er flest i den.

    Vi har aldrig før set mage!

    Vi har aldrig med indvandring tidligere set, at en student (kvinde, set på TV) med etnisk baggrund (her arabisk) rent ud sagt formaster sig til (sikkert født og opvokset i DK tillige – omend det er ligegyldigt i sagen her, eller for sagen her)
    at bære en studenterhue efter endt eksamen med et emblem, der skal signaalere hendes etnicitet.

    Der er én studentereksamen, den er rundet af det danske uddannelsessystem – og ikke andet. Derfor – når man bor i Danmark, så er det eksaminer, der er specifikt danske (alle kan heller ikke direkte anvendes i udlandet fx) – og ikke andet. Punktum!

    Vi har aldrig set en nordisk, en vesterlænding i øvrigt eller en kineser eller andre fra Asien eller jøder PÅSTÅ andet, og på en selvoptaget og ligefrem nævenyttig måde, som denne arabiske unge pige – og sikkert også nogle af hendes kammerater eller andre.

    Hvem i alverden har sørget for, at det er TILLADT?

    Denne eksamen har intet med andre landes uddannelser og eksaminer at gøre – og at en m/k har en anden etnicitet – det er fuldstændig ligegyldigt!

    Usmageligt selvhævdende, og der haves endog sikkert et dansk statsborgerskab.

    Uskyldigt! Det er det ikke!

  47. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og – et arabisk eller andet emblem end det obligatoriske er ganske enkelt ikke i orden.

    Hvis man er så berøringsangst, så må man undlade en sådan eksamen!

  48. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og – det glemte jeg – tillige MISVISENDE!

  49. Af Claus Frederiksen

    -

    Problemet er at forældrerne flygter fra indvandrer tunge skoler, fyldt op med “problem elever”. Jeg bor i Odense området, og hører, læser, taler med folk om, næsten dagligt. Begynder man at “tvinge” privatskoler til at tage problem elever ind, så flytter de forældre jo blot deres børn. Igen!

    Der er altid en måde at undgå tingene på. En ny privatskole, med undertoner af “Kristen Friskole” – og vupti, så er vi tilbage hvor vi startede og det forældrene ønskede; En eliteskole uden indvandrer problemer m.m.

    Der er voldsomt mange “Kristne Friskoler” i jylland – uden det der ligner en kristen tilgang til tingene. Hvorfor mon? Og løsningen er, synes provins drengen her, lige til:

    Ta fat i forælderne til problem eleverne. Hvis de magter at melde en af landets mest respekteret skoleledere til politiet, så magter de også at opdrage deres børn. Udfordringen er at hvor de elever kommer fra, der er kvinden nederst i hierarkiet. Kvinden er ikke noget man regner for noget, og slet ikke noget man respekterer. Og så er det svært. Når det er den slags bagage og livssyn man har med hjemmefra.

    Og sålænge der ikke tages fat i problemets rod (Læs: en Radikals akilleshæl”, så flytter de danske forældre rundt for at undgå deres børn skal være med i “eksperimentet”…

Kommentarer er lukket.