Sofie-orkanen – succes som fiasko

Af Anne Sophia Hermansen 146

“Jeg er så træt af at måtte kæmpe for retten til at kalde mig fattig,” skrev en 22-årig studerende i Politiken forleden, og så havde Carina-orkanen ellers fået en søster. I et længere debatindlæg fortalte RUC-studerende Sofie V. Jensen, at det skam ikke var, fordi hun ville have champagne og østers (nå, hvor beskendent), men at hun var træt af at være på spanden og gå glip af alle festerne – “der er ingen tolerance og forståelse for de fattige studerendes situation ,” lød hendes klagesang over en hel avis-side.

Lige nu har flere tusinde kommenteret og virkelighedskorrigeret hendes indlæg, overvejende negativt, og hun har såmænd også været en tur i Go’ Morgen Danmark og Deadline, hvor hun – upåvirket af reaktionerne – fastholdt, at hun altså var fattig, og at det hele var meget, meget synd for hende.

Herfra lidt opbakning og en stor tak til Sofie V. Jensen.

Tak for at du, ligesom fattig-Carina, har kastet dig ind i tidlig-10’ernes måske vigtigste velfærdsdebat og revitaliseret diskussionerne om normskred, gældfærd, krævementalitet og samfundet som hæveautomat. Måske ved du det ikke selv, men du har sat fingeren på et af velfærdssamfundets ømmeste punkter – at det er blevet en folkesport at være offer.

Et debatindlæg som “Myten om det fede studieliv er falsk” ekkoer de moralske bivirkninger af en velfærdsstat i indre forfald og er et symptom på noget, vi alle godt ved er sygt, nemlig at vi i Danmark har rettigheder og åbenbart ingen pligter.

I dette konkrete tilfælde får vi betalt uddannelse og oven i købet penge for at studere og alligevel så beklager vi os, fordi vi ikke lige har råd til at drikke caffelatte.  Vi påberåber os retten til at være fattig i stedet for at tage et arbejde og sygner hen i apati og mismod ved udsigten til at ikke at skrive vores universitetsopgaver på en Macbook eller slappe af fra de hårde studier med et par årlige udlandsrejser. Sikke et hundeliv.  

Men forfatteren Kirsten Jakobsen sagde det, så man kunne forstå det i Deadline i aftes: ”Du er ikke en pind fattig, Sofie. Du har bare ikke særlig mange penge,” og sociologen Henrik Dahl fulgte op og pointerede, at velfærds-Danmark lider under den indbyggede dysfunktionalitet, at du kan have ”succes som fiasko.”

Et af Sofie V. Jensens problemer er, at hun enten har glemt eller ikke ved, at hendes uddannelse er finansieret af andre mennesker – eller “fællesskabet”, som det så fint hedder på socialdemokratisk. At hun hører til blandt verdens 1 % heldigste 22-årige, der kan læse i årevis og samtidig blive forsørget, at vi har bygget kollegier til hende, givet hende mulighed for at låne bøger gratis, sørget for rabatter på transport, museumsbesøg og kulturtilbud og efter 5-7 indrømmet magre år har hun så mulighed for at gå ud i verden og få et arbejde, der stimulerer hende intellektuelt i behagelig distance fra akkordarbejdets monotoni. Stik piben ind og vær lidt taknemmelig.

Men det er ikke kun Sofie V. Jensen, der har glemt, at velfærdsydelser er finansieret af andre mennesker, også vores politikerne har tendens til at glemme det. Kort før jul så jeg således en regeringspolitiker Facebook-opdatere om, at nu bliver fertilitetsbehandlinger gjort gratis igen. Gratis? Du mener vel skatteyderbetalt? Intet svar.

Måske ligger der en opgave for vores politikere i at få prisen for samfundsydelser gjort synlig? F.eks. burde det være muligt at fortælle samtlige nye studerende, at de nu tjekker ind på en uddannelse, der koster i omegnen af en million kroner, og at de i løbet af deres studietid har mulighed for at modtage ca. 300.000 kr. i SU. Betalt af samfundet, værsgo’, og med det formål, at pengene bliver betalt tilbage i det arbejdsliv, der kommer bagefter.

På samme vis kunne det synliggøres, hvad et lægebesøg koster, hvad det koster at være indlagt på et hospital, prisen på en operation, på at vores børn går i folkeskole og i gymnasiet, hvad det koster at få hjemmehjælp etc. – for vi mangler grundlæggende en forståelse af, hvor dyrt “gratis” i grunden er.  

Og det er både fattig-Carina og velfærds-Sofie symptomer på.

I øjeblikket er det sådan, at velfærdssamfundet er et gældfærdssamfund, og hver nyfødt kommer til at modtage 850.000 kr. mere fra samfundet, end det giver tilbage. På bare 25 år er antallet af folk, der modtager førtidspension, sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer, steget med næsten 60 %, og vi har fået marginaliseret 800.000 på passive overførsler. Ret imponerende. Men nok mest imponerende er det, at vi i dag har flere danskere på offentlig forsørgelse end i arbejde.

Og det er så her – i dette velfærdssamfund after dark – at en RUC-studerende føler sig så kaldet til at slå et slag for “sin ret til at være fattig” (hvornår er det blevet en ret?) – i stedet burde hun slå et slag for det samfund, der gør hende så privilegeret, at hun kan opleve det som verdens undergang ikke at kunne gå på café og drikke caffelatte.

Da økonomiprofessor Nina Smith sidste forår blev interviewet til Jyllands-Posten, sagde hun noget meget rigtigt. Hun beskrev de moralske bivirkninger af velfærdsstaten – at pligtfølelsen er i fare for at erodere, og tilbage er de borgerrettigheder, vi gør krav på uden at gøre os fortjent til:

Holdningen til arbejde risikerer at ændre sig, når man opbygger en velfærdsstat. Den første generation vil stadig have en fornemmelse af, at arbejde er vigtigt, og at man så vidt muligt skal klare sig selv. Men de efterfølgende generationer, der vokser op i velfærdsstaten, risikerer at få en anden holdning til arbejde. At det ikke er en selvfølgelighed, at man forsørger sig selv, når man egentlig godt kan arbejde.

Godt sagt. Og selvfølgelig kan Sofie V. Jensen tage sig et job i Netto ved siden af studiet. At være offer for selvpåført fattigdomsfølelse er ingen selvstændig karrieresti – og velfærds-Sofie kan se frem til mere alvorlige problemer i sit liv. Som en af mine Facebook-venner skrev den anden dag:

”Det bliver først for alvor svært for hende, når hun kommer ud til den omsiggribende akademikerarbejdsløshed og skal se sine venner fra Handelsgøglerskolen møre derudaf med KitchenAid maskiner, iPads, to årlige udlandsophold og ejerlejligheder m. sildebensparket. Så hang in there Sofie – the worst is yet to come.”

Søster-orkanerne Carina og Sofie viser, at det i velfærdssamfundet er et succesparameter, at man ikke kan, men reaktionerne på dem viser, at vi måske står over for et paradigmeskift, og at det i fremtidens borgerlige samfund handler om at kunne. Mere. Selv.

146 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Måske en god idè hvis du, og andre meningspåvirkere, konsekvent kaldte “gratisydelser” for skattebetalt og “fattige” for lavindkomst. Så ville det give et mere realistisk plan at diskuttere ud fra 🙂

  2. Af Peter Kürstein

    -

    Gad vide hvor stor Anne Sophia Hermansens erfaring, med at mangle til en fornuftig hverdag, for sig selv og sin familie er?
    Der er simpelthen gået inflation i oveklassens, og deres priviligerede lukkede netværks udgydelser om dem der har det svært. Pas på I ikke får eftermiddagsdrinken galt i halsen!

  3. Af Peter Kürstein

    -

    Der er sikkert mange erfaringer at hente om en økonomisk svær hverdag blandt dine venner på Østerbro. Anne Sophia Hermansen.

  4. Af Jan Hansen

    -

    Det er derfor man skal besøge virkeligheden efter gymnasiet og før evt universitet. Men regeringerne de sidste mange år har jo haft travlt med at koste børnene fra uddannelse til uddannelse.

    Sofie er ikke fattig, hun har bare ikke så mange penge. Men hun investerer i sin fremtid, for ikke at skulle sidde i Netto for evigt. Problemet er bare, at da hun aldrig har siddet i Netto, aner hun jo ikke, hvad det egentlig er, hun er i gang med. Hun parerer bare ordre oppefra. Det er næsten det mest triste ved hendes indlæg.

  5. Af Erik Mogensen

    -

    Vi er nogle – relativt få – der dagligt skal passe vores arbejde for at – langt primært kvinder – ikke skal dø af sult.

    Vis taknemmelighed. Luk kæften, buk hovedet og skam jer lidt.

    Videnssamfund eller ej; én Sofie har ikke kinamands chance for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Hun er spild af offentlige midler.
    Sæt Øzlem på hende; Vis os hvor Sofie kommer fra – Sofies mor giver hende 200 kroner om måneden. Er det ikke Sofies mor der er fattig?/arbejdsløs, på overførselsindkomst/førtidspensionist med uforklarlig og mystisk lidelse/offentlig ansat på deltid/på orlov/hjemmegående enlig mor, på evig barsel.
    Eller bare en højtuddannet, humaniore-arbejdsløs, spild af skattepenge kvinde??

    Sofies forældre kan udmærket – for og så vidt de ikke også er forsørget af mig – træde til, og lukke klynkeriet fra deres barn – hælde latte i munden på hende.

    Og er det “bare” forståelse – for en følelse af en svær situation – Sofie klynker efter. Så kan de super empatiske kvinder her, samt de feminiserede mænd, jo bare sende blomster og søde-ord-kort til pigen.

  6. Af Torben Hansen

    -

    Hej ASH,

    Som sædvanlig har du fuldstændig plet. Jeg undrer mig bare over, hvordan over halvdelen af befolkningen har kunnet stemme et rødt flertal igennem, når så mange kan se, at en socialistisk/kommunistisk stat med borgerløn til alle ikke fungerer?? Staten tager flere og flere af vores penge, samtidigt med at arbejdspladsen flytter ud af landet. Boliejere sammenligner man med et slags kapitalister, så alle skal bo i en lejlighed anvist af kommune/stat. Hvad vil man gøre, når alle er så fattige, at man ikke længere kan brandbeskatte de stakkels gældsplagede danskere. Disse danskere har oparbejdet en kæmpegæld, da staten i årevis har beslaglagt så stor en del af deres indkomst, at de har måttet låne penge for at få samme levestandard som vores nabolande. Nej, DDR eller Sovjetunionen er ikke et ideal, som er værd at stræbe efter…

  7. Af Glenn Louis

    -

    God pointe. Intet er gratis. Det er blevet en sædvanlig opfattelse af velfærdssamfundet er en selvfølge. Ingen bekymrer sig synderligt om at velfærdssanmfundet også er en forretning, hvor det ikke på længere sigt holder at udgifterne er større end indtægterne. Det kan være OK at øge indtægterne (skatterne)- men det er vel ikke rimeligt, at de der bidrager på indtægssiden ikke også kan tillade sig af være kritisk overfor posterne på udgiftssiden.

    Jeg så deadline g.d. Sofie, du må godt kalde dig fattig, hvis det så giver dig en tilfredsstillelse. Men faktisk burde du glæde dig over alle de muligheder som velfærdssamfundet har givet dig. Hvis du gerne vil have flere penge må du tage noget (mere)arbejde – reducere udgifter – eller måske koncentrerer dig om dit studie – og så blive færdig med en godt eksamen. Komme til at tjene nogle flere penge – betale noget skat – og stille krav til udgiftposterne. Let’s tork abourt 15 years.

  8. Af L Jensen

    -

    Problemet med diverse fattig-“Sofier og Carinaer” er
    at de forveksler velfærd med vellevned.

  9. Af Michael Christensen

    -

    Tænk at der skulle komme et indlæg fra ASH som jeg er helt enig i. Kan bare ikke lade være med at tænke på om ikke overskriften havde været noget med “tabermænd” eller sådan noget hvis det havde været 2 mænd der havde udstillet sig selv. Tror det er et meget godt billede på hvordan kvinder er mere forkælede end mænd. Så “tabermænd” giver ny mening….kvinderne vil forsørges og de vil som altid ha mere. Manden taber da han skal betale.

  10. Af janus Kramer

    -

    Jeg græmmes nu mest over bankpakkerne. Tænk at så velbetalte mennesker kan komme ud og kræve at “fællesskabet” skal betale deres underskud? Og så hyldes de endda som dem der sætter gang økonomien.

  11. Af Knud kristensen

    -

    Er det bare mig, som synes at det er sjovt, at ASH for at finde noget at skrive om er nød til at finde det i Politiken.

    Husk at det er sjovere at betale skat end ikke at skulle betale skat 🙂

  12. Af Karsten Stokking

    -

    Kære Christian og alle de andre “forsvarer”

    Det er nemt at gøre sig fattig, hvis du altid ser på relativitetsbegrebet. Jeg er jo også fattig, hvis jeg måler mig med andre på min alder, der kan tage 2 ferier, have extra fladskærme osv. Problemet er at man måler dette i forhold til hvad man kan få.

    I nævner at ligesome andre kan de også “kræve” mere ligesome i en lønforhandling. Sammenligningen er dog uholdbar, da SU er en mulighed du har for at få støtte fra staten til at tage din uddannelse. Hvis du OGSÅ vil have flere penge, så få en arbejde og fritag dig fra SU. SU er ikke en ret, men en MULIGHED for at sikre at det ikke er økonomiske vilkår, der gør at man ikke kan tage en uddanneles. Problemet er så at de så også gerne vil alt det andet?… men hvis ALLE på SU har det sådan – burde så alle ikke også sige nej i fredagsbaren? Eller er det noget om at nogen har noget mere? eller forvalter pengene anderledes.

    Vi har et forkvaklet forhold til fattigdom i Danmark. Vi skal være glade for det samfund vi har og jo vi skal betale skat til gratis uddannelse, behandlig af syge og støtte folk i virkelige problemer. Vi har dog mistet alt sans for virkelighed og sætte en ære i af få tingene til at løbe rundt. Jeg er ingen helgen, men måtte da også sige nej til en masse skiture, byture.. pengene slog ikke til… men det skal jo også prøves, da det jo ikek altid er sådan i livet at man kan få alt som andre har…. desværre er det nok blevet lidt en vanesag, så at kalde sig fattig. Nej, du er rigtig økonomisk fattig, når du ikke kanbetale et sted at bo og få mad på bordet. man kan så være relevativ social fattig og ikke kunne det samme som andre…… men hvis du så vil ud af det – få et arbejde….. dem der ikke kan arbejde – jamen de må have meget store problemer og dem kan man så hjælpe… dog er vi blevet et stort behandler samfund.

    Bloggen sætter tingene på spidsen, men disse indlæg har endelig åbnet for en dialog omkring velfærdssamfundet version 2.0. Vi har et system, der passer til verden a al 1960/1970- og det kræver at vi springer nogle rammer, ødelægger vanetænking og kommer videre….

  13. Af Ole Olé

    -

    Ja!
    Lad os få luget ud blandt dem der ikke har behov eller bare ikke gider. For JEG gider ikke mere betale for at de skal fise den af! Jeg hjælper gerne dem der er i tilfældig nød og dem der bare ikke kan, men fandme ikke de andre – og de er mange!
    Tag ansvar for dig selv!

  14. Af j nielsen

    -

    Erik V skrev:

    “Og nu hvor fertilitetsbehandlig er gjort “gratis”, mon ikke fattig-Carina så bliver insemineret på det offentliges regning, og får en efternøler. Så er hun garanteret sikret 18 år mere i systemet.”

    Jo, det gør hun helt sikkert. Og ikke bare én gang, men flere gange, og den sidste gang bliver det helt sikkert tvillinger. Og hvem skal betale for det spørger jeg bare? Det skal Erik V. I atten lange år. Jeg kan blive noget så edderspændt rasende. På hans vegne.

  15. Af Lasse Arildslund

    -

    Jeg synes der er en mærkelig dobbelthed i denne artikel samt i den generelle debat om fattigdom, kontanthjælpsmodtagere og studerende.

    Når studerende, forholdsvist beskedent, siger de gerne vil til fredagsbar og købe øl til en tier, og at de gerne vil spise andet end pasta og ketchup, så er de bare egoistiske nassere, der selv har valgt situationen. Og det upåagtet at det velsagtens bliver disse mennesker der trækker netto-samfunds-bidraget OP PÅ -850.000. Kommentarer som: “flyt hjem til dine forældre”, “flyt på kollegium”, “lev af ris”, og lignende synes at være helt fair løsninger for alle potentielle nettobidragsydere (studerende).

    Hvorfor er den samme holdning ikke gældende når det kommer til modtagere af offentlige ydelser, må jeg spørge? Hvorfor gør alle der vil bestemme over Sofie V. Jensen sig ikke også til herre over Carina? Hun kan da også bare flytte hjem til sine forældre, leve af ris og pasta, FORBYDES at ryge, have hund, og invitere sin søn i biografen? Desuden kan hun vel også sagtens lægge mere end 37 timer om ugen i at finde et job, når nu studerende “jo bare kan tage et ekstra job”?? – Det kunne evt. forlanges at hun skulle bruge tid tilsvarende et studiejob på at tage aftenskolekurser? Fair, ikke sandt?

    Jeg er ikke uenig i at vi alle er alt for røvhamrende forkælede, men nogle har åbenbart mere RET til forkælelse end andre. Indtil man spiser kontanthjælpsnassere af med den samme lave medlidenhed som man tilbyder studienassere, så har Sofie V. Jensen en god pointe. Man kan vel forlange det samme af mennesker i sammenlignelige situationer: Både Sofie og Carina skal jo ifølge intentionen have fået jobs indenfor de næste få år, så det er ikke mere synd for den ene end det er for den anden.

    Hilsen mig som selv har været på SU, og har massevis af studiejobs. Jeg ville dog hellere have valgt selv at betale for hele dette gilde, mod at betale det samme i skat resten af livet, som folk der vælger ikke at studere.

  16. Af peter kocsis

    -

    I kapitalismen er de ideale hoveddyder uendelig grådighed og grænseløs havesyge. De velaflagte bedsteborgere, der selv eksemplarisk inkarnerer disse dyder, påstår nu i denne debat, at det tværtimod udelukkende er de fattige, der inkarnerer disse dyder,som nu ovenikøbet udgives for at være laster.

  17. Af Jens-Christian Sørensen

    -

    Hvem er det der klynker.

    Nu for tiden er der en stadig strøm af klynk fra folk som har arbejde og en indtægt som de kan leve et komfortabelt liv for, men som synes at det er synd for dem at de ikke har endnu mere indkomst til rådighed og skyder skylden for det på dem som har mindst.

    Man vælger ikke at blive bænkevarmer. Men du bebrejder dem at de ikke tar endnu en runde og når de bliver afvist igen igen vil du også bebrejde dem det.

    Du skulle skamme dig.

  18. Af Brian Korsgaard

    -

    Ikke et indlæg har forhold sig til Sofies budgettal hun selv angiver. Og det er det, der får mig tila t kalde hende en klynker. At man på SU ikke har mange penge, er sandt. Men i modsætning til mange andre studerende så har Sofie altså valgt at bosætte sig et sted, hvor hun skal bruge 74 % af sin netto SU på husleje. Nemlig 3.700 kr i husleje ud af netto 5.000 udbetalt. Dertil kommer forbrug, og transport til RUC.
    Nu kan man jo hurtig søge på boliger i Roskilde, og se at på kollegiet Trekroner, er der et hav af ledige værelser og lejligheder, der er 1000 kr billigere pr mdr. Hun sparer samtidig forbruget til el vand og varme, og transporten. Så hvis hun lagde “københavneriet” fra sig og flyttede til Roskilde, havde hun allerede forbedret sit rådighedsbeløb med ca. 1.400 kr. Ergo er det altså hendes eget valg, at hun tvinges til at låne max i studielån, og stadig ikke have en krone til socialt samvær. I det forhold kan man ikke bare stille sig op og forvente forståelse for og ret til at kalde sig fattig.

    Boligejeren, der har forkøbt sig, for at få det perfekte bo bedre hus, og må suge på lappen vil vi vel heller ikke kalde fattig, selv om de kun har 3-4.000 kr til forbrug. Det er jo ens eget valg.

    Men jeg er da enig i, at kalde ydelser gratis, er at glemme hvem der betaler. Nemlig alle andre.

    Beklageligvis er vi vist kommet i en situation, hvor krybben er tom, og nu er det ikke hestene med de bedst stillede, der starks kaster sig over de dårligst stillede “nasserøvene” som de kaldes. Det på trods af at mange højtlønnede, modtager offentlige ydelser og skattefradrag der langt overstiger hvad en kontanthjælpsmodtager får om året brutto. Topskattefradrag på pensionsindbetaling. Skattefradrag for renteudgifter. Store skattebesparelser via fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, samtidig med de også modtager alle andre tilskud. Højtlønnede glemmer også alt for tid, at de for at opnå denne gode indkomst, sender sine poder i institution, hvor 70-75 % af de faktiske udgifter er skatteyderbetalt. Eller den friske sunde efterlønsmodtager, der påberåber sin ret til efterløn, blot fordi man har betalt et lille bidrag. Uanset om man har behov for efterløn eller ej. Men det er jo “gratis”.

    Når alt kommer til alt, tror jeg ikke at ret mange kan pege fingre af andre, og kalde dem større nasserøve, end man selv er. Sandheden er blot ilde hørt.

    Men Sofie bør ikke forvente at få sympati for at hun vil kaldes fattig, når hun heller ikke er parat til at forbedre sin økonomi, som ovenfor nævnt. Hun har dog ret til at betragtes som en studerende, med en stram økonomi, uden de store mulighder for vild udfoldelse. Men det er vel heller ikke meningen.

  19. Af Erland Leth Pedersen

    -

    Rigtig god blog fra ASH, der sætter fingeren på pulsen.

    Tak til SF og Øzem for selvmålet med “Carina”. Det har åbnet for en nyttig og nødvendig debat om krævermentaliteten i Danmark, der her i januar måned 2012 på værdig vis er repræsenteret af Sofie.

    Måske kan velfærdssamfundet reddes ved dette paradigmeskift.

  20. Af Peter Petersen

    -

    @ASH:

    Nu var sofie’s inlæg ikke en klagesang for de studerende, men netop et opgør med stereotypen ‘cafelatte studerende’.
    At den ikke siver ind hos dig må enten tilskrives manglende kognitive evner, eller at du har for travlt med at pille i din navne og pushe din egen agenda til at lytte til andre mennesker.

    At du kan forvandske hendes ord til den fuldstændig modsatte pointe og så nedgørende en fremstilling af hende i din blog er uværdigt, både for dig og for Berlingske. Håber de sletter dit indlæg, det hører ikke til i den offentlige debat i en seriøs avis…

  21. Af René Jansen

    -

    Erland Leth Pedersen:

    “…Tak til SF og Øzem for selvmålet med “Carina”. Det har åbnet for en nyttig og nødvendig debat om krævermentaliteten i Danmark, der her i januar måned 2012 på værdig vis er repræsenteret af Sofie.

    Måske kan velfærdssamfundet reddes ved dette paradigmeskift.”

    Forhåbentlig ikke da!? Det er sgu da den infantilliserende velfærdsstat som er det egentlige problem. Reder vi den, så kan vi starte forfra i det samme, matriarkalske klynkehelvede.

    Nej, fanme nej om velfærdsstaten skal redes. Den skal køres ned. HELT ned. Tak til Carina og Sofie for at medvirke til dét. Omend ganske ufrivilligt.

  22. Af Erik Mogensen

    -

    Frygt ej, @René Jansen, der er ca. 2,5 millioner kvinder, og så er der en mængde feminiserede mænd, der ikke evner meget andet end at klynke og kræve – “ellers dør baby”
    Velfærdsstaten står ikke til at redde.

    Vi skal bare vente på at politikerne yderligere optager lån, forbruger til yderligere udbygning af statsapperatet, kræver yderligere skatter og afgifter.
    Lukker Sofies uddannelsessted – og elektronisk sletter hende.

    Indfører yderligere diktatur; Fjerner ytringsfrihed, fængsler anderledes tænkende og lukker landets grænser…for udrejse!

    Sofie kan bare slå op i historiebøger, hvis hun tror hun har nogen som helst betydning, og orientere sig om, at det, historisk altid er klynkerne der er årsag til, at 100 tusindvis af mænd, igen skal ofre deres liv, i kamp for frihed, demokrati, lighed og velfærd.

    Sofie er kvinde (om end hun opfører sig som et barn) og evner derfor ikke, hverken at forstå eller bare at se, at ikke én eneste kvinde – eller feminiseret mand – var blandt dé der var på Tahrir-pladsen, da kampene om frihed og demokrati fandt sted. Bare én eneste dansk kvinde har ofret sit liv i Afghanistan, for kamp om frihed og demokrati.
    Kvinder er historieløse, og evner ikke at forstå sammenhæng.

    Og når kvinder, sort på hvidt får præsenteret, at de – i gennemsnit, over et livsforløb – er et underskud på 2,4 millioner kroner, er det eneste de evner at ytre; at de kan føde børn – vel vidende (skulle man tro!) at der i forvejen er 7 milliarder mennesker på kloden, og vi derfor ikke, på nogen måde, har brug for deres taber-yngel.

  23. Af Søren Smed Østergaard

    -

    Det er et problem at mange ikke kan/vil skelne mellem fattigdom og ulighed. Fattigdom er ubestrideligt skidt (det tillader vi ikke i Danmark og derfor er der ikke kommet eksempler frem på fattige – de findes formentlig ikke), mens ulighed er op til (stor) diskussion (Carina og Sofie er eksempler på ulighed, ikke fattidom).

    I den forbindelse er det vigtigt at huske at ?”relativ fattigdom” som nogle gange bliver brugt om Sofie/Carina blot er et andet ord for ulighed. Dog bruges “relativ fattigdom” helst (eller allerhelst det misvisende term “fattigdom”) fremfor ulighed, da det har en mere negativ klang og dermed lyder det mere alvorligt end hvis man brugte “ulighed”.

    Under alle omstændigheder burde man sørge for at holde diskussionen hvor den hører hjemme – om hvilken grad af ulighed vi som samfund vil tillade og for hvilke grupper.

  24. Af Mogens Møller

    -

    Når man læser kommentarerne, må man spekulere over, hvor mange der rent faktisk har læst, hvad Sofie skrev.
    Hun skrev såmænd bare, at hun gerne ville have, at andre accepterede, at hun ikke havde så mange penge, så hun ikke blev generet over ikke at kunne deltage i det almindelige forbrugerræs.
    Jeg studerede i 70’erne. Den gang var SUen 800 kr. Min husleje for en lille 1½ værelses andelslejlighed i København var 144 kr, altså mindre end 20% af min SU. Det var før det sk. “lille” boligforlig, der gjorde det muligt at sælge ejerlejligheder i ejendomme fra før 1930.
    Det fik boligpriserne til at eksplodere og gav, ifølge Mette Kofoed Bjørnsen, professor i nationaløkonomi, anledning til den indtil da største indkomstoverførsel i Danmarkshistorien.
    Det har mere end 20-doblet boligomkostningene.
    Så faktisk var jeg “rigere” dengang end studerende er idag.
    Samtidig var der en helt anden holdning til materielt forbrug. Det var nærmest en dyd at have et lavt forbrug, at cykle, at bage selv og at holde sammenskudsgilder.
    Så ja, Sofie er relativt langt fattigere, end min generation var, da vi læste; og samtidig fik vi langt mere undervisning.
    Dengang fik vi på seminariet (jeg er lærer) mellem 20 og 25 lektioners undervisning om ugen. I dag er tallet vist 12.
    Jeg er glad for, at jeg var ung i en tid, hvor vi var langt mere fællesskabsorienterede end i dag, selv om vi måske ikke havde flere penge. At det er et led i samfundsudviklingen gør, at der nok ikke er så meget at gøre ved det, men vi kunne måske starte med at lytte til hinanden og så tale ordentligt til andre mennesker.
    Høflighed koster ikke noget, heller ikke på skatten.

  25. Af Ole K. Sørensen

    -

    @Brian Korsgaard. Sofie har valgt at bo i København, for der bor alle andre RUC studerende, og den merpris vil hun øjensynlig betale. Men hun glemmer øjensynlig også de muligheder, hun har for at supplere sin SU, så hun også får råd til det søde studenterliv, der selvfølgelig skal leves og udleves. Post Danmark har flere muligheder for studerende: studentermedhjælper, vikar eller lørdagsomdeler. Omdeler.dk (Bladkompagniet)har også flere muligheder. I sommerferien kan man få fuldtidsjob og i julemåneden er der også vikarjob.
    Sofie må selv knokle for hendes velfærd, og det gælder hele livet. Hun skal ikke satse på mine bidrag, jeg er pensionist. Frisk mod, Sofie.

  26. Af Jesper A

    -

    Anne Sophia Hermansen – er (desværre) først for nylig begyndt at læse blogs og indlæg her på Berlingske, men kan betro dig, at jeg allerede er ganske stor fan af dine indlæg og kommentarer.

    Takker

  27. Af Vibeke Pedersen

    -

    Meningsmaskinen ASH “må simpelthen bare lige” blogge om hende den forkælede RUC-strigle, der bare kræver og klynker – fremfor at agere machokvinde som ASH, der promoverer sig selv som arbejdsnarkoman, der både klarer familie, trippeljobs og iøvrigt at have en mening om ALT.

    Glemt er tilsyneladende, at selv og måske især, machokvinder kan gå ned med såkaldt stress og få brug for både læge, psykolog, coach, yoga og navlebeskuelse for igen at komme så meget til hægterne, at de kan genoptage spankingen af deres medborgere.

    Medgiver at Sofies indlæg er uden klart sigte, andet end at hun syntes træt af at tænke over, hvorledes hver en krone spenderes og måske bekymrer sig over en voksende studiegæld i en tid, hvor jobudsigterne er noget dystre.
    Og det er vel egentlig fair nok.
    At vi andre genkender situationen og klarede os igennem, ændrer vel ikke på Sofies oplevelse af sit nuværende liv.

    Iøvrigt får mange universitetsstuderende betydelig mere økonomisk hjælp fra deres forældre end de 200 kr Sofie får og måske er de blandt de skrydende studerende der har meldt sig her i debatten.

  28. Af Christian Gyntelberg

    -

    ASH

    Tak for et glimrende indlæg! Det er nu rart når en spade bliver kaldt en spade….. og helt enig i at det ville være godt at få synliggjort hvad det reelt koster at modtage offentlige ydelser. Måske det ville være med til at skabe en holdningsændring og medvirke til at den enkelte modtager søgte at minimere “ydelses-forbruget” snarere end stædigt at kræve “sin ret”.

  29. Af H. Herlet

    -

    Tak endnu engang Anne Sophia …. du skriver det vi andre tænker og på en fantastisk formuleret og humoristisk måde, trods dette alvorlige emne med mange folk krævementalitet.

  30. Af . vangkilde

    -

    DE UNGE ER BEKYMRET, -ofret til velfærd-succesen.
    Fattigdomssymbolet, det Socialdemokratiske varemærke
    hvor forsørgelse er en menneskeret. Politikerne har
    taget ansvaret fra borgerne i fødsel til grav, og
    demokratiet er blevet vores fælles gæld, som nu vil
    gå i arv til næste generation.

  31. Af Jens Christiansen

    -

    Det giver ikke mening at kalde sig “fattig”, som studerende. Jeg går ud fra at man selv har valgt at situationen, hvor man læser på en skatteborger finansieret uddannelse samtidig med at man får SU (Statens uddannelsesstøtte er netop ment som et tilskud til delvis dækning af leveomkostninger – ellers må man jo supplere med feriejob eller billige studielån fra staten). Der er her tale om at man ofrer noget for at læse videre, dvs. en midlertidig indkomstnedgang, mens man i livsindkomst perspektiv efterfølgende nok kommer til at ligge i den høje ende. Det ved man vel godt når man går igang med videre uddannelse. Ellers må man jo alternativt tage et job i Netto eller lign.

    Eksemplet med studenter-klynk (og andet) er tegn på en samfundsmæssig patalogi, hvor forvænte folk på verdens højeste oveførselsindkomst, klynker fordi de ikke kan styre deres eget budget – og tror at de skal oppebære et forbrug hele vejen rundt, der svarer til folk med almindelig arbejdsindkomst. Det er tilsyneladende folk med almindelige indkomster, de fejlagtigt sammenligner sig med – og mener at man som studerende skal have præcis de samme forbrugsmuligheder – blot betalt af andre. Det er en fuldstændig absurd, forkælet krævetankegang. Mere vil jo som bekendt have mere udover uddannelse og SU betalt af andre – og nok er åbenbart aldrig nok. Hvad bliver det næste udspil fra folk, der har klynk og offermentalitet som levevej ?

  32. Af Thomas Olsen

    -

    @Stefan Ludvik

    Du skriver at en velinformeret 22 årig på en videregående uddannelse, ikke har så meget at stå imod med over for krav og forventninger i materialistisk samfundstendens.

    Hvad planet bor du på?

    Jeg har været professionel soldat og udført militære handlinger i selskab med “kun” 19-22 årige soldater, som kommer fra kår der ligner fattig Carinas, dog er det i deres familie en almindelig levestandard.
    De var mennesker der uden at pive gav afsavn på fysisk sikkerhed, ordenligt mad, dårlig løn og usikker fremtid. Men de var lykkelige over at kunne yde deres til samfundet, repræsentere landet når Danmark adskilte parter der sloges, og de spekulerede slet ikke i andre ydelser end at de havde hvad de nu arbejdede sig til. De håbede bare på de ikke blev skudt, eller blev invaliderede.

    Stefan det er netop din metode med at symptombehandle pre teenage ynk med andres penge (velfærdsydelser) der ødelægger både de unge og dig selv.

    Hvad bilder du dig ind?

    Betal af egen lomme hvis det du ser virkeligt er så inhumant, men du holder dig fra at røve af mine skattepenge.

    @ASH

    Som chef har jeg også en del unge, der på første dag lidt stødt spørger om ikke de kan få en smartphone eller iPhone istedet for standardmobilen, og de vil have MAc istedet for PC, og lov at køre facebook i arbejdstiden. De bliver mødt med et koldt nej uden forklaring, og efter talrige forsøg på at argumentere sig til det de vil have, bliver de bare mødt med et nej igen.
    Kan virkeligt se i deres øjne at de betragter et nej for noget vejledende i diskussionen der simpelthen betyder prøv igen, og regler er rene diskussionsoplæg, og lovgivning noget som gælder i anden kontekst end dem og deres verden.
    Efter en tid begynder de at indse at man mener nej, og faktisk har jeg til en MUS fået feedback fra en elev der indrømmer han har lært rigtigt meget, da jeg er de første voksne som rigtigt sætter nej grænser for ham.
    Så jeg har faktisk fået at vide, tak fordi du ikke kaster med sukker, og fortæller hvor samfundets grænser og rammer er.
    Jeg er leder uddannet og erfaren i ledelse, men den tilbagemelding kom altså nærmest bag på mig.

    Tænk at vi, reklamer, medier og skolesystemerne har avlet så ansvarsresistente unge mennesker.

  33. Af Martin Kreml

    -

    Virkelig fin og velskrevet blog. Det er svært at være uenig med noget af det fremførte. Velfærdssamfundet har sejret “ad Hel…. til!

    Kys og Kram herfra

  34. Af Christian Bentsen

    -

    @ Karsten Stokking

    SU er ikke en mulighed men derimod en ydelse man har ret til og krav på såfremt man opfylder en række betingelser. SU er dermed en ydelse på linie med lønmodtagerens løn. Såfremt lønmodtageren udfører de pligter denne pålægges udbetales ydelsen. Såfremt en studerende udfører de pligter denne pålægges udbetales ydelsen.
    MEN, siger du så, der er forskellige moralske standarder ud fra hvilke man skal vurdere krav om mer-betaling. En løn-modtager kan godt, i moralsk henseende, forsvare at kræve mere i løn selvom denne måske ikke har fortjent en højere ydelse. En SU-modtager kan derimod, i moralsk henseende ikke anke ydelsen fordi vedkommende blot skal takke for overhovedet at få noget…

    Logikken er indlysende fraværende og det ville have tjent ASH til ære at forsvare den manglende konsistens men hun, kan jeg forstå, starter debatter for at gå videre til den næste. Så din ide om hvem der er fattige og hvornår de måtte være det er måske rigtig nok men at klandre modtager af en ydelse disse har ret til og krav på for moralsk uvederhæftighed er simpelthen for langt ude. Du kunne bebrejde lovgivere og socialrådgivere med flere. Men da ikke “personalet”.!

  35. Af Line Olesen

    -

    Jeg er enig i at Sofies udlægning af, hvordan det er at være en ‘fattig’ studerende, vidner om en vis utaknemmelighed for hvor priviligerede vi studerende er i Danmark. Og jeg er direkte uenig i at man har lov til at brokke sig over sin økonomiske situation, hvis man fravælger at arbejde ved siden af studierne – selvom jobbet er ufleksiblet i forhold til studiet. Studerende i andre lande er ofte tvunget til at arbejde fuldtid i alle sommerferier, for at få økonomien til at hænge sammen og ender stadig ud med at have en stor gæld som færdiguddannede.

    At være studerende er et privilegium. Til tider føles det som et hårdt privilegium. Spørgsmålet er om man skal sætte sin egen situation i konteksten ‘medstuderende fra andre lande har det værre end jer’ eller om det er okay at konteksten nogle gange bare hedder Danmark? For vi lever i et materialistisk samfund, hvor vi opdrages til at det er en menneskeret at have råd til at besøge Baresso en gang om ugen (mindst!).

    P.S. Anna Sophia – der findes allerede en hjemmeside, hvor det er muligt at se hvor meget du har kostet samfundet med dine lægebesøg.

  36. Af Erik Mogensen

    -

    @Thomas Olsen

    +1

  37. Af Kasper Drenck

    -

    Sofie var ikke en doven pige, hun har arbejdet siden hun var 14. Og det vil hun sikkert også blive ved med. Det groteske ligger ikke i at lejligheden er dyr, men nærmere at det er det mest realistiske bud på hvad en studerende kan forvente at finde på lejemarkedet. Der er groteske ventelister til billige kollegieværelser, og studiejobs er der er bare ikke nok af til alle til at de kan tage valget.
    Det mest groteske er disse forvænte efterbloggere der alene peger på at “hun skal tage sig sammen” uden på nogen som helst måde at forholde sig til om der måske er noget der mangler for at argumentet holder.

  38. Af Jan A

    -

    Nu har vi i ti år under VKO-regeringen hørt, at fattigdom ikke var et spørgsmål om penge. Godt. Så kørte der en disputs før jul bl.a med Joachim B Olsen og efter nytår den med den studerende i Politiken. Og begge bekræfter, hvad VKO sagde: Fattigdom er ikke et spørgsmål om penge. Man kan være fattig, selvom tal på et stykke papir siger noget andet. Altså vandt venstrefløjen med højrefløjens gamle argument om, at fattigdom ikke var lig med konkrete penge. I, jer på højrefløjen, har jo selv sagt det i de sidste ti år – og så fik I ret, og så er det også galt….

  39. Af Ditte Pynt

    -

    Jeg siger det gerne igen: folk der brokker sig over en gratis uddannelse, burde skamme sig!
    Godt indlæg.

  40. Af Lars Thoning

    -

    Det kommer frem at du højst sandsynligt har stemt Liberal Alliance (LA) ved det sidste folketingsvalg, men er ikke af samme mening som dem i det her indlæg. De mener jo netop at krævementaliteten opstår fordi, at politikerne lover og lover selvom kassen ikke kan bære denne økonomiske byrde. Personligt vil jeg da gerne sige tak for at det danske folkefærd har betalt min uddannelse, men Statens Uddannelsesstøtte (S.U.) kommer jeg aldrig til at takke nogen for! Den er alt for lav ifht. de prisændringer, som der har været i det gængse samfund. Dertil er det netop ydelser som den, som gør at vores skatteprocenter er så høje, vores afgifter er så høje og sammenlagt gør sådan, at det ikke kan betale sig at skabe fremdrift i Danmark for en virksomhed. Det rammer så os studerende, som gerne vil arbejde, men ikke kan fordi der simpelthen ikke er arbejdspladser til os. Politikerne tør ikke gøre noget fordi oppositionen er populistiske og egentligt bare fodrer krævementaliteten, selvom der absolut ikke er grobund for den.

  41. Af Hr J TRICK

    -

    Man taler om vældfærd og SU på en forkert måde.

    I virkeligheden dækker vældfærd over at man politikerne ikke vil give mere end at man lige holder dem som er afhængig af offentlige ydelser som SU i live.

    Det er bare endnu en af de uhyrlige løgne om velfærd og de røde lejesvende journalisterne ævler videre i koret.

    Veldfærd omtales som et gode. Men de som modtager må nødvendigvis opfatte det som den undeste form for social massegrav. De gode ord bliver til modbydelighed på modbydelighed over for dem som bruger systemet. Undskab i det gode ords tjeneste.

    SRSF-EL regeringen er blot gustne sovjetter af uhyrlig observans. Og optræder modbydeligt hadskt over for alle borgelige og frihedselskende borgere i dette land.

  42. Af Louise Jensen

    -

    Idag har vi modtaget SVAR fra Enhedslisten, og dermed definitionen af de “allerrigeste” og “almindelige” danskere:

    Kære Johanne-Smith Nielsen,

    Du nævner bla. idag til TV2 News, at de allerrigeste skal tilbagebetale deres skattelettelser fra VKO´s regeringstid. Hvem er de allerrigeste ? Er det borgere med en bruttoløn på over DKK 500.000?
    Hvor meget i DKK regner I med at få ud af ovenstående, såfremt det lykkedes jer at få gennemført, at “de allerrigste” skal betale yderligere til de offentlige kasser ?

    SVAR her fra Enhedslisten: ( d.d. via deres facebook side)

    Forslaget går ud på at dem der har indtægter over 500.000 om året skal betale det samme i skat nu som de gjorde før skattelettelserne i 2009. Ifølge beregninger fra finansministeriet vil det give 7.3 mia. om året. Vi synes ikke skatterne for almindelige danskere skal være højere end nødvendigt.

  43. Af Finn Bjerrehave

    -

    Tænk hvilket samfund vi har præsteret, i ulighedens navn.
    Sofie, har siden fødsel modtaget børnecheck og nu på SU som kun beløber sig til 396.ooo kr i de 6 år som støtten er tildelt, og hvis hun indtræder i en fagforening, kan hun efter uddannelse og arbejdsløs, hente dagpenge i 2 år ekstra ca. 17.ooo kr pr md, ialt 206 .ooo kr og derefter på kontanthjælp.
    Jeg fik efter 45 år på arbejdsmarkedet uden en eneste ledighedsdag, og betalt efterlønsbidrag ca 180.000 kr, udbetalt 192.ooo kr (sikken en forrentning), og det har vi ikke råd til i dag (efterlønnen), og jeg er totalt forvirret.
    Efterlønnen skulle nemlig få de unge i arbejde og de ældre på selvfinancering ud, men nu ønsker vi noget andet, hvor dagpenge bliver løsningen, og statskassen drænes.
    Altså Tænk hvor rigt og ansvarsløst vores samfund er skruet sammen på, og kritikken fra dem som får det hele gennemsyrer debatten, og dem som (efterlønnerne) har betalt det hele, bliver samfundets møllesten.
    Utak for intelligens.Finn Bjerrehave vig

  44. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jeg undskylder mine regnekundskaber, men Sofie på dagpenge 17ooo pr md i 2 år er lig 408.ooo kr og altså en dyr dame som ikke får et job, før afløseren når sit 67 år og pensionsalder indtræffer.
    Tænk disse dyre dagpenge , fordi efterlønnen som endda er selvfinanceret, blev en politisk sten, og den røde regering fjernede efterlønnen.
    Tak for fortiden.Finn Bjerrehave Vig

  45. Af AM Andersen

    -

    Hak bare på dem der ikke har noget i forvejen. Hvornår er det blevet forbudt at sige at man føler sig fattig på SU ?
    Man er da fattig på en SU. Sådan har det da været lige siden jeg kan huske at jeg fik det for 20 år siden. Kan ikke forestille mig at udgift til bøger og andre faste udgifter er blevet mindre i den efterfølgende tid. Tværtimod.
    SU er hele Danmarks investering i at få kvalificeret arbejdskraft og skal ikke sidestilles med passiv forsørgelse.
    Bliver også forarget når jeg læser alle de indslag der synes hun virker forkælet og burde være ydmyg.
    Må jeg være fri. Det er da ikke fra SU modtagerne at samfundets krævementalitet stammer fra. Kik lige rundt : alle klager over at de får for lidt. Hvem er det der sætter Danmarks dagsorden og som har indflydelse. Det kunne jo være en eks DSB direktør med en løn dobbelt så stor 4 millioner som vores statsminister, betalt af skatteborgerne. Er der nogen der har set samme taknemmelighed og ydmyghed fra nogle af de såkaldte topdirektører, som folk her kræver af Sofie. Nej for de synes mærkeligt nok at det bare er deres ret, fordi de synes de er så dygtige ( her med Asger Aamund i spidsen). Og denne krævementalitet breder sig nedad og ender hos bistandsklienten.Men den starter altså fra toppen.
    Et andet eksempel er kongehuset, der i disse sparetider har fået lønforhøjelse. Rigtigt dårligt signal at sende til befolkningen. Og Mary der må have en ny skattebetalt designerkjole på HVER dag i ugen hele året rundt.
    Hvem er det lige der er forkælet her ? Sofie ? NÆPPE

  46. Af R ASH

    -

    “President Obama said in a speech at the weekend that governments and not individuals create jobs, telling entrepreneurs: ‘If you’ve got a business – you didn’t build that. Somebody else made that happen.’

    He added: ‘You didn’t get there on your own. I’m always struck by people who think, “well, it must be because I was just so smart.”‘

    Link til hele artiklen: http://www.dailymail.co.uk/news/article-2174160/Obama-says-wealthy-ARENT-responsible-success.html

    Husker nogen Asger Aamunds udtalelse, dengang alt stadig gik godt, og han følte sig kaldet til at forsvare de stakkels banker og deres fantastiske lønninger: “Lønner man med pebernødder, får man aber”. Sikke de delte ud af folks penge dengang. Var det deres egne, eller er det en definitionssag (blot et spørgsmål om, hvor mange gebyrer man kan luske ind mellem linjerne?).

    Hvordan kan fiaskoen tilhøre “de andre”, mens succesen i vores italesættelse så ubetinget tilhører de eksklusive få?

    Måske du, ASH, en dag får gavn af det menneske, der ved hjælp af statsfinansierede tilbud har formået at rejse sig fra sin nedtur og efterfølgende vælger at hjælpe andre op af dyndet – måske næste gang du går ned med stress? Jeg er sikker på, at den person hverken vil føle sig for stor til at hjælpe dig eller for den sags skyld Stakkels Asger. Han kunne jo nok bruge det for tiden.

Kommentarer er lukket.