Format nok til at blive foragtet

Af Anne Sophia Hermansen 199

Måske er det på grund af kvindelige politikere som Margaret Thatcher og Ritt Bjerregaard, at vi allerede nu er så træt af Helle Thorning-Schmidt. Gennem årene har Thatcher og Bjerregaard lært os, at kvinder, der vil magten, hverken er søde, artige eller pletfri. At de ikke slår håret ud og griner piget, når der er konflikt, men er kontroversielle og kæmper for deres synspunkter, fordi kampen for synspunkterne samtidig er kampen for en bedre verden.

Helle Thorning derimod smiler indladende og lover, at ”der kommer en god løsning i morgen.” Lettere mentalt airbrushed, også kaldet den blanke elev fra flinkeskolen og naturligvis fast inventar til alle forældremøderne, fordi der ikke skal kunne sættes en finger på hende. Det var Thatcher og Bjerregaard uinteresseret i. De ville hellere sætte et fingeraftryk på verden.

Mens der er mange, der kritiserer Thorning, er der ingen, der foragter hende. Måske fordi foragt kræver format. Det havde Ritt Bjerregaard, der blev foragtet for at føre sig frem, også selv om hendes kolleger Nyrup, Auken og Lykketoft gjorde nøjagtigt det samme, hvis da ikke de slagtede løs på hinanden. Noget, der selvfølgelig også var værre, hvis Ritt deltog i det. Hun blev desuden kaldt magtsyg, mens de andre bare deltog i spillet om magten, og hun var svaret på flere kvinder i politik – hun måtte bare ikke opføre sig som politiker. Dvs. søge konfrontationerne, tage de upopulære beslutninger og ville den magt, man fortjener at miste, hvis man griner følgagtigt af den.

Jeg tænkte på Helle Thorning-Schmidt og Ritt Bjerregaard, da jeg forleden så filmen om Margaret Thatcher, ”Jernladyen”, som hun blev kaldt (og sikkert ikke var ked af at blive kaldt). En demensfilm mere end en politisk film, men mest af alt en film om de værdier, Thatcher var rundet af, og som omkransede hendes virke som politiker – vel det tætteste, man kommer på det store kolde bord i blå borgerlighed.

Havde Thatcher foreslået betalingsringen, havde hun også gennemført den, sagde tidl. statsminister Poul Schlüter i forbindelse med premieren, og deri har han sikkert ret. Uoptaget af spørgsmål om, hvad hun føler – ”spørg mig, hvad jeg tænker” – minder Thatcher os om, at vi i vores samtid synes mere optaget af at vise os frem end af at handle og lave reformer. Selv lagde hun arm med fagbevægelsen adskillige gange, ledte landet i krig og gennemførte markante ændringer af det britiske samfund. Uden at give køb på sig selv eller sælge ud af sine principper.

I det hele taget delte hun vandene og var vist kun en charmetrold for de udvalgte få, og måske kunne hun heller ikke have skabt de forandringer, hvis hun havde været en empatisk forhandlende og evigt anerkendende Dalai Lama-type, certificeret i girafsprog, god karma og positiv psykologi. Det var hun ikke. Thatcher var politiker, og hun opførte sig som politiker, kvinde eller ej. Iklædt broche og blåt søgte hun magten, ikke rampelyset og var revnende ligeglad med at posere på forsiden af dameblade og deltage i indfølende sofainterviews, for hvorfor skulle hun det? Selvfølgelig var tiden en anden, men alligevel. Hun fiskede ikke efter troløse sympatistemmer, men navigerede loyalt efter et konservativt værdisæt og drev England efter nøjagtigt samme principper som sine forældres købmandsforretning. Pligt over lyst, ansvar frem for anglen og føleri.

I biografmørket tænkte jeg: Hvad er det mon for principper, Helle Thorning-Schmidt styrer efter? Hvad er det for en vision, hun har for Danmark? Og vil man en dag kunne lave en særlig interessant film om hende, Danmarks første kvindelige statsminister?

En dag vil det formentlig blive gjort om Ritt Bjerregaard, der på dansk grund skabte en skabelon for kvinden som politiker. En skabelon, som Helle Thorning skulle overveje at tage ved lære af, ligesom vi i dag kan lære meget af Thatchers måde ikke at være til salg for skiftende folkestemninger.

Året før Thatcher blev premierminister, blev Bjerregaard selvfyret som undervisningsminister for at have overnattet i luksussuiten på Hotel Ritz i Paris. Det var i 1978, og hun fik klø, betydeligt flere end Henning Christophersen, der på samme tidspunkt havde været i New York og brugt langt flere penge på hoteller. I dag ville hun formentlig være blevet bedt om at betale for suiten selv, ligesom Lars Løkke, der må hoste op med 154.000 kr. for sin rygekabine, og de ville begge have indkasseret bank på en aldeles ligestillet måde. Men dengang var det anderledes, hun kneb en tåre og så aldrig igen. Kort efter var hun tilbage, sikkert klogere på, hvad der gælder for spilleregler for politikere og i særdeleshed kvindelige politikere, og at man ikke skal indlogere sig på et hotel, der ordspiller for meget på ens eget navn.

Nogen bodsgang i offentligheden gik hun mig bekendt ikke. Hun holdt hovedet højt, også da hun i 1991 blev ramt af ”lejlighedssagen” og måtte gå af som gruppeformand. En sag, der i øvrigt blev opgivet af kommunen og senere viste sig at være en ren mediesag.

Men mere interessant: vælgerne straffede hende ikke i de valg, der fulgte. Måske fordi vi godt kan lide politikere, der ranker ryggen og nægter at blive sendt til tælling af sager, der i virkeligheden er langt mindre end de pågældende menneskers politiske evner. Og fordi Bjerregaard ikke kun var interesseret i magten, men også vidste hvad hun ville med den. Modsat Thorning, ligesom Thatcher.

Takket være Ritt Bjerregaard er det blevet mere legitimt at være en ”karrierekvinde”, uden at man skal behæftes med mistanken om, at man nok er følelsesmæssigt afstumpet eller i virkeligheden en ret dårlig kvinde. For hun har vist, at for at få en anderledes karriere må man træffe anderledes livsvalg, heraf en del fravalg, f.eks. af børn, og om der er tale om et stort offer eller ej, må det være op til den enkelte at afgøre.

For mange, særligt kvinder, ligger der en skyldsmotor gemt i familiens skød, og den giver en splittelse i forhold til det professionelle liv. Bjerregaard afmonterede den ved at vælge børn fra, Thatcher overlod dem til manden, men Thorning jagter at være perfekt mor OG statsminister. Og måske er det muligt – det eneste, der burde være umuligt, er vel at blive valgt til statsminister, når man ikke har noget projekt. Vi får se, hvordan vælgerne reagerer ved næste valg.

Well, en hyldest til Ritt Bjerregaard og Margaret Thatcher i dagens anledning. En tak her på kvindernes Internationale Kampdag for at have haft så meget format, at de blev foragtet, for at holde sjælen rank og for at have besvaret ønsket om flere kvinder i politik ved rent faktisk at opføre sig som politikere.

Og til sidst et citat fra filmen og en dame, der næppe ville tale om gode løsninger i morgen eller om forhandlinger, der bare går så godt, så godt. Og slet ikke grine piget af sin egen magt.

”Vogt dine tanker, for de bliver til ord. Vogt dine ord, for de bliver til handling. Vogt dine handlinger, for bliver til vaner. Vogt dine vaner, for de bliver din karakter. Vogt din karakter, for den bliver din skæbne. Vi er, hvad vi tænker,” siger Margaret Thatcher.

And I salute you.

199 kommentarer RSS

  1. Af Asger Kjaergaard

    -

    Thorning har hensynet til fagbevægelsen, og det skal hun tage stilling til i enhver politisk situation og tanke hun måtte komme i og få. Det havde Thacher ikke.
    Og jeg giver den ret i, der skriver, at du her på kvindernes kampdag må ha’ fået kåben omvendt på. Men du har jo dit på det tørre, og ingen politisk ansvarlighed for det du skriver. Kritik i din klumme r gratis, og det er den på alle der kalder sig klummeskrivere…….man skulle måske nævne Jer som forplumreskrivere. For i er med til at ødelægge mere i end egentlig bygger op. Se bare på betalingsringen. Dem uden for Kbhn., mindretallet + pressen, fik det stoppet, mens de der bor indefor ringen ca. 76% må finde sig i larm og stadig stigende bilos, er du stolt af dig selv og er dine “klumre” kammerater? I er sørgelige og patetiske og til tider meget infantile i Jeres skriverier og tankegang.
    I Danmark kan der snart ikke vedtages noget uden at pressen er med, kunne vi ikke få en diktator, så kunne det være at folkets bedste blev tilgodeset, istedet for det skuespil der foregår for skatteborgernes penge.

  2. Af niels hansen

    -

    @Kim Olsen

    “Denne regering bliver en parantes i danmrkshistorien. Et sidste desperat forsøg på en socialistisk regering som ifølge al logik burde være afgået ved en stille død i forrige århundrede.”

    Hvad er det i regeringsgrundlaget, der gør denne regering specielt socialistisk sammenlignet med den forrige?

  3. Af Erik Mogensen

    -

    “Hvad er det i regeringsgrundlaget, der gør denne regering specielt socialistisk sammenlignet med den forrige?”

    Et godt spørgsmål!?
    Det eneste jeg kan få øje på er, at der er væsentlig flere kvinder, i grundlaget for regeringen!

    🙂

  4. Af niels hansen

    -

    Ja, den nuværende regering er lige så langt fra at være socialistisk som den forrige regering var fra at være liberal.

    Midten (som de fleste partier i dag kæmper om) er socialliberal – og det har den snart været i hundrede år.

  5. Af Nanna Jensen

    -

    Er der nogen der kan huske “hvad” Fogh havde fået gennemført de første 6 mdr. han sad som statsminister.

  6. Af Frank L

    -

    @ Nanna Jensen, 11. marts 2012 kl. 09:39

    Nu har politiske kommentatorer jo det til fælles med teater- og filmanmeldere, at det står dem frit at fortolke og bedømme enhver forestilling.

    Når hovedparten af de danske medier så er “blå”, kommer der jo også lutter “blå” anmeldelser af den nuværende regering.

    Det morsomme i den forbindelse er så, at det politiske initiativer jo nok nogenlunde ville være de samme. Nu når regeringen så er “rød-blå” dur det bare slet ikke.

    Det samme havde absolut duet hvis regeringen havde været blå-sort som den tidligere.

    Det kan man så fundere lidt over.

  7. Af Nanna Jensen

    -

    Når regeringen så fører “blå” politik er det da komisk at de blå hyler om at regeringen køre landet i sænk.

  8. Af jenni c

    -

    @ Frank L, 9. marts 2012 kl. 19:14. Et demagogisk indlæg.
    Selvfølgelig skal det største parti, det parti flest har stemt på, have førertrøjen på.

    Hvem partiet derefter samler stemmer hos til diverse lovforslag, er blot sædvanligt lovarbejde.

    Om min afsløring, at Kommunerødder ikke har lovlig beføjelse til at ekspropriere.
    Kan aldrig få det.
    Det er jeg da glad for, at du har lagt mærke til, at jeg har oplyst folk om. Korrekt.

  9. Af Erik Mogensen

    -

    Alle de “Blå” hyler; den studerende hyler, den humaniora-uddanede hyler, bistandsmodtagere hyler, kønsforskere hyler, feminister hyler, de unge under fyrre der ønsker at gøre karriere som førtidspensionister hyler, journalister hyler, regeringsmedlemmer hyler, og alle deres spindoktorer hyler.

    Alle de “Blå” hyler. 🙂

  10. Af Erik Mogensen

    -

    Problemet for “socialister” – de “Blå” – er, at “socialister” ønsker at leve af de penge, de “Røde” har tjent ved hårdt arbejde.

    “Socialisterne” – de “Blå” – ynder at sidde på deres flade, fremhæve hvor teoretisk kloge de er, og hvor dygtigt de næsten har gjort deres teoretiske uddannelser færdig, og derfor mener, at andre skal forære dem penge. Lommepenge til de store og kloge skolebørn.

    Og så bliver de sure, “socialisterne”, når de ikke får deres vilje – når de “Røde” – de der arbejder, ikke vil forstå, at de kloge “Socialister” ved langt bedre, hvordan de der arbejder, dels skal bruge deres penge dels skal leve deres liv.

    Og så hyler de – de “Blå” “Socialister” – som de bedst har lært det.

    🙂

  11. Af Nanna Jensen

    -

    Din selvfølighed er da spøjs har du røget “fjolletobak” Jenni C.

  12. Af jenni c

    -

    Nanna Jensen, 11. marts 2012 kl. 11:24

    Næh. Men har du?

    Enhver normalt tænkende person, der har demokratisk indsigt, må vel mene at den, der får flest stemmer har vundet og har førertrøjen.

  13. Af Nanna Jensen

    -

    Så må de normale “mennesker” få lavet grundloven om.
    Det er flertallet valgt til folketinget der peger på en person som de vil have til statsminister.
    Det er Danmark og ikke en bananrepublik.Demokrati tvivler jeg på at du har begreb om.

  14. Af Jørgen Cristensen

    -

    Niels hansen. Som Clarence Darrow sagde: ’Da jeg var dreng, fik jeg at vide, at hvem som helst kunne blive Statsminister. Jeg begynder at tro på det’.
    Det giver en vis glæde at forære andre menneskers penge væk. Det er det, der får mange så mange venstreorienterede ind i politik; venstrefløjen er mennesker, der sidder og tænker; men for det meste sidder. Realiteter:
    Problemet med socialisme, at de før eller siden løber tør for andre folks penge.

  15. Af Erik Mogensen

    -

    Demokrati. At et flertal af befolkningen, ved tillidserklæring til politikere (føj for den da) ønsker en retning.

    “Venstre opvejer alene næsten S-R-SF-regeringens opbakning med sine 59 mandater”

    Link i næste boks.

    Et fåtal af befolkningen har – formentlig de fleste af vane, i forhold til Socialdemokratiet – fortsat en forventning om, at Fru. Kinnock kan andet end bare smile og se lækker-sexet ud.

    SF har klart bevist – hvad vi godt vidste – at de er rigtig gode i opposition, og da de fleste af SF vælgere er halv-studerede-pædagog-romantikere, er de flygtet til Enhedslisten, og den smukke unge leder, fordi de godt ved, at det der bare bliver ved snakken – og lidt godt øl.

    I baggrund lurer Magt Partiet – med vores formenlig nye statsministerkandidat – Cafe-akademikerne, der støber kuglerne og tager stikket hjem. Ligheds Partiet, med 5 mænd og 1 kvinde, på toppen.

    Giv Fru Kinnock yderligere tid – til at bevise???? Eller køre landet yderligere ned.
    Vi kan også bare tage valget nu!

  16. Af Kim Olsen

    -

    “Så må de normale “mennesker” få lavet grundloven om.
    Det er flertallet valgt til folketinget der peger på en person som de vil have til statsminister.”

    Enig! Men hvad så med alt det bizarre brokkeri om LLR? Han var vikar og ikke folkevalgt osv. osv. osv.

    Faktum er, at han sad som statsminister på et klart mandat fra et flertal i folketinget!

    Faktum er endvidere, at han sad på et betydeligt mere solidt mandat fra befolkningen end den nuværende midlertidige statsminister.

  17. Af Frank L

    -

    @ jenni c, 11. marts 2012 kl. 11:10

    Sikke noget vrøvl om det største parti skulle have “førsteretten”.

    Det ville for øvrigt betyde at i det meste af det tyvende århundrede ville det have socialdemokratiet der skulle have første dronningerunde.

    Vi ved jo godt alle at dette ikke er sket.

    Så:

    Du vrøvler. Længere er den ikke.

    Du har endnu ikke fortalt mig hvad juridisk kapacitet du har til at underkende hele dette lands juridiske kompetence.

    Indtil da – Anser jeg dig for “Maren i Kæret”

  18. Af Frank L

    -

    @ Erik Mogensen, 11. marts 2012 kl. 18:01

    Sært – Jeg mindes dig ikke galpe da Løkke sad – for øvrigt uden at have gået til valg som statsminister – med elendige meningsmålinger.

    Hvor var dit skingre: “Valg nu” henne dengang?

  19. Af Frank L

    -

    @ Kim Olsen, 11. marts 2012 kl. 18:10

    Mere solidt mandat? Manden var konstant udfordret af diverse løsgængere.

    Hold nu op med at flæbe over at på trods af ulovligheder lykkedes det jer ikke at vinde valget.

  20. Af Frank L

    -

    @ Erik Mogensen, 11. marts 2012 kl. 11:20

    Hyler?

    Der er da intet at hyle om. Magten er jo “vores” en rum tid endnu.

    Bare se Claus Hjort jamre over at regeringen fører politik som Venstre ville have gjort det?

    Har Claus Hjort virkelig så lidt tiltro til Venstrepolitik? 🙂

  21. Af Erik Mogensen

    -

    “Hvor var dit skingre: “Valg nu” henne dengang?”

    Definer venligst “skingre”, i forhold til det jeg har skrevet?

    Og hvis du kan se ud over dine egne personlige ambitioner (muligvis som karriere-manipulator) vil du se, at jeg er fløjtende ligeglad med, om de ledende politikere hedder Lars, Morten eller Ib.
    Jeg forholder mig alene til politikeres forståelse for, at de af folket er valgt til at tjene landet og folket bedst.

  22. Af Erik Mogensen

    -

    “Der er da intet at hyle om. Magten er jo “vores” en rum tid endnu.”

    Det er jo dét! MAGTEN – den lille dreng der gerne vil høres.

  23. Af Kim Olsen

    -

    Frank L

    “Hold nu op med at flæbe over at på trods af ulovligheder lykkedes det jer ikke at vinde valget.”

    Jeg flæber skam ikke. Diskussionen gik på det demokratiske i at HTS er statsminister. Jeg gav blot Nanna ret i hendes betragtninger.

    Ulovligheder? Hvilke? Har du meldt det?

  24. Af Kim Olsen

    -

    Frank L

    Skingre… Flæbe…

    Kom nu lidt ned på jorden og vær lidt glad over hvor godt det går for regeringen:) Det kører jo på skinner for Helle og Villy, så vis lidt overbærenhed med os andre som tillod os at stemme anderledes end dig ved valget.

    Din barnlige retorik og paranoia med hensyn til pressen tangerer et problem som du bør have professionel hjælp til – blot et velment råd.

  25. Af Kim Olsen

    -

    “Bare se Claus Hjort jamre over at regeringen fører politik som Venstre ville have gjort det?

    Har Claus Hjort virkelig så lidt tiltro til Venstrepolitik?”

    Pyha, så skifter Frank L fokus igen.. Man skal godtnok være hurtig for at følge med når herren går i “manio” mode og flakser derudaf:)

  26. Af Kim Olsen

    -

    “Søvndal skifter mening om torturoplysninger..”

    Tjah hvad skal man efterhånden tro.. Andet end at manden er ligeså spejlblank som sin chef.

  27. Af Martin Larsen

    -

    Frank L
    siger“Hold nu op med at flæbe over at på trods af ulovligheder lykkedes det jer ikke at vinde valget.”

    Mon ikke ulovlighederne før valget var Sass-Larsens
    eskapader og f.eks. de ulovlige løfter der blev udstedt af jer røde?? Det her er ikke til en debat med FrankL – ham gider jeg ikke at debattere med,han er een af de ca. 5 procent der ÆÆÆlsker Helle-Gucci!! Dette er ment som en support til KimO.

  28. Af jenni c

    -

    Nanna Jensen, 11. marts 2012 kl. 12:31

    Danmark er bananstat. Det er ikke noget, jeg tror, tænker eller formoder.

    Vis mig lige i Grundloven det, du siger.

  29. Af Frank L

    -

    @ Martin Larsen, 11. marts 2012 kl. 19:29

    Nu er det mig bekendt ikke noget ulovligt ved at give nogle valgløfter inden valget for efter valget ikke at holde det.

    Mekanismen til at justere den slags, er parlamentarismen. Den nuværende regering får folkets dom når der er valg næste gang.

    Inden da, har der dog været en del kommisionsundersøgelser og diverse politiundersøgelser af den forrige regering.

    Det må vi se udkommet af.

    PS: Alt der er ulovligt kan meldes til politiet. Jeg gad godt høre vagthavende når du anmelder HTS for brudte valgtløfter. 🙂

    Når du er i gang, kan du eventuelt anmelde de små 250 gange VOK brød skattestoppet.

    Der ville de dog nok – lige som en del andet – blive reddet af forældelse – i fald det var muligt.

  30. Af Frank L

    -

    @ Kim Olsen, 11. marts 2012 kl. 18:39

    Manio mode?

    Nøe – Du kritiserer bare regeringen sønder og sammen for deres politik.

    Claus Hjort siger det er Venstres politik.

    Hvem er det af i 2 der er skizzo?

  31. Af Frank L

    -

    @ Kim Olsen, 11. marts 2012 kl. 18:38

    Jeg er helt afklaret med at socialdemokratiet vil få hug for deres nuværende politik.

    Det kan bare ikke være anderledes. Efter at forrige regering har bedrevet uansvarlig politik med at lade boligmarkedet overophede og dermed give folk indtryk af de var så hel***** velhavende, er der nødt til at stoppe med julegavehumøret.

    Den uansvarlige linje kan ikke fortsættes. Ikke før der er penge på konto – og vel og mærke ikke lånte penge, men penge fra arbejdspladsskabelse og mådehold.

    Den slags koster – både i stemmer og tabte privelegier fra en masse mennesker.

    Men det er som “Luksusfælden” på TV3. De færreste skyldnere der synes det er sjovt at de skal lægge livet om.

    En del af dem er dog glade senere hen, når de kompentente folk har været på banen.

    Det tror jeg på også vil ske med nuværende regering.

  32. Af Frank L

    -

    @ jenni c, 11. marts 2012 kl. 19:57

    Helt ærligt Jenni. Få nu lidt greb om tingene. Adskillige ekspropriationer kommunerne har foretaget, er røget til op gennem retssystemet.

    Hvad er det lige det får dig til at tro at du har opdaget “de vises sten”?

    Få nu lige lidt selvkritik ind over, inden du læser Thomson som fanden læser biblen.

    PS. Et gæt her fra er endda at du ikke aner hvad Thomson er umiddelbart.

  33. Af Frank L

    -

    @ Kim Olsen, 11. marts 2012 kl. 18:44

    Jeg skal vitterligt indrømme at jeg ser det som en kæmpe styrke at en politiker kan skifte standpunkt efter de fx bliver mere oplyste om en sag.

    Kun dumme mennesker skifter ikke standpunkt. Det må bero på forstenede synspunkter og uvilje mod at høre på gode argumenter.

    Du har fået fortalt hvilken gruppe du hører til Kim.

    For jeg kan jo forstå du foragter det at “blive klogere”.

  34. Af Frank L

    -


    Det er jo dét! MAGTEN – den lille dreng der gerne vil høres.

    Skrevet af Erik Mogensen, 11. marts 2012 kl. 18:32

    Nu kan jeg jo ikke tale for dig. Men i den kontekst vi diskuterer er hverken jeg eller HTS lille og “dreng”.

    Den eneste jeg kan komme i tanke om af lav vækst er Løkke. Både i fysiognomi og i samfundsudvikling.

    Nåe ja – og så dig selv.

    Er det derfor i begge skriger: “Valg nu”?

  35. Af Erik Mogensen

    -

    “Jeg skal vitterligt indrømme at jeg ser det som en kæmpe styrke at en politiker kan skifte standpunkt efter de fx bliver mere oplyste om en sag.”

    Så må Fru Kinnock – hende der er gift med en mand, der lever i et andet land – jo være SUPER intelligent!?!?!?
    Hun skifter jo mening flere gange dagligt!

    🙂

  36. Af Erik Mogensen

    -

    “Den eneste jeg kan komme i tanke om af lav vækst er Løkke”

    Det er rigtig at Lars Løkke, fysisk er en lille mand.
    – Du blev dog lidt overrasket, da Lars, i debat med Lange Fru Kinnock, tog et par skridt mod hende – Dine venner var straks inde på, om mon ikke Lars kunne være fysisk farlig. I hvert fald – mente dine venner – at Lars gik Lange Helle for nær 🙂

    (og med tanke på hvor sjældent Helle ser sin mand, kan det da godt være at Helle fik lidt kriller i kroppen!)

  37. Af Erik Mogensen

    -

    Og når nu du og Helle-ministeren er så – åååh vi ønsker bare at gøre det bedste for folket. Hvad så med en afstemning om europagten?

  38. Af Erik Mogensen

    -

    Afstemning om europagten.

    Eller skal vi høre dit vrøvl om at regeringens jurister i justitsministeriet ikke mener at det handler om suverænitetsafgivelse, og at de socialdemokratiske vælgere derfor ikke behøver engagere sig – men at Helle klarer det for dem.
    Og når Helle så bliver ramt af endnu en gang Kæmpe-styrke, så skifter hun standpunkt og beklager med skævt smil og; “jeg undskylder jeg har været lidt sjusket. tihi”

  39. Af Kim Olsen

    -

    Frank L,

    “Jeg skal vitterligt indrømme at jeg ser det som en kæmpe styrke at en politiker kan skifte standpunkt efter de fx bliver mere oplyste om en sag.”

    Tjah, en minister kunne også vælge at vente med at udtale sig til han ved noget om emnet, men jeg forstår på både dig og Villy, at det ikke er noget man bruger i den midlertidige regering.

    Kæmpe styrke… Endnu et eksempel på dit tunnelsyn!

  40. Af Kim Olsen

    -

    Frank L,

    “Kun dumme mennesker skifter ikke standpunkt.”

    Vær nu lidt fair overfor dig selv. Hvis man er skolet i socialdemokratiet, er det ikke en reel mulighed hvilket du dagligt demonstrerer herinde.

  41. Af Kim Olsen

    -

    Endnu et eksempel på de borgerlige mediers hetz mod regeringen:

    Mange medier tillader sig at bringe nyheden om at udenrigsministeren har skiftet holdning til hvilke efterretninger efterretningstjenesten må benytte sig af.

    Historien er ganske vist sand nok, men hvad pokker bilder medierne sig ind at bringe den.

    Jeg forstår Frank L og andres socialdemokratiske støtters afsky..

    Udenrigsministeren viser jo bare sin sande styrke og menneskelige og politiske format! Hvorfor har medierne ikke den vinkel med? Ensidigt og manipulerende, det er hvad det er 🙂 Her skal ikke grines, for Frank L O.a. mener det skam alvorligt.

  42. Af Erik Mogensen

    -

    “Historien er ganske vist sand nok, men hvad pokker bilder medierne sig ind at bringe den.”

    Villy benytter sig jo også af medierne – var det Ud og Se eller Kig Ind eller?
    Hvordan skulle Villy ellers havde fundet Fort Bragg under isen på Grønland!

    Villy is a big bewonder of the free press.

  43. Af niels hansen

    -

    @Jørgen Christensen

    “Problemet med socialisme, at de før eller siden løber tør for andre folks penge.”

    Hvor mange procent mere skat vil rød stue kræve ind i 2012 i forhold til blå stue?

    Er det rød eller blå stue, der de sidste 10 år har pralet med hvor mange skattekroner, de har brugt på den offentlige sektor?

    Er sandheden ikke nærmere at i Danmark, til forskel fra USA, så er ALLE politiske partier i folketinget enige om 95% af finansloven?

    Ingen scorer points ved at foreslå en reduktion af folkepensionen, dagpengene, sundhedsudgifterne, udddannelsesudgifterne – de store poster på budgetter.

    Til gengæld lover ALLE, at de er de bedste til, gennem rationaliseringer, at nedbringe de offentlige udgifter. Dette lykkedes ikke for blå stue i de 10 år, de var ved magten.

    Både en socialdemokratisk og en liberal statsminister er tvunget til at føre socialliberal politik.

    Danskerne ønsker hverken en liberal, konservativ eller socialistisk politik.

  44. Af bjarke hansen

    -

    Nu er konen gudhjælpmig blevet udråbt til en af verdens frygtløseste kvinder.

    Desværre er det jo sådan, at den almindeligste grund til frygtløshed, at man har så lidt omløb i hovedet, at man ikke forstår, at der er fare på færde. Kirkegårdene er fyldt med frygtløse, som begreb faren forsent.

    De virkelige helte frygter, men handler tiltrods!

    P.S.
    I øvrigt savner jeg Kristian Andersens velovervejede indspark.

    Så må jeg vel gøre det selv:

    Racister! DFere!

    Så er blogosfæren tilbage, hvor vi kender den.

  45. Af Claus Hjort Frederiksen som “general Baglæns” — Kastrups verden

    -

    […] og kedeligt. De elsker derimod strategi, opinionstal og karakteranalyser. Eksempelvis skrev min blogkollega Anne Sophia Hermansen forleden, at Thorning-Schmidt er karakterløs. Endda i en grad så hun end ikke er foragtet, som […]

  46. Af Frank L

    -

    @ bjarke hansen, 12. marts 2012 kl. 15:34

    Nå – Den sved den nominering i Newsweek?

    Nej – Lille Lars fra Græsteds havde jo ikke engang mod til at stå nede i regnen og ryge.

  47. Af Bjørn Sørensen

    -

    Det stridbare sind er noget man er født med, det er ikke noget man kan lære i en modificeret flinkeskole for kvindelige politikere.
    Hjerneforskere har fundet ud af at ca. 10% af kvinder har en hjerne sammensat som mænds. Så det er nok blandt dem du vil finde de kvinder der på samme måde som mænd tager kampen op og kan være stridbare.
    Men er det det kvinder vil, for striden ude i de små hjem har sin pris i form af opløste familier og psykiske problemer for børnene. Og det hele har indtil nu været finansieret af velfærdssamfundet.
    Men nu er kassen tom, og vi ved jo at når krybben er tom, bides hestene.
    Men de unge mødre ude i samfundet har det jo ikke så godt med deres stræben og strid, for mange har ondt i livet og går ned med flaget. De vil gerne være perfekte mødre og perfekte på deres arbejde, men det ser ud til at mange ikke kan klare den mundfuld og går i stykker.
    Og når man spørger kvinder med børn under 10 år, så ville de fleste foretrække at være hjemme og passe deres børn, hvis de havde valget.
    Så hvor mange kvinder, børn, familier og mænd vil vi have smadret inden man begynder at indse at vi ikker sådan kan gå og lege med vores roller her i samfundet, for der er nogle nedarvede forskelligheder som bestemmer vores adfærdsmønster.
    I dyreriget og blandt alle kultursamfund er det hundyrene og kvinderne som tager sig af børn og familien. Er det en tilfældighed eller er det fordi det er et nedarvet instinkt som falder helt naturligt.
    Vi har levet i en tid hvor man troede at man kunne skabe det ideale samfund og menneske, sådan bare ved at bytte om på roller uden hensyn til medfødte egenskaber, for vi er jo alle født lige troede man.
    Så social manipulering, noget som socialisterne opfandt og troede på, blev den helt store dille, nu man satte sig for at skabe det nye idealsamfund og idealmennesket.
    Men alle socialistiske eksperimenter udviklede sig jo ikke til idealsamfund, tvært imod var de gennemsyret af alt det negative fordi man troede at var så kloge uden at bekymre sig om hvordan mennesket fungerer. Ja de troede at man kunne skabe idealmennesket bare man indrettede samfundet idelt.
    Hvad det så er, er der ingen der har fundet ud af for eksperimenterne falder fra hinanden i elendighed inden.

  48. Af bjarke hansen

    -

    @Frank L

    “Nå – Den sved den nominering i Newsweek?”

    Ingenlunde, men husk hvordan det gik to af de tre smaa grise!

    Med hensyn til Helle og Lars, kan jeg sige med Shakespeare:
    “Blandt raadne æbler er valget hip som hap!”

  49. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Det er egentlig meget sjovt at læse, hvordan bl.a. Thatcher og Bjerregard var og opførte sig.

    Er det ikke i 1972, at ASH er født?

    Men der er selvfølgelig nogen, der er mere fremmelige end andre.

Kommentarer er lukket.