Bliver alt nu godt, Anne Vang?

Af Anne Sophia Hermansen 139

Børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vang har nu svaret på kritikken af folkeskolen. En kritik, der gik på en manglende håndtering af folkeskolens udfordringer; at sygefraværet er højere blandt lærere end elever, at fagligheden mange steder er lav, og at skoleledelsen flere steder synes at mangle de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer. Da hendes brev ikke en online, har jeg kopieret det ind – med mine kommentarer.

Kære Anne Sophia Hermansen

Dit brev har gjort stort indtryk på mig. Det gør altid indtryk, når en forælder vælger at melde sit barn ud af en skole. Derfor har jeg bedt vores områdeledelse for din søns skole om at tage en snak med skoleledelsen og redegøre for forholdene. Et brev som dit skal tages alvorligt. Der, hvor der kan rettes op, skal det gøres.” Det gør også indtryk på mig, at du har svaret, Anne Vang, og jeg ser meget frem til at se, hvad du vil gøre ved de ting, du siger, du tager så alvorligt.

“Alligevel vil jeg sortere lidt i dine påstande. For jeg vil under ingen omstændigheder være med til hverken at mistænkeliggøre en konkret folkeskole eller den danske folkeskole som sådan. Den er i forvejen langt bedre end sit rygte.” Er den? Vi er vel enige om, at folkeskolen i Danmark ikke formår at give 20 % af elverne faglige færdigheder nok til at få en ungdomsuddannelse – og i København er det endda mere: 25 %. Ifølge Pisatallene ligger København og Danmark  desuden langt under, hvor vi burde være, faktisk er vi klart det dårligste land i Norden – og særligt når vi også ser på udgifterne, er det absurd: vi har verdens dyreste grundskole. Så hvad i alverden er det, du taler om? http://www.bt.dk/politik/pisa-tid-til-selvransagelse

“Du skriver, at den skole, din søn gik på, inden du meldte ham ud og valgte privatskole, har en lav faglighed.” Well, jeg skrev, at min søns klasse havde lav faglighed. Da de andre børn (husk, at de sad 12 tilbage i midten af 1. klasse) kom ind i nye klasser på andre skoler, opdagede deres forældre, at de havde været håbløst bagud.

“Det har den nu ikke – den performer på niveau med de øvrige skoler på Østerbro.” Interessant argument. Medmindre hans skole altså siger noget om, hvor skidt det ser ud på de øvrige folkeskoler.

“Du skriver også, at lærernes fravær er højt – det er det ikke.” Ok, han havde ca. vikartimer hver eneste uge, og når man ser på folkeskolen i København, har lærerne flere fraværsdage end i resten af landet. Det er du tilfreds med?

“Faktisk har skolens personale et lavt fravær, når man ser på gennemsnittet -men det er klart, at der kan være enkelte klasser, som er hårdere ramt end andre klasser.” Skolen er altså hverken værre eller bedre end de øvrige i København, ergo må det stå sløjt til. Her udtaler du dig i øvrigt selv om problemet med højt fravær – et fravær, der er højere blandt lærerne end blandt eleverne:

http://dinby.dk/vanloese/laereres-sygefravaer-stiger-markant

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/18/083858.htm

“Du skriver, at det står sløjt til i den københavnske folkeskole. Du har haft en dårlig oplevelse, og det er ikke i orden. Men det betyder ikke, at det generelt står sløjt til i den københavnske folkeskole.”  Det gør det da? Hver fjerde dreng forlader skolen uden de nødvendige kvalifikationer til at tage en ungdomsuddannelse. http://www.folkeskolen.dk/68866/30-procent-af-de-koebenhavnske-drenge-laeser-for-daarligt – sig mig engang: Hvorfor fravælger flere folkeskolen i København end i provinsen, når det går så ufatteligt godt?

“Elever og forældre er glade for folkeskolen, og de vælger den til i stort tal. I næste uge vælter der faktisk et rekordstort antal børnehaveklasseelever ind i den københavnske folkeskole.” Det er sgu da klart – børnetallet er jo steget eksplosivt! Men er det ikke rigtigt, at flere forældre vælger privatskoler i København end i andre dele af landet? Faktisk fravælger en stadig større andel folkeskolen – i København drejer det sig om hver fjerde forælder, og tænketanken Cevea har anslået, at 40 % af de københavnske børn vil gå i privatskole i 2020, hvis tendensen fortsætter: http://www.folkeskolen.dk/63340/flere-vaelger-privatskole-frem-for-folkeskole

“Det er heller ikke korrekt, at vi ikke gør noget for at adressere folkeskolens udfordringer. Folkeskolen har ganske rigtigt mange udfordringer, men der er ingen nemme og hurtige løsninger på dem. Det, der kan fikses med et pennestrøg i et blogindlæg, tager tid, når det skal implementeres i virkeligheden. Ændringer i folkeskolen kræver lange, seje træk, og dem har vi iværksat i stor stil de seneste år.” Det er jo også det, jeg skriver, men det seje træk er også nødt til rent faktisk at indebære forandringer. Ikke bare småjusteringer og kurser. Kender du virksomheder, der ikke har ændret sig i 50 år? Folkeskolen har ikke ændret sig nævneværdigt siden enhedsskolens indførelse, og det var i 1960’erne.

“Vi har sørget for, at lærerne bruger mere af deres tid på at undervise.” Ok, så giver du mig altså ret i, at der undervises for lidt?  Og er det ikke 16 timer, de fleste folkeskolelærere i dag bruger på undervisning? Umiddelbart kan det jo lyde som om der STADIG undervises for lidt. I gennemsnit undervises der to timer mere på privatskoler end på folkeskoler. Om ugen.

“Vi har givet flere timer i kernefag som dansk, idræt og matematik. Vi har investeret i skolerenoveringer og mere IT.” Fint. “Og i disse dage før skolestart sidder alle de københavnske folkeskolelærere på det nystartede BUF Sommeruniversitet, hvor de får 3 dages intensivt kursusforløb i bl.a. undervisningsdifferentiering og klasseledelse.” 3 dages kursus? Tager du pis på mig, Anne Vang?

“På den måde skal lærerne heller ikke på kursus i den tid, de kunne have brugt på at undervise deres elever. Også lederne er på kursus – de skal blive bedre til at motivere og skabe gejst, og de skal ud i klasselokalerne, observere lærernes undervisning, stille de svære spørgsmål og tage de svære samtaler.” Er det ikke noget nyt, at kurser skaber gejst? Det, troede jeg, var indflydelse på eget arbejde, store mål og muligheden for at udmærke sig – har du måske nogensinde hørt om et fodboldhold, der gik fra nedrykker til mester efter at have været på kursus?

“Vi skal alle turde tage den svære samtale. Også den om folkeskolen. For vi er ambitiøse på folkeskolens vegne i København. Jeg kan kun opfordre alle forældre til at deltage i arbejdet med at gøre den bedre. For eksempel ved at melde sig ind i skolebestyrelsen og tage arbejdshandskerne på.” Javel, Anne Vang, det handler altså om, at forældrene skal levere de ting, som skolerne mangler. Svarer det ikke lidt til at bede kunderne om selv at lave maden på restauranterne? Ret syret. Folkeskolen er fuld af lærerer og ledere, der får løn, og alligevel mener du, at vi allesammen skal sidde i skolebestyrelserne. Sikke en gang sludder.

“For folkeskolens udfordringer bliver absolut kun større, når de mest ressourcestærke forældre vælger den fra.” Ja, og det fortsætter de formentlig med at gøre, så længe København har en børne- og undgdomsborgmester, der forlanger borgernes opbakning til at redde den fælles skole, men ikke har modet eller viljen til for alvor at få noget gjort ved problemerne.

Nå, nu har jeg læst og kommenteret dit brev, Anne Vang, og jeg bliver nødt til at spørge dig: Hvad var det for en del af min kritik, du endte med at tage seriøst? Husk: Et brev som dit skal tages alvorligt… Du har forsøgt at levere et langt modargument, men det er endt som et selvmål: Din søns skole er hverken værre eller bedre end gennemsnittet, skriver du.

Så jeg spørger: Kan vi virkelig være tilfredse med en folkeskole, hvor hver femte elev går ud uden at kunne skrive, læse og regne? I København drejer det sig endda om hver fjerde. Hvor lærerne underviser to timer mindre om ugen end i privatskoler, og hvor den sociale arv kun underbygges, fordi de ressourcestærke forsvinder til reservater andre steder i byen. Er det dét, du kalder for ambitiøst, for en succes?

Men tak for dit svar, Anne Vang, og særligt tak for dit svar på folkeskolens udfordringer: Et 3-dages gejstkursus.

Så skal alt nok blive godt.

 


139 kommentarer RSS

  1. Af Nanna G

    -

    ASH
    Jeg så dig i Deadline og synes det var en fornøjelse at følge jeres debat!
    Det er godt at du rejser debat om hvordan vi får en bedre folkeskole, for det har vi brug for.

    Mvh
    Nanna
    Feminin Fremtid

  2. Af Julius Nielsen

    -

    Fællesskabet…

    Hvis vi kigger på måling af iq ligger gennemsnit på 100. Det fordeler sig jævnt således, at halvdelen ligger under de 100 og den øvrige halvdel over de 100.
    Halvdelen af befolkningen er klogere end den øvrige halvdel.

    “Socialister” er langt oftest de, der mener, at alle skal bidrage til “Fællesskabet” på den måde, at de der evner – og ikke endnu er rejst væk – skal forsørge og beskytte, dels de der ikke kan selv (fint nok), og de der ikke vil (ikke rigtig gider – andet end at snakke og bævle)

    Og når Vi så fortæller Jer – Anne Vang – at I langt fra gør det, blot tilnærmelsesvis tilfredsstillende, så levner det umiddelbart to muligheder; enten retter I ind (i Fællesskabets interesse) eller også trækker Vi engagementet.
    Hvor svært har I bildt jer selv ind at det skal være!?

    – Det er ikke blot i spørgsmål om elendige offentlige skoler. I ser også at driftige ansvarlige borgere, tillige med private virksomheder, forlader landet – og de kommer ikke tilbage.

    At forsøge at gøre det til et spørgsmål om penge – også om det, at de af børnene der klarer sig godt, skulle være børn af forældre, der har mange penge – Er direkte dumt. Et forsøg på at fralægge sig ansvar.
    Der er enkelte kommuner hvor den offentlige skole giver gode resultater – bla. i Dragør. Det er kommuner og skoler, hvor dårlige politikere og folkeskolelærere IKKE slipper afsted med fordummende virksomhed.

  3. Af Jens Jensen

    -

    Har nu skimmet mig gennem mange indlæg. Flere af deltagerne minder mest af alt om Kresten Poulsen på talerstolen i det berømte klip under Fremskridtpartiets møde i 90’erne.

    Hold da op en gang lalle bedrevidende fjolser I er.

    Hvad er formålet med denne Blog? Godt man ikke kender jer og skal lytte på jeres gail i det daglige.

    Og ASH – du er da bare en nedern curlingmor, som ikke kan begå dig i sociale fællesskaber. Du kunne ikke engang finde en mand, som kunne holde dig ud i mere end de 15 sek.

    Du og dit barn spåes desværre en svær barndom, hvis du ikke lige sadler om og tænker over hvad du har gang i…

  4. Af Axel Eriksen

    -

    @ Nanna G. 11.august kl. 13.56!

    “Feminin Fremtid” er det en bevægelse for udelukkende kvinder?

    I kan naturligvis i det samfund beholde nogle “tyrestationer”, hvor man kan afhente det nødvendige, for at kvinderne kan føde nogle piger, der kan føre “regimet” videre!

    Held og lykke – George Orwell smiler vist til dig!

  5. Af Peter Nielsen

    -

    @ Axel Nielsen

    “Feminin Fremtid” er bare en blog, hvor du kan læse spændende indlæg såsom

    – Mænd begår ni ud af ti drab (morale: beskyt kvinder og børn i mod dem)

    – Kvinden køber barnets – of ofte også mandens – tøj (morale: manden er en skvat)

    – Pil heksen ned af af Skt. Hans Bålet (og sæt manden derop i stedet)

    – Mary Kennedy begik selvmord fordi manden var utro

    etc. etc.

    Vorherre bevares

  6. Af Nanna G

    -

    Axel
    Morsomt hvilke tanker ord som “feminin” og “fremtid” sætter igang hos dig! 😉

    Peter
    Også sjovt at læse din lille karikatur af min blog! 😉

    Mvh
    Nanna
    femininfremtid.dk

  7. Af Hans S

    -

    ¤Lilli Wendt

    “1) Hvis du ikke har lyst til at få svar på dit spørgsmål til Anne Vang, hvorfor stiller du så op? Du afbrød konstant, du hoppede fra emne til emne,”

    Jeg ser aldrig dealine af samme årsag, men det ville klæde Anne Vang at nagle et søm igennem alle de kritikpunkter ASH har skrevet herover.

    Anne Vang kommer med en masse postulator om at “det går ufatteligt godt”, men det er ikke underbygget det mindste.

    De fleste af ASH og også Frederik Du Lac’s postulater er underbygget, så jeg mener at det burde kunne lade sig gøre.

    “2) Anne Vang har haft meget lidt indflydelse på lærernes faglighed.”

    Det er muligt, at det er sådan. Men så burde hun i det mindste skrive om hvad hun har tænkt sig at gøre ved det, nu da det er hende der sidder på magten. I Københavns kommune. Fakta er, at Anne Vang intet kan. Hun ville gerne brokke sig over den siddende regering, og gerne den sidden statsminister, men det kan hun ikke, for regerinegn er Socialdomokraterne, og statsministeren er Helle Thorning-Schmidt, som i frustration (eller noget) har sendt sit eget barn i en privatskole.

    Indrøm det Anne Vang; I har givet op!

  8. Af Axel Eriksen

    -

    @ Nanna G!

    Ja, hylende morsomt! Nåh, jeg har ikke begået dagsværket endnu.
    Endnu ikke et eneste pædofilt overfald, slet ikke en eneste ordentlig voldtægt – og min kone er kun blevet tævet gul og blå 3 gange!

    Langt under sædvanlig standard – men selv vi maskuline fortidssvin skal jo have en fridag!!!

  9. Af Annemette Hansen

    -

    Bjorn Sørensen og Frederik Du Lac:

    Min klage går på, at den såkaldt kreative klasse, dem med overskud…..vælger at tage deres børn ud af
    Folkeskolen.
    Det er trist for de børn, der ikke har ressourcestærke forældre eller forældre med penge…
    Frederik Du Lac: du skriver meget om det frie valg.
    Mange HAR ikke det frie valg …men må hænge tilbage i en Folkeskole, der bliver mere og mere afpillet, fordi eliten ikke gider bruge deres energi på den, men udelukkende tænker på egne børns succes …og ikke f.eks. at udvikle gode relationer på tværs af sociale tilhørsforhold (læs: udvikling af næstekærlighed) .
    Iøvrigt genkender jeg ikke det billede af, at lærere skulle være specielt røde ..tværtom!!! Jeres beskrivelser er alt for fortegnede.
    Til gengæld kan jeg følge de forældre, der tager deres børn ud af Folkeskolen grundet mobning og sammenspiste lærere, der sætter elever, som er anderledes, i kasser og giver dem et stempel, som forfølger dem resten af skoletiden( lidt ligesom I gør her :Folkeskolen er rød basta!!) …

  10. Af Frederik Du Lac

    -

    @ Hans S.

    Jeg vil nu ikke sige, at Anne Vang & Co. har givet op. Sagen er lidt mere kompliceret, men lad mig først komme med et par præciseringer:

    1) Jeg har tidligere skrevet, at lærererne på gennemsnittet er syge 17,8 skole dage. Det er ikke korrekt. De er fraværende 17,8 dage. Det gns. sygefravær offentliggøres kun i kvalitetsrapporterne for de enkelte skoler. På min egen datters skole var lærernes gns. sygefravær i 2010 15,6 dage. I kvalitetsrapporten fremgår det, at skolen hører blandt de 25%, der performer bedst på det område. Altså kan man slutte, at lærernes gns. sygefravær i Københavns Kommune ligger meget tæt på de 17.8 dage-

    2) Når jeg skriver, at København hører til de kommuner, der klarer sig ringest på folkeskoleområdet blandt landets 98 kommuner, skal det forstås sådan, at Københavns Kommune er en af de kommuner, som har den største restgruppe efter folkeskolen (ca. 30% tager ikke en ungdomsuddannelse), og at Københavns Kommune er en af de kommuner, der er dårligt til at bryde den sociale arv. Det gælder både i forhold til landets 98 kommuner, og i forhold til de andre større byer i landet.

    Endnu et præciseringer, som jeg allerede lavede i ASH’s sidste blogindlæg.

    • Der findes både gode og (meget) dårlige folkeskoler i Københavns Kommune. F.eks. hører Skt. Annæ Skole, selvom det er en special skole, fagligt til blandt de absolut bedste i landet — også når man sammenligner med private skoler.

    • Ofte er der endnu større spredning mellem klasser end mellem skolerne imellem. På nogle skoletrin kan man altså på de enkelte skoler finde virkelig gode klasser og virkelig dårlige klasser. Det hører til blandt forældrenes exit-strategier. Hvis barnet går i en meget dårlig klasse og der findes en god klasse på skoletrinnet, vil forældrene ofte først forsøge at flytte barnet over i den gode klasse, før de tager det drastiske skridt at tage barnet ud af skolen.

    Ok…

    Som nævnt gøres der en større indsats for at bekæmpe lærernes sygefravær. Sygefraværet monitoreres nu tæt i Anne Vangs forvaltning, BUF, og gør en skole med stort fravær ikke fremskridt skal, vil skolelederen blive gjort opmærksom herpå af områdechefen. Jeg har ikke kendskab til, at skoleledere er blevet fyret af den grund, og at skoleledere har fyret lærere. Det er personalesager.

    Det forsøges nu at styrke lærernes faglighed. En PISA-rapport (OECD) viste i 2009, at danske folkeskolelærere kun gns. havde været på kompetenceudviklingskursus 1 dag igennem de seneste 18 måneder!

    Her før skolestart, har BUU sendt Københavns 3000 skolelærere på et tredages kompetencekursus i det såkaldte BUF-universitet. Man kan som ASH mene, at det er alt for lidt med 3-dage, men i forhold til fortiden er det vel et spædt fremskridt.

    Dog: Formanden for Københavns Lærerforening har brokket sig højlydt over, at 3-dages kurset ikke ligger i skoletiden. Hvis man havde lagt det i skoletiden, kunne man have brugt nogle af de uanede mængder af arbejdsløse lærere som vikarer.

    Og det siger måske noget om, hvor lidt Lærerforeningen tænker på børnenes ve og vel. Når der kommer en vikar ind, bliver undervisningsforløbet selvsagt brudt op. Det bliver smadret, og det går ud over indlæringen. Hertil kommer vikarernes manglende rutine og kendskab til børnene i klassen. Det borger alt andet lige for dårligere undervisning.
    Og så er det jo en velkendt sag, at mange skoler decideret aflyser timer, fordi de ikke har råd til vikarer.

    Det er det, jeg har kendskab til, og det er jo ganske lidt.

    Hvilke planer og tanker har Anne Vang så?

    Ja, hendes kongstanke, som hun fremsatte her i foråret, er at tilskuddet til private skoler, som ikke påtager sig et socialt ansvar, skal beskæres kraftigt, og at pengene skal kanaliseres over i folkeskolen.
    Det er den velkendte gammelsocialdemokratiske formel, som jeg i øvrigt mener stadig gennemsyrer den københavnske skolemodel, at ingen må være bedre end andre, men at alle skal være lige (dårlige). Heldigvis har Christina Antorini, som er betydeligt mere fornuftig, blankt afvist forslaget, om at kanalisere pengene over i folkeskolen.

    På samme vis har Anne Vangs forgængere forsøgt sig med den såkaldte Københavner-model, hvor man sendte et større kontigent tosprogede fra Nørrebro til de ressourcestærke skoler på Østerbro. Det stoppede man med i 2008, fordi der ikke var plads.
    Men lur mig om man ikke vil genoptage det i de kommende år. Det er jo interessant at bemærke, at man netop vil udbygge de skoler på Østerbro, som før tog to-sprogede ind, herunder Vibenshus Skole og Østerfarimaggades skole.

    Konsekvensen vil være ligeså forudsigelig. Kommer der for mange tosprogede ind, og går det ud over indlæringen, vil det blot forstærke exodusen til den private skole.

    I øjeblikket går hele 49% af akademikerbørnene på Østerbro på privatskole. Intet andet steds i landet er tallet så højt. Erfaringerne fra andre steder i Københavns Kommune viser klokke klart, at begynder to-sprogede at dominere billedet på en skole, begynder børnene til forældrene med mellemlang, og dernæst kortere, videregående uddannelse også at sive til de private skoler.

    Jeg synes derfor, at det er fantastisk, at flertallet på Københavns Rådhus ikke har lært af fortidens fejltagelser, men stædigt holder fast i en lighedsfilosofi, som kun skyder dem selv i foden.

    Nej, de har ikke givet op, for det kan man jo ikke. Men det ser unægteligt sådan ud.

  11. Af Axel Eriksen

    -

    @ Nanna G!

    Er du blondine? Uanset det eller ej – så har jeg nu været inde på din hjemmeside – lidt faktuel viden er jo ikke af vejen!

    Der står da mange fornuftige ting, der med et gran salt både kan læses af kvinder og mænd.

  12. Af Frederik Du Lac

    -

    @ Annemette Hansen

    Tak for et betydelígt mere konstruktivt indlæg.

    Jeg har fuld forståelse for din tankegang om den såkaldt kreative klasse, og jeg støtter den også.

    Men det vi har at gøre med her, er det man i spilteorien kalder for “Tragedy of the Commons”. Altså: Set ud fra et kollektivt synspunkt ville det være i alles interesse, hvis de ressourcestærke forældre beholdt deres børn i folkeskolen, og hvis de gjorde ville vi alt andet lige have en bedre folkeskole. Set ud fra et individuelt synspunkt, er det imidlertid i de ressourcestærke forældres interesse, at tage deres børn over i privatskolen. Og jo flere af dem, der gør det, desto dårligere bliver det, der er tilbage (The Commons), og desto større er incitamentet for de resterende grupper at flytte deres børn over i den private skole.

    Det er et stort strukturelt problem, som Anne Vang & Co. skal slås med.

    MEN, de gør det ikke lettere for dem selv, og der her, jeg tillader mig at kritisere.

    1) (og det er noget generelt): Enhedskolen har spillet fallit, og det gjorde den allerede for årtier siden (hvis ikke ved fødslen i 60’erne). Det stod første klart for danske politikere – rød og blå – i 1994, da IEA offentliggjorde sin rapport: Den danske folkeskole lå fagligt set på niveau med en række udviklingslande. Først i det seneste årti har man gjort tiltag til at få vendt skuden.

    For så vidt København:

    2) Københavns Kommune er en af de ringest performende kommuner i landet, når det gælder om, at få kanaliseret afgangselever over i ungddomsuddannelse og få brudt den sociale arv – også når man korrigerer for sociale faktorer. Der er noget helt galt med effektiviteten i ressourceindsatsen.

    3) Københavnske skolelærere hører til de lærere, som har det højeste fravær (primært sygefravær) i landet. De er fraværende i retning af 4 uger om året i et 40 uges skoleår. Det svarer til ca. hver 10. dag. Konsekvensen for elevernes undervisningsforløb, og dermed deres indlæring er til at føle på. F.eks. har en Krevi-rapport vist, at en fordobling af lærernes sygefravær fra ca. 9 til 18 dage, reducerer elevernes gennemsnitskarakter med 0,16.

    4) Som konsekvens af den manglende indsats overfor lærernes sygefravær, har mange skoler decideret måtte aflyse timer i stor stil.

    5) Kommunerne (ikke bare København) har syltet lærernes kompetenceudvikling og dermed deres evne til at styrke fagligheden. PISA-rapporten fra 2009 viste at danske folkeskolelærere gns. kun havde været på kompetenceudvikling en dag gennem de seneste 18 måneder. Nu har BUU sende Københavns 3000 folkeskolelærere på et tre-dages kursus, men det er stadig for lidt.

    6) Flertallet i BUU (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale og Konservative) er på folkeskoleområdet gennemsyret af en forkvaklet lighedsfilosofi, som kun gør ondt værre, fordi den vil gøre de få gode folkeskoler, der tilbage, ligeså dårlige som gennemsnittet.

    7) Anne Vang og BUU har mere travlt med at tækkes fagforeninger som Danmarks Lærerforening, BUPL og andre organiserede interessegrupper end at lytte til den almindelige forælder. jf. f.eks BUUs beslutning om ikke at gennemføre forældretilfredshedsundersøgelser på bl.a. folkeskoleområdet og at aflyse lukkeugerne, hvilket i begge tilfælde skete efter pres fra fagforeningerne.

    Som følge af pkt 1-7 ligger politikere som de har redt, og jeg vil ikke et øjeblik fortænke den såkaldt kreative klasse i, at de flytter deres børn over i den private skole. Det gør politikerne (Helle Thorning, Mette Frederiksen & Co.) jo også, ligesom langt de fleste af medlemmerne i BUU gør det.

    Noget klarere tegn på, at den københavnske folkeskole har spillet fallit, skal man lede længe efter.

  13. Af Frederik Du Lac

    -

    Og så vil jeg lige tilføje, at postulatet om, at folkeskolelærere er røde, er noget decideret vrøvl, der fremføres af debattører, som ikke aner, hvad de taler om.

    Jeg er også ligeglad med, om Danmarks Lærerforeninger rød, blå eller gul. Den tjener naturligvis sine medlemmers interesser, men som jeg har påvist, er det ikke altid til gavn for folkeskoleeleverne.

  14. Af Annemette Hansen4

    -

    Frederik Du Lac:
    Må erkende, at jeg kun perifert kender til Københavns skoler og lærerstand. ..men hvis det ser ud, som du beskriver, er det langt fra ok.
    Det kræver et enormt overskud fagligt som pædagogisk at være lærer.
    At have med mennesker at gøre, især i belastede områder, er opslidende og kræver mange ressourcer samt god ledelse. Jeg forstår godt, hvis nogle lærere resignerer og holder den gående på lavt blus, hvis der ikke er ordentlige normeringer, elendig økonomi og ingen givende kurser.
    At de dobbeltmoralske og hykleriske Socialdemokrater selv bruger Privatskolerne, men vil have andre ressourceforældre til at blive i Folkeskolen..er ganske enkelt bare ikke til at holde ud.
    Om det er bedre at have en borgerlig regering ved roret, tvivler jeg på, for de har haft chancen i 10 år med et pauvert resultat til følge..Hyklerisk er det så, at de borgerlige nu anklager S for at være skyld i alle ulykker.
    Det bliver svært at vende skuden, men er enig i, at faglighed, faglighed og faglighed og mindre “blød snak” i hvertfald er een af vejene samt autoriteten tilbage til lærerne.

  15. Af Frederik Du Lac

    -

    Klassekvotienten i Københavns Kommune er iflg. den seneste indberetning fra 2012 på 22,2 og noget lavere for tosprogede klasser. Den har derfor langt lavere end de 28, som blev postuleret af Svend Petersen tidligere i tråden (10. aug, kl 0.05).

    Klassekvotienten er også lavere end i kommunerne nord for København såsom Gentofte (23,4) og Rudersdal (22,5).

    Det skal den også være, da de sociale udfordinger er større i Københavns Kommune.

    For så vidt det sædvanlige blå-røde-hundeslagsmål, er det blot et udtryk for det traditionelle blame-game. På landsplan synes jeg det er aldeles uinteressant, når man ved, at at de politiske partier på foleskoleomrpdet har indgået brede forliger på tværs af midten i årtier.

    Og jeg bliver så træt, når jeg læser indlæg, som forsøger at trække debatten ned på det niveau. Den slags indlæg findes i snart sagt hver debat, man kan finde på avisernes elektroniske websider. Det virker nærmest som om, at partierne har et helt korps af menige ansatte, der er sat til at forplumre de debatter, som vi menige borgere forsøger at gennemføre.

  16. Af Bjorn Sorensen

    -

    @ Annemette Hansen

    “Lige børn leger bedst” sådan er det bare og det kan hverken du eller utopisk idealisme gøre noget ved. Vi har ideologisk retarderede politikere og skolefagfolk som tror på enhedsskolen, fordi de tror at vi er alle født lige. De er åbenbart så stærkt troende at de tror at deres tro kan flytte bjerge. De tror åbenbart at intelligente børns intelligens sådan bare kan smitte af på de mindre intelligente bare de gnubber sig op ad dem.
    Beklager men sådan er virkeligheden ikke.

    Ude i den virkelige verden spiller lilleputholdet heller ikke sammen med førsteholdet. Og de fleste når ikke længere end røven af fjerde division.

    I den tidligere skoleordning havde vi en prøve i femte klasse, hvor de boglige kom i mellemskolen og dem der dumpede kom i frimellem.

    Efter fjerde mellem var der igen en prøve og dem der bestod kom i gymnasiet, dem der dumpede gik enten ud eller tog en realeksamen.
    Ritt Bjerregaard var en af dem som dumpede hvorfor hun kom på seminariet og fik er læreruddannelse.
    Den tidligere ungkommunist fik sidenhen en karriere i socialdemokratiet hvor hun som undervisningsminister lagde grunden til elendighedsskolen som folkeskolen har udviklet sig til.
    For hvad hun ikke kunne lære skulle ingen kunne lære.
    Vi har nu brugt 50 år på at ødelægge folkeskolen og med ihærdig indsats og almindelig sund fornuft vil det fortsat tage årtier at rette op den forsumpede folkeskole.
    Ansvarlige forældre kan da ikke vente 20-30år på at fjolleskolen mander sig op og bliver seriøs.

    Vi lever i en tid hvor viden, kunnen og færdigheder er altafgørende for succes.
    Så boglighed er et absolut nødvendighed, en livsbetingelse hvis man vil klare sig godt her i tilværelsen.
    46% af befolkningen er svage læsere og næsten halvdelen af dem er analfabeter.
    Ufaglærte jobs bliver der færre af for hver dag der går fordi fagforeningerne ikke vil indse realiteterne.
    I dag er 60% af befolkningen offentligt forsørget, så med de faldende globale lønninger bliver forsørgerbyrden sværere at løse.
    Vi har skudt os selv ikke bare i foden men i fødderne. At genoprette vores forkrøblede samfund vil være een lang process og den er overhovet ikke begyndt endnu.
    Et sted skal vi jo starte og den forsømte uddannelse af 100.000erne af unge mennesker i tiden løb er allerede idag en byrde som vi ikke længere kan bære. Med 100 mia i underskud på de offentlige finanser kan vi ikke forsætte ret længe inden vi nærmer os græske tilstande.
    Sådan går det et folk som lader sig besnære af naive idealister, fantaster og utopister.
    Men det har HC Andersen allerede beskrevet i Kejserens Nye Klæder.
    Folk bliver åbenbart ikke klogere.

  17. Af Jens Jensen

    -

    Typisk Bjørn Sørensen

    I gamle dage delte man ungerne i boglige og ikke boglige – gode tider der vækker minder hos dig. En tid du gerne ser genindført.

    Længere nede mener du alle skal have en boglig viden på højt niveau…

    Gad vide hvordan du vil forene disse modsatrettede tanker i dig? 😉

    Frederik Du Lac

    Hvert eneste af dine indædte indlæg emmer, af dit virkelige budskab: Ud med muslimerne. Alle dine “argumenter” og henvisninger bliver tømmes for relevans i den kontekst.

    Berlingske Blogdebat er bare endnu et talerør for jer gamle fra Fremskridtpartiet, som mistede et publikum af ligesindede rygklappere i jeres partiforeninger.

  18. Af Frederik Du Lac

    -

    @Jens Jensen

    Endnu et typisk knee-jerk indlæg fra folk af din observans.

    Vi lever i 2012. Tag at vågne op og forhold dig til virkeligheden,

    Ja, for mange tosprogede på en skole er et problem. Længere er den ikke.

    Tag en skole på Østerbro som f.eks. Kildevældsskolen. Her er 40% af eleverne tosprogede. Ifølge den seneste kvalitetsrapport har 60% af dem læseproblemer i 2. klasse, og 50% af dem på de øvre klassetrin frem til afgangsklasserne. Mht. skolens tilbud til særligt gode læsere, og fagligt stærke elever, i og uden for klassen, scorer skolen 0, dvs. de får ingen tilbud.

    40% af en klasse på lad os på sige 20 elever svarer til 8 tosprogede. Halvdelen af dem har læseproblemer, dvs. 4. Det er 25% af klassen.
    Lærerens tid er absolut, og der gives ingen andre tilbud til de normalt begavede eller de fagligt stærke. Hvordan tror du lige, at det påvirker deres læring, at hver 4. i klassen har læseproblemer? Hvor tror du, at læreren lægger det meste af sin energi?

    Jeg kan kun nok engang citere et medlem af Københavns Børne- og Ungdomsudvalg, som har trukket sit barn over i privatskole:

    “Min første tanke var at støtte den københavnske folkeskole, men nedslidte skoler, højt lærerfravær og de mange tosprogede elever er ikke den folkeskole, jeg ønsker at tilbyde mit barn”.

    P.S. jeg har boet i London i en stor del af mit liv. Jeg har hvordan mennesker med anden etnisk herkomst kan berige by- og kulturlivet. Det er en tanke, jeg grundlæggende støtter, og jeg vil aldeles frabede mig at for skudt småracistiske motiver i skoen.

  19. Af Frederik Du Lac

    -

    EDIT: 40% af en klasse på lad os på sige 20 elever svarer til 8 tosprogede. Halvdelen af dem har læseproblemer, dvs. 4. Det er 20% af klassen, eller hver femte.

  20. Af Jens Jensen

    -

    Frederik

    I gamle dage kunne de fine unger ikke tåle at gå i skole med arbejderungerne.

    I dag er det bare noget andet…

    Alle I brokkehoveder er bare snot forkælede og producerer curlingunger som livsindhold.

  21. Af Frederik Du Lac

    -

    Fra dagen b.dk:

    LÆRERE SKAL BRUGE MERE TID PÅ ELEVER

    Folkeskolens lærere skal undervise mere, de skal i højere grad være til stede på skolen, og det skal være lettere for elever og forældre at få fat i lærerne.
    Sådan lyder meldingen fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) på den sidste sommerferiedag for mange skolebørn.

    »Vi ser gerne, at lærerne bruger mere tid sammen med eleverne, end de gør i dag, for eksempel i lektiecafeer. Det har eleverne brug for, hvis vi skal nå det nødvendige faglige løft i folkeskolen. Mange undervisere arbejder efter nogle ret stive regler,« siger Christine Antorini.

    »Det er vigtigt, at lærerne er på skolen, når de forbereder sig i teams, og er til rådighed for elever og forældre. Så behøver forældrene heller ikke at vente til om aftenen, før de kan få fat på læreren,« tilføjer hun. ….

    Hendes udspil støttes af kommunerne og af mange skoleledere. I et rundspørge fra Berlingske Research siger et flertal af de adspurgte skoleledere, at de gerne ser, at lærerne underviser en større del af deres arbejdstid. Til gengæld bør lærerne bruge mindre tid på møder og tilsyn, lyder skoleledernes vurdering. Også Kommunernes Landsforening (KL) støtter mere undervisning og forskellig forberedelsestid.

    »Det vil være en god idé at diskutere, om det er rimeligt, at man får samme forberedelse, uanset om man er en ung nyuddannet lærer eller en erfaren rotte i faget, ligesom der kan være forskel på fagenes kompleksitet og krav til forberedelse,« siger borgmester Michael Ziegler (K), formand for KLs løn- og personaleudvalg.

    Lærerne selv er ikke begejstrede for regeringens udspil.

    »Socialdemokraterne har haft så travlt hen over sommeren med at forsvare den danske model, så de burde af alle vide, at vi forhandler vores arbejdstid med KL. Vi har en overenskomst og en rammeaftale. De aftaler skal regeringen ikke blande sig i,« siger lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen.

    http://www.b.dk/politiko/laerere-skal-bruge-mere-tid-paa-elever

    Tak Anders Bondo. Tak, fordi du tager problemerne alvorligt. Tak fordi du tænker på vores børns ve og vel. Du er i sandhed en mand af folket.

  22. Af Lars Busk

    -

    Er problematikken den københavnske folkeskole ikke kort sagt,

    At der er for mange skvadderhoveder blandt eleverne, og at de bliver undervist af for mange skvadderhoveder blandt lærerne, som får sat betingelserne af for mange skvadderhovder blandt politikerne.

  23. Af Hans Anderson

    -

    Jeg forstår ikke det skulle være et problem; at 14 procent af børn får deres skolegang i privatskoler.
    Stadig er langt størstedel af børn i folkeskolen.

    Jeg forstår ikke at politikere bekymrer sig, over udviklingen – det er jo politikere der sætter dagsorden. Eller hva!?

    Og så forstår jeg ikke, at det langt oftest er de mennesker, der ytrer, at der er andet og mere vigtigt i livet end penge – der konstant hyler efter flere penge!
    Spørger man folkeskolens talsmænd til løsning af problem, bliver svaret: “Vi mangler penge”
    Spørger man den menige lærer, bliver svaret: “Jeg får for lidt i løn”
    Spørger man socialistiske politikere, bliver svaret: “Der betales for lidt i skat”

    At folkeskolen så er klart domineret af kvinder, og at regeringen er klart domineret af kvinder, og at det klart er kvinder der overvejende stemmer socialistisk.
    Det har selvfølgelig ingen sammenhæng. Eller hva!?

  24. Af M Frederiksen

    -

    Antorini og skolelederne “ser gerne” at lærerne bruger mere tid på undervisning.
    Ja hvis man beder rigtig pænt om det skal de nok gøre det ikke sandt. Man må helst ikke være kontant for ellers begynder lærerne vel bare at strejke.
    Lærerne har gennem benhårde forhandlinger (med røde formænd)opnået helt urimelige rettigheder (i forhold til andre brancher). En lærer har et sikkert vellønnet job med en fin pension, lige meget om god eller dårlig lærer. Det er et stor problem at så mange af dem ikke leverer varen og at de ikke har så meget faglig stolthed at det skal være et must for de allerfleste elever at kunne læse. Både forældrene til de dygtige elever, eleverne selv og i sidste ende hele samfundetet bliver taget som gidsler.
    Det vil undrer mig meget hvis der kom andet ud af den løbende debat end endnu en gang tom snak.

  25. Af Erik Larsen

    -

    Radigalerne og de venstresnoede ønsker jo kun een ting og det er at INGEN unge skal vokse op med almindelige danske meninger m.m.
    Så vil det multi-etniske samfund jo ikke kunne overtage Danmark.
    Stakkels, stakkels de familier der har børn i skoler i København i særdeleshed, men også måske i Århus og Odense.
    Indoktrinering af værste skuffe er hvad der foregår i Dk idag. Uhyggeligt.

  26. Af Bjorn Sorensen

    -

    @ Jens Jensen

    “Ja vi skal tilbage til de gode gamle dage.”

    Nej det skal vi ikke for der er behov at en større del af befolkningen kan læse og skrive. Jeg har i de sidste 30 år spurgt lærere om hvad man skal gøre for at de 20% som er analfabeter får lært at læse og skrive, det har der ikke været mange der har haft et bud på, det var i hvert fald ikke noget de havde taget stilling til.
    I øvrigt er 46% svage læsere så der er temmligt mange som trænger til øget sprogundervisning og læsetræning.
    Hvad har folkeskolen gjort ved det? – Absolut ingenting.
    Til trods for at 20% af eleverne modtager specialundervisning har det ikke gjort at flere kan læse og skrive.
    Og selv de ungdomsudannelser som specielt henvender sig til de ikke boglige har et stort frafald.
    I dagens DK er 25% af arbejdsstyrken ufaglært det var den også for 20 år siden. Det på trods af flexicuritymodellen og specialkurser er situationen uændret på trods af at mia. af kroner er spenderet.
    Den danske folkeskole har overhovedet ikke kunnet leve op til de krav til nutiden, men tvært imod har den svigtet hundred tusinder af unge mennesker hvoraf mange aldrig kommer i arbejde så længe inkompetente politikere og undervisere ingen aning har om hvordan vi skal løse problemerne.
    De rundhåndede sociale ydelser som har været givet til disse udstødte af arbejdsmarkedet og dermed samfundet, har vi slet ikke råd til fremover.
    Så Jens Jensen kom med noget konstruktivt, frem for dine dumsmarte bemærkninger.

  27. Af Nanna G

    -

    Axel
    Tak for at du besøgte min hjemmeside og ikke lod dig afskrække – man skal jo som bekendt ikke tro på alt, man hører. Og hvad blondiner angår, skal man heller ikke tro på alt, man hører om blondiner… 😀
    Mvh
    Nanna
    femininfremtid.dk

  28. Af A Mogensen

    -

    T. Hansen, 10. august 2012 kl. 12:51

    Lige på kornet.

  29. Af Karsten Aaen

    -

    Kære alle.

    1) Ingen, og jeg gentager ingen danske elever går ud af den danske folkeskole uden at kunne læse, skrive og regne eller som analfabeter. (ordblinde er nogle af dem sikkert, og de elever, der er ordblinde, får helt sikkert ikke den støtte de har krav på nu i den danske folkeskole – pointen her er at sige at nogle ordblinde elever sikkert er gået ud af folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne, men antalletg af reelt ordblinde ligger et sted mellem cirka 1%-3% måske 5% hvis det er højt sat).

    2)
    Hvor stammer de 20% fra – dette mærkelige tal som ingen ved hvor stammer fra? Jo, det stammer fra PISA-undersøgelserne, hvor man taler om kvintiler…dette er en et rent statistisk udtryk som handler om den øverste eller den nederste kvintil (20%). Og i denne nederste 20%-kvintil regner man med at der er cirka 15-18% som ikke, efter OECD’s holdning og mening læser så godt, at de kan klare en ungdoms-uddannelse. Men hvad er det da de skal kunne – jo, de skal bl.a. kunne redegøre for, de skal kunne lave et referat og et resume, anvende genre-betegnelser, sætte ting i perspektiv og vurdere mv. Og alt dette er altså aldrig noget den danske folkeskole har gjort i dette her, hverken i 1950erne, i 1970erne, eller i 1990’erne; dette er altså noget vi først lærer i Danmark i gymnasiet.

    3)Problemet med PISA-undersøgelsen er to-delt, den undersøger alle 15-årige, eller alle 17-årige f.eks. I Danmark vil det typisk sige 8. eller 9.klasser. Og det betyder alle, både stærke og bogligt svage elever. I andre lande, f.eks. i Finland (til dels måske) er de bogligt svage elever gået ud af skolen inden de er blevet 15 år, det er de sådan set også i Singapore og i Kina. Her går grundskolen nemlig til 6. klasse, hvorefter man har det man kalder lower secondary education. Sådan er det sådan set også i USA og England og i mange andre lande verden over. PISA kan man således ikke regne med overhovedet, da den rent statistisk smamenligner æbler, pærer og bananer med hinanden. (metaforisk/billedligt talt altså)
    3.2: Det andet problem med PISA-undersøgelsen er dette: Læsedelen tester aldeles ikke læsning, i hvert fald ikke på den måde, som vi lærer læsning på her her i Danmark eller i Norden. Man kan f.eks. finde på at spørge elever om dette: En doktor er til et hospital som en kat……svaret er….mus. Ofte er der desuden kun et korrekt svar i PISA…..

    4)
    For at forstå hvad læsning er må vi først definere hvad det vil sige at kunne læse: 1) man skal kunne afkode teksten, altså læse bogstaverne og 2) man skal kunne forstå den. Altså nytter det ikke at læse en fysik-tekst 5 gange, hvis meningen er jibberish for en. Og netop her er Danmarks Lærerforening gået foran og har brugt egne midler til at indføre fokus på faglig læsning i folkeskolen, så også eleverne i 4.-6.klasse kan blive bedre læsere. Her er undervisning i genrer, og fagtekster mv. godt, noget dansk-lærerne faktisk underviste op til omkring 1988-1990, hvor en vis Bertel Haarder kom på banen, og egenhændigt (går historien) ændrede bekendtgørelsen og vejledningen i faget dansk til næsten udelukkende at handle om – skønlitteratur…..(det er blevet bedre siden, men ikke meget…)

    5)
    Enhedsskolen, den helt udelte skole blev indført i 1993; i 1975 blev der indført en delvis enhedsskole, da eleverne i 7.klasse stadig blev delt i grund-kursus udvidet kursus i f.eks. tysk, matematik mv.

    6)
    Svage læsere kan blive gode læsere hvis de får emner at læse som de er optaget af og siger dem noget.

    7)
    Ang. det der med lykkelige mennesker, så skal I læse med her:

    “Formålsparagraffen lyder: ”§22. Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.”
    Kilde: http://ullanoertoftthomsen.blogspot.dk/2008/05/folkeskoles-forml-gennem-tiderne.html

    Hvad er ‘gode og retskafne’ mennesker andet end et 1800-tals sprog for ‘lykkelige mennesker’? Blot for at mane den myte til jorden at alt i gamle dage var bedre,

    Formålsparagraffen fra 1937:
    ”Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber”.

    8) Og her fra 1941:

    “Man finder imidlertid anledning til samtidig at understrege, hvad der er udtalt i Folkeskolens §1, at skolen gennem sin virksomhed foruden at være kundskabsmeddelende, må være opdragende og karakterdannende. Den bør udvikle og styrke børnenes sans for de etiske og kristelige værdier, give dem ærbødighed for menneskelivet og for naturen, kærlighed til hjemmet og vort folk og land, respekt for andres meninger, følelse for fællesskab mellem folkene og for samhørighed med de andre nordiske folk. Skolen må således bidrage til at give børnene idealer, hjælpe dem til at sætte sig mål i livet, øge deres respekt for oprigtighed i tale og adfærd og styrke deres pligtfølelse. Gennem sund disciplin læres god opførsel og udvikles sans for orden.”

    Blot for igen at mane den der i jorden med at folkeskolen i gamle dage var mere faglig og havde fokus på kundskaber, og ikke på opdragelse mv.

    9) København har åbenbart et problem med folkeskolerne i området: et kjøwenhwaner-problemj er det altså, som vi siger herovre i Jylland. Og København må læse dette problem – selv. Hvorfor skal velfungerende folkeskoler i Vejle, Horsens, Aarhus, Brønderslev, Hvide Sande, Esbjerg, Aabenraa lide under at København ikke kan finde ud af det der med folkeskolen.

    10)
    Ang. Christine Antorinis idé om at lærerne skal være på skolen, mens de forbereder sig i teams. Sådan er det allerede. Da jeg færdig-gjorde min meritlærer-uddannelse for et års tid siden, var det sjældent, at jeg kom hjem før kl. 15.00, da da i hvert fald 2 hvis ikke 3 gange om ugen var team-møder fra kl. 14.30 til 16.00 eller længere. Mht. til den der med at lærerne skal underviser mere: for mig gerne. Hvad skal så væk? Christine? Er det aftenerne hvor eleverne kan komme på skolen og hygge sig med video-film, computerspil, dans mv. Er det mon lejr-skolerne, hvor eleverne er væk i nogle dage fra skolen og oplever lærerne og hinanden i andre sammen-hænge? Og ang. forberedelses-tiden, er det så meningen at alle lærere skal have et fast pensum i f.eks. dansk eller engelsk, et pensum som kan lægges ind i en iPad. Og så kan man teste eleverne i om de har lært pensum? Og så forøvrigt skære dybt i lærernes forberedelses-tid, fordi bare fordi man er lærer, så har man da ikke brug for tid at tænke over hvordan man skal undervise. hvornår man skal bruge gruppe-arbejde, og hvordan gruppe-arbejdet skal organiseres, eller om eleverne skal lave elev-fremlæggelser eller selvstændigt arbejde? (advarsel: kraftig ironi anvendt…) Hvorfor skulle selv erfarne lærere dog have brug for forberedelse? Kunne det måske være fordi alle klasser – og alle elever – er forskellige…?

  30. Af Bjorn Sorensen

    -

    @ Karsten Aaen

    Det lyder da opmuntrene i fald du har ret.
    Mon Prof. Niels Egelund er enig i din konklusion for han har i årevis udtalt at ca 18% som forlod folkeskolen var analfabeter.
    For en del år siden så jeg et amerikansk program om ordblindhed. Professoren fra Harvard mente at 15-20% af befolkningen er ordblinde i mere eller mindre grad.
    En undersøgelse fra 2001 fandt at 46% af den danske befolkning er svage læsere.
    En tilsvarende fra USA(1993) viste at ca. 49% var svage læsere.
    Da bogen The Bell Curve kom omkring samme tid husker jeg tydeligt den heftige diskussion som den medførte.
    Igen var de lærde uenige.
    Intelligenstests og manglende læsefærdighed forklarer en masse fænomener som man observerer i sin dagligdag.
    Men dem har du åbenbart ingen fidus til.

  31. Af Frederik Du Lac

    -

    Bjorn, nej professor Egelund, som nok må betragtes som Danmarks førende inden for feltet, deler ikke Karstens Aens pointer om PISA. F.eks. fremgår det af Folkeskolen, 13 april 2011, at Professor Egelund og hans nordiske Pisa-kollegaer “er enige om, at man sagtens kan sammenligne landenes Pisa-resultater, selvom der er nogle opgaver, der falder danskere lettere end fx englændere.” Og Berl. Tid. 12.11. 2004: ” “det er de fremmeste forskere inden for hver deres felt, der har udfærdiget PISA-rapporten. Det er ikke et eller andet stort OECD-dyr, der trækker det hele ned over hovedet på os.” Hermed ikke sagt, at man kan sammenligne resultaterne ukritisk, eller at der ikke er problemer. F.eks. har man hørt historier, om at lande træner deres elever i Pisa-opgaver op til selve testen, og at lande trækker deres svageste elever ud af klasselokalet, før testen gennemføres.

    Nuvel, for at gentage: min kritik går ikke på den danske folkeskole som sådan, men på problemer, der er specifikke i København.

  32. Af Karsten Aaen

    -

    Professor Niels Egelund aner ingenting om den danske folkeskole. I 20 eller 25 år eller måske 30 år? var han ude af den, og også af forskningen indenfor det.
    I al den tid har han fløjet rundt i luften og udtalt sig om ting, han generelt set ikke har forstand på.
    Manden er godt nok for mange år siden uddannet folke-skole-lærer, og har undervist et par år i folke-skolen i 1960erne eller 1970erne – og vist også et par år på en specialskole eller to. Så fik han nok af det, og var i 20 år, luftkaptajn i SAS. Og så fløj han lidt rundt der, mens han vist forskede lidt i noget lidt andet. Og så pludselig i 2002 eller 2003 blev han udnævnt til professor i special-pædagogik, mener jeg det var. Og hvorfor mon? Jo, fordi nu skulle Danmark sammenlignes med andre lande – i PISA undersøgelsen…

    Ang. disse undersøgelser så viser de at Danmark, præcist som de øvrige nordiske lande (undtagen Finland) ligger midt i feltet, med scorer 485 til 515, gennemsnittet i PISA er 500. Det man kalder for standard-variationen er 15 til hver side – og det kan være tilfældgiheder som afgør om vi det ene år får 491 point eller 501 eller 511 point. Vi, der har lært statistik som led i vor uddannelse ved dette – det kan derfor undre at Niels Egelund ikke ved dette.

    Og ja, jeg kender godt til undersøgelsen fra 2001 (har brugt den da jeg tog min FVU-lærer-uddannelse). Vi taler her om voksne melem 18 og 65 år som er svage læsere, som ikke er ordblinde. Ordblindhed – også kaldet dysleksi – er der enighed om i dag primært skyldes en fejl i hjernen, som gør, at eleven ikke kan opfatte sammenhængen mellem lyd og bogstav, altså at når vi andre ser bogstavet b, så hører vi også lyden bø. At folk ikke formår at læse tekster, eller har svært ved at læse (korte eller længere) tekster, betyder ikke, at man er ordblind. I så fald er man en svag læser – og skal have hjælp hertil. Og bl.a. derfor oprettede man FVU-uddannelsen, den Forberedende Voksen Uddannelse for at kompensere for folk som har er svage læsere.

    Ang. de 18% som Egelund påstår forlader skolen som analfaber er der tale om det man kalder for ‘funktionelle analfabeter’, dvs. de kan godt læse og skrive og regne, men de kan ikke læse en længere – eller kortere – tekst, en instruktion eller skrive en besked til deres kollegaer. Og derfor vedtog man så i 2000 (eller 2001), at oprette en FVU-uddannelse, så svage voksne læsere kunne lære at læse – igen – så at sige.

  33. Af Niels Christensen

    -

    Når man taler om de 20% er det ikke analfabeter man taler om, men funktionelle analfabeter, dvs. unge der har svært ved at anvende den læsekundskab de nur har til at tage en ekstra uddannelse, det samme gør sig gældende for matematik kundskaberne.

  34. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Christensen 13. august kl. 09.32!

    Enig – så er den ikke længere!

  35. Af Ib Pedersen

    -

    @ T. Hansen, indlæg i topklasse.

    @ASH Den problematik du har taget op, er desværre utroligt vedkommende for alle børn og forældre i København. Den Københavnske Folkeskole fortjener bedre – med det budget der hvert år bliver meldt ud – burde det også være muligt, på den lange bane, at forbedre den – så den kunne blive det oplagte ”Førstevalg”.

    De senere år er der brugt store ressourcer på at fordele tosprogede/ressourcesvage elever ved hjælp af forskellige principper. Lad mig bare nævne nogle få:
    Magnetskoler, i 2004 ville man gøre skoler med mange indvandrere attraktive for ”danske” børn, og skoler med få tosprogede gøres indbydende for indvandrere. Efter få år blev det opgivet, der var alt for få der flyttede sig frivilligt.
    Københavner model 1.0 Blev indført under Bo Asmus Kjeldgaard, Faglighed for alle. Den minder meget om Magnetskolerne og trods bevillinger i millionklassen havde den ikke den store succes.
    Københavnermodel 2.0. Blev introduceret under Anne Vang. Her er der lidt mindre frivillighed i ordningen, Anne Vang taler om at der skal være ”kraftig” rådgivning.

    Den bagved liggende tanke, at det er bedst når børnene er blandede så de afspejler sammensætningen i København, er der så vidt jeg ved – ikke noget afgørende bevis for. En del rene etniske privatskoler er vel også det bedste eksempel på at man godt kan få et godt resultat – en skole der klarer sig godt, og samtidig afvige fra tanken om den ”statistiske” blandingsskole.

    Tag den årlige ændring af skoledistrikter, her skaber hensynet til en ”fornuftig” spredning af den tosprogede elevgruppe nogle besynderlige skoledistrikter. Herved presser man automatisk en del af børnene over til – ja, privat/fri skolerne.

    Hvorfor er der så skoler der klarer sig (meget) bedre end andre? Jeg tror noget af forklaringen er, at der er meget forskel på hvilke forventninger skolerne/lærerne stiller til eleverne.

    På skoler hvor forventningerne er høje – ja, der vil resultaterne kunne ses.

    Hvad afgør hvilke forventninger der bliver stillet? Flere ting, der er ingen tvivl om at lærergruppen på en ressourcestærk skole føler et større forventningspres fra forældregruppen. Men også de forventninger som ledelsen har til skolens resultat gør en forskel.

    Det at man korrigerer karaktererne på skolerne med en socio økonomisk faktor, er jo i virkeligheden det rene gift for et godt resultat. Det betyder jo at forventningerne til eleven ”Peter” er mindre – bare fordi han kommer fra et hjem med færre ressourcer i hjemmet.

    Overlæggeren skal sættes lige højt for alle eleverne, ellers vil de ”svage” jo altid forblive de ”svage”.

    @Frederik Du Lac
    Du nævner Skt. Annæ Skole som et eksempel på en Københavnsk folkeskole der klarer sig godt.
    Du skriver, at det er en special skole, jeg vil hellere kalde den speciel – og ikke særlig repræsentativ for Københavns folkeskoler.

    Skolen har en fast ekstrabevilling på mere end 25% af en almindelig folkeskoles budget. Skolen rekrutterer sine elever til 3. klasse og op, fra hele København gennem optagelsesprøver. Det pudsige er, at skolen, ifølge KREVI’s undersøgelse af undervisningskapaciteten i 2010, har et socioøkonomisk indeks på 5.

    Hvis børnene var repræsentative for de gennemsnitlige elever i den danske folkeskole, så burde det have været 3. Men åbenbart synger børn fra hjem med forældre med høj uddannelse/indkomst bedre end gennemsnittet. 🙂

    Dette er ikke sagt for at genere Skt Annæ Skole, men nogle skoler i Københavns kommune nyder positive særbehandlinger – det bør man være opmærksom på når man vurderer om de klarer sig godt eller skidt.

  36. Af Frederik Du Lac

    -

    @ Ib Pedersen

    Du har helt ret, Skt. Annæ er speciel af de grunde, som du opregner.

  37. Af Ove Høeg Christensen

    -

    Alle skælder ud på den elendige kvalitet i Folkeskolen, men tilsyneladende er der ingen, der anviser værktøjer til forbedringer.
    Folkeskolens undervisere burde interessere sig for moderne indlæringsmetoder, der fremmer motivation og overblik. I ingeniørernes verden, for eksempel, hvor folk hurtigt skal tilegne sig ofte kompleks viden, findes meget effektivt undervisnings-metoder. Et kursus indledes for eksempel med at præsentere eleverne for 5-7 læresætninger. Eleverne får dermed omgående et overblik stoffet. Med andre ord anvendes de 5-7 centrale læresætninger til så at sige udspile stoffet.
    Hver læresætning kan sammenlignes med et landmærke. Turister kender instinktivt metoden. Når man kommer til en fremmed by, skal man kun lære beliggenheden af nogle få landmærker, et slot, en jernbanestation, et indkøbscenter, etc. Dermed “udspiles” kendskabet til byområdet. Det er en ældgammel indlæringsmetoder, hvormed nomader og naturfolk hurtigt kunne få kendskab til et geografisk område.
    I Folkeskolen er man stadig bundet til den gammeldags og ineffektive akademiske fortællemåde, hvor man typisk starter med det mest kedelige, indledning og forudsætninger, så eleverne mister interesse, overblik og motivation.

    Med venlig hilsen
    Ove Høeg Christensen

  38. Af Kurt Hansen

    -

    Ove Høeg Christensen, 19. august 2012 kl. 08:32

    Ja, man skal godtnok være motiveret, hjemmefra, hvis man skal overleve folkeskolen.

    Tænker også, at de der underviser ingeniører har en ganske anden tilgang og personlig interesse i at deres viden viderebringes og bliver forstået!

    Jeg husker fra min ældste datters erfaring med folkeskolen, at det at klassens lærere mente, at 5 drenge fra klassen skulle bære skylden for et utilfredsstillende niveau (det er lidt siden, og dengang havde lærere ikke samme mulighed af at sætte drenge på ritalin) Skulle være årsag til, at samtlige i klassen, gennem årevis skulle mødes og indgå “kontrakter” med skolens psykolog – en form for indoktrinering, som bedst passede Ulla og Hanne, der var klassens dansk og matematik-lærere.

    Vores datter kom en dag og fortalte, at hun ikke mente hun fik lært det hun skulle. Overvejelser i forhold til hendes sociale omgangskreds, måtte vige en anelse, i forhold til dét, at folkeskolen ellers ville ødelægge hendes muligheder for et godt og frit liv.
    Frederiksberg Privatskole, blev det.

    I dag er hun 25 år, og på andet år af kandidatgrad i biologi.

    Vi ser, i forhold til de af børnene der ikke slap fri af folkeskolen. At foruden de ikke virker at være mere tilfredse, at de ikke rigtig har fået gang i uddannelse (en del af pigerne har så, ganske tidligt i deres liv, fået børn – og går hjemme, på overførselsindkomst, som enlige mødre)

    I et omfang kan det være relevant at advare mod folkeskolen – for og så vidt man ønsker ens barn det godt.

  39. Af Folkeskole vs. Privatskole

    -

    […] men her i august har hun lavet en del indlæg om skift af skole fra Folkeskole til Privatskole (Bliver alt nu godt, Anne Vang? — ASH) Jeg var også til fest i Børnehaven forleden, hvor en del storesøskende – ligesom min – er […]

Kommentarer er lukket.