Er 55.000 lærere enige med Anders Bondo?

Af Anne Sophia Hermansen 194

Mon ikke mange skolelærere fra tid til anden lukker øjnene og forestiller sig et Danmark uden Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen? Et Danmark, hvor der er respekt omkring lærerne, hvor undervisning handler om at lære eleverne noget, og hvor man har valgt at blive lærer, fordi det er et meningsfuldt arbejde.

Anders Bondo er helt sikkert er god til at forhandle løn og timer, men han står i spidsen for en fagforening, der har forvandlet sine medlemmer til et proletariat. At være lærer er ikke længere et kald – det eneste, der kalder, er 23 timer om ugen i 40 uger, som en lærer fra Jylland skrev på Facebook i går.

Den holdning er svær at have respekt for, når vi samtidig ved, at hver fjerde dreng forlader folkeskolen som funktionel analfabet og ikke er i stand til at læse og regne godt nok til at tage en ungdomsuddannelse. Når vi ved, at vi har en af verdens dyreste grundskoler, men kører i et ræs mod OECD-landenes bund, når det kommer til, hvad vores børn kan præstere fagligt. Og når vi må se i øjnene, at den sociale arv lever og har det lidt for godt i folkeskolen, fordi ressourcestærke forældre i stigende grad tager deres børn ud og efterlader dem, der ikke har andet valg. Folkeskolen var ellers tiltænkt en nøgleposition, når det kom til at bryde med den sociale arv, men 2011-tal fra Undervisningsministeriet viser, at det på ingen måde er lykkedes.

Kan vi være det bekendt?

Nej. Alligevel fortsætter Anders Bondo Christensen med at vende tommelfingeren nedad for forslag, der kan rette op på folkeskolen. Så sent som i går udtalte børne- og undervisningsminister Christine Antorini, at lærere skal have mere tid med eleverne, og forberedelsestiden skal afhænge af fag og erfaring. Mere tid med børnene? Uha nej. Det var et overenskomstmæssigt spørgsmål, som hun skulle blande sig helt uden om, lød meldingen fra den mand, der længe har tegnet profilen af den danske skolelærer og været med til at skabe betingelserne for vores børns grunduddannelse.

Når det ideologiske grundlag for at være lærer er udpint til fordel for tarvelige diskussioner om løn og timer, forstår jeg godt, at mange siger nej til at blive lærer. Hvem har også lyst til at indskrive sig selv i en nederlagsfortælling? Det har kun de allermest idealistiske og dem, der ikke kom ind på drømmeuddannelsen.

Hvor sørgelig en udvikling. Særligt for dem af os, der ved, hvilken forskel en god lærer kan gøre for et barn. Da jeg selv var færdig med folkeskolen, gik jeg videre på gymnasiet og har i dag en længere universitetsuddannelse. Modsat min bror, der havde samme forældre, samme hjem og gik i samme folkeskole, blot i en anden klasse og aldrig fik de fornødne kundskaber til at tage en ungdomsuddannelse. I dag er han død, det er ikke folkeskolens skyld, men måske kunne hans livsforløb have været lidt anderledes, hvis han havde haft bare en enkelt lærer, der troede på ham.

Set udefra ligner folkeskolen en gammel dame, som diverse politikere forsøger at sminke med forslag om sms-kæder, lektiecaféer, 3-dages kurser i gejst og en ny flot hjemmeside, der hedder noget med nordisk. Men ingen andre steder i Norden har folkeskolelærere så lav anseelse som i Danmark, hvor jobbet er en lavstatus tjans. Siden enhedsskolens indførelse er der heller ingen, der radikalt forsøgt at ændre folkeskolekonstruktionen (kender du andre virksomheder, der ikke har ændret sig i over 40 år?) – det skulle da lige være Anders Bondo og lærerforeningen, der har gjort læreren til et tyende, som filosofiprofessor Lars-Henrik Schmidt var inde på i sidste uge i Politiken.

Er det løsningen at gøre uddannelsen til en universitetsuddannelse? At resultataflønne lærerne? Gøre alle skoler til friskoler? Indsætte en professionel ledelse i stedet for at udnævne den mest vellidte på lærerværelset til leder?

I Ontario, Canada, formåede man på otte år at vende udviklingen og få folkeskolen rehabiliteret, så 95 % af forældrene i dag vælger den til deres børn. Hvad har de gjort? Og hvad har finnerne gjort, siden folkeskolelærerne der nyder så høj anseelse? I stedet for at vende blikket indad og tale om Ny Nordisk Skole skulle vi snarere vende blikket udad og blive inspireret af de andres succeser.

Personligt undrer jeg mig også over, at vi så sjældent hører fra skolelærere, der har ideer til, hvordan folkeskolen bliver bedre. Der er ca. 55.000 af dem, og det kan umuligt være alle, der er enige i den profil, som Danmarks Lærerforening har tegnet af standen.

For dem er der givetvis stadig tale om et kald, ikke om at blive kaldet af 23 timer om ugen, 40 uger om året, og formentlig bryder de sig heller ikke om at blive tegnet af en lærerforening, der længe selv har lignet en desillusioneret skolelærer. Engang ung, sprudlende og fuld af ideer, i dag træt af børn og tømt for initiativer, der kan bedre deres skolegang.

Hvornår mon vi hører fra nogen af de 55.000 lærere, der stadig vil gøre en forskel?

194 kommentarer RSS

  1. Af R.F. S

    -

    @Anette van Buren

    Først og fremmest tak fordi du melder dig på banen og svarer på det spørgsmål ASH stiller. Du skriver, at du ikke medvirker i en nederlagsfortælling og at hvis du gjorde det, ville du forlængst have valgt noget andet. Men hvad nu hvis dine “kunder” børnene og især deres forældre synes det? Hvad nu hvis vi var mange der synes, at lærerne medvirker i en nederlagsfortælling?
    Se evt. Steen T. 13.august 12:47
    Har I lærere så ikke et ansvar for at ændre den opfattelse – selv om I selv synes noget andet?

    @Peter Guldagee 13. august 21:33
    Jeg vil som forælder gerne tage imod den model, du foreslår. Jeg synes, det er et formiddabelt tilbud. Måske ville det også medvirke til at lærergerningen opfattes mere professionelt af jeres brugere end den gør pt. Måske er dit forslag i virkeligheden det, der skal til for at genskabe noget respekt for faget/gerningen? Jeg kan godt se det for mig.

    Mor til tre

  2. Af niels hansen

    -

    @Annette van Buren

    Tak for er godt indlæg!

    RFS skriver til dig:

    “Men hvad nu hvis dine “kunder” børnene og især deres forældre synes det?”.

    Med din positive holdning til dit job, så tvivler jeg på, at der vil være mange af ‘dine’ elever og forældre, der er utilfredse. 🙂

  3. Af R.F. S

    -

    @Niels Hansen
    Jeg er slet ikke i tvivl om, at Anette er en engageret lærer og jeg er, som du, også ret sikker på, at hun har mange tilfredse elever og forældre.

    Det jeg prøver at pege på er, at hendes stemme mangler i det hun kalder et populistisk mediecirkus. Hvorfor er reaktionen fra lærerne (i dette tilfælde Anette) når debatten – nok engang – ruller over Danmark, at det da også er for galt, at lærerne altid skal skydes på osv osv. Hvorfor sørger Anette ikke for at reagere på sin frustration ved at tale sin sag i det offentlige rum (det populistiske mediecirkus). Debatten mangler lærernes stemmer. Jeg undrer mig blot over automatreaktionen.

    Mor til tre

  4. Af R.F. S

    -

    I det hele taget ville det være rart at se lærerne reagere proaktivt istedet for at male sig selv op i hjørnet. Måske skulle lærernes stemme være mere synlig i det offentlige rum – og isærdeleshed udenfor debatsæsonen (lige efter sommerferien).

    Mor til tre

  5. Af Anders Andersen

    -

    Annette van Buren, mediecirkuset og nederlagsfortællingen kan du i høj grad takke din foreningsformand for. Hele hans attitude og ageren får lærerstanden til at fremstå som reaktiv istedetfor proaktiv og aldeles uimodtagelig overfor nytænkning og ideer udefra. Hertil kommer, at mange provokeres voldsomt af, at man kan få den opfattelse, at lærerne tilsyneladende skal definere, hvad der er vigtigst for eleverne at lære. Det skal de ikke (alene), for folkeskolen tilhører os alle. Personligt er jeg så forfærdelig træt af at høre “jamen, børnene er så gode til at samarbejde” som respons på en bekymring over dårlige kundskaber i de naturvidenskabelige fag. Hvis de basale kvalifikationer ikke er tilstede, er der intet grundlag for produktivt samarbejde, og den erkendelse ville I stå jer godt ved officielt at tilslutte jer.

  6. Af niels hansen

    -

    @R.F. S,

    Jeg er sikker på, at Annette van Buren kan svare for sig selv, så jeg vil holde mig til det principielle.

    Hvis man som lærer mener, at det går rimeligt godt med folkeskolen, så er det vel ikke kritisabelt at overlade den pricipielle og faglige diskussion til de valgte repræsentanter?

    Jeg er også overbevist om, at ‘brændt barn skyr ilden’.

    Folkeskolelærerne havde i mange år (to perioder) en minister, Bertel Haarder, der ikke forspilte en chance for at svine lærerne godt og grundigt til.

    Havde han været direktør et en privat, dansk virsomhed og på samme måde svinet alle sine medarbejdere til, havde han ikke overlevet en eftermiddag!

    Far til fire!

  7. Af R.F. S

    -

    @niels hansen
    Jeg synes heller ikke, at det er kritisabelt at overlade den principelle og faglige diskussion til de valgte repræsentanter. Men har de valgte repræsentanter gjort arbejdet godt nok?? Det er jo netop det, der er spørgsmålet (Overskrift på blog: “Er 55.000 lærere enige med Anders Bondo?”)!

    Det er ikke relevant for målet med denne blog at diskutere rammevilkår, politisk observans, abeplaceringer, “hvis-så-scenarier” og næse-givning og alle mulige andre mere eller mindre valide argumenter for de rigtige forklaringer og løsninger. Faktum er, at der stadig er en rumlen af utilfredshed i relation til den danske folkeskole – og det må der jo være af en årsag. Hvis alt var fint og vores børn lærte det, de skulle – og gerne mere, så var der jo ingen grund til give lyd.

    Hvis jeg var lærer (og i øvrigt oplevede mig selv i jobbet som Anette gør), så ville jeg da fare i blækhuset med det samme og fortælle omverdenen at den tog fejl!!

    Jeg kan derfor kun gentage mit spørgsmål: Hvad mener lærerne selv om deres egen og kollegers rolle i den danske folkeskole?

    Mor til tre

  8. Af Annette van Buren

    -

    “RFS – hvis du var forælder til en af mine elever, og mente, jeg medvirkede i en nederlagsfortælling, så vil jeg da håbe, at du ville kontakte mig og fortælle mig hvorfor du mente det, i stedet for at skrive det i en eller anden tilfældig blog.
    Du taler også om en automatreaktion, når lærerne bliver angrebet. Det er vel meget naturligt. Der er nok ingen, hverken i den offentlige eller den private sektor, som laver bølge og jubler, når man bliver kritiseret. Derfor farer vi jo netop også i blækhuset og det bliver så i nogens øjne opfattet som klynk. Man kan også vælge at se det som et forsøg på at passe på noget, som man er rigtig, rigtig glad for!
    Som jeg skrev tidligere, så bliver man nogle gange, i fællesskabets navn, nødt til at hugge en hæl og klippe en tå. Det skal jeg som lærer – jeg er jo ikke privatpraktiserende, men underlagt politiske beslutninger (og de kommer i en lind strøm hele tiden, skulle jeg hilse og sige). Man skal også hugge hæle og klippe tæer som forælder, for selv om man synes, ens barn er det vigtigste i verden (og det skal man da synes som forælder), så kan man ikke tilgodese alle børns behov hele tiden og til alle tider. Det er også en del af det, man skal lære som elev i skolen. For på hvilken arbejdsplads vil der senere blive taget hensyn til en 100%? Ingen steder. Og vi sælger de arme ungers sjæl til djævelen, hvis vi prøver at bilde dem ind, at det er sådan, verden er skruet sammen!
    Lærerne er ikke overmennesker,. Ej heller er vi perfekte. Men vi gør det, så godt vi kan, fordi vi brænder for det, vi laver. Jeg er fagligt velkvalificeret, forsøger at holde mig up-to-date med, hvad der rører sig på mit fagområde, varierer min undervisning, så alle kan være med og få en god oplevelse ud af det, samarbejder med kolleger, forældre og ledelse og samtidig forsøger jeg at være en tillidsskabende rollemodel for mine elever. Med andre ord…jeg tager mit professionelle ansvar fuldt alvorligt. Og det har den konsekvens, at jeg ganske rigtigt næsten kun har tilfredse kunder i butikken. Det samme mønster ser jeg hos rigtig mange af mine kolleger.
    Så kald os reaktive, forandringsresistente og alt muligt andet. Sådan kan man godt vælge at se det. Men det er ikke den virkelighed, jeg genkender fra min hverdag. Jeg har en rigtig god arbejdsplads. Den vil jeg gerne passe godt på. Og den er ikke til fals for letkøbte løsninger!

  9. Af Jens M Lindtner

    -

    Interview med Bondo: Fup eller fakta om lærerens arbejdstid

    http://www.dlf.org/nyheder/visnyhed?id=24346

    Jeg mener at Anders Bondo skal have lov til at blive hørt, det er jo trods alt ham, der er målskive for ASH og ligesindedes diskussionsindlæg

  10. Af Anders Andersen

    -

    Annette van Buren, det er da dejligt at læse, at du trives på din arbejdsplads, og at dine kunder i alt væsentligt er tilfredse – det er bare ikke det, denne debat handler om. Kernen er, at din foreningsformand ikke er kommet med overbevisende svar på det, der bekymrer mange, nemlig det, at folkeskolen tilsyneladende løbende bliver dårligere og dårligere til at lære børnene at læse, skrive og regne.Dette er manges bekymring, og det er den, I lærere skal tage alvorligt. Enten ved at påvise, at bekymringen ikke er funderet i virkeligheden, eller ved at fortælle om de konkrete tiltag, der sættes i værk for at ændre på situationen. Her mangler vi stadig svar, og når de fleste lærere er tavse, bliver det naturligt nok antaget, at de generelt er enige med ABC….og her er det, ASH spørger, om det kan passe?

  11. Af niels hansen

    -

    @ Anders Andersen,

    ” det, der bekymrer mange, nemlig det, at folkeskolen tilsyneladende løbende bliver dårligere og dårligere til at lære børnene at læse, skrive og regne.”

    Er det rigtigt?

    Kan du dokumentere?

  12. Af Herdis Madsen

    -

    Hvad skal de også stille op, de stakkels lærere? De er ikke særlig godt rustet til opgaven og de er fanget lidt i et politisk makværk.
    Kan man egentlig gøre brug af læreruddannelsen i det private erhvervsliv?

    Herdis, mormor til 44

  13. Af niels hansen

    -

    @Annette van Buren

    Tak fordi du orker at tage diskussionen!

  14. Af Charlotte Andersen

    -

    Anders Andersen – folkeskolen bliver ikke dårligere og dårligere til at lære børnene at regne, skrive og læse.
    “Danske elever i 4. klasse klarer sig forholdsvist godt, når det gælder de faglige færdigheder i læsning og matematik. Fjerdeklasseeleverne ligger i begge fag relativt højt placeret sammenlignet med en række andre OECD-lande.
    Der kan samtidig konstateres væsentlige fremskridt for de yngre elevers læsefærdigheder. I løbet af 15 år har danske elever i 3. klasse forbedret deres læsefærdigheder svarende til et helt klassetrin.
    For de 15-årige danske folkeskoleelever ligger færdighederne i læsning på niveau med gennemsnittet for OECD-landene. Det samme gælder naturfagene.
    Færdighederne i matematik ligger noget over gennemsnittet, men de rækker ikke til en placering i top fem.”
    Kilde: evm.dk – 2009

    Mine elever skal, når de går til afgangsprøve, mestre faglige områder, som deres forældre, bedsteforældre og lærere tidligst stiftede bekendtskab med i gymnasiet. De skal kunne skrive et essay, en kommentar, en feature, en reportage, en klumme – de skal ikke længere “bare” kunne stave for at få en god karakter i diktat, men også løse opgaver, hvori de viser, at de kan skelne mellem adverbier og adjektiver, finde et ukendt antal sproglige fejl i en tekst – og i mundtlig dansk skal de kunne deres litteraturhistorie, analysere en kortfilm, gennemskue afsender- og modtageforhold samt argumentationskneb i en artikel.

    De taler og ikke mindst skriver væsentligt bedre engelsk end for blot 20 år siden – elever i 7. klasse læser Harry Potter på originalsproget, bøger på 500-600 sider.

    Siden jeg blev lærer for 16 år siden, har man indført afgangsprøver i læsning, skriftlig engelsk, biologi, kristendomskundskab, geografi – med tilsvarende faglig opprioritering på alle områder.

    I bedsteforældrenes tid gik en stor andel ud efter 7. klasse, heraf mange funktionelle analfabeter. Titlen var blot ikke opfundet dengang. I dag forventes 95 % at tage en ungdomsuddannelse. Er det forbavsende, at nogle af disse unge ikke kan leve op til det faglige niveau? Selvfølgelig ikke.

    Vi tager udfordringerne op og arbejder målrettet – og med gode resultater – for at sætte ind på de talrige nye krav og fokusområder, der kommer som en lind strøm oppefra. Personligt gør jeg det med glæde og engagement, og jeg begejstres, når jeg oplever elevernes fremskridt, lokalt såvel som nationalt.

    Samtidig forventes jeg tilsyneladende at skulle forholde mig positivt, imødekommende og forklarende over for en bred palette af udfald over min stands politiske holdninger, læreres sygefravær på skoler, jeg ikke kender, en PISA-undersøgelse, der dokumenterer, at de øvrige lande også udvikler sig, og at vi ikke bliver verdensmestre over night, misforståelser og myter om min arbejdstidsaftale, disciplinære problemer på skoler, jeg heller ikke kender, fraværet af mandlige lærere på skolerne, kritik af læreruddannelsen, som er blevet “reformeret” tre-fire gange, siden jeg blev færdig – osv. osv.

    Arbejdsro og tid til at implementere de mange, mange forandringer og nye krav er en by i Rusland.

  15. Af R.F. S

    -

    @Annette van Buren 13.53
    Jeg tillader mig at læse lidt mellem linierne i dit indlæg og det lader til, at du mener, at jeg kun giver udtryk for mine kommentarer, på (…)”en eller anden tilfældig blog”.

    Til din orientering er jeg i løbende dialog med min søns klasselærer og forsøger også at få forældregruppen til at samle sig SAMMEN med vores børns klasselærer, så vi i FÆLLESSKAB kan skubbe i den rigtige retning for vores børn. Så jeg ytrer mig ikke kun – jeg handler også.

    Du skriver også, at vores børn skal lære, at deres behov ikke altid kommer først (og igen læser jeg mellem linierne) og det skal vi forældre så også. Måske er det ligeså tyk en generalisering, som den mange af dine kolleger kommer med at alle altid kun kritiserer lærerne?!

    Til din orientering, så er vi to helt på linie med, at det selvfølgelig ikke kan eller skal lade sig gøre altid – heller ikke hjemme i privaten eller andre steder for den sags skyld.

    Prøv at læs Anders Andersen 15. august 14:48 – jeg er enig med ham.

    Det kan godt være, at lige netop din arbejdsplads skaber gode resultater og har et godt arbejdsmiljø. Det er kun dejligt at høre. Men der må jo være nogle af dine kolleger(s) arbejdspladser, der ikke fungerer – ellers var der vel ikke noget at komme efter?

    Det jeg efterlyser er kort og godt en åben og offentlig selvrefleksion hos lærerstanden. Både de gode og de dårlige erfaringer/præstationer.

    Og Niels Hansen 15.august 16:18 – ja det er dejligt, at Anette “orker” debatten – jeg synes, at det er både rigtigt, nødvendigt og på høje tide.

    Så hvis der er flere kolleger til Anette derude – kom og giv jeres bud med. Før vi får set os om er lærerstanden jo ved at reflektere over sig selv i det offentlige rum….noget vi som forældre savner at høre.

    Mor til tre

  16. Af Anders Andersen

    -

    Charlotte Andersen, gymnasie-og universitetslærere med nogle år på bagen bekræfter jævnligt og synkront, at niveauet har været jævnt faldende gennem de sidste årtier. Du shopper lidt rundt i nogle sammenligninger med andre OECD-lande, men det er kun fragmenter, du lægger frem, og frem for alt styrer du udenom de “hårde” fag – matematik, fysik, kemi. Det er muligt, at dine elever skal kunne stof, som tidligere lå i gymnasiet, men det må primært gælde de humanistiske fag. Som eksempel kan jeg nævne, at i den gamle danske realeksamen i matematik indgik to ligninger med to ubekendte og andengradsligninger. Jeg kan ved selvsyn konstatere, at disse ting idag ofte volder både 1.- og 2.g. elever voldsomt hovedbrud.

  17. Af Bent Ramme

    -

    Der har i de seneste år været voldsom kritik af sygehusvæsenet. Jeg ser derfor frem til at lægerne begynder at reflektere over sig selv og deres gerning i det offentlige rum. Selvkritik må da være løseordet her. Deres faglige organisation kunne jo så meget passende, for en gangs skyld, komme ud af det flyverskjul, den har befundet sig i i årevis, og redegøre og reflektere lidt i det offentlige rum.
    Er der ikke også noget med at DJØFerne er ved at ændre hele ledelsesstrukturen i landet til noget borgerfjendtligt og højrøvet. Her ville det søreme også være passende med lidt selvreflektion over egen gerning i det offentlige rum, samt deres fagforbunds kæmpestore andel i dette problem, er medlemmerne mon enige?
    Forsvaret har kørt med katastrofale forhold i årevis. Underskud, fadæser, dårlig ledelse, jægerbogsskandalen, Falkenskandalen, rejsegodtgørelsesskandalen, mandatet for Irakkrigen, for ikke at tale om de enormt dyre aftaler ang civiluddannelse de faglige organisationer har indgået i klør konges tid, der stadig gælder. Det må være på tide at alle, menige, befalingsmandsgruppen og officerer udøver lidt selvreflektion over egen gerning i det offentlige rum.
    Politikerne kunne også tage en tur. Er der ikke temmelig stor forskel på valgtaler og så hvad disse levebrødslovgivere egentlig præsterer? Måske burde de og spindoktorerne ( nå nej, DJØFerne har jeg skudt på) udøve lidt selvreflektion over egen gerning i det offentlige rum.
    Det hele ser jeg frem til. De kunne alle jo starte med det samme.
    Man kunne lave en rap lille konkurrence, med mødre til tre som dommere. Kriterierne kunne være noget med at den faggruppe der er hårdest ved selv, har vundet, for det er jo dem der siger sandheden.

  18. Af Bent Ramme

    -

    Anders Andersen@
    Det er da klart at niveauet er faldet. Tidligere var den gymnasiale uddannelse for de dygtigste få, strengt udvalgt. I dag er det en almen ungdomsuddannelse, politisk dikteret. Gymnasielærerne har altid haft stor modvilje mod at løfte samfundsopgaver, som almuens oplysning. (tilgiv generaliseringen). Det samme med Lechtorerne udi den akademiske verden.

  19. Af Jens Jensen

    -

    “Vi er jo netop gået væk fra rigid optælling”, fremhæver Anders Bondo

    Af: Maria Becher Trier

    Også læreruddannelsesrektor Stefan Hermann kritiserer nu lærernes arbejdstidsaftale for ikke at fremme kvaliteten i undervisningen. DLF-formand Anders Bondo vil have fakta på bordet – for KL og DLF indgik jo for fem år siden en fleksibel aftale med fokus på netop undervisning.

    Stefan Hermanns ord (se link til højre) falder godt i tråd med undervisningsminister Christine Antorinis udmelding i weekenden om, at lærerne skal være mere tilstede på skolen, og at alle lærere ikke behøver have samme forberedelsestid.
    Anders Bondo undrer sig over, at så mange har holdninger til lærernes arbejdstid uden at have et godt kendskab til den. Han mener, at debatten om lærernes arbejdstid er unuanceret.

    “Vi har indgået en aftale i 2008, som stort set på alle fronter indeholder de perspektiver, som Stefan Hermann efterlyser i sin kronik. Hvis Stefan nu havde gjort sig den ulejlighed og sætte sig ned og snakke med os om, hvad den her aftale går ud på, så tror jeg, vi ville have fået en helt anderledes nuanceret kronik”, siger Anders Bondo.

    Han understreger, at ledere, lærere og forvaltningschefer i en undersøgelse året efter aftalen var en realitet udtrykte stor tilfredshed med aftalen.

    Nye arbejdstidsaftaler har sat positiv udvikling i gang

    Derfor tror han, at nogle af de hurtige holdninger i medierne beror på uvidenhed om lærernes aftale. Lige før sommerferien satte lærerformanden gang i at få skrevet et lettilgængeligt dokument, der fortæller om fakta i lærernes arbejdstidsaftale. I mandags blev dokumentet diskuteret på et kredsformandsmøde.

    “Det kan godt ærgre mig, at det papir ikke er færdigt. For så kunne journalisterne have stillet mere kvalificerede spørgsmål, hvis de havde gidet tage sig tid til at læse det”, siger Anders Bondo – og fortæller, at han har inviteret Politikens lederskribent på besøg på kontoret i Lærerforeningen, så han kan forklare ham om grundprincipperne i lærernes aftale.

    “Vi er jo netop gået væk fra rigid optælling. Lærerne får en undervisningsopgave, og så er det kvaliteten af løsningen af den opgave, der er det vigtige. Det handler ikke om, hvorvidt man har brugt x timer på forældre-samarbejde eller y timer på forberedelse, sådan som Stefan Hermann fremstiller det i Politiken i dag”.

    KL: Timetælleri er stadig en realitet
    Hos KL bakker formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler mere op om Stefan Hermanns holdninger. Han mener, at selv om der er kommet en ny aftale, som er mere fleksibel, bliver der stadig talt timer på skolerne.
    “KL og kommunerne er optaget af, hvordan får vi brugt mere af lærernes arbejdstid på den direkte kontakte med børnene. Det er det, der skaber kvaliteten. Det er det der flytter noget”, siger Michael Ziegler og forklarer, hvordan et konsulentkorps har hjulpet flere kommuner til at få lærerne til at bruge en større del af arbejdstiden på undervisning.

    KL: Lærernes arbejdstid er låst fast i rigide regler

    Michael Ziegler har fuld forståelse for, at andre interessenter har holdninger til lærernes arbejdstid, men han understreger ligesom Anders Bondo, at det er KL og DLF, der sammen aftaler rammerne for lærernes arbejdstid.

    “Det ville være mærkeligt, hvis regeringen og politiske partier ikke interesserede sig for folkeskolen. Man det er os, der laver aftalerne”, siger han.

    Han kan ikke fortælle noget om KL’s ønsker til ændringer af lærernes arbejdstidsaftale, da der netop er tale om overenskomstkrav, og at politikerne i KL endnu ikke har taget stilling til hvilke krav, der skal stilles til overenskomstforhandlingerne, som går i gang sidst på året.

    Bondo efterlyser ros til lærerne
    Anders Bondo ønsker, at skolechefer, politikere og meningsdannere gik ud og roste lærerne for deres store indsats i en tid med stram økonomi.

    “I stedet bruger de kræfterne på at mistænkeliggøre lærernes indsats. Det billede, der står tilbage er, at lærerne laver nogle tåbelige ting, og de burde undervise mere. Jeg kan garantere for, at lærere, der underviser 25 timer om ugen har et fuldtidsjob”, siger Anders Bondo.

    Han tror, man åbner for et bureaukratisk monster, hvis man afskaffer puljerne og begynder at indføre forskellig forberedelsestid for lærerne.

    “Hvis den enkelte skoleleder skal bestemme, hvor meget forberedelsestid den enkelte undervisningstime skal udløse, så skal han ikke bare vurdere faget, men også antallet af elever og sammensætningen af elever. Nogle fag har flere retteopgaver end andre. Der er nogle klassetrin, der har mere forældre-samarnbejde end andre. Der vil være så mange faktorer. Hver gang en faktor ændrer sig, så må man justere planen. Man åbner et bureaukratisk monster. Vi er gået væk fra millimeterretfærdigheden for at få et system, der er langt mere fleksibelt end tidligere. Og det står vi selvfølgelig ved”.

  20. Af Charlotte Andersen

    -

    Andreas Andersen, du hopper let og elegant hen over min – indlysende – pointe om, at niveauet blandt fx gymnasieelever selvsagt er mærkbart lavere, når over halvdelen af en ungdomsårgang optages i gymnasiet.
    Jeg har ikke haft 25-års-jubilæum som student endnu, og fra min folkeskoleklasse var vi kun fem, der gik videre i gymnasiet – meget normalt på daværende tidspunkt.
    Hvis jeg forlanger, at 80 % af de unge om fem år skal være fotomodeller, vil det uværgerligt betyde, at der slækkes noget på skønhedsidealerne.
    I øvrigt forekommer det mig, at du skrev, eleverne ikke kan “læse, skrive og regne” – nu er det så pludselig det, du kalder “de hårde fag”, din bekymring gælder?
    Gå ind og læs Fælles Mål for matematik, fysik og kemi – så kan du se slutmålene for disse fag. Mine kolleger med 30 år og mere på bagen hævder, at de aldrig har undervist på så højt et niveau i disse fag som nu, men de må huske forkert?

  21. Af Anders Andersen

    -

    Charlotte Andersen, der står intet i dit tidligere indlæg om niveauet i gymnasiet, så jeg ved ikke, hvor jeg skal kigge efter den indlysende pointe, du taler om? Hvis det forekommer dig, at jeg skrev, at eleverne ikke kan læse, skrive og regne, vil jeg opfordre dig til at læse mit indlæg igen, så du ikke fejlciterer mig. Min påstand er, at det generelle niveau i de fleste fag udviser en nedadgående tendens. Jeg lader mig gerne overbevise om det modsatte, men du henviser til øjebliksbilleder og sammenligninger med andre OECD-lande på et bestemt tidspunk. Det kan man ikke bruge til at afgøre, om der er en trend.

  22. Af R.F. S

    -

    @Bent Ramme 15.august 21.05

    Du har helt ret i, at der er mange brancher, der sagtens kunne trænge til en mere åben og offentlig debat om kvaliteten af kompetencer og leverancer – uden tvivl.

    Men i den her debattråd er det så lærerstanden!

    I forhold til din konklusion på dit indlæg om at et succeskriterie på en faglig selvrefleksion så kunne være, at det er den faggruppe, der er hårdest ved sig selv, der siger sandheden er lige så triviel, som den er forkert.

    Der er vel ikke noget unaturligt i, at der både er gode og dårlige fortællinger fra en lærers arbejdsliv?Det væsentlige må vel være at debatten overhovedet finder sted!

    Og den samlede fortælling om den danske folkeskole trænger til lærernes vinkel – og vi forældre ønsker at høre den.

    Hvorfor er det så angstfremkaldende for lærerne at tage den debat?

    Mor til tre

  23. Af Bent Ramme

    -

    Hvad faglig selvreflektion angår og kriterierne for dem, tillod jeg mig at læse mellem linierne i dine indlæg.
    I blogtråden er der en del indlæg skrevet af lærere, så de er da ihverttilfælde ikke angstprovokerede.
    Du har klart ikke fået de indlæg der passer ned i din kasse, og her tillader jeg mig sandelig atter at læse mellem linierne i dine indlæg.

  24. Af Charlotte Andersen

    -

    Anders Andersen – jeg skrev: ” I bedsteforældrenes tid gik en stor andel ud efter 7. klasse, heraf mange funktionelle analfabeter. Titlen var blot ikke opfundet dengang. I dag forventes 95 % at tage en ungdomsuddannelse. Er det forbavsende, at nogle af disse unge ikke kan leve op til det faglige niveau? Selvfølgelig ikke.”
    Da 60 % af en ungdomsårgang forventes at påbegynde gymnasiale uddannelser og “kun” 37 % en erhvervsfaglig, gik jeg ud fra, det var indlysende, at bemærkningen i høj grad angik de gymnasiale uddannelser.
    Du skrev ikke, at eleverne ikke kan læse, skrive og regne, men at “folkeskolen tilsyneladende løbende bliver dårligere og dårligere til at lære børnene at læse, skrive og regne.” Uanset denne nuanceforskel undrer det mig, at din bekymring alligevel ikke gælder “skrive og læse”, men “regne” – altså “de hårde fag” – og at du først ændrer fokus, da jeg taler for “mine” fag.
    Hvis mine 16 år i faget – samt erfaringer omkring det faglige niveau i min egen skoletid – blot er “øjebliksbilleder”, og de sammenligninger med andre OECD-lande, som nu engang oftest er parameteret, ikke er anvendelige – hvad er det så for en viden, du baserer dine egne holdninger på? Oftest er det jo lige netop PISA-undersøgelser og lignende sammenligninger af OECD-lande, kritikken af folkeskolen baserer sig på, men du har efter alt at dømme en anden og mere pålidelig måde at vurdere det faglige niveau på. Vil du ikke afsløre hvilken? Det er meget vanskeligt at tage stilling til dine udsagn, når fundamentet for disse er ukendt.

  25. Af Charlotte Andersen

    -

    R.F.S.
    Lærere deltager i høj grad i den offentlige debat om emnet – det kræver ikke megen avislæsning at finde debatindlæg forfattet af lærere. Jeg har længere oppe redegjort for, hvad der fra tid til anden kan bremse ønsket om at skrive endnu et læserbrev om de utallige og jævnligt selvmodsigende påstande, myter og misforståelser om alt fra vores arbejdstidsaftale til vores engagement i faget – og jeg er jo langt fra den eneste lærer, der har skrevet i nærværende debat. At pådutte os angst for at debattere er slet og ret usagligt – men mange af os oplever, at det er spild af kræfter at gentage og dokumentere de samme fakta om og om igen. Ikke mindst, når vi – som denne tråd så fint afslører – også skal lastes for vores politiske holdninger, at vi er for mange kvinder, at vores fagforeningsleder taler vores sag, og at der før min fødsel blev udgivet en Blå Betænkning.
    Jeg har ikke oplevet et bombardement af debatindlæg fra bankbranchen i forbindelse med de betænkelige sager om fejlslagne prioriteringer inden for bankverdenen. Jeg tror ikke, det skyldes, at debatten er angstfremkaldende, men at man prioriterer at arbejde intensivt på at ændre forholdene. Mon ikke, de fleste lærere tilsvarende bruger energien på at tilrettelægge den bedst mulige undervisning i en tid med konstant skiftende krav og forventninger? Det er der, jeg lægger min primære indsats, og det er både eleverne og deres forældre vist ganske tilfredse med – også selvom jeg fik heltestatus for en tid, da jeg i JyllandsPosten modtog en uforbeholden beklagelse fra Bertel Haarder, da jeg påpegede en helt urimelig og fejlagtig udtalelse om lærerstanden fra hans pen.

  26. Af Peter Taitto

    -

    R.F.S.

    Hvorfor underskriver du dig med “mor til tre”?

  27. Af Peter Taitto

    -

    Annette van Buren

    Hvis du bladrer tilbage i Anne-Sophia Hermansens blogs, vil du erfare, at det ikke er første gang, at hun udstiller lærerstanden i hendes eget faktaresistente lys. Jeg tror desværre, at målet helliger midlet hos ASH og hendes selvpromovering på denne avis. At det lige netop går udover lærerstanden er bare ærgerligt og sandsynligvis tilfældigt.

  28. Af Jens Jensen

    -

    Peter Taitto

    Når en 2100 curling/speltmor ikke får sin vilje, begynder hun at hoppe op og ned på samme sted.

    AHS kunne ikke begå sig blandt mænd da hun skulle befrugtes, så hun valgte at blive bevidst enemor.

    Resultatet ser vi nu. En fornuftig far ville sætte hælen i, når mor nu udstiller hendes uskyldige barn – i sin stædige kamp for at få SIN vilje.

    Bloggen tiltrækker så de gamle folk fra fremskridspartien, som i mangel af forum, nu kan rakke ned på indvandrere og offentligt ansatte som de har gjort siden Glistrup og co. dukkede op.

    “Vi er jo netop gået væk fra rigid optælling”, fremhæver Anders Bondo

    Af: Maria Becher Trier

    Også læreruddannelsesrektor Stefan Hermann kritiserer nu lærernes arbejdstidsaftale for ikke at fremme kvaliteten i undervisningen. DLF-formand Anders Bondo vil have fakta på bordet – for KL og DLF indgik jo for fem år siden en fleksibel aftale med fokus på netop undervisning.

    Stefan Hermanns ord (se link til højre) falder godt i tråd med undervisningsminister Christine Antorinis udmelding i weekenden om, at lærerne skal være mere tilstede på skolen, og at alle lærere ikke behøver have samme forberedelsestid.
    Anders Bondo undrer sig over, at så mange har holdninger til lærernes arbejdstid uden at have et godt kendskab til den. Han mener, at debatten om lærernes arbejdstid er unuanceret.

    “Vi har indgået en aftale i 2008, som stort set på alle fronter indeholder de perspektiver, som Stefan Hermann efterlyser i sin kronik. Hvis Stefan nu havde gjort sig den ulejlighed og sætte sig ned og snakke med os om, hvad den her aftale går ud på, så tror jeg, vi ville have fået en helt anderledes nuanceret kronik”, siger Anders Bondo.

    Han understreger, at ledere, lærere og forvaltningschefer i en undersøgelse året efter aftalen var en realitet udtrykte stor tilfredshed med aftalen.

    Nye arbejdstidsaftaler har sat positiv udvikling i gang

    Derfor tror han, at nogle af de hurtige holdninger i medierne beror på uvidenhed om lærernes aftale. Lige før sommerferien satte lærerformanden gang i at få skrevet et lettilgængeligt dokument, der fortæller om fakta i lærernes arbejdstidsaftale. I mandags blev dokumentet diskuteret på et kredsformandsmøde.

    “Det kan godt ærgre mig, at det papir ikke er færdigt. For så kunne journalisterne have stillet mere kvalificerede spørgsmål, hvis de havde gidet tage sig tid til at læse det”, siger Anders Bondo – og fortæller, at han har inviteret Politikens lederskribent på besøg på kontoret i Lærerforeningen, så han kan forklare ham om grundprincipperne i lærernes aftale.

    “Vi er jo netop gået væk fra rigid optælling. Lærerne får en undervisningsopgave, og så er det kvaliteten af løsningen af den opgave, der er det vigtige. Det handler ikke om, hvorvidt man har brugt x timer på forældre-samarbejde eller y timer på forberedelse, sådan som Stefan Hermann fremstiller det i Politiken i dag”.

    KL: Timetælleri er stadig en realitet
    Hos KL bakker formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler mere op om Stefan Hermanns holdninger. Han mener, at selv om der er kommet en ny aftale, som er mere fleksibel, bliver der stadig talt timer på skolerne.
    “KL og kommunerne er optaget af, hvordan får vi brugt mere af lærernes arbejdstid på den direkte kontakte med børnene. Det er det, der skaber kvaliteten. Det er det der flytter noget”, siger Michael Ziegler og forklarer, hvordan et konsulentkorps har hjulpet flere kommuner til at få lærerne til at bruge en større del af arbejdstiden på undervisning.

    KL: Lærernes arbejdstid er låst fast i rigide regler

    Michael Ziegler har fuld forståelse for, at andre interessenter har holdninger til lærernes arbejdstid, men han understreger ligesom Anders Bondo, at det er KL og DLF, der sammen aftaler rammerne for lærernes arbejdstid.

    “Det ville være mærkeligt, hvis regeringen og politiske partier ikke interesserede sig for folkeskolen. Man det er os, der laver aftalerne”, siger han.

    Han kan ikke fortælle noget om KL’s ønsker til ændringer af lærernes arbejdstidsaftale, da der netop er tale om overenskomstkrav, og at politikerne i KL endnu ikke har taget stilling til hvilke krav, der skal stilles til overenskomstforhandlingerne, som går i gang sidst på året.

    Bondo efterlyser ros til lærerne
    Anders Bondo ønsker, at skolechefer, politikere og meningsdannere gik ud og roste lærerne for deres store indsats i en tid med stram økonomi.

    “I stedet bruger de kræfterne på at mistænkeliggøre lærernes indsats. Det billede, der står tilbage er, at lærerne laver nogle tåbelige ting, og de burde undervise mere. Jeg kan garantere for, at lærere, der underviser 25 timer om ugen har et fuldtidsjob”, siger Anders Bondo.

    Han tror, man åbner for et bureaukratisk monster, hvis man afskaffer puljerne og begynder at indføre forskellig forberedelsestid for lærerne.

    “Hvis den enkelte skoleleder skal bestemme, hvor meget forberedelsestid den enkelte undervisningstime skal udløse, så skal han ikke bare vurdere faget, men også antallet af elever og sammensætningen af elever. Nogle fag har flere retteopgaver end andre. Der er nogle klassetrin, der har mere forældre-samarnbejde end andre. Der vil være så mange faktorer. Hver gang en faktor ændrer sig, så må man justere planen. Man åbner et bureaukratisk monster. Vi er gået væk fra millimeterretfærdigheden for at få et system, der er langt mere fleksibelt end tidligere. Og det står vi selvfølgelig ved”.

  29. Af Jens Jensen

    -

    AF Pernille Mainz og Tatiana Tilly

    Mens regeringen taler om mere undervisning til eleverne i landets folkeskoler, handler politikerne i København.

    Fra næste skoleår skal eleverne i hovedstaden have flere timer, så de i gennemsnit får 28,4 lektioner ugentligt. Det er tre lektioner mere, end de som minimum skal have ifølge loven. Og 0,6 lektion mere om ugen, end alle elever på landsplan fik i skoleåret 2011-2012.

    »Der er brug for en massiv indsats. Tid i skolen er en meget væsentlig faktor, fordi flere timer både gavner de svage og stærke elever. Det er afgørende, at folkeskolen har et bredt tilbud til alle«, siger overborgmester i København Frank Jensen (S).

    LÆS OGSÅLærerrektor langer ud efter lærere

    Beslutningen om at øge timetallet går imod udviklingen på landsplan. Timetallet opgøres for treårige perioder, og i perioden 2009-2012 er tallet faldet med 104 klokketimer sammenlignet med perioden 2006-2009. Det viser tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

    I København er det især faget dansk, eleverne får flere timer i.

    »Målet med en ekstra time dansk er, at de københavnske skolebørn bliver bedre til at læse. I 9. klasse vil vi styrke erhvervsorienteringen i samfundsfag«, forklarer Frank Jensen.

    Danmark halter efter nabolande
    Oprustningen får ros af forskere, der opfordrer til, at flere kommuner følger trop. Lektor Frans Ørsted Andersen fra Aarhus Universitet, DPU, siger:

    »Det vil være en fordel for andre kommuner at indføre flere timer. Mange kommuner ligger under det vejledende timetal. Når man overhovedet har et vejledende timetal, er det jo, fordi fagfolk har undersøgt, hvad der er behov for«.

    Det vejledende timetal er det antal timer, som ministeriet anbefaler, og som elevernes afgangsprøver er indrettet efter. Der findes ingen samlet opgørelse over, hvilke kommuner der ligger over og under det vejledende timetal.

    »I forhold til vores nabolande ligger vi også i bunden med hensyn til mængden af timer. Så det er alt andet lige rigtig godt, at man øger timetallet. Men det kræver, at kvaliteten af undervisningen er i orden, for eleverne skal jo ikke have mere af noget, der ikke fungerer godt«, påpeger Frans Ørsted Andersen.

    KRONIKDette er en New Deal for dansk uddannelse

    Professor Per Fibæk Laursen fra Aarhus Universitet, DPU, er enig:

    »Der har været en årrække, hvor det gennemsnitlige timetal har været faldende, og det har givetvis virket i retning af, at eleverne har lært mindre«.

    En lektion mere om ugen
    Samtidig kalder professoren valget af de fag, som Københavns Kommune opprioriterer, »velbegrundet«.

    »Det især er de fag, der er afgørende for, hvordan det går eleverne i fremtiden, i forhold til om de eksempelvis får en ungdomsuddannelse«, siger Fibæk Laursen.

    Planen om at øge timetallet i København næste år ligger i forlængelse af de seneste to år, hvor kommunen også har lagt ekstra lektioner på elevernes skemaer.

    Der er på forhånd politisk flertal på rådhuset for forslaget, der koster 9,7 millioner kroner. Vedtages det, vil de københavnske elever modtage i alt 360 lektioner mere end i 2010 – det svarer til, at alle elever i gennemsnit modtager en lektion mere hver uge gennem hele deres skoletid.

  30. Af Jørgen F.

    -

    Jens Jensen,

    Det du jubler over – er det vi andre får kvalme over.

    Ikke at man glæder sig over at poderne nu skal undervises mere…

    Men Københavns kommunes beslutning om flere undervisningstimer til eleverne – uden økonomiske omkostninger – lægger sig op af sidste uges pludselige udmelding om at lukkedagene i daginstitutionerne ikke påvirkede institutionernes økonomi. Hvorfor de nu afskaffes.

    Da vi forældre udmærket kan huske den politiske kamp for flere midler til folkeskolerne og børneinstitutionerne, som lærerforeningen og BUPL konsekvent kørte under den forrige regering, så er det beskæmmende nu at blive orienteret om at økonomien ikke længere er et problem for flere undervisningstimer og færre lukkedage.

    Fagforeningerne for pædagogerne og lærerne tog altså de danske elever og deres forældre som gidsler i deres egen selvbestaltede politiske kamp igennem et 10 år. Og metoderne anvendt kan ikke sammenlignes med andet end mafiaens.

    Vi får kvalme af jer og jeres fagforeningsledere.

  31. Af Anders Andersen

    -

    Charlotte Andersen, jeg flyttede mit fokus, fordi jeg faktisk synes, du havde et godt argument hvad angik skrivning og læsning. Hvad angår de “hårde” fag, er jeg ikke personligt i tvivl om, at niveauet er faldende. Jeg ved, hvad der blev gennemgået i min folkeskole- og gymnasietid, og jeg kan selv se, hvad de unge mennesker idag har svært ved. At dine kollegaer med 30 år på bagen skulle mene, at niveauet i matematik, fysik og kemi aldrig har været højere har jeg meget svært ved at tage for gode varer. Mener du/de alvorligt talt, at pensum idag i de nævnte fag er blevet løftet i løbet af de sidste årtier? Helt ærligt?? Bemærk, at jeg skriver pensum, ikke de faktisk opnåede karakterer. Nå, vi bliver nok ikke enige, men tak for din saglige og sobre tone.

  32. Af R.F. S

    -

    @Bent Ramme 15.august 22:22
    Det er dejligt, at der er lærere, der blander sig i denne tråd, ligesom det også er velkomment at læse indlæg i de trykte medier m.m.

    Jeg skal ikke have nogen indlæg til at passe ned i nogle kasser, sådan som du antager min deltagelse i denne debat går ud på.

    Jeg deltager, fordi jeg godt kunne tænke mig, at lærerstandens samlede stemme i de samlede medier var lidt HØJERE. Jeg vil høre MERE. Jeg vil høre flere NUANCER. Det er grunden til, at jeg deltager i denne debat – og det er den ENESTE grund.

    Jeg kunne sagtens bruge tid på, at beskrive hvordan jeg oplevede det, da jeg i tre år arbejdede som lærer på en af folkeskolerne i KBH. Jeg kunne bruge krudt på at krydre den oplevelse med tal/statistikker/holdninger til politikerbestemte vilkår/forældre der ikke sørger for at deres børn er undervisningsparate/uddaterede undervisningsmaterialer/kolleger der brændte så meget, at de brændte ud/kolleger der brændte så lidt, at de faldt i søvn osv ud af den tangent.

    Men jeg gør det ikke, for det er ikke relevant i forhold til det jeg vil i den her tråd. Jeg synes, at det er interessant at høre hvad lærerstanden mener. Udover min mand og jeg er det lærerne der varetager at forme mit barn – både fagligt og socialt (qua de mange timer de tilbringer sammen).

    Så derfor Peter Taitto 16.august 2012 02:30 underskriver jeg mig med “Mor til tre”. Jeg synes, at jeg har tre store aktier i at insistere på at høre lærernes holdninger til sig selv og hinandens leverancer/resultater.

    Mor til tre

  33. Af Gert Larsen

    -

    En udfordring – i forhold til folkeskolelærere, er, at folkeskolelærere bare er uddannet, som de nu er.

    Det er almindelig kendt, blandt selvstændige håndværkere, at folkeskolelærere er nogle af de værste at arbejde for; Folkeskolelærere tror sig klogere og bedre uddannet, end de rent faktisk er.
    Besværlige, i et omfang så ordsproget “mod dumhed kæmper selv Guderne forgæves” får relevans.

    Selvfølgelig er der også mange intelligente, kloge og dygtige folkeskolelærere (dog ikke tilstrækkeligt til at de kan højne gennemsnittet)

    Et bud herfra er, at en væsentlig årsag til valg af privatskole, er, at lærerne på privatskoler, er de af lærere der er dygtigst.
    – Politiker, og andet godtfolk, kunne med fordel – i stedet for at hyle forgæves om at bevare ordentlige menneskers børn i folkeskolen – se på forholdene for de intelligente, kloge og dygtige af lærerne. Søge muligheden af, at de dygtige lærere fortsat ønsker at bruge deres tid på arbejde for folkeskolen.
    – og så, efterhånden, få sendt de af folkeskolelærere, der “ikke kom ind på drømmestudiet” (som ung følte hun sig som et uopdaget talent. Og som gammel følte hun sig som et misforstået geni) ud i anden beskæftigelse.

  34. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er ikke sikkert, at nutidens matematik- og dansklærere er dårligere, end tressernes matematik- og dansklærere var, fordi nutidens folkeskoleelever klarer sig dårligt ved afgangsprøverne.

    For nutidens folkeskolelever har 520 færre dansktimer og 363 færre matematiktimer, end eleverne havde i 1960!

    Uddrag fra “Notat om udviklingen i undervisningstimetal i folkeskolen – 1960 – 2010” Af Tobias Zimling Kristiansen:

    “Resumé

    Dette notat belyser udviklingen i antallet af undervisningstimer i folkeskolen fra 1960’erne til i dag. Kort summeret er der sket et fald på omkring 1.300 undervisningstimer over et skoleforløb – svarende til næsten halvandet skoleår.”

    “Ved at sammenskrive disse tal kommer det frem, at der er sket en nedskæring i antallet af underviste
    klokketimer i løbet af en skoletid på næsten 1600.

    Følgende er en oplistning af, hvordan udviklingen har været for fagene i ændringer i klokketimer i et
    skoleforløb (1. – 9. kl. – før: 1. kl. – 2. real):

    Dansk -520,00”

    “Matematik -363,33”

    Det er bevidst, at jeg kun viser tallene for dansk og matematik, da de to fag er de vigtigste fag, fordi de er forudsætningen for, at få noget ud af undervisningen i de andre fag og fordi det er de to fag, hvis timetal er beskåret kraftigst.

    Til gengæld har eleverne fået 240 timer kaldet klassens tid…

  35. Af Mark Jensen

    -

    Ganske enkelt. Ja, jeg tror langt de fleste er enige led ham. Men det der gør lig rasende i alt det her er at man blander sig. Hvem blander sig i hvordan en læge arbejder? Eller en journalist skriver osv. Du er ikke uddannet lære, og kan derfor ikke udtale dig om disse tekniske og faglige ting. Du kan have en læg holdning som mange andre danskere, men dertil og ikke længere

  36. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    En nutidig folkeskoleelev går ud af folkeskolen midt i syvende klasse, i forhold til en folkeskoleelev fra 1960 – hvis man sammenligner timetallet!

    I 1960 var det kun fem procent af folkeskoleeleverne, der gik videre i gymnasiet, selvom alle folkeskoleeleverne fra 1960 havde haft 520 flere dansktimer og 363,33 flere matematiktimer, end nutidens folkeskoleelever har haft.

    Den negative udvikling er alle politiske partier – samt folkeskolelærerne selv OG forældrene – medskyldige i.

    Nu siger politikerne – fra begge fløje -, at de vil have flertallet af folkeskoleeleverne, til at gå i gymnasiet.

    De må jo tro, at ord på magisk vis skaber virkelighed, hvilket som bekendt er storbyidioternes motto…

    Så stop med at sende sorteper videre (til friskolerne…), giv folkeskoleeleverne langt flere timer og – ikke mindst: Betal, hvad det koster!

    Når der var råd til at give folkeskoleeverne en ordentlig undervisning i 1960, hvor skatten var langt lavere, end den er nu, så er der også råd til at give vores egne børn en ordentlig undervisning nu!

  37. Af B Torn

    -

    @ Jens Jensen
    “Når en 2100 curling/speltmor ikke får sin vilje, begynder hun at hoppe op og ned på samme sted.

    AHS kunne ikke begå sig blandt mænd da hun skulle befrugtes, så hun valgte at blive bevidst enemor.

    Resultatet ser vi nu. En fornuftig far ville sætte hælen i, når mor nu udstiller hendes uskyldige barn – i sin stædige kamp for at få SIN vilje.

    Bloggen tiltrækker så de gamle folk fra fremskridspartien, som i mangel af forum, nu kan rakke ned på indvandrere og offentligt ansatte som de har gjort siden Glistrup og co. dukkede op.”

    Primitivt Jens Jensen – fortsæt du bare med at stikke hovedet i busken.
    Andre må så forsøge at afhjælpe folkeskolens dårlige vilkår – sammenlignet med privatskolernes.

    Og det er denne virkelighed, der er gået på for ASH. da hendes egen søn skulle dele vilkår med sine naboer.

  38. Af Jens Jensen

    -

    Afgangsprøve: Juhu – vi skal i arbejdstøjet igen!

    Blog

    Overskriften kunne henvise til, at vi netop er begyndt et nyt skoleår – og det er da også dejligt. Men det jeg hentyder til er, at vi igen skal i gang med at udforme oplæg til mundtlig afgangsprøve i matematik i 9. kl. Den mundtlige prøve i matematik efter 9. er nemlig kommet igen – og som gruppeprøve!

    Danmarks Matematiklærerforening har kæmpet for at få genindført den mundtlige gruppeprøve i matematik i mange år. Først da gruppeprøven blev afskaffet i 2005 og eleverne skulle til mundtlig matematikprøve alene, selv om der var andre i lokalet. Og igen ved den sidste revision af prøverne, hvor der blev indført prøver i stort set alle fag – nogle af dem i udtræk, men mundtlig matematik gled helt ud.

    Vi har sagt det til skiftende ministre uden held: Giv os en mundtlig gruppeprøve, så eleverne får mulighed for at vise det, der virkelig betyder noget i matematik – at argumentere og ræsonnere sig frem til de bedste matematiske løsninger på virkelige problemer. Det er sket nu – og vi har stadig ikke fået armene ned!

    Ja det er kun til udtræk, men ca. en tredjedel af alle afgangselever, der skal til FSA i juni 13 vil få mulighed for at vise, hvad de kan indenfor nogle af de matematiske kompetencer, som kan være vanskelige at vise uden at sige noget. Til prøven skal eleverne arbejde med et ”oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen” – som der står. Det stiller store krav til oplæggene.

    Derfor trækker Danmarks Matematiklærerforening i arbejdstøjet
    Over 20 matematiklærere fra hele landet samles i weekenden for at starte arbejdet med at fremstille gode prøveoplæg til alle landets matematiklærere. Vi har travlt, for de skal være klar i god tid inden prøveterminen. Selve prøvevejledningen kender vi ikke ordlyden af endnu, men vi ved, at ministeriet arbejder på højtryk for at få den klar.

    I løbet af efteråret vil der rundt om i hele landet blive tilbudt kurser i den nye prøveform i matematik. Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der i samarbejde med centre for undervisningsmidler, står for disse kurser, men de fleste af Danmarks Matematiklærerforenings lokale kredse vil også kunne tilbyde kurser eller workshops for lærere, der ønsker at være klar til den mundtlige prøve i matematik.

    Tag kollegaerne med på kursus
    Det er ikke kun lærere, der underviser 9. kl. der kan få glæde af et kursus. Det er en rigtig god anledning til at tage mundtligheden op i fagteamet. Hvorfor ikke tage samlet på kursus og bliv inspireret til at styrke den gode matematikundervisning på skolen?

    Link til prøvebekendtgørelsen:
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142723

  39. Af Jens Jensen

    -

    Afgangsprøve: Juhu – vi skal i arbejdstøjet igen!

    Blog

    Overskriften kunne henvise til, at vi netop er begyndt et nyt skoleår – og det er da også dejligt. Men det jeg hentyder til er, at vi igen skal i gang med at udforme oplæg til mundtlig afgangsprøve i matematik i 9. kl. Den mundtlige prøve i matematik efter 9. er nemlig kommet igen – og som gruppeprøve!

    Danmarks Matematiklærerforening har kæmpet for at få genindført den mundtlige gruppeprøve i matematik i mange år. Først da gruppeprøven blev afskaffet i 2005 og eleverne skulle til mundtlig matematikprøve alene, selv om der var andre i lokalet. Og igen ved den sidste revision af prøverne, hvor der blev indført prøver i stort set alle fag – nogle af dem i udtræk, men mundtlig matematik gled helt ud.

    Vi har sagt det til skiftende ministre uden held: Giv os en mundtlig gruppeprøve, så eleverne får mulighed for at vise det, der virkelig betyder noget i matematik – at argumentere og ræsonnere sig frem til de bedste matematiske løsninger på virkelige problemer. Det er sket nu – og vi har stadig ikke fået armene ned!

    Ja det er kun til udtræk, men ca. en tredjedel af alle afgangselever, der skal til FSA i juni 13 vil få mulighed for at vise, hvad de kan indenfor nogle af de matematiske kompetencer, som kan være vanskelige at vise uden at sige noget. Til prøven skal eleverne arbejde med et ”oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen” – som der står. Det stiller store krav til oplæggene.

    Derfor trækker Danmarks Matematiklærerforening i arbejdstøjet
    Over 20 matematiklærere fra hele landet samles i weekenden for at starte arbejdet med at fremstille gode prøveoplæg til alle landets matematiklærere. Vi har travlt, for de skal være klar i god tid inden prøveterminen. Selve prøvevejledningen kender vi ikke ordlyden af endnu, men vi ved, at ministeriet arbejder på højtryk for at få den klar.

    I løbet af efteråret vil der rundt om i hele landet blive tilbudt kurser i den nye prøveform i matematik. Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der i samarbejde med centre for undervisningsmidler, står for disse kurser, men de fleste af Danmarks Matematiklærerforenings lokale kredse vil også kunne tilbyde kurser eller workshops for lærere, der ønsker at være klar til den mundtlige prøve i matematik.

    Tag kollegaerne med på kursus
    Det er ikke kun lærere, der underviser 9. kl. der kan få glæde af et kursus. Det er en rigtig god anledning til at tage mundtligheden op i fagteamet. Hvorfor ikke tage samlet på kursus og bliv inspireret til at styrke den gode matematikundervisning på skolen?

  40. Af Inge H.

    -

    Hvis man er utilfreds med folkeskolen, kan man da bare vælge privatskole.

    Om det er lærerne, politikerne eller forældre/børn; Er man ikke tilfreds, skifter man bare.

    F.eks. er der 60% to-sprogede på Blågård Skole.
    Hende der leder skolen har besluttet, at også de 40% der ikke fejrer Ramadan (man undlader at spise og drikke, for at samle mad og drikke til foræring til de der ikke har – Lidt som at spare en tyver, for at bruge den til at støtte de hjemløse, ved at købe deres blad) skal holde fri, fra skole.
    Er forældre, til de 40% af elever utilfredse – måske fordi de mener, at deres børn yderligere kommer bagefter (eks. vis i forhold til børn i privatskoler) – kan de bare vælge privatskole.

    Det er absolut intet at blive uvenner over her
    (selvfølgelig skal staten holde fingrene fra borgerens penge – det er rigeligt frækt og forbryderisk, at staten beholder 27% af de penge, de borgere der ikke benytter folkeskolen, er blevet frastjålet)

    Udover at vejret er rigtig flot for tiden, er Danmark stærkt på vej til at blive et LORTELAND (og her tænker jeg ikke på den hord af hunde, der dagligt udleder lort – ofte efterladt i sorte plastposer – på gader og stræder)

  41. Af Jens Jensen

    -

    ADHD-eksplosion: Børn mangler faste rammer

    Cirka 18.000 børn tager dagligt medicin mod ADHD, men for nogle ligger problemet i dårlig opdragelse, mener eksperter.

    Vil du vide mere?
    ”Epidemien – min jagt på sandheden om ADHD” af Marianne With Bindslev er udkommet som single – en fortælling, der kan læses på en times tid over en kop kaffe.

    Den kan købes via forlaget Zetland, Zetland.dk for 24 kroner.

    Om forfatteren
    Journalist, cand.comm. og BSC i socialvidenskab, Marianne With Bindslev, f. 1978, arbejder i krydsfeltet mellem børn, pædagogik og sociale forhold. Hendes artikler er trykt i nationale og internationale medier.

    På ti år er antallet af børn, der hver dag tager medicin mod ADHD tidoblet, men medicin er langt fra det eneste svar på den omsiggribende lidelse.

    Det konkluderer journalist Marianne With Bindslev, som har jagtet sandheden om ADHD hos eksperter inden for pædagogikken, psykologien og psykiatrien samt hos familier med børn, som har ADHD i en stor artikel i ALT for damerne.

    En af dem, der er bekymret over antallet af børn, der får medicin mod ADHD, er professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Carsten René Jørgensen, forfatter til bogen ”Danmark på briksen”. ADHD har spredt sig så hurtigt, at det giver mening at tale om en epidemi, mener han.

    Men der kan være mange årsager til den adfærd hos barnet, som tilskrives ADHD fra manglende faglige udfordringer i skolen til dårlig opdragelse, mener Carsten René Jørgensen.

    Læs også på ALTfordamerne.dk: Børneekspert får ”smæk” af datter

    Om ADHD

    Vidste du, at ADHD
    er en forkortelse for diagnosen ”Attention Deficit/Hyperactivity Disorder”, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet?
    ofte viser sig ved uro og koncentrationsbesvær, en formålsløs pillen ved alt, samt vanskeligheder ved leg, der kræver regler?
    for 50 pct. giver problemer helt ind i voksenlivet?
    tidligere blev kaldt DAMP?
    rammer drenge tre gange hyppigere end piger?
    som regel opdages omkring skolealderen?

    Også børnepsykolog Margrethe Brun Hansen påpeger over for Marianne With Bindslev, at mange børn trænger til fastere rammer, end de får af deres forældre i dag.

    – I dag slår vi ikke vores børn, men vi straffer dem på en anden måde ved ikke at turde tage lederskabet på os, siger hun.

    Ni ud af 10 børn, der henvises til børnepsykologen, har fx ikke ADHD, sådan som forældrene og pædagogerne ofte tror.

    I mange tilfælde er medicin dog afgørende for behandlingen af ADHD hos børn i skolealderen, vurderer professor ved Aarhus Universitetshospital, psykiater Per Hove Thomsen, som er formand for det udvalg, der har udviklet retningslinjerne for, hvordan man diagnosticerer og behandler børn med ADHD i Danmark.

    Men listen over bivirkninger er lang. De hyppigste er nedsat appetit, søvnproblemer, hovedpine, mavesmerter og svimmelhed. Men man kan også blive ængstelig og irritabel og trist. De langvarige effekter af mediciden kendes endnu ikke.

    Læs et længere uddrag af Marianne With Bindslevs jagt på sandheden om ADHD på ALTfordamerne.dk.

    Du kan læse hele artiklen i denne uges ALT for damerne nr. 33.

  42. Af Per K.

    -

    er ADHD børn der er overgivet til en enlig mor – der er så usikker og frustreret i sig selv (“Jeg har brug for”) at hun ikke ser andet end, sig selv – mig, mig, mig.

    Frustrerede kvinder i vuggestue og børnehave. Dårligt uddannede (de kom ikke ind på “Drømmestudiet” – Fordi de ikke er dygtige nok!) kvinder i folkeskolen.

    Kvinder i folketinget, og i kommunal-politik, der ikke kan hitte på andet end at lave regler og lovgivning, der skal regulere adfærd hos andre mennesker, så kvinderne føler sig “mødt” – i det de aktuelt “føler” er rigtigt – for dem selv! – mig mig mig.

    Eller! Er ADHD en virus – bragt til Danmark, med en UFO?

  43. Af Nederlagsfortællingen står på din regning anette

    -

    Som lærer kan jeg så lige oplyse, at vi i årevis har diskuteret indhold. Aldrig løn og timer for det var søreme ufint. Men hvorfor egentlig ikke? Det gør man alle andre steder i samfundet. Hvorfor skal netop lærerne føle et kald? Mon Sosu’en tøjekspedienten og bogholderen gør det? Hvorfor skal der lige forlanges lidt mere af læreren? Som lærer går man på arbejde hver dag, forberedt, begejstret og glad for sit vigtige arbejde. Nok sådan en grundfølelse som mange har. Det er først når ASH’s evige giftpile læses, at man bliver lidt træt. Iøvrigt, tillykke med privatskolen, dejligt at dit barn er havnet i en klasse støvsuget for børn der skal inkluderes, rummes, forståes og accepteres. Alle tiders løsning AS. Har bare et spm: Skal privatskolerne være et “Helle” for de priviligeredes børn – så kan rosset og udskudene sejle i deres egen sø, mens lærerne fortvivlet råber op om, at inklusionstanken er som at få en firkant til at passe ind i en cirkel.

  44. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Når jeg læser ASH’s og andres vrængende kommentarer mod lærerne, kan jeg godt forstå hvorfor så mange lærere overvejer en anden karriere eller at gå tidlig på pension.

    Bliv endelig ved. Med held får I med tiden skræmt de sidste dygtige og engagerede lærere væk fra folkeskolen.

Kommentarer er lukket.