Femi-pamperne

Af Anne Sophia Hermansen 280

Kvindelige debattører chikaneres af mænd, der hader kvinder. Det har været budskabet i Politiken og i Berlingske for nylig. Men er chikane kun et problem for kvinder? Næ. Vi hører bare kun om chikane af kvinder, fordi debatten føres af kvinder, om kvinder og måske også mest for kvinder, der i forvejen lever af at mene, at kvinder generelt har det værre end mænd.

Mænd, der deltager i det offentlige liv chikaneres også. De ringes f.eks. op om natten og trues med vold, får tilsendt hundelorte, bibelcitater, dødstrusler eller chikaneres af pædofile. Vi hører bare sjældent om det i offentligheden, fordi mænd ikke politiserer det semi-private i debatspalterne.

Det gør kvinder. Og det er der endda kvinder ansat til. Politiken har Ditte Giese, som altovervejende skriver om sit eget køn, på Information er der et større kvindekollektiv, og Radio 24Syv har Bom & Bjerke til at beskæftige sig med kvindespørgsmål. Herudover har vi den statsstøttede institution Kvinfo, der arbejder for at fremme kvinders stilling i samfundet. Institutionen har godt nok lige fået lavet nyt logo for at ”invitere mændene mere indenfor”, men hvad nytter det, når den stadig består af kvinder, der går op i kvinder? Kvinfos logoskifte tager således brødet ud af munden på folk, der lever at lave satire.

I kølvandet på kvindefrigørelsen i 70erne er der blevet skabt en kønspolitisk overklasse eller industri af kvinder, der tager sig betalt for alene at tale om sig selv og hinanden. Vi kan kalde dem femi-pamperne. Disse kvinder abonnerer på et trossystem, der blandt andet tilsiger, at kvinder er forsvarsløst underrepræsenteret i direktioner og bestyrelser, er undertrykt, bevidst holdes udenfor indflydelse og tilsvines i det offentlige rum, alene fordi de er kvinder. Og sådan er det.

Jeg vil ikke anfægte, at der findes mænd, der hader kvinder. Men der findes bestemt også kvinder, der lever af at holde en dagsorden i kog, som de fleste af os hverken kan genkende fra vores professionelle liv eller fra vores familieliv.

Når disse kvinder anlægger en kønsvinkel, er det en kvindevinkel, men de glemmer, at mange af os ikke tænker på os selv som køn, men som mennesker. Nu er det ved at lykkes at tegne et billede af, at voldstrusler imod kvinder er et større problem end voldstrulser imod mennesker i det hele taget, som om mænd gik fri.

Kvindelige debattører bliver næppe mere chikaneret end mænd – de taler bare mere om det i en offentlig samtale, der overfokuserer på kvinder, måske fordi der er penge, magt, interesser og præreserverede klummer og spaltemillimeter til det.

Så spørgsmålene er: Skal kvinder til at tale mindre om sig selv eller skal mænd tale mere om sig selv? Ingen af delene kommer til at ske, fordi der er for mange kvinder, der lever for godt af det, og fordi mænd ikke ser det private som politisk.

Så måske skulle vi stille den fordring til de kvinder, der bliver betalt for at arbejde med køn, at de prøver at betragte mænd og kvinder som ligeværdige mennesker. Også selv om der åbenlyst er penge og stillinger i fastholde et forældet kønssyn.

Der er et femi-pamperi, der skævvrider vores syn på hinanden.

Både mænd og kvinder – mennesker – der deltager i den offentlige debat udsættes for chikane, og det skal vi bekæmpe, men uden at gøre det til et kvindespørgsmål.

Tak til tidligere spindoktor for Enhedslisten for udtrykket “femi-pampere”.

Også bragt som Indspark i Berlingske den 26. juni 2012.

280 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Nikolaj Munk og Birgit Hvid Lajer

    Den islamiske republik Irans styrende, shiamuslimske teokrater tror selvsagt ikke på et tredje køn.

    Homoseksualitet straffes i princippet med dødsstraf i Iran, selvom det faktisk er ret sjældent, at det sker:

    De to meget unge, homoseksuelle mænd, der under international bevågenheder blev hængt offentligt i en kran for få år siden, blev primært hængt, fordi de blev dømt for, at have voldtaget en mindreårig dreng.

    Men den iranske republiks syn på homoseksualitet er en del mere bizar – og på en måde langt mere “frisindet” – end de fleste tror:

    Det mest bizarre eksempel på den iranske republiks syn på mandlig homoseksualitet forekom ikke, da Irans diktator Ahmedinejad gjorde sig selv totalt til grin for nogle år siden, da han i fuldt alvor påstod fra FN’s talerstol, at der ikke fandtes homoseksuelle i Iran.

    For bizart nok, så er Iran det land i verden, der foretager flest kønsskifteoperationer på mænd (og KUN på mænd!), næst efter Thailand!

    Disse kønsskifteoperationer betales endda af den islamiske republik og er selvfølgelig godkendt af Irans teokratiske herskere!

    Men forudsætning er, at den mand, der skal opereres, lever i i et sexløst, men fast forhold med en anden mand, og at de gifter sig efter operationen.

    Det lyder måske vildt, men dagbladet Information dokumenterede, at dette faktisk er tilfældet i artiklen “Iran – kønsskiftets land”, 21. februar 2008, der er skrevet af Jaleh Tavakoli og Abdullah Domurcuk.

    Artiklens brødtekst lyder:

    “Iran anser officielt transseksuelle for syge, så derfor får de statsligt tilskud og lån til hormonbehandling og kønsskifteoperationer. Mens homoseksuelle i Iran bliver hængt som syndere. Efter Thailand foretager Iran flest kønsskifteoperationer i verden.”

    Apropos queerbevægelsen, så er det mest bizarre fænomen, inden for queeerbevægelsen, ubetinget det fænomen, der kalder sig for QueerJihad.

    Queerjihadister i London har f.eks. præsteret, at demonstrere sammen med fundamentalistiske islamister, der kræver død over homoseksuelle; så blinde var disse queerjihadister blevet af deres had til hvide, kristne fundamentalistiske heteroseksuelle mænd, der også fordømmer homoseksualitet.

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Et par korte citater fra artiklen “Iran – kønsskiftets land”:

    “Accepten af transseksualitet kom gennem en religiøs fatwa, der i 1983 blev udstedt af den tidligere åndelige leder og grundlægger af det islamiske styre i Iran, Ayatollah Khomeini.

    Han lod sig overbevise af en transseksuel mand, Fereydoon, der følte sig som en kvinde, hun kom senere til at blive Maryam Hatoon Molkara. Et brev med denne tilladelse har senere dannet præcedens for den iranske anerkendelse af retten til at skifte køn.

    Selv om transseksualitet er lovligt, er det dog ikke noget, regimet skilter med.

    Faktisk er denne accept af og økonomiske støtte til transseksuelle nedtonet af styret, således at mange iranere ikke kender til accepten af og den økonomiske støtte til disse operationer.

    Homoseksualitet bliver ikke tolereret af regimet. Sami blev tortureret i 80’erne, smidt i en grøft og vågnede op på et hospital.

    “Jeg blev grebet på gaden med min elsker, vi var bare så heldige, at vi også var barndomsvenner, og de kunne derfor ikke bevise noget. De udspurgte os om hinandens familier, venner, adresser osv. De ville have mig til at indrømme min seksualitet, og de sagde, at der ikke ville ske mig noget, hvis jeg bare ville indrømme, men jeg vidste, at det ville betyde dødsstraf” siger Sami, der har svært ved at geopleve det og går flere gange i stå. Han ved ikke, hvad der siden er sket med hans tidligere elsker og barndomsven.”

    “Både Sami og Ehsan kender homoseksuelle, der har ladet sig operere alene for at kunne leve frit, gifte sig og ikke mindst for at kunne deltage i samfundet.

    Det er nemlig også muligt for de transseksuelle at ændre deres køn på deres identifikations papir og pas.”

  3. Af Nikolaj Munk

    -

    Rolf R: Hvis du kan holde dig til Manfo og MM er det helt okay. De kan klare din misogyni.

  4. Af Axel Eriksen

    -

    @Nikolaj Munk!

    Vil du venligst give din “fortolkning” af “misogyni”?
    Er man kvindehader, fordi man ikke giver alle kvinder ret i alt?

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nikolaj Munk – 29.6. – 12:49

    Det har du uret i, vi taler jo ikke engelsk sammen

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen

    Tak for oplysningerne .. der fokuseres jo verden over på dette, så fint, at man ikke forfølger folk, fordi de ikke har haft noget andet valg i forhold til deres sexualitet; men ok når der voldtages.

    Og – vi ved måske så ikke nok om, hvorvidt alle operationer er lige frie eller under trusler og evt. tvang.

    Men – det med at rejse udenlands: der foregår måske ikke grundige psykologske undersøgelser, så andet kan være på spil, ‘blot’ et kastrationskompleks hos den enkelte, som denne ikke selv er bevidst om.

    Nikolaj Munk
    Dit lange indlæg ovenfor må jeg vende tilbage til – men jeg kan lige forstå på det første, at du tror, at jeg er imod afvigelser. Det er jeg i forhold til, at det er ikke nogt, der skal fremmes hos den enkelte – og det jeg har forsøgt at fortælle er, at der ‘more to the picture’ – end hvad vi lige ser, OG at der kun er to køn, der kan veksles imellem at agere ud fra. Det mandlige køn og det kvindelige.

    Der er ikke noget tredje køn, FORDI der veksles mellem i de forskellige afvigelse mellem at have en mandlig side fremme eller en kvindelig, for den enkelte.

    De/man kan så vælge at forstå dette som et tredje køn – men det er det ikke, det er de forskellige forhold under opvæksten, der har været afgørende for en sådan spaltet seksualitet, altså ikke kun agerende som mand med fuld potens som dette i forhold til en kvinde. Eller som kvinde (nok færre trans her) i fuld potens overfor en mand og modtage hans køn. Men der er mere og andet i disse spørgsmål. Og hver enkelt har sin historie, selv om der er ligheder i disse forhold.

    Homoseksuelle og trans har bla en ubevidst identifikation med en kvinde, oftest moderen.

    Jeg kan lige kort her nå kort at citere fra en dansk udgave af Otto Fenichel 1945 (psykoanalytiker, freudianer, hvorfor der i dag er kommet visse ændringer til de forskellige teorier)), et værk på engelsk “The Psychoanalytical Theori of Neurosis ” (800-900 s)- men lige dette ænder sig ikke, ejheller over tid, så her:

    Den homoseksuelle mand erstatter sin kærlighed til sin moder med en identificering med hende; fetichisten nægter at anerkende, at en kvinde ikke har noge penis. Den mandlige transvestit antager begge holdninger på een gang. Han fantaserer sig til, at kvinden har en penis og overvinder således sin kastrationsangst og identificerer sig således med denne falliske kvinde. Derfor er den grundlæggende tendens i transvestitisme den samme som findes i homoseksualitet og fetichisme: afvisningen af forestillingen om, at der er fare for kastration.

    Identificeringen med moderen etableres dog ikke ved en efterligning af henses objektvalg, men derimod med “at være kvinde”.Transvestittens handling har to ubevidste betydninger: (a) en objekterotisk og en fetichistisk: den pågældende lever ikke sammmen med en kvinde, men med hendes tøj, idet tøjet symbolsk repræsenterer hendes penis: transvestitten repræsenterer selv den falliske kvinde under hvis beklædning, penis er skjult.

    Tranvestitter, som er ekshibitioniske med hensyn til at bære deres kvindelige antræk til skue viser deres symbolske penis på samme måde og af samme grunde, som ægte ekshibitionister viser deres penisfrem. En sådan form for adfærd forudsætter en ret narcissistisk orientering.

    I dybere lag finder man fantasier om introjektion, hvor penis sættes lig med introjiceret kvinde. I et mere overfladisk lag søger transvestitten – i sin identificering med den falliske kvinde (ego: altså kvinde med penis) – nye objekter, hovedsagelig som den homoseksuelle type (2) faderen, som han synes at sige til: ” elsk mig, som du elsker moder” – og “Det er ikke rigtigt, at mit ønske bringer min penis i fare”.

    Det er en hyppigt forekommende faktor, at den kvindelige identificering ikke repræsenterer en identificering med moderen, men med en “lille pige” – f.eks. med en (virkelig eller imaginær) lille søster, og i et dybere lag – med ens egen penis.”

    Citat slut. Og – der står stort set ikke lige mere uddybende om transvestitter – og jeg vil ikke anbefale andet end at forhøre sig om og hvor en hjælp kan findes, hvis det ønskes.

    For den kvindelig transvestit kan jeg lige nævne, at der siges, at hun nok ifører sig mandetøj uden at det kan give hende selv en illusion om en eksisterende penis under dette – men en illusion til beskueren, at en sådan er tilstede. Det betydningsfulde skulle ligge i “at lege mand”.

    Citerer lige:

    “At få nogen til at tro, man har “en penis” og “lege fader” er kvindelig transvestismes ubevidste betydninger.
    sme
    “Forskellen mellem transvestisme hos mænd og kvinder hhv ligger i, at manden, selv om han “leger kvinde”, virkelig har mulighed for at demonstrere for sig selv, at hans penis ikke er gået tabt ved legen, mes kvinden ikke har nogen mulighed for at forvisse sig på samme måde. Hun kan kun foregive.

    Transvestisme hos kvinder er således en forskydning af penismisundelse til misundelse mht mandligt ydre. Mandlig transvestisme har en mere alvorlig karakter, kvindelig tranvestisme har en “laden som om”-karakter.”

    Så – der er på denne måde en ganske alvorlig legen’ med kønnet.

    Og – det er bla ud fra sådanne forhold, hvor der også kan være tale om en endnu tidligere forskydning i kønsopfattelsen for et menneske, at jeg ofte har skrevet om at lade kvinder og barn være sammen i de første leveår, og ikke lave om på noget med kønnet her, hvor også faderen derefter bliver den primære person for både pige og dreng, jfr også ovenfor, hvorfor det ofte går galt, når faderen enten ikke er der el ikke er ok at kunne bruge for barnet af forskellige årsager.

    Alt det citerede hænger sammen med den ødipale fase hos barnet og sammen med de forskellige ‘aldre’ og faser forud i det grundlæggende; men hvor kastrationskomplekset kan få lyd, når den lille pige og dreng oplever kønsforskellene, altså ‘har/har ikke’ penis – hvor vi skal være ihærdige med at oplyse såvel dreng og pige om disse forskelle – og dermed pigens ‘indre rum’, så de forstår, at sådan skal det være, ingen mangler noget – men er forskellige for siden selv af kunne glæde/have glæde af hinanden og mulighed for reproduktion.

    Så – med sådanne oplysninger, så bliver det mere forståeligt, både hvad jeg tidl skrev – men også generelt for andre.

    Mvh BHL

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Karl k – 29.6. – 17:27

    Jeg synes alligvel, at du skal læse mit indlæg ovenfor dd. Det kan give en forståelse. Mvh BHL

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Karl k

    Og vedr. det ‘at scrolle forbi’ – så kommer du vist lige til at skrive det modsatte af, hvad du vil sige. 🙂

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nikolaj Munk

    Jeg kan se på dit indlæg, resten af det – at det vil kræve andet og mere, end også en blog giver mulighed for og tillader, da du har så mange spørgsmål, og relevante spørgsmål i din undre.

    Ja, Freud er stadig udgangspunktet med barneseksualiteten og den ødipale situation, som vi ikke kan komme uden om, da disse er de forhold ethvert barn, menneske gennemlever.

    Derfor er der også meget individuelt i sådant, så det lader sig ikke gøre at føre videre på en blog.

    Men – netop samfundet vil gerne have, at mand og kvinde netop er mand og kvinde og ikke har afvigelser, og det jeg ønsker er, at sådanne afvigelser minimeres – ikke menneskene; men at de må være i overensstemmelse med deres køn.

    Og samfundet, det starter med det enkelte individ, du og jeg også – og tilsammen udgør vi samfundet, hvor det altså er den enkelte frit ud fra egne oplevelser og barndom/ungdom at agere videre i et forældreskab, og hvor det så kan gå galt; men vi har meget at ‘takke’ en kristendom her i en opfattelse af det seksuelle, hvorfor mange også har/har haft kvaler.

    Det med det meget maskuline og det meget feminine i det homoseksuelle er der også forklaringer på – men det kan ikke ske i dette regi med yderligere, også min tid i sidste ende; omend jeg selv begyndte med at svare dig på dette med ‘konstruktion’; jeg kan ikke komme det nærmere end med så dette, at jo mere feminiseret mænd bliver el kvinder maskuliniseret, jo fjernere er vi også mål el forhold som mere lykke og harmoni.

    Det hele kræver udovr oplysning til forældre – en bedre familiepolitik, hvor alt ikke umiddelbart skal gå op i kroner ogøre; men hvor der bør kunne ses og forstås langsigtet: at det kan betale sig at gøre en tidlig indsat, så fundamentet for ethvert menneske kan blive mere optimalt og dermed harmonisk.

    Så – synd for også afvigere, der er meget få steder at kunne henvende sig verden over, hvis man ønsker hjælp, da der skal søges på et meget dybere plan – men vi kan forebygge ved at oplyse. Men modstanden i de forskellige samfund ses ofte at være for stor.

    vi vil gerne det bedre – men ikke midlerne til en forståelse. Mvh BHL

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nikolaj Munk

    Slutteligt herfra – du skal også forstå, el vide – at man ved ganske (også) meget omkring homoseksualitet erfaringsmæssigt, fordi man kender den latent hos heteroseksuelle på forskellig vis – netop fordi vi har disse overlapninger, som jeg tidl skrev om.

    Næppe nogen er 100% and eller 100% kvinde, derfor kan fx drags også tiltrække både mænd og kvinder.
    Så spegede og komplekse affærer.

    Jeg håber, at jeg alligevel har bibragt dig lidt tydeligere til en forståelse, at jeg bare synes, at det er ærgerligt, at det er (verden over) så omsiggribende med misforhold til det egne køn, ogs for heteroseksuelle. Og – ivørigt homoseksuelle er ofte højt begavede, idérige og meget dygtige mennesker, som bidrager ikke væsentligt til samfundene. Så – jeg er ked af, hvis jeg tidl har udtrykt mig, så dit ‘pis kom i kog’.

    Det beklager jeg.

    Jeg har som både den klassiske og moderne psykoanalyse som baggrund. Mvh BHL

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Alle og genrelt

    Jeg håber alligevel, for de der måtte have hængt ved, at det kan ses, at også Nikolaj Munks og min dialog ikke kun nødvendigvis var os imellem, at de kan have bibragt lidt til en forståelse m/k. Mvh BHL

  12. Af Lars Mogensen

    -

    @Birgit Hviid Lajer, 30. juni 2012 kl. 09:30

    Meget interessant. Tak.

    En logisk slutning kan også være, at feminister – der aggressivt har skiftet fra ydre maskulin fremtoning (de gamle kvinder der smed brysteholder, lod hår under arme stå og bar mandeklæder) til nytidens uniformslignende beklædning, hvor størstedel af kvinder går nogenlunde ens klædt, og selv tror sig ydre feminin og individuelt klædt – har taget deres penismisundelse derhen, at narcissismen i dem ikke “tillader” At penis overhovedet kan forekomme!
    – At penis skal fjernes. At alle skal være lige – lige amputerede.

    Det er udmærket med udtrykket “afviger”. Som udtryk for de af os, der ikke i os selv føler os hele/hjemme i os selv/gode nok.
    – Og historien er fuld af afvigere, der søger at afløse deres indre smerte med narcissistisk forestilling om, at da de ikke selv er gode nok, skal også alle andre lide.

    – og interessant er det også, at mens nogle af historiens afvigerne mener, at deres personlige smerte bedst lindres ved at frasortere i forhold til normal diversitet (også det at der er både mand og kvinde) mener andre afvigere, at det bedst lindrer deres personlige indre smerte, om de kan lykkedes med at påføre alle andre, samme personlige indre smerte (ex vis mangel på “penis” – i den ene og anden forstand)

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lars Mogensen – 10:11

    Jeg må se, om jeg man el tirs kan vende tilbage med evt. svar – når ikke mere nu.

  14. Af Lars Mogensen

    -

    “Jeg må se, om jeg man el tirs kan vende tilbage med evt. svar – når ikke mere nu.”

    Mange tak 🙂

  15. Af Nikolaj Munk

    -

    @ Birgit Hviid Lajer

    Interessant læsning! Jeg giver dig ikke et længere svar, som du selv siger er det her ikke det rigtige sted at gøre det, og så har jeg heller ikke den rigtige baggrund til at behandle dine argumenter. Min viden om psykoanalyse rækker ikke meget længere end et års psykologi i gymnasiet.

    Men det lugter sgu lidt af homofobi og transfobi skjult bag psykoanalyse og velmenenhed. Jeg synes absolut ikke man skal forebygge homoseksualitet eller transkønnethed—ikke at jeg tror det nødvendigvis kan forebygges. Vi skal bare have skabt et samfund hvor der er plads til alle.

  16. Af Rikky N

    -

    yes vi skal skabe os, helt vildt et samfund.
    Pladask til; hvis de ikke allesammen kan være i Tivoli, at vi så bare skaber Tivoli større.

    Der skal være plads til de selvmordstruede , mandehaderne, overspiserne. Dem der gerne vil snitte i sig selv – bare fordi de vil, altså! – skal vi skabe plads til. HALLO!!! altså…hvad er det for racister der mener der skulle være noget galt ved det?
    Vi har plads nok, til at skabe plads til det hele; Hestepulere, feminister, neglebidere; faktisk kunne man godt skabe et Neglebiderpartiet, i folketinget!

    Alt er ligegodt; Hundelortburger – det er bare et spørgsmål om at ikke være racistisk. Så smager det som helt godt.

    Og hvis der er nogen, der absolut gerne vil arbejde, for at alle de andre kan realisere sig; som måske frugtskurvsfetichist – i højhælede svømmefødder, og piersinger i knæskallen – så skal racister, der holder af kvinder, sgu da ikke stå i vejen for det. Bare arbejd – hvis der skulle være nogen der synes det er vigtigt, eller sjovt.

    Vi skal bare skabe plads til alle.

    Rød front
    Rikky 9 år

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lars Mogensen – 30.6. – 11:10

    Nu udtrykker du dig for mig i hv f lidt indviklet; men kvinder skal heller ikke have en penis – heller ikke en imaginær; men ofte er der trends og dermed signaler, som udtrykker ‘indholdet’ m/k.

    Afviger – nu skal man passe på med at anvende ordet.
    Der er egentlige afvigere – og så er der forskelligheder.

    Ja, sådanne mekanismer ses.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nikolaj Munk – 30.6. – 18:50

    Tak for samtalen – men du tager grundigt fejl!

    At kunne afdække og forklare og evt. ændre – det er at ligne med at fjerne smerte, uanset neurose, afviger eller ej, vel at mærke hvis den enkelte ønsker det.

    Og – det, du siger, ville være at ligne med at nulstille en lægevidenskab; og så kunne folk iøvrigt selv tackle deres individuelle ‘hovedpine/r’.

    Og generelt – ikke smart at lade hånt om viden, hvis det kan forebygge og dermed give mennesker et nemmere, bedre og lykkeligere liv.

    Det er dét, øvelsen går ud på: at forstå og vide – til undgåelse af både legemlige og psykiske smerter, evt. medførende sociale ditto. Mvh BHL

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rolf Rasmussen

    Det er der rigtig mange, der har været glade for, haft glæde af! at nogen har gidet et sådant slid!!

  20. Af Lars Mogensen

    -

    Tak for svar, Birgit Hviid Lajer.

  21. Af Lars Mogensen

    -

    Vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov.

    Frihed – til at leve som den man er, er et spørgsmål om at erkende, med sig selv, hvem man er!

    At prædike for andre, hvad man ikke i sig selv er overbevist om, er en proces man med fordel kunne holde for sig selv.
    Og er man overbevist, i sig selv, er det intet at prædike om. Man er fri til at leve det liv, man ønsker.

    Heldige er vi, her i Danmark, at vi har ligestilling og at vi er lige for loven. (Heldige og heldige! – det er Vi mænd, der har kæmpet for den frihed. Kæmpet mod en øvrighed (uafklarede mennesker, der ikke i sig selv har fundet værdi, og derfor søger aflad for smerte, ved at søge at påføre andre smerte)
    – De der måtte mene andet, er stadig i proces, med sig selv.

    Også på den måde, at hvis en ung mand – eller kvinde, mener sig uforløst. Så værsgo. Bare gå til den – det en bare den enkelte, der står i vejen for sig selv.
    Dog skal man aldrig, aldrig, begrænse egne muligheder ved – at søge at stille sig i vejen for andre. Det er der aldrig kommet noget godt ud af!

    🙂

  22. Af Nikolaj Munk

    -

    @ Birgit Hviid Lajer

    Nu er Freuds teorier ikke rigtig videnskab. Viden, måske. Men ikke ligefrem nogen endegyldig sandhed.

    Under alle omstændigheder holder jeg fast i, at hvis man mener at homoseksualitet, transkønnethed m.v. bør forebygges, så er man homo- og transfob.

    @ Lars Mogensen

    Jeg er ikke rigtig interesseret i at diskutere, men jeg synes det ville være ærgerligt hvis folk fremover fandt indlægget her og læste din post uden et modsvar:

    Lighed for loven er ikke lig med ligestilling. Der er stadig en udbredt tankegang i samfundet der fastholder undertrykte grupper, for eksempel ideen om at kvinder er dårligere til at køre bil, at sorte er dummere end andre, eller at bøsser per definition er feminine. Mange holder fast i at det er biologisk betinget.

    Om det er biologisk eller ej at nogle grupper skulle være “dårligere” end andre til forskellige ting (hint: det er det sandsynligvis ikke), så er vi i den heldige situation at vi i forvejen lever i et samfund hvor vi ignorerer stort set alt, vi tænker på som naturligt. De, der prøver at gøre forskel på folk baseret på “naturen”, vil gerne have at ting forbliver som de er. Som regel er det folk der ikke selv har været udsat for diskrimination (læs: hvide heteroseksuelle mænd) og/eller kender nogen der har været det.

    Folk som Lars Mogensen påstår ofte at man ikke skal begrænse andre i et forsøg på ligestilling. De glemmer bare at som tingene er lige nu begrænser vi allerede folk—men det vil de nægte hårdnakket 😉

  23. Af Nikolaj Munk

    -

    Eller, måske nærmere en modteori 😀

  24. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nikolaj Munk – 10:11

    Endegyldige sandheder, absolutter, skal man i f enhver videnskab, afholde sig fra. Det gør man også indenfor den psykoanalytiske – men fortæller om de ‘landvindinger’, der hidtil er set nået, og hvor det ses, at familien og dennes både konstellation og ytringer i det hele taget, er vigtige for barnet, så det undgår færrest mulige problemer i sit liv – ikke mindst køns- og sexliv.

    Psykoanalysen bygger på de erfaringer (empiri), der hidtil har været opnået og kunnet vise sig også verificerbare. Såvel som der er sket nyt siden Freud og hans samtidige og siden.

    Det du fortæller mig, er, at hvis man er imod, at mennesker får neuroser, dvs hæmninger el komplekser, såkaldte driftsforstyrrelser – grundlagt under en opvækst, så er man fobisk overfor dette – hvis altså man vil forebygge, så folk undgår fx angst, depression, spiseforstyrrelse,tvangshandlinger, stof-misbrug, forskellige psyko-somatiske sygdomme, kønsforvirring, indlæringsvanskeligheder, eksamensskræk, så er man fobisk overfor disse.

    Eller hvis lægen vi ordnere medicin for at afhjælpe en smerte, så er denne fobisk overfor dette eller overfor den enkelte patient. Hvis du kan forstå det på den måde .. så glem din l års lære i psykologi, selv almen og/eller socialpsykologi rækker ikke, endikke de fineste samfundsanalyser, dvs sociologiske, kan diske op med viden nok el metoder til evt. at afhjælpe mange af de problemer, folk får. Endikke psykiatiren.

    Psykoanalysen kan gå det step yderligere, fordi der kendes til mange og dybereliggende årsager – hvorfor man kan forebygge mere, oplyse om viden, der ikke har været adgang el viden nok om tidligere. Ikke alt/altid kun oplysning – nogle problemer kræver terapi/analyse forudgående for at kunne ændre i fx en opdragelse/opvækst for børn.

    Utopi at tro, at det ikke vil kræve mange ressourcer og flere end der er til stede, såvel som det vil tage mange generationer, bare at mindske – såvel som man er oppe imod store modstande.

    Og – folk, der har problemer er iøvrigt bedøvende lige glade med allehånde intellektuelle diskussioner og spidsfindigheder – bare de bliver hjulpet, og så snart der er en miljøfaktor, så er der noget at arbejde med

    Du kan naturligvis ikke skelne mellem sundhed og neurose, som jeg fx kan det, og hvor jeg ikke kan forklare yderligere her – du vil gerne, at bare folk har et problem og det ikke bliver accepteret, så er de fobiske el vil blot det naturlige, og det sidste er der så flere grunde til.

    Og – derfor nytter det ikke med en medfølelse eller empati, der fastholder folk i en diskriminerende situation, hvor det ikke er hverken gavnligt eller nødvendigt.

    Heller ikke for at optimere egne problemer, uanset arten: jo flere, der er til at dele dem, jo bedre.

    Det får ‘vi’ det ikke bedre af, hverken den enkelte eller samfundet. Det ville været meget kortsigtet. Såvel som det naturlige for mennesket ikke fornægter sig.

    Tidligere var det også moderne at sige, at ‘det naturlige har vide rammer’. Ja, så kan vi alle lide af hovedpiner, være lidt småskæve, dårlige til skolen, slås og mobbes – sådan være lidt småangste, dårlige kærester, lide af eksamensangst, præstationsangst i det hele taget, blive seksuelt frustrerede og chikaneret, forblive narcissister osv. – det er hele bundtet jo forvejen.

    Så – der er på den måde forskel på, hvad vi skal finde os i og lide med og under, og hvad vi skal gøre op med, såvidt det er muligt. Og – det bestemmer den enkelte naturligvis selv.

    Lever folk med fx en afvigelse, så gør de det – men det skal ikke nødvendigvis involvere alle andre i alle mulige og umulige situationer og sammenhænge, så verden skal stå på den anden ende.

    Alt bliver på den måde én pærevælling, og hvor der altså er, ifølge også mine bidrag her på tråden, ikke uvæsentlige forskelle, hvorfor det afvigende – lige fra en hovedpine/migræne – altså ikke skal blive normen og noget jeg skal tage stilling til for at være her.

    Det er ikke mit problem – men synd for den enkelte, som så må søge at få hjælp eller finde situationen til at leve med. Det er altid den enkeltes afgørelse.

    God sommer – og tak for nu. Mvh BHL

  25. Af Lars Mogensen

    -

    @Nikolaj Munk skriver: “De glemmer bare at som tingene er lige nu begrænser vi allerede folk—men det vil de nægte hårdnakket”

    Hvem ville tro mig hvis jeg sagde, der en vej ud af alt men sjældent en tilbage.

    Du begrænser dig selv, Nikolaj.
    Din argumentation er uigennemtænkt og naiv – du ønsker ikke at tage ansvar og vælger istedet at gøre dig til en slags tegneserie-helt, hvis opgave så er, at redde pigerne – fra noget du end ikke evner at definere. Som ikke tjener pigerne formål. Og fortsat fastholder dig i egen begrænsning.
    Du er offer for dig selv.

    Og så vis du har lidt mand i dig; det er længe siden du meldte ud du ikke gider diskutere med mig. Prøv om du kan stoppe, dig selv! 🙂
    (for du er vel ikke racist og mener, at du skal søge at imødegå enhver ytring, der ikke lige passer i dine kasser?)

  26. Af Nikolaj Munk

    -

    Er det et mandigt træk at droppe en diskussion? Der er da mange kvinder som har trukket sig. De har nok bare en del mere erfaring med misogynister end jeg har, og har indset at det er en håbløs diskussion.

  27. Af Nikolaj Munk

    -

    Nej, undskyld, Lars Mogensen. Det var ikke helt fair. Jeg har nok nærmere haft folk som Axel Eriksen, Carsten Jacobsen, Preben F1 og Rolf R i tankerne når jeg tænkte på misogynisme. Det er muligt du er sexist, men det vil nok være at strække den lige langt nok at kalde dig kvindehader. Sorry 🙂

  28. Af Lars Mogensen

    -

    Det er et mandigt træk (en maskulin dyd) at stå ved sit ord.

    Du udtrykte tidl, at du ikke længere ønskede at svare og diskutere med mig.
    Dit ord til dig selv.

    Du kan altid takke mig en anden gang! 😉

  29. Af Mikkel Lun

    -

    Tænk at det menneskelige skadedyr som evolutionært set kun har været her i meget kort tid…kan ende op i at skrive, forholde sig til samt kommentere på en blog som denne og andre…

    Vi har jo som dyr helt bevæget os væk fra den sanselige drift og går op livsløse ligegyldigheder som at blive set og anderkendt…og sætter så hun- og han-køns menneskedyr op mod hinanden?

    Forhelvede, vågn nu op…det handler om at smage, lytte, se, elske, føle og skabe…i balance med meddyrene og miljøet…alt det ligegyldige positionsbullshit gør mig uendelig træt….

  30. Af Linea Fiklon

    -

    du er den største femi pamper ashell

Kommentarer er lukket.