Kære Anne Vang og Christine Antorini

Af Anne Sophia Hermansen 130

Om en uge begynder vores søn i privatskole. Han skifter efter to år i en folkeskole på indre Østerbro. En skole, der var præget af lav faglighed, højt sygefravær, vold i skolegården og børn, der sked i håndvasken.

Vi valgte til at begynde med folkeskolen, fordi vi selv har gået i den og været glade for det. Jeg mener også, det er fint og rimeligt, at børn blandes i en fælles skole, så man lærer, at fok er forskellige, kommer forskellige steder fra og at man stadig skal kunne sammen. Det lærte de bare ikke her. De lærte heller ikke meget i timerne. Snart blev årgangen drænet for elever – i hans klasse sad de 12 tilbage, og flere forældre klagede til forvaltningen over skolens problemer. Sociale, men især faglige og ledelsesmæssige problemer.

Når I taler om den københavnske folkeskole, lyder det, som om dens problemer kun er af social karakter. At der er ujævne koncentrationer af børn med anden etnisk baggrund, at der er ghettoskoler, og at byens folkeskoler lider under en skæv social fordeling. Derfor skal der tages penge fra ressourcestærke skoler og gives til de ”svage”, og derfor skal der være flere lærere i indskolingen. Well, i 2100 Speltghetto er vi så ressourcestærke, som vi kan blive, alligevel flygter børnene til privatskoler – hvorfor mon?

Det kan jeg godt fortælle jer, men først vil jeg understrege, at jeg ikke mener, at alt i folkeskolen er galt. Der findes gode skoler med kompetente skoleledere og dygtige lærere. Men min søns folkeskole led under en svag ledelse, der så gennem fingre med højt sygefravær, lavt engagement og en faglighed, der sjovt nok ikke blev højnet, selv om lærerne konstant var på kursus, naturligvis i undervisningstiden. Der var mobning og vold i skolegården; et barn blev endda taget ud pga. dødstrusler. Matematiklæreren orkede ikke at rette børnenes opgaver, selv om de kun var få børn i klassen, og da de en dag skulle ud at samle skrald “for at lære lidt samfundssind”, sad lærerne og drak kaffe og spiste is, mens børnene gik rundt og fandt narkomansprøjter. Og det er ikke kun på den skole, det står så sløjt til. Det ved I også godt.

Så kære Antorini og Vang – I forlanger vælgernes opbakning til at redde den fælles skole, men forklar mig lige, hvorfor vi skal give den til jer, når I ikke vil adressere dens problemer?

Problemer, der ikke kun er sociale, og som I ikke løser med latterlige sms-kæder, lektiecafeer og flere lærere i indskolingen. Folkeskolens problemer handler om lærere, der underviser for lidt og for uengageret, om skoleledere, der ikke er deres opgave voksen, og som sjældent, ligesom lærerene, byttes ud, og tilsyneladende slet ikke skal leve op til noget som helst, der minder om objektive eller målbare krav. Problemerne er manglede præmiering af de lærerkræfter, der gør en forskel og et manglende incitament til at gøre en forskel, når det er så nemt at lade være. En udbredt laissez-faire holdning til faglighed, og et sygefravær, der er større blandt lærerne end blandt eleverne. Da jeg gik i skole, var det et glædeligt afbræk, når vi en sjælden gang havde vikar – min søn havde vikar så ofte, at han bare gerne have sin lærer.

Den danske folkeskole har alvorlige systemfejl, men I har lukket øjnene for dens organisatoriske, kompetencemæssige og ledelsesmæssige problemer, og så siger det jo sig selv, at I ikke kan løse dem. Derfor siger vi nu farvel til folkeskolen – som så mange andre forældre i København.

 

Med venlig hilsen

Anne Sophia Hermansen, 2100 Østerbro

Også bragt som Indspark i Berlingske den 7. august 2012. 

130 kommentarer RSS

  1. Af Axel Eriksen

    -

    @ Seker Gun!

    Nu skal du lige passe på! Jeg kan også blive grov. hvis jeg vil!

    Pindehugger – det kan du sgu`selv være!

    Hvad du har læst, har du nok ikke forstået så meget af – arme elever, der skal modtage din “undervisning”.

    Grauballe er en lokalitet beliggende i Midtjylland lidt nordøst for Silkeborg! Om du så i din enfoldighed har læst det for noget andet, er vel ikke min fejl. Det bliver det dog ikke mere rigtigt af!

    Det er vel et af Folkeskolens store problemer ved siden af andre: Underviserne ved ikke tilstrækkeligt meget – og de videreformidler deres manglende viden til kommende generationer!

    Pindehugger!

  2. Af T. Sørensen

    -

    @ Kira Schlifer.
    Dit indlæg bekræfter med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er, at komme igennem med andre synspunkter end dem der hersker på bjerget. Du kan overhovedet ikke genkende ASHs betragtninger. Det vil sige, at alle de som ikke er enige i dine og dine kollegers synspunkter, ligeså godt kan drage konsekvensen og tage deres barn ud af skolen.Når lærerne een gang har vedtaget at jorden er flad, så er den flad. I, lærerne kan ikke se skoven for bare træer, må være konklusionen.

  3. Af Ciara Kassow

    -

    Jeg synes Randersgades skole er en mega god skole, med de bedste lærer man kan finde.
    ASH ved ikke hvad hun snakker om!
    (Elev på Rg)

  4. Af Seker Gün

    -

    Axel@
    Det var nu dig selv der startede med at være grov, og hvis du ikke tåler egen tone, så er det dit problem.
    Jeg er bekendt med lokaliteten, har som sagt set byen stavet på to måder. Behøver jeg at nævne hvor?
    Mine mænner er taknemmelige for min undervisning, og iøvrigt har de ikke noget valg, når først de er inden for hegnet. Jeg kan noget de ikke kan og som de i høj grad har brug for. Desuden er det suverænt mig der bestemmer, når de skal benytte deres lærdom i praksis.
    Du undlod helt at kommentere mit syn på nutidig folkeskoleundervisning, der jo egentlig er emnet her. Var det med vilje?

  5. Af Seker Gün

    -

    T. Sørensen@
    At en person beretter om egne oplevelser, kan da ikke være diskvalificerende. ASH gør det samme og det tager du for gode varer. Hvad er forskellen?
    Handler det ikke bare om hvor din sympati ligger?

  6. Af Frederik Du Lac

    -

    Det karakteristiske ved mange københavnske folkeskoler, er at der er større forskelle mellem klasserne indenfor de enkelte skoler, end der er imellem de enkelte skoler.

    På de enkelte spor, eller i hvert fald nogle af dem, findes der en rigtig god klasse og så klasser af den bløde mellemvare. Og så findes der rigtigt dårlige klasser.

    Et karakteristika ved de rigtigt gode klasser er netop, at de er præget af stort forældreengagement og godt samarbejde.

    På privatskoler er det måske lettere at stable et sådant forældreengagement på benene. Forældrene betaler jo direkte for deres børns skolegang. Desuden er privatskolerne ofte betydeligt mindre end folkeskolerne. Og det skaber bedre rammer for at få skabt et forældresamarbejde.

    I en folkeskole nytter det jo ikke, hvis kun 3-5 forældre udviser et stort engagement. På et eller andet tidspunkt er det sandsynligt, at luften går af energien.

    Og så vil jeg i øvrigt sige, at forældrene i Østerbro-bydelen generelt er mere “besværlige” end forældrene fra andre bydele. Det gælder både i daginstitutionerne og på folkeskolerne.

    I sin organisationsteori sondrer Albert Hirschmann mellem tre strategier, som medlemmer af organisationer kan forfølge: Loyalty, voice, and exit.

    Hvis der er noget, som fungerer mindre godt på folkeskolerne på Østerbro er forældrene i relativ højere grad tilbøjelige til reagere med et “exit”, mens deres “voice” er yderst kortvarigt.

    I den forstand er ASH prototypen på en Østerbro-forælder. Det er måske det mest interessante ved hendes blogindlæg.

  7. Af Axel Eriksen

    -

    @ Sekketr Guun!

    Ja, vist man har set noget forkert stavet en gang, er det nok rigtigt!

    Og hvis du gad orientere dig på bloggen, har jeg vist tilkendegivet min mening om den danske folkeskoles nuværende niveau!

  8. Af Seker Gün

    -

    Axel@
    Åhh, undskyld. Jeg troede du var her for debattens skyld. Hav en god aften, der i din glaskasse.

    (Tjek http://www.visitaarhus.dk for stavefejlen.
    Gravballe Vandværk ligeså, osv osv)

  9. Af Axel Eriksen

    -

    @ Seker Gun!

    Jeg har nu været inde på Grauballe Vandværks hjemmeside. Meget interessant med sådan en forureningssag – mon det har sammenhæng med et 2.000 år gammelt moselig, der blev fundet i området for 60 år siden?

    Ikke til min store overraskelse staver man der “Gravballe” som Grauballe!

    Hvis du ikke er for morgensur: Skal vi så ikke slutte fred på det punkt? Bloggen er ikke til privat nedgøring af hinanden.

    P.S. Som dreng havde jeg en gravhund, der hed Hannibal – men i daglig, kærlig omtale blev også dette navn forvansket til: “Gravballe”!

    Over and out.

  10. Af Louis Frandsen

    -

    Østerbro er dårlige lærere på dårlige skoler, og dårlige forældre med dårlige børn.
    Det er vel det der her kan udledes!

    Tænker det kan bero på for stor koncentration af udledning af gasser fra biler.
    – Om det var ægget eller hønen der kom først; Det at man på Østerbro sidder udendørs ved hovedfærdselsvej og med åben mund indtager føde og gasser. Med lungerne i højeste gear, i løbesko rundt søerne søger at sluge alt der måtte være i luften, af gasser.

    Måske det ikke er gjort – det at søge det bedste for sine børn – bare at flytte skole!

  11. Af Anne Vang, Børne- og Ungdomsborgmester, København

    -

    (Følgende svarbrev blev sendt i sin fulde længde til Berlingskes debatredaktion samme dag, som dit blogindlæg blev vist, og det er i dag d. 9. august trykt i forkortet udgave som dagens brev i den trykte avis.)

    Kære Anne Sophia Hermansen

    Dit brev har gjort stort indtryk på mig. Det gør altid indtryk, når en forælder vælger at melde sit barn ud af en skole. Derfor har jeg bedt vores områdeledelse for din søns skole om at tage en snak med skoleledelsen og redegøre for forholdene. Et brev som dit skal tages alvorligt. Der, hvor der kan rettes op, skal det gøres.

    Alligevel vil jeg sortere lidt i dine påstande. For jeg vil under ingen omstændigheder være med til hverken at mistænkeliggøre en konkret folkeskole eller den danske folkeskole som sådan. Den er i forvejen langt bedre end sit rygte.
    Du skriver, at den skole, din søn gik på, inden du meldte ham ud og valgte privatskole, har en lav faglighed. Det har den nu ikke – den performer på niveau med de øvrige skoler på Østerbro. Du skriver også, at lærernes fravær er højt – det er det ikke. Faktisk har skolens personale et lavt fravær, når man ser på gennemsnittet -men det er klart, at der kan være enkelte klasser, som er hårdere ramt end andre klasser.

    Du skriver, at det står sløjt til i den københavnske folkeskole. Du har haft en dårlig oplevelse, og det er ikke i orden. Men det betyder ikke, at det generelt står sløjt til i den københavnske folkeskole. Elever og forældre er glade for folkeskolen, og de vælger den til i stort tal. I næste uge vælter der faktisk et rekordstort antal børnehaveklasseelever ind i den københavnske folkeskole.

    Det er heller ikke korrekt, at vi ikke gør noget for at adressere folkeskolens udfordringer. Folkeskolen har ganske rigtigt mange udfordringer, men der er ingen nemme og hurtige løsninger på dem. Det, der kan fikses med et pennestrøg i et blogindlæg, tager tid, når det skal implementeres i virkeligheden. Ændringer i folkeskolen kræver lange, seje træk, og dem har vi iværksat i stor stil de seneste år.
    Vi har sørget for, at lærerne bruger mere af deres tid på at undervise. Vi har givet flere timer i kernefag som dansk, idræt og matematik. Vi har investeret i skolerenoveringer og mere IT. Og i disse dage før skolestart sidder alle de københavnske folkeskolelærere på det nystartede BUF Sommeruniversitet, hvor de får 3 dages intensivt kursusforløb i bl.a. undervisningsdifferentiering og klasseledelse. På den måde skal lærerne heller ikke på kursus i den tid, de kunne have brugt på at undervise deres elever. Også lederne er på kursus – de skal blive bedre til at motivere og skabe gejst, og de skal ud i klasselokalerne, observere lærernes undervisning, stille de svære spørgsmål og tage de svære samtaler.

    Vi skal alle turde tage den svære samtale. Også den om folkeskolen. For vi er ambitiøse på folkeskolens vegne i København. Jeg kan kun opfordre alle forældre til at deltage i arbejdet med at gøre den bedre. For eksempel ved at melde sig ind i skolebestyrelsen og tage arbejdshandskerne på.

    For folkeskolens udfordringer bliver absolut kun større, når de mest ressourcestærke forældre vælger den fra.

  12. Af Jørgen F.

    -

    Der er meget stor forskel på sygefravær og antallet af læste timer.

    Diverse møder og kurser i undervisningstiden drager lærerne væk fra klasselokalerne, og eleverne får sjældent en forklaring. Meget fravær tillægges derfor sygdom af eleverne, og hjemmet, grundet manglende information.

    En sund øvelse ville være for de politisk ansvarlige at krydstjekke de udbetalte vikartimer med antallet af timer en skole skal producere. Men også her vil tallene snyde – da ’store’ elever kan sidde 10-20 minutter uden lærer, og en forespørgsel på kontoret vil resultere i ‘nå’ og evt. ‘gå hjem’.

    Det mest skræmmende ved Anne Vangs forklaringer er dog hendes – og med hende hele det kommunale systems – konsekvente fokus på relative tal.

    Ingen i det kommunale system fokuserer længere på hvor meget ting koster – eller hvor meget fravær, der er rimeligt.

    Man fokuserer alene på om forholdene er anderledes end andre steder – man sammenligner alene tal og forholder sig ikke til tallene.

    Alt kan være ‘godt’ – hvis bare alt er lige ‘dårligt’.

    Heri kimen til den kommunale sump.

    ( man må håbe at en ung energisk forælder snart laver en hjemmeside hvor eleverne kan registrere om en time er læst af en lærer , en vikar eller bare aflyst uden grund.)

  13. Af Stine Haugen Olsen

    -

    Jeg har selv taget læreruddannelsen og færddiguddannet i 2006. Det seminarium jeg gik på var 80 % af alle lærerstuderende enten nogen, der ikke kunne få en pladekontrakt eller komme på skuespillerskolen eller nogen, der ville læse videre på uni. Nivauet var pinligt ringe og engagementet blandt mange det samme. Det ER desværre en skraldespandsuddannelse uden nogen form for prestige. De resterende 20 % som i dag er dygtige lærere derude på skolerne, flygter i stor stil ud i andre jobs efter nogle år. Det er trist!

  14. Af Axel Eriksen

    -

    @ Stine 9.august kl. 10.51!

    Det var godt nok en udmelding – der burde få flere til at reflektere over Folkeskolens fremtidige rolle!

  15. Af Frederik Du Lac

    -

    Lærerseminarerne uddanner jo både lærere til folkeskolerne og privatskolerne. Hvis der er hold i Stines betragtninger, vil det komme til at stå skidt til for begge typer skoler. Det kan være hip som hap, hvilken skole ens barn går på. Sådan forholder dig sig ikke. Der findes mange dygtige lærere på begge typer skoler.

  16. Af Inger Falsing

    -

    i øvrigt mener jeg, At lærerne i folkeskolen ikke er ringere end mange af politikerne er.
    Så, hvis man skal mistænkeliggøre folkeskolen som værende dårligere – end det rygte der forsøges spredt (at den skulle være bedre end sit rygte) – kan den ikke være dårligere, end de politikere der administrerer, er.

    Er folkeskolen dårlig, er det fordi vi har dårlige politikere.
    Skal folkeskolen forbedres, skal vi have mere dygtige politikere.

    Hvis folkeskolen er ringe, og politikere mener den er god, er politikerne ringere end ringe – og måske fordi de har henslæbt deres barndom, i folkeskolen!

  17. Af J. Hansen

    -

    Fordi man er blogger her på Berlingske så skal man tages alvorligt – åbenbart når man ASH. For når man kender din holdninger, så ligger det til højrebenet at melde din dreng i privatskole – for alt privat er bedst.. det er ikke noget overraskelse. Jeg anerkender du tænker din drengs tarv – men bruger denne sag i en højere sags tjeneste… det har du og din dreng ikke fortjent… De skoler der har for meget sygefravær bør bestyrelsen i samarbejde med skolelederen udarbejde og gennemføre en handleplan for hvad der kan reducere dette… Og hvordan fagligheden kan højnes. Jeg selv er udmærket tilfreds med min datters folkeskole fordi der er en mega opbakning fra forældrene også når det ikke går godt. Det er ikke retfærdigt at køre alle skoler i KBH under en kam. De skoler der ikke går godt skal påpeges og italesættes, via de talerør der eksisterer : skolebestyrelsen og forvaltningen.

  18. Af Bliver alt nu godt, Anne Vang? — ASH

    -

    […] Tidligere indlæg:Kære Anne Vang og Christine Antorini […]

  19. Af kirsten kathrin

    -

    Hold endelig jeres øgleyngel i de private skoler. Magen til selvoptagne og forkælede unger og forældre skal man lede længe efter.

    Men at lære at være sociale det behøver jeres yngel ikke, og de kan heller ikke lære det hjemme hos jer, så det bliver en spændende verden vi får om nogle år, fyldt med egoister, der hele tiden har fået at vide, at de er unikke.

    Forældrene ringer til skolerne og forlanger, at deres lille hvalp skal have særbehandling, på bekostning af hvem—- alle de andre elever. Bare jeres unge bliver tilgodeset, så er det ligegyldigt med de andre. I forældre trænger til en ordentlig gang opdragelse, så I også kunne se, at der var andre end jer der har ret til opmærksomhed.

  20. Af Sine Lorentzen

    -

    Alle jer forældre til kommende skolebørn, der nu er ved at skide i bukserne af skræk: Tag den med ro. Har haft to børn med rigtig gode skoleforløb på folkeskolen og ét med et middelgodt skoleforløb på en friskole i Københavns Kommune. Den ene er ude af gymnasiet nu, de andre går i hhv. 8. klasse og 1.g. Skoler er ligesom hospitaler: Der er ikke super-hospitaler og elendige hospitaler, selvom ledelse og kultur kan spille en rolle enkelte steder. Der er gode afdelinger, mindre gode og elendige afdelinger. Og gode læger, mindre gode og elendige. Og så er der mødet mellem den enkelte patient og lægen og forudsætningerne for mødet (sygdom, tilstand, stressniveau på afdelingen osv.). På samme måde med skoler – og det gælder sgu både privat- og folkeskoler: Der er supergode klasser på dårlige skoler, og der er børn, der får en dårlig skolegang på superskoler. Man må bare prøve sig frem. Når det er sagt, så har den københavnske folkeskole overordnet set nogle udfordringer, som afspejler sig i statistikken (sygefravær, PISA, årelang dårlig rekruttering af studerende på læreruddannelsen osv.). Og de skal selvfølgelig imødekommes, før man kan starte en positiv selvforstærkende spiral, hvor de ressourcestærke tilvælger folkeskolen igen.

  21. Af Mette Annelie Rasmussen

    -

    Er just hjemme fra ferie og gennemtraver aviser og er dybt overrasket over at læse ASHs blog om Randersgadeskole. Som skolebestyrelsesmedlem på Randersgade i snart to perioder, genkender jeg slet ikke det billede, ASH forsøger at skabe. Men det er vel heller ikke helt forkert at mistænke ASH for at trækker linjerne vel skarpt op for at holde kog i hendes sommer bloggryde – visse steder minder hendes udlægning af Randersgadeskole om skolen i filmen Dangerous Minds. Kan ikke mindes at vi i skolebestyrelsen har hørt fra ASH før men ved at de episoder der henvises til, er blevet taget meget alvorligt af skolens ledelse og den store gruppe engagerede lærere. Episoder der var enkelt tilfælde og ulykkelige. Ang. faglighed og fraværd er ASHs fakta er også forkerte. Som på alle andre folkeskoler og privatskoler er der rum for forbedring og den diskussion ville jeg ønske at ASH havde åbnet istedet for. Fx. diskussionen om hvordan man pr. automatik tildeler ekstra tilskud per barn der er tosproget og dermed sidestiller tosprogethed med ekstra behov for hjælp. Det er en diskussion jeg gerne ville have ASHs hjælp til at sætte på dagsordenen. Vil du være med til det ASH? En fremadrettet debat om folkeskolen…

  22. Af T. Hansen

    -

    @ Mette Annelie Rasmussen. Dit indlæg er klassisk ’skolebestyrelsesmedlem-imødegår-kritik-og-bakker-skolen-op-og-gør-ingen-forskel’-retorik.

    Trin nr 1: Man etablerer sin egen insider-autoritet og kritikerens outsider-identitet med den populære, (komplet intetsigende) vending: det kan jeg ikke genkende.
    ”Er just hjemme fra ferie og gennemtraver aviser og er dybt overrasket over at læse ASHs blog om Randersgadeskole. Som skolebestyrelsesmedlem på Randersgade i snart to perioder, genkender jeg slet ikke det billede, ASH forsøger at skabe.”

    Trin 2: Man angriber personen og antyder underlødige motiver.
    ”Men det er vel heller ikke helt forkert at mistænke ASH for at trækker linjerne vel skarpt op for at holde kog i hendes sommer bloggryde – visse steder minder hendes udlægning af Randersgadeskole om skolen i filmen Dangerous Minds.”

    Trin 3: Man gør anmærkning til mangelfuld proces.
    ”Kan ikke mindes at vi i skolebestyrelsen har hørt fra ASH før”

    Trin 4: Man husker altid at rose ledelse og lærere, gerne for noget helt uhåndgribeligt som engagement eller intentioner.
    ”men ved at de episoder der henvises til, er blevet taget meget alvorligt af skolens ledelse og den store gruppe engagerede lærere. ”

    Trin 5: Man bagatelliserer kritisable forhold.
    ”Episoder der var enkelt tilfælde og ulykkelige”.

    Trin 6: Man benægter at der er alvorlige, generelle problemer.
    ” Ang. faglighed og fraværd er ASHs fakta er også forkerte.”

    Trin 7: Og når man således har fejet en person fuldstændigt af banen på alle punkter, og på alle måder, inviterer man på ophøjet vis den formastelige til dialog. Om noget helt andet.
    ”Som på alle andre folkeskoler og privatskoler er der rum for forbedring og den diskussion ville jeg ønske at ASH havde åbnet istedet for. Fx. diskussionen om hvordan man pr. automatik tildeler ekstra tilskud per barn der er tosproget og dermed sidestiller tosprogethed med ekstra behov for hjælp. Det er en diskussion jeg gerne ville have ASHs hjælp til at sætte på dagsordenen. Vil du være med til det ASH? En fremadrettet debat om folkeskolen.”

    Voila! Den skoledemokratiske indsats i den belærende organisation er sikret i 7 lette trin. Jeg græmmes.

  23. Af Erik Larsen

    -

    Alt, alt er et planlagt program fra de venstresnoede, kulturpaver, autonome m.m.
    De ønsker kun en ensrettet “kulturberiget” skolegang.
    Stakkels, stakkels forældre idag.
    De har kun een chance og det er at VÅGNE OP NU!!!’og stoppe den radigale, kommunisme-politik som DDR-elskere m.fl. ønsker skal gælde i gamle Danmark. Vågn op unge mennesker – tænk dog på jeres børn! Og ikke kun på jer selv og jeres job m.m.

  24. Af Nynne m

    -

    Jeg har aldrig nogensinde i hele mit liv gået på en mere fantastisk skole end Randersgade skole. Undervisningen er simpelthen noget af det bedste !

  25. Af Emma s

    -

    Folkeskoler er meget bedre end privat skoler fordi;

    I denne folkeskole er der ikke mobberig og hvis der er så gør vi noget ved det! Man lære det man skal og meget mere.
    På privat skoler lære man ikke det hele. Af det jeg har set og hørt om. Man lære ikke hvordan man sætter kommaer og punktum. Randersgade skole kan ikke blive en bedre skole end den er. Man lære alt og har de bedste lære!

    Det er respektløst at kritisere denne folkekole når privatskoler er dårligere.

    Held og lykke med privatskole…

  26. Af Theis Jørgensen

    -

    T. Hansen, 10. august 2012 kl. 18:49

    Sjældent flot
    +100

  27. Af Sissel-Babette Skjoldholm

    -

    Randersgade skole er den bedste, synes mine venner og jeg.
    Lærerne er de dygtigste lærere i hele verden, og alle eleverne er super venner.
    Skolebestyrelsen har stor indflydelse. Skolen følger altid de råd skolebestyrelsen giver.

    Hej mor 🙂
    Var det ikke sådan jeg skulle sige det?

    nå ja!: Vi er meget kede af at ASHs barn forlader os. Vi vil savne ham og han skal vide, at vi altid er parat til at tage ham tilbage, i fællesskabet.

    Mor! Skal du til skolebestyrelsesmøde på mandag?
    Hvis far er færdig med at undervise på skolen – Randersgade Skole: Verdens bedste fællesskab – vil du så bede ham om at huske at købe den nye Iphone I har lovet mig for dette indlæg??

    Kys kys, Mussepigen

  28. Af Klara Løkke

    -

    Jeg er elev på Randersgade skole og har gået der i lange, men gode otte år! Jeg vil sige at ingen af de ting som du har påpeget i dit opslag passer på den oplevelse jeg har fået af min skole. Jeg har haft de mest fantastiske lærere jeg kunne forestille mig. Vil på ingen måde sige at det er “En skole der er præget af lav faglighed” – ville sige præcis det modsatte. Af de mange forskellige lærere jeg har haft på RG, så har man virkelig kunne mærke på dem hvor engagerede de virkelig er. Min nuværende klasselærer f.eks. de eneste gange hvor han har skældt os ud, det har været hvor VI har været alt for sløve, og ikke lavet vores ting eller lyttet efter etc. Og der har han hver gang sagt at det er kun fordi han vil det bedste for os. Jeg tvivler ikke et øjeblik på at bl.a. vores Viceinspektør, som har været her længere end praktisk talt nogle kan huske, vil gøre alt for vores skole. Jeg ved ikke med vores nye skoleinspektør. Personligt er jeg ikke så vild med hende, men hun er da god nok.
    Kort sagt.. Jeg elsker at gå på Randersgade skole. Det kan godt være at den ikke er ny eller perfekt på nogen måde, men det er lige præcis det jeg elsker ved den. Der er altid plads til forbedring! Håber ikke at det her opslag, eller nogle af kommentarerne for den sags skyld, har gjort sådan så folk ser skævt på vores skole. For den er i bund og grund rigtig rigtig god.

  29. Af Axel Eriksen

    -

    @ Klara Løkke 11. august kl. 00.36!

    Det er godt med en kommentar fra en, der er “i centrum”. Har egentligt savnet kommentarer fra folkeskoleelever – men deres generelle IT-nivau – som jo ellers prises i høje toner – står måske ikke mål med deres lavere stade i dansk, så det er grunden!

    Men godt gået Klara!

  30. Af Anonym http://monclerdown.tobiiro.jp/

    -

    Very interesting post. I liked the first part so much as the information are detailed and clear. This blog always puts such good contents. Thank you for the information. You may also like to visit mine for wedding dresses. You??re welcome. contact me f??

Kommentarer er lukket.