Klovn – er det stadig sjovt?

Af Anne Sophia Hermansen 137

I 80erne var det Linje 3, vi grinte af, i 90erne Tæskeholdet, men i 00erne var det Klovn, et generationsportræt af distanceblændere og østrogenundertrykte mænd iført baseballkasket og samtalekøkken. Men kan vi stadig grine af Klovn? Tja. Om kort tid har tv-serien premiere som film, og suverænt størst tiltrækningskraft har den nok på mænd, der kan opleve Klovn-universet som en behagelig ironisering over en kultur, hvor kvinders regler er ophøjet til lov. 

Tænk bare på en scene fra seriens første sæson, hvor Frank & Mia har været ude at shoppe. Han bærer hendes indkøb, naturligvis i begge hænder, og hun snakker. Da de kort efter møder Casper & Iben er billedet identisk. Iben snakker, Casper bærer poserne. Det er frokosttid, og kvinderne vil gerne på vegetarrestaurant, mens mændene vil have en ordentlig bøf. De kan ikke blive enige, og Casper får nok og vil tage motorcyklen til Gilleleje. Vil du med, spørger han Frank. Frank siger ja. ”Nej, du vil ikke”, siger Mia, og Frank gentager ”Nej, jeg vil ikke.” Da Casper fræser af sted, sukker pigerne, at der kører en rigtig mand. Frank bliver nu slæbt med på vegetarrestaurant, ydmyget og seeren sidder tilbage med en oplevelse af, at klovnen er den, der spiller efter kvinders regler. Scenen kridter den bane op, som Klovn spiller på, en bane med kun en halvdel; kvindernes. 

Klovn lægger sig i forlængelse af de seneste års debat om maskulinitetens tabuisering i et feminiseret samfund. Serien viser, at manden er henvist til en dør, der åbner til en mur. Af østrogen. Som da Frank & Mia bliver kompenseret for en defekt graviditetstest med et terapiforløb i afsnittet London Kashmir. Frank foreslår ellers en kontant erstatning fra firmaet bag den defekte test, men næ, det er for hårdt og vulgært og løser jo slet ikke problemerne. Parrets i virkeligheden ret lille problem skal bearbejdes gennem dialog og gruppeterapi. Sådan er det nemlig i den kvindelige kultur.  

Men spørgsmålet er: Er det stadig sjovt at se Frank slå hovedet mod østrogenmuren, og Casper springe over den, fordi han skider på reglerne? Personligt kommer jeg nok ikke til at se Klovn – the Movie, for jeg er træt af feticheringen af anti-helten og det pinlige menneske. Træt af folk, der nosser amatøragtigt rundt i deres liv, snakker babysprog i parforholdet, af BØV-mænd (what surprise!) og sætninger, der infantilt begynder med ”Det er jo bare fordi at.” Af dramaturgiske højdepunkter som prut i kirken og menneskeafføring i kattebakken, og af en kultur bestående af lutter lort i lagkagen. Det var sjovt i 00erne.  

Derfor er jeg også træt af, at min dagligstue bliver spulet fuld af kulturelt kønshårs-teater som Amalies Verden, Paradise Hotel, Sommer i Sunny Beach, Single-liv, De Unge Mødre, X-Factor, Luksusfælden, Oslofærgen og andre reality-programmer med højt belagt åndelig sadisme. Kunne det mon ikke være noget for 10erne at gøre det interessant at finde vej i tilværelsen og kunne noget? Bare et eller andet. Opklare et mord uden at blive skilt undervejs, banke en business op uden at miste sig selv (eller i så fald komme tilbage) og få kærligheden til at fungere, f.eks. ved at udleve andre rollemodeller end skvatmiklen og moderdyret i samtalekøkkenet fra helvede. 

Men den fiktiobiografistiske serie Klovn og sendefladens øvrige reality shows har dog givet os én tankevækkende ting, og det er et indblik i den typiske danskers værdisæt. Sat på velkendt formel ser de ti bud for den moderne dansker sådan her ud:

  1. Du må ikke have andre guder end dig selv (det skulle da lige være dit barn).
  2. Har du lyst, har du lov.
  3. Er du kvinde, har du ret.
  4. Du har ret til et fedt køkken og et stort overforbrug. Fordi du fortjener det.
  5. Det er tilladt, hvis det ikke bliver opdages.
  6. Hvis du ikke kan lide det, skal det forbydes.
  7. Du skal kun arbejde, hvis du har lyst.
  8. Du kan altid blive skilt – igen.
  9. Du må selvfølgelig ikke lyve, men du er jo kun et menneske.
  10. Det er aldrig din skyld og slet ikke dit ansvar.

137 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Rasmussen

    -

    Det er jo latterligt at se et par midaldrende mænd rende rundt og opføre som et par teenagere! Det hele ender jo hele tiden op i noget som foregår under bæltestedet! Forudsigeligt og slet ikke morsomt – undtagen måske for teenagerne! Og TV2 spiller med på dårskaben. Heldigvis kan man da se begavet underholdning som David Letterman og Jon Stewart selv om det sendes på åndssvage tidspunkter!

  2. Af Stue Ren

    -

    Det er næsten sørgeligt at indrømme:
    men hellere kulturelt kønshårsteater, end Anna Sophies evendelige og dødsenskedelige tankeeksperimenter udi ligegyldige selvopfundne problemstillinger, påtvunget offentligheden via hendes skabagtige blogindlæg.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kaspar Villadsen 8. dec. 22:01

    Jemn, det er jo ‘videnskabelig uredelighed’, ASH her har præsenteret os for – men jeg vil tro, at hendes ‘klumme-liv’ rigeligt kan stå distancen i hendes oplægs kritik:

    Hvo’n var det nu i 00’erne med Bøv-manden osv.
    Ikke mindre ‘klovn’ i hv f – hvor kritikken også haglede ned med visse bar-udslip om:

    Hellere manden omkring de 40 end dem i 20’erne – eller var det omvendt ..?

    ASH har selv bidraget væsentligt til billedet, i hv f set fra et Østerbro-segments live forståelse af udsigten til: en mand.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rasmus Knus 8. dec. 20:34

    Ja, nihilisme – men fortsætter ASH med klummeriet, så vil vi jo være godt oplyst, vil jeg tro, ind i 10’erne også .. about ‘right and wrong’ in that area.

  5. Af Morten Holgersen

    -

    Ja træt af P*L*A*T* jeg håber LA vil arbejde for at dygtighed kommer i højsædet igen.Start fx med politikervederlag efter indsats,sikken besparelser der kan hentes.
    Skal vi sige en 30-40kg om måneden er max?
    Mvh Morten Holgersen

  6. Af Tonny Friis

    -

    Når TV sender den slags underlødig underholdning, så falder det tilbage på dem, der programsætter det. Hvem giver dem mandat til at genere seerne og
    trække så middelmådig underlivs-filosofi ned over hovedet på dem?

    PS. Man kan godt skrive almindeligt Æ,Ø,Å

  7. Af Selvudviklingens slagside? | Det lille spørgsmål

    -

    […] over Anna Sophie Hermansens oversigt over de ti bud for den moderne dansker, og følte mig en smule […]

  8. Af Jimmi Hansen

    -

    Den største ulempe jeg har …. ved at jeg ikke ser alle se serier …. er at jeg ikke altid kan deltage i samtalerne ved frokosten på arbejdet 😉

  9. Af T W

    -

    Jeg så klovnfilmen igår (forpremiere), og den var sjov og pinlig fra start til slut! Jeg kan klart anbefale den til alle Jer småtbegavede og kulturelle ignoranter (som mig).

    Til alle Jer som har så travlt med at nedgøre klovn og os som kan li’ det : lad dog være med at se det.. længere er den vel ikke ? Og så kravl dog lidt ned fra Jeres elfensbenstårn for pokker.. Jeg tager da heller ikke på udstilling og ser på guldfisk i blendere, eller en mand som har skidt i en dåse – for det synes jeg nemlig er plat. Det er ikke fordi jeg ikke kan værdsætte kultur, men jeg har bare ikke så travlt med at flashe hvor klog og finkulturel jeg er.

    @benny hansen: håber ikke du er alt for alene med dine tanker og stemmer i hovedet ?

  10. Af Kjeld Nielsen

    -

    Casper C. og Frank Hvam er da suverent på toppen af listen af: “Elendigt og plat underholdning” Og den liste er blevet utrolig lang efterhånden.

  11. Af Torben Jørgensen

    -

    Klovn, endnu en kopi fra Kaspers hånd, som i originaludgaven,curb your enthusiasm, har sin berettigelse, bliver glædeligt sparket til hjørne her. Når der står “stik en finger op i røven på hende” citat Kasper C, er man nødt til at spørge sig selv, hvem han har stjålet citatet fra. Manden har vidst endnu ikke dokumenteret en original ide. Derfor er det ikke overraskende, at klovn er ved at løbe tør. Originalen skal jo lige skrive materialet først færdigt først! Men bare rolig Kasper, Larry har projekteret nye episoder i 2011.

  12. Af Henning Bastian

    -

    Nej – nu må det være slut med de 2 infantile fyre. Det er barnligt og plat! Det er besynderligt at folk med en akademisk uddannelse kan godkende den slags!

  13. Af Rolf Rasmussen

    -

    Klovn lægger sig i forlængelse af de seneste års debat om maskulinitetens tabuisering i et feminiseret samfund. Serien viser, at manden er henvist til en dør, der åbner til en mur. Af østrogen.

    Østrogenmuren blev bygget af Dansk Journalistforbund i 70’erne og 80’erne.
    Iøvrigt dyrkes klovnestilen også af de mytebavlende bøsseævlere, der fiser i hornlygtenRådhuspladsen.

  14. Af Ole Munk

    -

    Ignorer møget og forfatteren.

    Er det virkelig værd at debattere?

    Smid konen ud af avisen (men lad hende da endelig stå som eksponent for det mest latterlige parti, vi har set i mange, mange år).

    Berlingeren har tidligere ment sig hævet over Se og Hør.
    Her ligger de sig på et plan langt under nævnte blad.

    Hva’ ka’ vi bruge sådan noget ligegyldigt vås til?
    Vil det også være hendes politiske fremtræden, hvis hun -gud og fanden forbyde det- skulle havne som lovgiver på Christiansborg.

    Jeg går i bad.

  15. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Henning Bastian – 18:27

    ‘..2 infantile fyre..’ – joh, men alligevel et begavet spejl at holde op for en del af den generation.

    Ole Munk – 19:09

    Egentlig har du ret.

  16. Af Rolf Rasmussen

    -

    Rytteriet var morsomt – da de først kom frem, i de nye udsendelser er det gennemgående tema penis – og hvor er det dog morsomt?

    Gad vide, hvor de har fået den morsomme ide fra ?
    De må have nogle muser et eller andet sted.

  17. Af Max Felix

    -

    For mig ligger humoren i de små detaljer.

    Men det er nemt at trampe på komedier. Der er meget, meget langt imellem det som er værd at kigge på og den eneste grund til at Klovn overhovedet bliver diskuteret er vel, at det løfter sig op over gennemsnittet.

    Klovn var befriende afveksling fra fx hele Nynne årtiet hvor alle kvinder (i virkeheden og fiktionen) skulle være (bevidst) kejtede.

  18. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Promotive or Locomotive?

    Which of the two is the most conductive?

    Society has become spin,
    promoting politicians with a big grin,
    instead of having entrepreneurs,
    pulling like grandeurs.

    In Siberia, out in the cold,
    I have been told,
    carriages were left to mould,
    because while they rolled,
    they couldn’t take the locomotive being gold,
    and so they where sold, to the cold,
    while the entrepreneur became old, with gold.

    We need the entrepreneur,
    who is the grandeur.
    Sounds like splendour,
    or like a blender?

    If the carriages could endure,
    their envy and being premature,
    this could be the cure,
    but I am not too sure.

    http://www.kurzweilstories.com/Pun_is_Fun_poems.pdf

  19. Af Claus Christensen

    -

    Du godeste, hvor frelst og ophøjet, en forfatter vi har her. Jeg er da enig i, at Frank er “undertrykt” af østrogenmuren osv., men serien fremviser også en fornem sans for komik, som ikke er sjov på fald på halen-måden, men en komik, som gør dig så pinligt berørt, at du nogle gange må skifte kanal. DET er oplevelsesTV, når det er bedst. Når nogen på TV kan ramme følelsesorganet i en sådan grad, at man i så høj en grad kan identificere sig med Frank, så er det godt. Gu’ rammer det lige i hjertet på mændene, men lad os da nu have Klovn – så kan I beholde Sex in The City og Greys hvide Verden.

  20. Af Jesper Jensen

    -

    Pragtfuldt skrevet!

  21. Af Magnus A

    -

    Jørgen petersen

    Du har ret i du ikke kan kommentere artiklen, så hvorfor gør du?.

    Iøvrigt sjovt hvordan du kan beskrive dansk underholdning som plat og intetsigende, når du ikke har set to af de større danske TV succeser i nyere tid.

    Jeg kan dog ikke afvise at jeg får lyst til at sparke deltagerne sterile i TV programmer som “Paradise Hotel” og “Sommer i Sunny Beach”, når min kæreste slår over på deres respektive kanaler.

  22. Af Max Felix

    -

    Hvad var iøvrigt pointen med dette blog indlæg? Alene at Klovn er usjovt?

    Og hvad er så – modsat Klovn – sjovt og intelligent?

  23. Af Rolf Rasmussen

    -

    Hvad var iøvrigt pointen med dette blog indlæg? Alene at Klovn er usjovt?

    Da der jo er tale om en bekendelse, kan pointen kun være, at det ikke behager karrierekvinden, at journalisterne fremstiller mænd som klovne.

  24. Af kristian ditlev jensen

    -

    If a man speaks his mind in a forrest and no woman hears him – is he still wrong?

  25. Af FarJensenJ JensenH

    -

    Satire kan være vældig morsom, hvis den er bidsk og tager fat i noget som virkelig er latterligt og væsentligt.

    Men det er længe siden vi havde satire i TV. I radioen, P1, er der ‘Selvsving’ om fredagen, og den kan være ret morsom og spids.

    Men ellers er der jo næsten ingen rigtig satire tilbage af den slags, der udstiller fjogede politikere og bureaukrater så det gør ondt.

    Det vi har fået de sidste 15-20 år på TV er jo kun tandløse og ligegyldige klovnerier.

    Det er vel frygt og politisk korrekthed der hindrer at man gør grin med f.eks. Erik-kødklister-Boel, Marianne Helved, Simon Emil Fingerbøl, Connie Hedeslag og Lene-lad-os-angribe-Afrika-snarest-muligt-Espersen, og diverse andre politiske figurer, som er hyle-hamrende-grinagtige….. og samtidig dybt tragiske i al deres uformåen og rådvildhed.
    Ihvertfald er det meget trist for vælgerne at dansk politik er endt i en slags ‘dance macabre’.

    Og end ikke et godt galgenhumoristisk grin midt i bedrøveligheden, kan vi danskere få, nu hvor satiren nærmest er forsvundet.

    Endnu en grund til at fjerne tvangslicensen.

  26. Af Conan Lurbakke

    -

    Det er lidt svært at læse blog indlægget som andet end en lidt smart afvisning af noget, mens det stadig er populært.

    Klovn er jo netop eksemplet på noget som fungerede og nogle mennesker som brugte de tv-evner de rent faktisk har – uanset at stilen var lånt fra ‘Curb’. Det lyder også som om forfatteren her plejede at kunne li serien?

    Det er sjældent at netop dansk tv komik løfter sig over gennemsnittet, så at kritisere en succesfuld serie, som har haft en masse på hjerte, for at holde fast lidt for længe, virker besynderligt. Skal vi absolut skynde os videre, når det nu endelig virker? De har jo dog faktisk næsten lagt den død.

    Iøvrigt har Casper og Frank jo både startet og sluttet en serie, som længe har ironiseret over det forfatteren nu også hader. De der mænd, de der kvinder, det talentløse, middelmådigheden osv. Det betyder jo ikke at serien selv er udtryk for samme tendens, men måske at de var lidt hurtigere ude, end denne blog.

    Angrebet mod Sidney Lee, Amalies verden, Paradise Hotel osv. virker ligeså besynderligt. Besynderligt i sammenligningen med Klovn og besynderligt i sig selv. Det er den der meget smarte, intellektuelle harme over noget, som aldrig var målrettet en selv til at begynde med. Som når gamle veluddannede kvinder endelig får børn og griner hånligt af de unge mødre. Vi andre kritiserer jo heller ikke børnetime for at have lidt for billige pointer og eller en tyk moral.

    Se dog Deadline, Nyhedstimen, DR2 programmer, Det nye talkshow, Daily Show, Louie og Realtime. Eller hvad du nu synes er godt? Der findes godt tv, selvom der er 10 gange så meget lort. Noget af det er endda både godt og dansk – som fx Klovn.

    Men held og lykke med at skrive den der komedieserie om folk, som kan selv og klarer den, uden at kvaje sig. Det lyder ikke just klassisk komisk? Jeg tror måske også den næste store succes kommer til at handle om disse mennesker, og hvordan de står og kritiserer ”nedad”. Retter på folks sprog, deres livsstil, deres tv vaner osv., alene for at ophøje sig selv, på deres blog.

    Og blogs i sig selv. Lavkultur og opmærksomhedskrævende amatørtime om noget. Men så fandt du da et emne, endnu engang?

  27. Af Ulla Hansen

    -

    Bonderøv. Åbn øjnene, verden har også præcis den tv-serie du kan lide. Det nationale kultur fokus tilhører 90erne. Jeg kan F.eks stort anbefale “Tim and Eric Awesome Show”. Prøv at se det. Eller hvad med den japanske reality serie “The Bong”, hvor en mand på en måned skal ryge 20 kg pot.

  28. Af Ole Munk

    -

    Hovedproblemet her er – både i artiklen og i ovenstående indlæg – at, vi nu igen oplever en lang række kulturelt forvirrede, dybest set upolitiske efterkommere/tiloversblevne bondedøtre/sønner fra et landbrugssamfund, der ER ændret.

    Hvorfor skal deres forvirring være tonen i debatten ?

    Eller er forklaringen, at Berl. stadig tror på bondesamfundets konservative idealer, “at man skal eje et stykke af Danmark” for at kunne have et format i det politiske og kulturelle game.

  29. Af morten olesen

    -

    Klovn er ikke, har ikke og vil ikke være sjovt.
    Det er plat og uinspireret og baseret udelukkende på Hvams deadpan udtryk – og det holder ikke i ret lang tid.
    Engelsk humor, helt tilbage til 60erne, viser hvordan den skal skæres, og prøv fx Peepshow – så vil man måske opdage, hvor uduelig og plat Casper Christensen er i sammenligning.

  30. Af Pelle Johansen

    -

    i 70’erne var det munkemarxisterne og de kulturradikale der førsøgte at ensrette os ved at fortælle danskerne at vores livstil og tv vaner var fordummende og overfladiske alt imens de hævdede at kæmpe for frihed. Idag er denne rolle åbenbart overtaget at konservative/liberale kvinder som ASH. Hvordan man kan brokke sig voer politikernes og andre menneskers bedrevidenhed mens man grovsviner kvinder der ligner mænd med røde sko eller tv-programmer man ikke kan lide er mig en gåde

  31. Af Ulf Timmermann

    -

    @Pelle Johansen

    Der er altid nogen, der vil fortælle os, hvordan de synes, vi skal leve vores liv – men forskellen fra tidligere er, at det er eksploderet – som selvstændig levevej, ud over den almindelige, massive manipulering, vi er udsat for, politisk og som ”forbrugere”.

    Jeg tror, at alt dette opstår og trives i det tromrum, vi skaber ved ikke at være selvkritiske. Det var især det Fogh Rasmussen opfordrede os til i hans berømte tiltrædelses-nytårstale: Hold op med at være selvkritiske.

  32. Af Anne Adler Bjerre

    -

    Hvad er der befriende ved denne blog?… ASH brænder jo manden på bålet som de gamle rødstrømper brændte deres BH’er! Er så træt af at høre på de fordømmende ord om det ene og det andet køn. Bare fordi man råber højest er det ikke altid ensbetydende med, at man har ret. Klovn er selvironi, ta’ det for hvad det er. Nej, jeg er ikke mand og ja, jeg griner af Klovn fordi jeg ikke har et evigt søgende behov for at positionere mig selv som en “stærk” kvinde der bedst selv ved hvor skabet skal stå.

  33. Af benny hansen

    -

    fuck usa……
    illuminati….og ondskabens højborg…!!!!

  34. Af benny hansen

    -

    usa.. er syg..!!!
    usa lider af illuminati- syndrom….
    wake up……

  35. Af Tor Kristensen

    -

    Det er et mavesurt og pinligt stykke skrift fra ASH. Det beskriver slet ikke mandens plads, eller platheder fra Hvam og co. Det beskriver det faktum, at hun ikke formår at se, at Klovn er en samfundskritisk satire serie. Det er ikke et udtryk for Hvam og Christensens holdning til livet og dets værdier. Det er derfor der er så mange der kan forholde sig til det, det er en skildring af alt det der er galt i dagens Danmark. Åben nu øjnene, det er da så tydeligt som det kan være.
    Folk der ikke synes det er sjovt, har mere end rigelig ret til at synes sådan. Men hvis man ikke kan se, at det ikke bare er en plat komedieserie, men også et satirisk indlæg i debatten omkring kønsroller, så er man ikke skarp nok. Og det er uden den mindste tvivl et noget mere sofistikeret indlæg, end denne blog. At sidestille det med programmer som Amalies Verden og lign. skrald, viser også fint det saglige belæg ASH har i denne sag. Det eneste jeg ser er en fornærmet og selvhøjtidelig kvinde. Det er jo til grin.

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anne Adler Bjerre – 15. dec. 12:42

    Du har ikke helt uret.

  37. Af Ursula Nielsen

    -

    “Det beskriver det faktum, at hun ikke formår at se, at Klovn er en samfundskritisk satire serie.” Det er kommentarer som denne der gør mig dybt bekymret! Samfundssatire? Come On. Klovn indeholder ikke et gran af samfundsengagement og viden. Den handler om hvordan den såkaldte kreative klasse bliver hængt ud af Casper og Frank. Men hvad helvede har den såkaldte kreative klasse bidraget med af samfundskritik eller samfundsanalyser? Intet. Hvis KLOVN og dens succes fortæller noget om danskerne, så er det at vi er pisse overfladiske og selvsmagende.

    Godt gået ASH.

Kommentarer er lukket.