Så ens, så danske, så selvfede

Af Anne Sophia Hermansen 144

Der er så kedeligt i Danmark. Vi går i det samme tøj, handler de samme steder, ser det samme i fjernsynet og har svært ved at sætte vores kryds, fordi partierne ligner hinanden så meget. Selv når vi skal være hippe og unikke, gør vi det samme: vi bliver tatoveret, tager på weekendture til NY, tilbringer sommeren i Tisvilde, giver vores børn vanvittige navne eller uddeler knus til folk, vi ikke kender. 

Vi er så ens, at det er til at græde over. Men det gør vi ikke, i al fald ikke på Østerbro, monokulturens højborg – her går vi på Joe & the Juice eller Le Le, der lige er åbnet på Østerbrogade, tæt på mindst 10-15 caféer og tøjbutikker, der kæmper om de samme kunder. Her er The Invasion of the Body Snatchers ikke kun en gyserfilm fra 1970’erne, men også en gang bedrøvelig Østerbro-realisme, hvor vi har taget hinandens identiteter og indrettet os helt vildt personligt med de samme møbler fra Normann, Østerbros svar på en moderne menighed. 

Monokulturen er så stærk her, at jeg endda har mødt min egen klon. Vi så ret paf på hinanden, det er jo ikke hver dag, at ens spejlbillede går solo, og hun havde tydeligvis stjålet mit tøj fra Day og solbriller fra Tom Ford. Egentlig lidt af en nedtur, hvis man bilder sig selv ind, at man er sin egen, men det gør jeg ikke. Længere. Uden at kende denne fantasiforladte copy cat vil jeg skyde på, at hendes liv består af nøjagtigt de samme reflekterede småborger-valg som min egen tilværelse.  

Lad os se på dem (og mon ikke de ligner dine?). Mens kernefamilien for en generation siden var dømt ude, er den i dag den familieform, de fleste af os vælger at vælge. Ja, vælger at vælge, valget er refleksivt. Vi overtager ikke længere bevidstløst formen fra vores forfædre – langt de fleste af os tilvælger den aktivt som en optimal måde at bo på, også selv om vi har reelle alternativer. Vi kan bo i kvindekollektiver, hjemme hos mor, alene på en ø eller på en husbåd, der er mange muligheder, faktum er bare, at de fleste af os vælger det samme, nemlig kernefamilien.  

Og det er uden betydning, om vi bor i København eller i provinsen, vores valg og drømme er stort set de samme. 

Vi kan da godt – for nemhedens skyld – kalde provinsen udkant, men en række fællesnævnere forbinder ubesværet oplandets kræmmere med storbyens krammere: f.eks. er dialekter ved at vige for et mere standardiseret dansk, vi bedømmes efter den samme karakterskala, vi er fælles om at beundre Wozniacki, om at eje en Weber-grill, og den lokale bykonge er for længst blevet detroniseret af centrale magthavere, der har ret alle vegne. Skal vi bytte en jule- eller fødselsdagsgave, behøver vi ikke tage helt til Aalborg for at gøre det – der er altid en Fona, Matas, Bog & Idé eller Kop & Kande i nærheden. Selvfølgelig, for vi handler de samme steder. 

Som det fremgår af den seneste Værdiundersøgelse, bakker vi i det hele taget op omkring nærmest identiske eksistentielle og politiske mål, vi holder af vores demokrati, vi er enormt materialistiske, meget nationalistiske og har nok i os selv. Det sidste overrasker sikkert ingen, der har fulgt med i hele sommerdebatten om grænsekontrol – udlandet, puha, der kommer kun skidt fra den kant. Lad os endelig slippe for de andre. 

Fællesskabet lever med andre ord og har det godt i Danmark. Aldrig har vi været så ens, og aldrig har det været så svært at kende forskel på de politiske partier. Måske derfor stemmer vi efter, om vi kan lide politikerne. Vi er endda på fornavn med Helle, Villy og Lars, og de snobber alle ned ad for at være ligesom os andre. Hverken mere eller mindre. Lars tager sig af og til en fadøl, Villy taler engelsk på en sjov måde, og som der i dag stod på en bekendts Facebook, så virker Helle “ret empatisk”, så hende stemmer vi på. Vi står godt nok over for kæmpestore økonomiske problemer, og ingen har vist rigtig gennemskuet, hvordan S og SF vil løse landets økonomiske udfordringer, men det er noget med lakridspiber og en betalingsring, og så virker de rare. 

Også når vi ser film og tv-serier, skal de handle om os selv, vi elsker østrogendramaer som Den Eneste Ene og tv-serier som Borgen, hvor statsministeren har private problemer, der kunne være vores. Det kaldes genkendelighed, og det er meget, meget vigtigt, ellers gider vi ikke se det. Så slår vi over på Bonderøven i stedet.  

Den sammenhængskraft, der åbenbart er så fin og skrøbelig, at den konstant er i fare, tror jeg kort sagt ikke, vi skal være så bekymret for. Det er nok snarere vores higen efter at være så ens, så danske – og vores tendens til at være en lille smule selvfede. Vi kigger på verden som i en Piet Hein-globus og tror, at alt er Danmark. Det er der mange, der er uenige i.

For en lille uges tid siden kom det f.eks. frem, at udlændinge hellere vil bo i Stockholm end i København. Utroligt, at de kan vælge os fra, men det gør de. Københavns overborgmester Frank Jensen (S) viser handlekraft og har nedsat en særlig arbejdsgruppe, den hedder noget så fint som Copenhagen Business Task Force, og den gruppe har siden foråret siddet og grublet over, hvorfor udlændingene og virksomhederne mon suser forbi os, og det er da også meget mærkeligt. 

Men måske har det noget at gøre med, at vi sidder som bonderøve med et strå i munden og vogter over vores markskel. At vi gør det så svært som muligt for veluddannet arbejdskraft at komme ind i landet (og ret surt at være her). At vi har verdens højeste skattetryk og behandler virksomheder som en mellemting mellem et skadedyr og et malkekvæg. Som SF’eren Özlem Cekiz sagde for et par uger siden, så kan McDonald’s da bare skride. Gør de det, forstår jeg dem godt – andre virksomheder nøjes med at skrå over Danmark og slå sig ned i Sverige. 

For de er ligeglade med, at vi går meget op i vores børn og godt kan lide caffelatte, hygger os, savner en genudsendelse af Matador, elsker vort land og har tillid til demokratiet. De har det med Danmark, som Gulliver havde det med lilleputterne, vi er indbildske på en nuttet måde og kan ryge i totterne på hinanden over småting, men det er ikke det værste. Lilleputterne bød som bekendt fremmede velkommen sådan her, og hvem har lyst til det?

144 kommentarer RSS

  1. Af Birgitte Magelund

    -

    Er er et link til en filmtrailer – som lige slår ned på blog-emnet:

    http://www.youtube.com/watch?v=gf0VqzuWedU

  2. Af vagn pedersen

    -

    Ja, jeg kom til Østerbro i 72 og blev spurgt af bekendt på arbejdet hvad jeg ville på Østerbro, i det ros kvarter. Svarede ham om det ikke var Nørrebro han tænkte på, “nej, så kender du ikke Østerbro og har kun kendskab til Nørrebro fra aviserne og ikke Østerbro, og det der foregår på Østerbro skriver aviserne ikke om fordi de mener det er så nobelt at bo der”.
    Tja, nogle tror de kender deres nabo uden at have talt med vedkommende
    Hvad er så dansk kultur? Hvad er så den enkeltes kultur og den enkeltes families kultur? Er vi så ens! Nej, blot tror nogen noget uden viden.
    Vi har børn og børnebørn, vi er tre generationer i tre forskelligheder + mere, det lærer man ved at tale sammen og lytte efter hvad der bliver sagt og lægge mærke til den enkeltes handlinger!
    Er vi så ens i kultur på Østerbro? Nej.
    Har du kendskab til Østerbro Lokalråd, en forsamling af forskellige mennesker med forskellige opfattelser….

  3. Af K. Kaaslund

    -

    Så er lakken på min opgang tør.

    Er netop kommet hjem igen, og har tænkt over om det kun er mig, der finder livet interessant. Og jeg er kommet til den konklusion, at hvis man ser verden som et tåget sted, må det være fordi, man bor i en forstad. Jeg bor selv på Christianshavn. Og tak for det. Skulle det ske, at jeg forvilder mig ud i forstæderne, vil hjemturen altid blive hurtigere end udturen. En følelse af rastløshed og manglende puls fik mig til at snappe efter luften, som en fisk, som en ulykke bragte ud af dens rette element. Tilbage til Christianshavn med dens menneskelighed. Tilbage til flipperne, de intektuelle, kunstnerne, yupierne, de nyrige, urbefolkningen af B&W-arbejdere, dem der engang bare kom forbi, og blev hængende, og dem der flygtede fra småbyernes intolerance, og som her fandt respekten. Og alt sammen inden en ramme af solidaritet.

    Det er synd for jer i forstæderne, der igennem et hul i ligusterhækken iagtager livet, der blæser væk.

  4. Af K. Kaaslund

    -

    Til “bange anelser”: Jeg kan ikke fordrage dit livssyn. Hvad skal vi kalde dig, der ikke en gang tør offentliggøre dit navn.

  5. Af Trine Louise » Er vi kedelige?

    -

    […] har lige læst Berlingske-blogindlægget Så ens, så danske, så selvfede af Anne Sophia Hermansen. Det handler om at vi danskere har nogle meget ens liv, og det synes hun […]

  6. Af jan mølgaard

    -

    Hvis Anne Sophia Hermansen er træt af danskere og keder sig i sin lille cafe latte-verden på Østerbro og åbenbart ikke evner at beskæftige sig selv med noget der interesserer hende, kan hun da bare flytte til Pakistan eller et lignende sted og vælte sig i fremmed kultur fri for alt hvad der er dansk.

  7. Af Peter Kleinbæk

    -

    Klaus Rifbjerg har formuleret det som “livets ulidelige lethed”.

    Lukket for udlandet er rigtigt. Den seneste turistundersøgelse viste eks. at Japanerne svarede på spørgsmålet om de ville besøge Danmark “Nej sikkert ikke” – hvorfor – “Danskerne kan vist ikke rigtig lide fremmede” var svaret. En kommenterer her om ikke at kunne lide fremmede “og hvad så ?” – der er vel forklaring nok i sig selv.

    Du behøver nu ikke at bekymre dig så meget længere,
    Danmark kommer snart til at vågne op af den dvale alle er gået i og så er der ikke tid eller råd til mere Østerbro Caffe Latte, så får Danmark nok at gøre med at få betalt gæld, arbejde eller jagte et arbejde og komme tilbage til den holdning og gejst der skabte den velstand der nu er sat over styr og skal genetableres.

    Det er sørgeligt at man altid skal så langt ud, at konsekvensen er markant følelig, inden der reageres, men det er set før.

    Så har alt designertøjet og de “lækre butikker” gjort det hele kedeligt og plasticagtigt, så vent bare, vi skal snart finde ud af hvordan vi får lavet “second hand” til mode. Vi får ikke så meget tid til at realisere os selv og skubbe alle andre ud af systemet og fællesskabet, det fælles pres skal nok få forenet Danskerne med dem de kan drage nytte af i forsøget på at komme ud af sølet, problemet kan være, at den vi skal bruge til hjælpen husker os for holdningen “vi kan selv – vi vil selv – og vi er de bedste og de klogeste, så hold venligst jeres kæft og lad os være i fred. Men Brian Mikkelsen kan jo gå i fronten til den tid og vise hvordan man åbner et samfund istedetfor at lukke det, ja selv vore naboer er han flabet overfor – og han repræsenterer dig og mig i en samtale med Tyskland – hvem mon repræsenterer dem, når det går op for Danmark, at vi er ikke alene – vi er kun 5 mio ud af flere milliarder.

    Det er klart nok at jeg i den her sammenhæng er outsideren, “Dr. Doom”, men skulle det nu ske, at i erindrer mig om et år eller 2, så send mig lige en tanke og spørg dig selv – hvordan kunne han vide det ? – Svaret er, det er bare at sætte Danmark i fugleperspektiv og så fremskrive reaktionsmønsteret. Det er faktisk det bloggeren er i gang med, bare på hendes egen måde, hun er nødt til først at få formuleret det hun har fornemmet og det har hun gjort på fornem vis. Næste skridt er at systematisere det og fremskrive det – så er jeg sikker på, at hun kommer til samme konklusion – “det går ikke mere – det løber af sporet”.

  8. Af j nielsen

    -

    Hellere selvfed end smældfed.

    Tak til Erik Petersen for et tankevækkende indlæg. Det er heldigvis ikke alle der er blevet konformeret.

  9. Af Oliver Nielsen

    -

    Hej Anne Sophia

    Jeg synes blogindlægget subjektivt beskriver den virkelighed du selv lever i, og som jeg iøvrigt også, som Københavner, lever i.

    Jeg bor i København K og når jeg lufter min hund omkring søerne, ser jeg en masse stereotyper som jeg ikke føler at jeg har særligt meget til fælles med. De lader til at gøre en dyd ud af kedsomheden og konformiteten. De er kvinder på 20-30 år, som snakker og snakker og snakker om et-eller-andet meeeeeeget spændende og vigtigt. Dertil slappe mænd i samme aldersgruppe. Vatnisser uden kant eller personlighed overhovedet. Dem med hund har alle mops eller fransk bulldog.

    Jeg forstår godt hvorfor du keder dig. Det gør jeg sgu også!

    Dog vil jeg tilføje at jeg tidligere boede på Østerbro, og ser tilbage på det med stor glæde. For øjeblikket overvejer (reflekterer hehe) jeg faktisk at flytte væk fra Kbh K og ud på Østerbro. For Østerbro er noget man tager “ud” til. Ud, derud, hvor man kan trække vejret lidt, og stadig være i København. Og den luft der er, ude på Østerbro, den savner jeg sgu herinde, i Kbh K.

    Oliver

  10. Af peter pedersen

    -

    Jeg er født i udkants danmark opvokset her og bor her nu, men jeg jeg har haft æren af og bo i København under seneste opsving og ditto finanskrise. Det gav mig en vigtig gave, en slags madpakke hvis i forstår. Jeg kommer ikke fra noget velbjerget eller særligt højtuddannet hjem, jeg tog først uddannelse da jeg var sidst i 20erne, indtil da arbejdede jeg, eller sled røven ud af bukserne. Min løn brugte jeg på øl, højtalere og en opel ascona som man nu gjorde her i lokal området. Senere førsøgte jeg og leve op til et glansbillede, med kæreste, lejlighed og provins smålighed. Det virkede ikke, og jeg vendte 180 grader. Jeg begyndte og læse, tog til København og læste videre og fandt den samme forlorenhed pakket ind i kulørt papir. Hvad har alt dette med Anne Sophia Hermansen bekendelse som karriere kvinde at gøre? Jo gaven jeg fik i hovedstaden og af opsvinget, bestod i lidt moneter på kistebunden og en dyb foragt for vores parlementariske system. Jeg tog tilbage til jylland, flyttede ind hos mor, og besluttede mig for ikke og betale eller yde en rygende fis mere til velfærds Danmark. Og hvorfor? Jo, Anne Sophia Hermansen har jo ret i det med trygheden, og at der skulle være en politisk forskel og kæmpe for er vist en saga blot. Samtidig kan jeg få alt det som er i København her, og da jeg kan leve på en sten og ikke har nogen og forsørge, føler jeg mig i min gode ret til og og leve af mine hånd øre, og grine min røv i laser over at velfærds økonomien går af helvede til. Jeg skylder intet, og er ikke på nogensomhelst måde forpligtiget til og lave nogetsomhelst samfunds nyttigt. Og her kommer så forskellen mellem Danmark på 1.klasse på røvtur og Danmark uden for kategori, for her er vi ikke så ens. Danmark på 1.klasse på røvtur, har en hel del i klemme, her er det uanset hvad man hedder ikke let og se sine papirer blive smurt ind i blodrøde tal og stadigvæk holde den forlorne facade. Danmark uden for kategori er en anden sag, de velbjergede aner ikke hvad de skal gøre af deres kontanter, det sidste sted de vil sætte dem er i banker eller mursten, så hellere på cafeer, retaurenter eller rejser, med andre ord ud til den sorte økonomi. Ja sådan hænger det sammen de velbjergede har i årtier snyltet på arbejderne og de arbejdsløse, men nu har de nærmest spist deres egen guldkalv og af mystisk naturlig vej kommer en omfordeling af goderne til syne. Ja vi er mange der kan leve på en sten endog et stykke jysk tørv, så kom bare med mere finans krise til os, vi kan holde indtil Anne Sophia Hermansen og ligestillede har bygget en ny hacienda i Californien.

  11. Af K. Kaaslund

    -

    Christianshavn
    I går hjalp jeg Nora på 2. sal med at binde en rose op ad husmuren. Nu sender hun en mail med sjove tegninger. Jeg har returneret med den dejlige svenske sang “Drømmens Skepp”. Nora er en lille sol, der spreder glæde omkring sig. Hun kom fra Rusland, og har aldrig helt lært at knække koderne her, men smilet åbner andre mennesker. Hun har haft et problem: Kim ovenover op 3. sal glemte at slukke for vandet, der så løb ned til hende.

    Kim er tidligere narkoman, men er nu stabiliseret på Metadon. Men en gang imellem synker han ned i alt for mange guldbajere sammen med grønlænderne henne på torvet. Og så sker det med vandet. Marianne plejer ellers at se efter ham.

    Marianne bor over for Kim på 3. sal. Hun har en stor sorg. Den mand, hun satsede alt på, har forladt hende. Så hun har det med at tømme et par flasker vin en gang imellem. Og så må Kim hjælpe hende med at gå tur med hendes hund.

    Min genbo her på 1. sal er Finn. En tidligere karriereembedsmand i FN i New York. Han har stadig sin lejlighed i Greenwich Village, men kommer flere gange om året her, for han kan ikke undvære det.

    På 4. sal bor et kvindeligt ægtepar med deres fem børn og en hund. Den ene (af de voksne) er phd og forsker i human ernæring, og den anden er husmor.

    Jeg selv bokser med en videnskabelig afhandling. Den begyndte godt, men er nu havnet gået ned i 1. gear. Nogle dage går det ikke frem, men nærmere tilbage.

    Til jer på det småborgerlige Østerbro: Find nogle menneskelige relationer. Så er livet og samfundet såmænd ikke så gråt

  12. Af K. Kaaslund

    -

    Hvorfor fanden skal mit indlæg under “behandling”?

  13. Af Mikkel Lun

    -

    Udadtil ens, indadtil uens og spændende…
    Hvis ethvert menneske åbner sig har de alle en unik og spændende historie at fortælle…hvadenten de ligner hinanden udadtil eller ej.
    Hvordan det hele ser ud udenpå er så hamrende ligegyldigt for forskelligheden. Tiltrækning og æstetik er selvfølgelig en anden diskussion.

  14. Af Søren Rømer

    -

    Jeg forstår ikke hvorfor blog-indlæggets fornuftige pointe skal hyldes ind i ulidelig Chiclet-lingo…? Hvis der er tale om en sproglig gimmick, der skal underbygge pointen om, at alt er ens i Danmark, så er det vel mission accomplished, men i så fald fremstår det ikke særlig tydeligt.

    Nå, men mit lille sure opstød til side, så kan jeg kun stille mig op i koret (og være fuldstændig ligesom dig og mange andre, sjovt nok) og give dig ret i, at der er noget galt i Danmark! Og Gulliver-analogien går rent ind. Faktisk så rent, at jeg ikke kan forstå at den såkaldte venstrefløj (mig bekendt) ikke har haft den fremme når mudderkastningen har været sat ind. Nå, men måske de har fundet lidt inspiration her til den forestående valgkamp – selvom de sikkert ikke læser Berlingske…

  15. Af Preben Wassmann

    -

    Jeg vil blot gentage det jeg skrev i en anden kommentar omkring håbløsheden for ungdommen i Europa, på baggrund af optøjerne i London. – Vi fødes alle som individualister, men mange af os dør som en dårlig kopi -. Vi har søgt underhold og velfærd. Men hvad med drømmene og tør nok vove pelsen? Små unge generationer i en stor global verden – KAN DET PASSE – med den håbløshed. Jeg tror desværre “mor holder duksedrengen hjemme” til han er akademiker på sin PC og iderigdommen og fantasierne er fløjet efter millioner af timer med iphone og macpc. Han/hun kan nu overtage hus og bil fra mor og far med en udlandsrejse til kendte mål og -hoteller i ny og næ. Kernefamilien Danmark/Europa her er lykken – Men hvad der sker henne om hjørnet er ligemeget, og har kun nyhedens interesse for en stund, jeg har jo min PC og mit fjernsyn, det skaber udvikling nok for mig. er det det vi skal kunne leve af i fremtiden??

  16. Af Suzanne Månson

    -

    Og hvis der er noget som er rigtig, rigtig kedeligt og typisk her i landet, så er det tendensen til at se ned på andre og danskerne generelt i elitære klummer som disse. Vi skal være stolte af alt det, vi kan og gør, og lade være med at være så smadder villige til at punke og se negativt på os selv. Altså, ignorer disse elitens forsøg på at kue vores positive selvopfattelse som folk ved disse nedgørende blogindlæg.

  17. Af Annette Max Hansen

    -

    Kan bloggere og journalister ikke snart aflive den helt igennem irriterende tendens med at sluse sine læsere ind i et omklamrende vi, vi og atter vi. Er det for at dække sig ind – eller for at provokere og få os ignorante læsere til at tænke lidt over hvem I tror vi er – eller hvad er pointen?
    Annette

  18. Af Jørgen P.

    -

    At læse Deres blog får mig til at tænke på Alexandre Dumas:
    “Ifølge Bibelen skabtes kvinden til sidst. Gud må have gjort det lørdag aften. Man mærker trætheden”.

  19. Af Tom Olsen

    -

    “In a world where everybody tries to be different – the ones who are – are the ones who don’t”

    På dansk hedder det vist at hvile i sig selv. Det kunne de åbenbart godt lære på Østerbro – og hvor Anne Sophia ellers kommer. Hvis hun altså kommer andre steder.

  20. Af Frank Homann

    -

    Om man keder sig eller ej et sted eller i en situation er vel et spoergsmaal for hver enkelt.

    Den bredere pointe omkring Danmark som et kedeligt samfund er et mere generelt spoergsmaal som kan vaere interessant at debatere.

    Som udlandsdansker kommer jeg ofte til Danmark, undertiden med ungerne saa de kan laere lidt om det land jeg er foedt og delvist opvokset i; undertiden paa forretningsrejser, og saa er det nemt at komme til at observere folk, og spekulere og reflektere over Danmark.Saadan lidt outside-in. Pros and cons.

    Paa den ene side et haederligt folk, der godt kan lide at arbejde og goere tingene godt. Man taler for det meste frit frem og er ikke bange for at stille spoergsmaalstegn ved det etablerede. Danskerne er heller ikke hierarkiske som mange andre folkefaerd og det giver en fantastisk dynamik hvor menneskers meninger og kreativitet kommer frem. Jeg har boet baade i sydeuropa, USA og latin-amerika, og kan sige at danskerne (generelt) er meget, meget langt fremme i generel udvikling og menneskeligt potentiale.

    Paa den anden side har man skabt et samfund over de sidste aartier der netop forsoeger at goere folk ensartede og tage kreativitet og dynamik ud af folks liv. Staten bestemmer over stoersteparten af den vaerdi vi skaber. Mange beslutninger skal skabes i faellesskab, ved afstemninger hvor kollektivet, den brede politisk korrekte mening, regerer. To ulve og et faar stemmer om hvad de skal have til middag.

    Udlaendinge er generelt ikke velkomne. Forandring er ilde set. Fri foretagsomhed er mistaenkeligt.

    Det er soergeligt at Liberal Alliance er et saa marginaliseret parti i Danmark, fordi det virker som den eneste kraft i landet idag der hiver i retning af mere frihed og dermed diversitet, kreativitet og dynamik mellem mennesker.

  21. Af Børge R. Jensen

    -

    @Annette Max Hansen: Jeg bruger ‘vi’ på flere måder og dermed af flere grunde. Nogle gange bruger jeg ‘vi’ i betydningen ‘vi, som er som beskrevet’ for at antyde, at jeg ikke tror, jeg er den eneste. Andre gange bruger jeg ‘vi’ for at undgå at pege nogle ud eller for at undgå selv at fremstå som bedre el. værre end alle andre. Endelig bruger jeg nogle gange ‘vi’, fordi det virker bedre end ‘jeg’ el. ‘man’- Det er muligvis relevant for oplægget, at ‘jeg’ helst ikke må bruges for hyppigt i dansk sprogbrug.

  22. Af Hans Mehning

    -

    Se nu for pokker at komme i gang med det golfspil – så får livet pludselig mening igen, og vægten dratter klædeligt ned. Der er også så meget smart tøj i golfbutikkerne, så du vil ikke komme til at mangle.

  23. Af Charlotte Wittenkamp

    -

    @Frank Homann. Jeg deler din oplevelse af at have mulighed for at se Danmark på 10.000 km afstand. Danmark vil gerne skabe en start up kultur, men ingen skal helst kunne blive for velhavende. Til gengæld giver man heller ikke medarbejderne lov til at have en upside i virksomheden, kun direktørerne kan få lov at være med. Men bankerne må gerne sælge gearede aktiespekulationer til Maren i Kæret. Så hvad er holdningen til risiko egentlig?
    Medens man tænker over hvilket samfund man gerne vil have kunne man sende en venlig tanke til andelsbevægelsen, folkehøjskolen og de fremsynede personer, der for over 100 år siden lærte danskerne at løfte i flok. Social darwinisme har aldrig gjort nogen lykkeligere, og selv om det måske har gjort nogen få meget rigere, viser al forskning at heller ikke de er blevet lykkeligere. “Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget men færre for lidt.” Hvis man er enige om det, gør det måske ikke så meget, hvis man ikke er så forskellige.
    Anne Sophia, hvis du virkelig vil være unik, kunne du lære nogen indvandrere at tale dansk, du mestrer sproget så glimrende, læse for nogen børn på et fritidshjem, besøge nogle ensomme på et alderdomshjem – Skulle det starte en hip trend, er der vel ikke noget tabt ved det.

  24. Af l. frederiksen

    -

    ”Så ens, så danske, så selvfede. Der er så kedeligt i Danmark.” citat af Anne Sophia Hermansen

    “Most gulls don’t bother to learn more than the simplest facts of flight – how to get from shore to food and back again. For most gulls, it is not flying that matters, but eating.” Citat fra bogen Jonathan Livingston Seagull af Richard Bach.

    Virkeligheden formes af vort eget bevidsthedsniveau og sandsynligvis deler De bevidsthed med en mindre gruppe af danskere, som oplever virkeligheden på den overfladiske måde, som De beskriver i deres mange blogindlæg på ”b”.

    Der findes mange, mange andre muligheder i livet; men ofte vil disse muligheder kræve mod og offervilje at udleve. Og dette fylder de allerfleste mennesker med rædsel. Derfor forbliver mange mennesker i ”hængedyndet” sammen med de folk, som man deler bevidsthed sammen med. Og her kan man sagtens forblive hele sit liv. Og have et godt liv.

    Tillad mig at berette om en af mine venner:
    I marts 2004 traf jeg i Brasiliens regnskov en canadisk kvinde, som var lærer på en skole i Etiopien. Et halvt år senere fik jeg en mail fra hende. Hun havde sagt sit mangeårige gode job op, solgt sit hus, foræret alle sine ejendele bort, taget afsked med alle sine venner og forladt Etiopien med ganske få personlige ejendele i en rygsæk. Hun havde grædt og ofte følt tvivl; men havde alligevel modigt fulgt sin egen indre stemme.

    Efter et kort ophold i Schweiz var hun rejst til Peru og drog her ind i junglen med 2 lokale shamaner. 2 måneder senere kom hun ud af junglen helbredt for alle sine vestlige sygdomme incl. overvægt. Senere fik jeg en glædesstrålende mail, at hun havde besteget Machu Picchu og havde redet over et bjergpas på hesteryg i snestorm …. og aldrig havde følt sig lykkeligere og mere i live.
    I dag har hun et lille rejsebureau i Cusco. Hun fylder snart 70 år og ser sig ikke tilbage …..

    Efter min ydmyge opfattelse er mange danskere meget zen orienterede. Jeg mener, at det danske begreb ”hygge” dækker over en meget højt udviklet fællesskabsfølelse. I Danmark findes en mægtig koncentration af kloge og højt udviklede mennesker, som praktiserer en eller anden form for alternativ spirituel levevis. Disse træffes sjældent på caféerne og gør meget lidt væsen af sig.

    Foreningslivet i Danmark er unikt og Danmark er et af de få lande på kloden, hvor det er muligt at udleve sine inderste drømme. Sådan har det ikke altid været. Mange af vore forfædre har kæmpet for at kunne leve et liv under meget bedre vilkår og ingen fortjener den nedgørelse, som De forkælet præsenterer læsere for. De fortæller således meget om, hvor De selv befinder Dem.

    De første skridt ud af konformitet er som regel, at holde op med at læse aviser og se TV. Nyheder er som opium og skaber newsjunkies. Ligesom penge, position og religion også skaber junkies og afhængighed.

    Prøv blot en måned at undlade aviser og TV. Det kan stærkt anbefales.

  25. Af Nicolaj Villadsen

    -

    Jeg bliver simpelthen nødtil, at smide disse 3 punkter fra din tidligere partikollega Ole Birk Olesen – hans kvinde manifest. Jeg tænkte straks på det, da jeg læste din blog:

    1. Jeg anklager kvinder for grundlæggende at være uden moral og ære. De er fyldt med kærlighed til deres nærmeste, men moral og ære besidder de ikke. Spørg en kvinde, hvad hun mener om dit og dat i samfundsdebatten, og hendes svar vil afspejle hendes egne og hendes nærmestes interesser og intet andet.

    2. Jeg anklager kvinder for af samme grund (anklage nummer 1) at være ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig menneskelig civilisation. Hvis alle folk blot havde deres eget bedste som deres højeste målestok, så ville vores verden bryde sammen i strid og kævl og krig.

    3. Jeg anklager kvinder for at være i deres følelsers vold og uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand.

  26. Af Tom Lintrup

    -

    Karrierekvindens bekendelser..

    Kære ASH, hvis det her skal være endnu en af karrierekvinden Anne Sophia Hermansen’s bekendelser, så spørger jeg mig selv, om karrieren ikke er på vej ind i sit efterår.

    Jeg synes du har været pisse skarp tidligere, og jeg har selv nydt ind imellem at blive rusket lidt. Men ærligt talt jeg synes du begynder at virke træt, udkørt, mavesur og uinspirerende. Der bliver længere og længere mellem snapsene, og jeg har sgu taget mig selv i at læse mere politiken.dk end b.dk af samme årsag.

    Det gør det ikke bedre, at du forsøger at tage medansvar ved at skrive i vi-form, for selv det kommer til at fremstå som uærligt, når du som den der revser, gør os alle opmærksomme på, hvor forfærdelige VI er, og hvor forfærdeligt et liv VI lever. Endvidere lader det til, at du får dit virkelighedsbillede fra medier og andre kanaler, der lever af at fremstille stereotype billeder af, hvem VI er, for JEG kan ikke genkende dit verdensbillede.

    Dybest set bør du spørge dig selv, om det ikke er tid til at kaste håndklædet i ringen, og stoppe mens legen er god. Gå ud og oplev den virkelige verden for fanden! Genvind dit ego, og brug livet et sted, hvor du virkelig gør en forskel.

    Du var på vej, ind i politik, men gav op kort før målstregen, hvorfor?? I stedet lader du dine småliberalistiske synspunkter komme ud mellem sidebenene i din blog, og fremhæver bl.a. McDonalds, der aldrig har bidraget til det her land med en enkelt skattekrone. Det virker uærligt og kejtet, så bekend dog kulør!

    Vi trænger alle til en opsang i ny og næ, men der kommer også et tidspunkt, hvor den der bliver ved med at revse, mister fokus på alt det positive, og ender med at lyde som den der lille irriterende møgkøter, der bare bjæffer i et væk, men som ingen alligevel gider at høre på, og mest af alt har lyst til at losse godt og grundigt i rø..n.

    Jeg tror du trænger til at holde fri fra hele møllen, og komme væk fra en stresset hverdag, hvor du efterhånden har fået tunnelsyn. Tag ud og opleve livet og verden i et bredere perspektiv for fanden! For du begynder desværre at lyde som alt det du beskriver i denne blog, og jeg tror sgu der er mere krudt i dig end som så..

  27. Af Frank Homann

    -

    @Charlotte Wittenkamp.Jeg tror egentlig ikke at et samfund kan goere mennesker “lykkelige”. Jeg tror desvaerre det oftest er en myte solgt af “snake-oil-salesmen”, nemlig politikere der faar vaelgere til at tro at netop de kan levere den mystiske, eftertragtede vare. Sandheden er dog formodentlig at vi alle lever komplicerede liv hvor vi indimellem opnaar noget vi kalder lykke, indimellem keder os, indimellem er triste osv. Og at det kommer mest fra os selv, og gennem de valg vi goer og de tanker og foelelser vi har, ikke fra samfundet eller en stor politisk leder. Jeg tror f.eks. ikke at Helle og Villy vil goere dig mere lykkelig. Men det er bare mit vilde gaet.

    At traekke i faellesskab kan vaere udmaerket til tider, men hvis det er den eneste dyd samfundet har, og at den underliggende sandhed er at man hele tiden skal underkaste sig denne dyd, saa mangler vi en vigtig forudsaetning for at skabe vores egen “lykke”, nemlig det frie valg. Og man bli´r altsaa ogsaa lidt kedelig hvis man altid goer og siger hvad andre fortaeller en.

    Suk, jeg er nok ikke den store andelsbevaegelses eller folkehoejskole person. Jeg fortjener at blive kaldt en social darwinist (uha, det er noget vaerre noget, IKKE en dyd i Oceania). Udenfor det store trygge faellesskab. I det mindste er vejret bedre, selvom det nok ikke goer mig lykkelig. 🙂

  28. Af Charlotte Wittenkamp

    -

    Frank, jeg er ikke uenig med dig. Det virker som om verdens lykkeligste folk har glemt at samfundet består af, hvad de hver især bringer til det – ikke kun hvad de tager ud af det. Det er godt at der er et sikkerhedsnet, men hvis det får alle, der ikke er kommunale socialrådgivere eller ansat til at passe vore forældre, til at lukke øjnene og synes at nu har de betalt skat og så må “samfundet” levere, er meget af fællesskabet tabt. Som med alt andet skal man holde fast i det der er godt og ændre det der er forstenet.

  29. Af Christian Richardt

    -

    Jeg kan blive helt bekymret over, om sådan en bog som Værdiundersøgelsen kan sætte så mange
    sære tanker igang som det øjensynligt er sket for fr. ASH. Det er vældig kedeligt.
    Jeg kan ikke tro, at det er forfatterne til Værdiundersøgelsens hensigt eller mening, at gøre folk kede af det.

  30. Af michael t

    -

    hov, der ramte du plet fra top til bund

    (dog staves ‘invasion’ med ’s’, ikke ‘t’)

    tak for en velkommen afveksling fra dine saedvanlige ligegyldigheder

  31. Af georg christensen

    -

    Hvis vi, så ikke vil, så får vi en “pille”, skudt ind i hovedet eller røven.

    Hurrar, for det danske paradis.

  32. Af Rolf Hammersmidt

    -

    At ligefrem “anklage” kvinder – så langt vil jeg ikke tage den!

    Kvinder er ikke bekendt med egen natur og tager derfor, naturligt, ikke ansvar, for egen natur!
    – og de følger det viser sig at få!

    (senest har vi fået taget hul på det, tidligere tabu, det var, at min 25% af de seksuelle overgreb, der bliver begået mod børn, bliver begået af kvinder (og vi ved, fra tidligere erfaring, at vi blot har set toppen af isbjerget)
    Vi ved allerede, at kvinder er, stort set ligeligt repræsenterede med mænd, når det handler om vold i parforhold. Og når det handler om vold mod børn – fysisk som psykisk – topper kvinder klart.
    Socialt bedrageri, tyveri, falske anmeldelser til myndigheder, og ikke mindst det faktum, at 70% af danske kvinder indrømmer utroskab (og at 15 til 33% af “fædre” IKKE er biologiske fædre)
    – her kan mænd slet ikke følge med – kvinder er klart i en liga for sig selv)

    Kvinder snakker. Snakker, snakker, snakker og snakker.
    – Selv, såkaldt højtuddannede og intelligente kvinder.

    Men at ligefrem “anklage” kvinder!

    ——————-
    “Jeg bliver simpelthen nødtil, at smide disse 3 punkter fra din tidligere partikollega Ole Birk Olesen – hans kvinde manifest. Jeg tænkte straks på det, da jeg læste din blog:

    1. Jeg anklager kvinder for grundlæggende at være uden moral og ære. De er fyldt med kærlighed til deres nærmeste, men moral og ære besidder de ikke. Spørg en kvinde, hvad hun mener om dit og dat i samfundsdebatten, og hendes svar vil afspejle hendes egne og hendes nærmestes interesser og intet andet.

    2. Jeg anklager kvinder for af samme grund (anklage nummer 1) at være ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig menneskelig civilisation. Hvis alle folk blot havde deres eget bedste som deres højeste målestok, så ville vores verden bryde sammen i strid og kævl og krig.

    3. Jeg anklager kvinder for at være i deres følelsers vold og uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand.

  33. Af Chris P.

    -

    Ganske fornøjelig kommentar, som automatisk må afstedkomme en masse reaktioner. Folk kan jo ikke lide at blive gjort til mainstream og forudsigelige. Når det er sagt, så sidder jeg alligevel tilbage med fornemmelsen af, at det lige netop er dig, der er forudsigelig, hvilket du da heller ikke prøver at skjule. At “putte” folk i kasser er et valg. At gøre alle mennesker ens, er et valg. Du tager netop det valg, som er en tidstypisk tendens indenfor den københavnske intellektuelle højborg. Især omkring Tisvilde-ligaen, hvor det er åh så moderne at gøre sig selv til ingenting. Jeg kender dig ikke, men grunden til, at du nævner Tisvilde, kan jo tyde på, at du netop tilhører det segment, som holder af at gå op og ned af Tisvildes hovedgade, og sige hej til alle dem, du kender inde fra København. Bistroen, Mylius Kølpins, Fabricius Bjerre, Kongstad-klanen, revyen og alle de andre “hippe”.
    Jeg har boet i New York, London, Rom og Berlin og ved du hvad? De er allesammen ualmindelige forudsigelige, – bare lagt ned i nogle andre kasser, hvis det er det valg, man tager. Folk er sådan og sådan i det kvarter, og sådan og sådan i det andet kvarter. Jeg vil give dig lidt ret i, at Danmark er blevet en del mere bonderøvs-agtig indenfor de sidste 10 år i kraft af vor egen selvfedme og angsten for nyankomne.
    Men du kan lige så godt vågne op i morgen og så beslutte, at verden er helt fantastisk mangfoldig og i konstant foranderlighed. Det er dit valg. Din forudsigelighed ligger i, at du netop har valgt, som du har gjort. For det er netop in for tiden. Det er muligt, at du ikke er bevidst omkring det, men så kan jeg sige, at det er det. Prøv dog at give dig selv et mentalt elektro-chok, og så sig til dig selv, at verden er helt anderledes. Det er faktisk meget sjovere og meget mere berigende. Er dine børn fuldstændig ens med andre børn, – næppe.

  34. Af Kalle Vestman

    -

    ASH, det er sikkert en svær pille at sluge, men jeg mener, at du må se i øjnene, at mennesker er stort set ens på bunden, og at der ikke er noget livstruende i dét. Lad nu bare mennesker leve deres liv i egne mere eller mindre genkendelige kulisser uden at skulle forholde sig akavet og uvant til at blive gennemskuet offentligt af originaler en masse som dig. Hvad er nemlig din pointe? At den grå masse skal vågne op og lære din lektie for at være ligesom … ja, hvem?

  35. Af Ben Larsen

    -

    Vi var anderledes men den gik altså ikke i Danmark for 10 år siden, så vi rejste væk igen. En hæs blæsende karrierer i det kreative hos Ford i 3 lande fra jeg var 18 år førte til verdensomspændende opgaver for Time magazine fra 1962 til 1987 efterfulgt af en direktørstilling hos Robert Maxwell i London til han begik selvmord og vi flyttede til Danmark. Min kone er hollænder og gik på Studieskolen hvor hun lærte dansk. Jeg havde 39 års udlands erfaring og glædede mig til nyde resten af mit liv i Danmark. Min kone blev aldrig accepteret, hun var og forblev udlænding selv om hun talte dansk. 55 procent indkomst skat, ejendoms skat og 25 procent MOMS reducerede vores råde beløb til så lidt at livet blev surt. Vi holdt ud i 9 år og oplevede et regerings skift hvor efter tingene ikke ændrede sig, alt forblev det samme. Jeg kan så men godt forstå udenlandske firmaer forbigår Danmark og etablerer sig i Sverige og jeg tror intet vil ændre sig, Danmark er og forbliver hvad det er. Vi flyttede til Spanien.

  36. Af Helle Duus

    -

    Anna Sophia, du ser kun det, du selv vil, det pæne, borgerlige, med kant, Østerbro, cafee-society, tøjforretningeren osv, osv. Københavns urbane soveby … Hvis du gad åbne øjnene for, hvad der OGSÅ foregår på Østerbro, så var der håb. Men ok, du er borgerlig, skriver for en borgerlig avis, og, kan jeg forstå på forrige indlæg, lever en pæn og borgerlig tilværelse. Hvis den er dig så meget imod, så bryd op. Kun en selv forårsager hindringer, der står i vejen for det liv, man gerne vil. Begynd med at sælge Fordbrillerne … Har lidt svært ved at tage dig højtidligt .

  37. Af Christian Richardt

    -

    Hvis jeg var ASH ville jeg overveje det gennemprøvede ordsprog/vendingen “live and let live”. Som en del andre af disse forslidte, let båtnakkede ordsprog indeholder også dette en vis form for sandhedsværdi, så vidt som jeg kan se det. Og så kan det bruges igen og igen og i næsten alle situationer. 🙂

  38. Af Ole Olsen

    -

    LEVERPOSTEJ LANDET
    Det hele kan aflæses i vores grå leverpostejs kultur – har igen været i Frankrig – ud på landet – svarende til Thy i forhold til København – her er alt i fødevare i dagligvare butikken, tove dag onsdag torsdag – det vi har i færdig varepakket en så ringe kvalitet findes ikke – som i Netto fakta Føtex mfl. det findes ikke

    I delikatessen ved siden af standart vare – her er Bager Oste afd – slagter og friskfisk

    I Frankrig – Sverige Tyskland – selv Canada USA – intet fødevare udvalg og kvalitet er så ringe som i Danmark –

    Vi helt til grin – og et landbrugsland – vor dagligvare butikker er fyld med strygs fedt fyldte leverpostej – Buko Rejeost – firkantet Tulip fabrikspresset skinke – og tons vis af ringe mælkeprodukter tomaterne er små agurker er små – resten af EU/verden har opdaget vi alt ædende så alt 2-3 sortering køres til Danmark – hvor vi betaler for det skidt de andre ikke vil give deres hund.

    tv og politiker præker mad moral, det som vejrudsigten – der ikke en dag uden et madprogram – råvarerne hvor har de købt dem – det ikke i Netto Brugsen Irma fakta Føtex – det nok bestilt syd for grænsen.

    Staten og vores politiker er dobbelt moralske vi betaler 25% i moms for de små tomater den fede grå leverpostej – Regeringen har derfor opfundet en skat på fedt – smart for det hele er fyldt med fedt – så selv min hund ville blive syg hvis den ikke fik tørkost fra Tyskland.

    Hvordan undskyld udtrykke – kan det være vil spise alt det “hundeæde” affald – de andre i EU ikke vil give selv deres husdyr

    Vi skal kræve at dagligvare butikkerne før delikatesse friskvare afd – ellers boykot Dem Netto fakta mfl – de eneste der tjener på det her dagligvarekæden og en stat uden moral der lige glad med folkesundheden og det vi spiser – bare det giver 25% imons og en fed fedt afgift. – det til at få kvalme af de danske fødevare – føj hvor er det ulækkert du – Velbekomme

  39. Af Taus Randsholt

    -

    Jeg har læst dette indlæg, som er laaaaangt, og så har jeg spurgt mig selv, om jeg er blevet klogere, og hvis svaret måtte være positivt, i givet fald så på hvilke punkter. Desværre er svaret på, om jeg er blevet klogere negativt. Det siger sikkert en del om mig. Jeg er ikke pr. definition fascineret af personer, som opremser banale observationer om tøj, mode, vaner, Østerbro, Tisvilde, møbler. Eller andre clichér. Det kan enhver pseudo-akademiker gøre – og gør det for at virke indsigtsfuld og dybsindig.

    Hvis dette er det normale niveau for indlæg på denne blog, så må jeg indrømme, at jeg ikke vil spilde tid på at kigge på den igen.

  40. Af Jonas Larsen

    -

    “At vi gør det så svært som muligt for veluddannet arbejdskraft at komme ind i landet” (og ret surt at være her).

    Hvad med at få danske akademikere i arbejde først, så de ikke skal rende rundt som hjemmehjælpere, og hvad de ellers kan finde i den danske ørken.

    Bloggen er nu meget rammende, i dag kan jeg næsten ikke fornemme forskel på Kbh og Herning.

  41. Af Thomas Nielsen

    -

    Meget kan man sige og mene… … men ASH gør da sit for at bidrage til en evt. (re)-konstituering af den den danske, kulturelle sammenhængskraft med sin “personlige” stil og alle sine fordømmende generaliseringer.
    Overfladiskheden og pseudo-storby-mentaliteten og den deraf følgende akademiker-københavner-caffelatte-karriere-egoisme-kultur med skandinavisk fortegn længe leve. !!!!!!!!

  42. Af Amelia X

    -

    Kunne ikke have sagt det bedere. Mener endda at kunne huske at jeg har brugt nogle af de samme vendinger selv. Netop at den grund har jeg også taget konsekvensen af danskernes selvfede attitude, hevet teltpælene op og er flyttet til udlandet – og kommer ikke tilbage igen!

  43. Af Herpesudbrud | Bitterfissen Bethany

    -

    […] Anne Sophia Herpes blogger på Berlingske.dk. Og den får ikke for lidt. Damen er blevet bitter (på den dårlige måde,  om jeg må be’!). Og roder vi lidt i karrierekvindens bekendelser (bekendelser mit åbne numsehul! Hun bekender ikke en skid, men bruger tiden på at polere sit image som selvstændig karrierekvinde, hvilket ikke ligefrem kan associeres til hendes flirtende jeg-boller-mig-gerne-til-toppen-attitude, som hendes facebooksamtaler stinker af), finder vi fx et indlæg om selvfede kloner af nogle danskere. […]

  44. Af Betonlebber og gamle homoer | Sommerglæde

    -

    […] Der hedder den individuelle pakkeløsning. Eller et blogindlæg af Anne Sophia Hermansen om vores åh så unikke individuelle liv. Det giver mig en lidt ærgerlig smag i munden, og får filmens præmis om de frigjorte kvinder til […]

Kommentarer er lukket.