Giv mig en baby, Big Mother

Af Anne Sophia Hermansen 160

De ufrivilligt barnløse holder i øjeblikket vejret. I al fald i følge Politiken, som i dag kan fortælle om et par, der i mere end tre år har forsøgt at blive gravide og nu selv må betale for deres fertilitetsbehandlinger. For den tidligere regering har indført brugerbetaling af fertilitetsbehandlinger, og en behandling vil koste parret mellem 2.000 og 30.000 kr.

Penge, som er meget vanskelige at skaffe, fremgår det, for kvinden er studerende og på SU. Forståeligt, så er der ikke meget rutte med. Hun poserer dog i guldur og skindjakke foran sit nydelige hjem, der er friske blomster i vaserne, og der ligger studenterhuer på vitrineskabet. Journalisten skriver indfølende, at parret “har været nødt til at ofre en masse for at hjælpe drømmen på vej” og nævner en passant, at manden har et arbejde, bare ikke hvad det er for et. Måske fordi det kunne jo ødelægge historien om parrets økonomiske elendighed. Pointe følger.

Journalisten præsenterer os nu for en række kilder, der alle er kritiske overfor brugerbetaling. Objektiv journalistik? Nå nej, det er jo Politiken. Først skal vi læse, at der alene i år vil blive født 1.000 færre børn som følge af ordningen, dernæst at den vil betyde, at samfundet i 2059 vil mangle et sted mellem 555 og 920 mio. kr. (hvordan mon det tal er fremkommet? At brugerbetaling giver staten en besparelse på 200 mio. kr. årligt fremgår ikke), og endelig skal vi høre på et klagekor bestående af en læge, to politikere (en radikal og en SF’er) og en formand for Dansk Fertilitetsselskab, som alle kan fortælle os, at det da også er helt utroligt, at vi har råd til så ufatteligt mange ting, men ikke til “at de fattigste kan få nogle børn,” som klinikchef Finn Hald formulerer det.

De fattigste? Hører parret i artiklen til blandt de fattigste? Interessant. Som sagt fremgår det ikke, hvad manden arbejder med, men det er glædeligt, at de trods deres enorme fattigdom har evnet at gennemføre en uddannelse og have så pænt et hjem. Og at hun nu er i gang med at videreuddanne sig, det må da også være en ren mønsterbryder-historie.

Jeg kan så oplyse læserne om, at manden, som altså hører til blandt “de fattigste” i Danmark, er varehuschef – det viser et hurtigt kig på hans Facebook-profil. Godt nok er jeg ikke bekendt med lønniveauet for en varehuschef, men det er åbenbart meget, meget lavt, siden en fertilitetsbehandling, der koster mellem 2.000 og 30.000 kr., er en helt og aldeles uoverskuelig post.

Den oplysning kunne en kritisk journalist selv have fundet frem til. Men, selvfølgelig, forstyr ikke min historie med dine fakta, og det her er jo historien om de stakkels fattige, undskyld fattigste, der ikke kan få et barn (åbenbart en ret i Danmark) pga. den tidligere regerings fuldstændigt griske og urimelige brugerbetaling.

Før valget sagde S, SF, EL og de Radikale godt nok, at brugerbetalingen ville blive fjernet på fertilitetsbehandlinger. De sagde som bekendt også, at vi ville få millionærskat, bankskat, fjernet loftet over børnepenge og alt muligt andet. Men ingen af delene fremgår af regeringsgrundlaget. Det kan man selvfølgelig undre sig over, men mon ikke bare virkeligheden har ramt regeringen? At man med et underskud på 100 mia. på statens budgetter er nødt til at være realistisk og i al anstændighed bede folk om at betale for deres drømme selv.

Således også for fertilitetsbehandlinger.

Varehuschef-parret fra Politiken fremstår umiddelbart som en uklædelig offerhistorie, bragt i et af landets største medier, men den er også en solid gang anskuelighedsundervisning i, hvorfor velfærdsstater som Grækenland, Italien og Portugal er så svære at reformere, før de ryger på spanden og må have krisehjælp fra EU.

Det er en historie om potentielt stærke mennesker, der gør sig svage og gør deres liv og ønsker til statens ansvar. Gad vide om disse mennesker har skænket det en tanke, at hvis de får et barn, så koster det også, og 30.000 kr. kan næppe gøre det? Nok ikke, men sjældent har brugerbetaling på fertilitetsbehandlinger givet så meget mening, som da jeg her til morgen læste artiklen “Ufrivilligt barnløse holder vejret” i Politiken.

Må de holde det meget længe endnu.

160 kommentarer RSS

  1. Af Jan Andersen

    -

    Politiken er Danmarks mest korrupte lorteavis. Det er vist kun radikale landsforrædere der tror på en kæft af de groteske spin istorier der findes fra nepotismens højborg.

  2. Af j nielsen

    -

    @Trine K

    Jeg kan forstå at vi er enige at det bør være irrelevant om en lidelse eller tilstand er selvforskyldt eller ej. Men du bruger alligevel selv “helt uforskyldt” som argument. Hvorfor?

    Jeg er ikke enig i at et par der er blevet gravide ved behandling derved er blevet fertilt. (Høj)gravid eller ej, de kan stadig ikke få børn på normal vis. De skal også have hjælp næste gang.

    Man har afhjulpet barnløsheden, ikke infertiliteten. Som i nogle tilfælde slet ikke er til stede, der mangler bare en partner.

    Det er et problem. Skal staten betale for behandling af mennesker, der ingenting fejler?

    Jeg savner stadig et argument for at forfordele adoptanter. Når man alligevel ikke kurerer lidelsen (infertilitet) men kun dens konsekvens (man får ikke børn), hvad er så grunden til at den ene kur skal være gratis, mens den anden skal koste kassen?

    En stillingtagen til dette misforhold fra de der ønsker gratis adgang til kunstig befrugtning mangler fuldstændig.

  3. Af Trine K

    -

    Når jeg bruger ordet ”uforskyldt” er det i forhold til min undren over, hvorfor det lige præcis er de ufrivilligt barnløse, der skal sparkes til og ses ned på. Det ville være lidt (men også kun lidt) mere forståeligt, hvis det var en gruppe mennesker, der virkelig havde opført sig dumt og dermed påført sig selv en sygdom. Jeg mener også, at selvforskyldte sygdomme som fx rygerlunger skal behandles i det offentlige sundhedssystem uden brugerbetaling og uden at der skal ses skævt til patienterne.

    Jeg synes, at fertilitetsbehandling skal tilbydes til dem, der ikke kan blive gravide af sig selv, pga. en fysisk lidelse, hvad enten de er i parforhold, lesbiske eller enlige. Jeg synes, at enlige og lesbiske, som er raske, selv skal betale, hvis de vil insemineres. At de nu har adgang til behandling på lige fod med folk, der fejler noget, er en beslutning taget af et flertal i folketinget, og det synes jeg ikke, at alle ufrivilligt barnløse skal straffes for.

    Jeg har ikke noget argument for at forfordele adoptanter. Jeg synes heller ikke, at jeg har givet udtryk for, at det er i orden, at der skal være så stor forskel på de to forskellige ”kure” mod barnløshed. Personligt ville jeg foretrække at adoptere, hvis jeg skulle vælge mellem de to, og jeg synes, at det ville være fint, hvis lægerne kunne gøre barnløse mere opmærksomme på denne mulighed inden de bruger årevis på behandlinger, der måske ikke virker.

    Min pointe er egentlig bare, at jeg synes, at der er en nedladende og respektløs holdning til ufrivilligt barnløse. ”Giv mig en baby, Big Mother” – helt ærligt, det er jo en hån mod de mennesker, der står i en svær livssituation. Hvorfor ikke sige ”Giv mig en ny hofte, Big Mother”, og så kan folk skrive nedladende indlæg om alle de ældre mennesker, der ”klynker” over deres nedslidte hofter. De kan da bare selv betale, en velfungerende hofte er jo ikke en menneskeret, vel??!! Det, jeg undrer mig over, er, at det er som om, at barnløse er en gruppe af mennesker, som det er helt tilladt og accepteret at udstille og håne.

  4. Af Trine K

    -

    Tilføjelse:
    Der er mange sygdomme, som ikke kan kureres, men som alligevel behandles med henblik på at mindske de konsekvenser, der er af dem for patienterne. Dette for at øge patienternes livskvalitet. Selvom infertiliteten ikke helbredes, mener jeg, at behandlingen er vigtig og nyttig, da den afhjælper konsekvenserne af infertilitet, nemlig ufrivillig barnløshed.

  5. Af Martin Kreml

    -

    Til Trine K. m. fl.

    Det er altså IKKE som at få en ny hofte, det er et nyt liv vi taler om her og ikke et implantat som gør det udholdeligt at leve.

    Og lad være med at postulere at I får børn for samfundets skyld…. – Det er ene og alene for egen skyld at man får børn, PUNKTUM!!!

  6. Af Trine K

    -

    @Martin Kreml
    Jeg har ikke påstået, at folk får børn for samfundets skyld. Tværtimod har jeg skrevet, at det at få børn er noget af det vigtigste i livet for mange mennesker, og at det er en sorg og et tab for de mennesker, der ikke får det, hvis de ønsker sig det. Du kan også læse forskning, der sammenligner den psykiske belastning ved ufrivillig barnløshed med det at leve med en kronisk kræftsygdom.

    Jeg sammenligner bestemt ikke en ny hofte med et barn. Jeg sammenligner derimod patientgrupperne og undrer mig over, hvorfor det er acceptabelt at se ned på og håne den ene gruppe, nemlig de barnløse. Jeg synes, at det er usympatisk, når ASH skriver ”Giv mig en baby, Big Mother”, fordi det derved insinueres, at de barnløse betragter et barn som en ting eller et forbrugsgode, som de kan kræve ind fra staten. Det tror jeg ikke, de gør – jeg tror, at de ønsker sig børn af præcis de samme grunde som alle andre mennesker. Forskellen er bare, at andre mennesker ikke behøver at retfærdiggøre deres ønske overfor andre, da de får det opfyldt uden problemer.

    Jeg startede med at skrive, at jeg synes, at det, Else Hansen skriver længere oppe, er interessant. Hvorfor ser man ned ned på mennesker, der ikke kan få børn? Er det kulturelt, fordi de er en fiasko i forhold til at realisere kernefamilien, eller er det mere noget med, at de bliver betragtet som genetisk ”dårligere” mennesker, idet de ikke kan reproducere sig selv?

  7. Af Emil Nørregaard

    -

    “Objektiv journalistik? Nå nej, det er jo Politiken.”

    Det er måske lidt unfair. Politiken er jo ikke så meget anderledes end Berlingske på det punkt. Forskellen er jo bare at Politikken sætter en venstre-orienteret vinkel på sine “objektive” artikler, hvor Berlingske sætter en højre-orienteret på sine. De skal jo appellere til deres målgruppe! Udbuddet følger bare efterspørgelsen…

  8. Af j nielsen

    -

    @Trine K

    Hvad angår hån, spot og latterliggørelse, så er det et formål i sig selv. Hvem det går ud over er underordnet, hvilket bl.a. denne blog gang på gang har dokumenteret.

    Der bliver simpelthen skudt hele horisonten rundt, og når først man ved det gør det mindre ondt at blive ramt.

    Hvad angår det økonomiske, så mener jeg der så vidt muligt bør være ligestilling mellem de to veje til at afhjælpe barnløshed. Og jeg mener ikke det skal være gratis at adoptere. Der er en temmelig grundig vurdering, som omfatter økonomi, helbred og adskillige andre forhold. Med det formål at sikre barnet ordentlige forhold. Også her er der et misforhold mellem de to veje til at afhjælpe barnløshed, som det kunne være interessant at kigge på.

    Spørgsmålet om sygdom eller ej er ikke så entydigt som det ofte gøres til. Det bliver hurtigt til: skal alle have, eller skal ingen have.

    På andre områder er man mere fleksibel. Tag fx laseroperation af øjne. Det offentlige betaler hvis synshandicap er stort nok, ellers må man selv lægge de xx.000 kr det koster. Altså: nogen skal have.

    I modsætning til dette enten-eller, som altså kendes fra andre grene af sundhedsvæsenet, kunne man forestille sig en tilskudsordning – ganske som for adoptanter. Man kan søge et vist beløb, hvad der ligger derudover er for egen regning.

  9. Af Jens Jensen

    -

    I skrivende stund har der været 158 indlæg. Hvis Berlingske indførte en brugerbetaling på kommentarer af størrelsesordenen 100 kr. og gav pengene til velgørende formål (her til en behandling mod barnløshed) ville vi opnå følgende:
    1. Det unge par ville være godt igang med deres infertilitetsbehandling
    2. Berlingske ville bruge spalteplads på vigtigere budskaber
    3. Alle anonyme snakkehoveder (mig selv inklusiv) uden et sagligt argument i den aktuelle debat – som kun har til formål at se sig selv iscenesat – ville kunne bruge deres tid mere fornuftigt sammen med deres reallife bekendte, istedet for at stirre sig visne på et elektronisk medie som i stigende grad er ved at overtage menneskers måde at kommunikere på.

    Den nære, fysiske, empatiske kommunikation er ved at blive skyllet ud i toilettet.

  10. Af Francesca Bellucci

    -

    Åhhhh hvor ville jeg elske at læse et blogindlæg hvor ASH river denne kronik sønder og sammen: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1358774/minder-fra-et-liv-som-mor/

    Kan lige forestille mig hvilke verbale stryg denne kvalmende sentimentale fremstilling af forældreskabet kunne få med på vejen af ASH. Der er ikke mange der tør tale imod oversentimentaliseringen af forældreskabet i den offentlige debat som ASH.

Kommentarer er lukket.