Er du (også) kapitalismens Bride of Chucky?

Af Anne Sophia Hermansen 179

Det blåligt feministiske site Damefrokosten.com har stillet et spørgsmål: Hvorfor er der så (relativt) få kvinder, der er bogerlige? Forundringen går på, at mens den socialistiske kvinde opfattes som sexy-trendy-empatisk-feministisk, er den borgerlige kvinde kapitalismens Bride of Chucky. Og tilsyneladende i mindretal. Hvorfor? Måske fordi borgerlig fløj ikke brander sig godt nok overfor kvinderne, måske fordi hjertet og kønnet er tvangsforlovet med rød fløj. Et opgør vil klart være på sin plads. Her er et forsøg.

Da jeg var 18 år, satte jeg mit første kryds ved Liste Ø. Jeg var da helt klart kommunist. Solidaritet, ligelig fordeling af goderne (ja tak, for jeg manglede jo selv), omvæltning af det latterlige patriarkalske samfund og bare i det hele taget. Jeg opfattede mig selv som et godt menneske, fordi jeg stemte på et parti, der tænkte på de svage, og jeg følte også i kraft af mit køn, at det var her, jeg hørte til. I årene, der fulgte, krydsede jeg af ved SF, så ved S, så blev det de Radikales tur, og da en kæreste en dag påpegede, at jeg heller ikke var radikal, opfattede jeg det som om han ekskluderede mig fra det lækre bløde, intellektuelle caffelatte-miljø. Fordi politik så længe havde været en følelse. Meget mere end en opfattelse af, hvordan verden egentlig skal indrettes, hvis det skal ske mest optimalt.

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men det er min opfattelse, at mens mine forældres generation indtog 70erne med en stor appetit på politik, så har min snakket ironisk i 90erne og kun selvfedt alvorligt om friværdier og designertasker i 00erne. Det politiske engagement har været til at overse, væksttoget har buldret derudaf og myterne har været mere forførende end substansen. I dette tilfælde myten om, hvordan man som kvinde forholder sig politisk, hvis man er en rigtig kvinde. 

Og hvordan er det så?

Sat på spidsen: At være kvinde og borgerlig svarer lidt til at være med i en gammel James Bond-film. Og nej, det er ikke, fordi det specielt revolverladt, flamboyant eller cocktailagtigt, men fordi kvinden i de klassiske James Bond-film er kendetegnet ved at være i det ondes sold. Tænk bare på Pussy Galore, Plenty O’Toole, Holly Goodhead og Kissy Suzuki.

Sådan er det også lidt med dem, der går til højre for den politiske midte i stedet for til venstre, du ved, dér hvor hjertet er.

Set fra en PR-vinkel må man også sige, at venstrefløjen har forstået at brande sig godt, primært overfor kvinderne. Roser, varme hænder, hjertefarven rød og de svages beskytter. Med andre ord: vil du noget godt og smukt her i livet, så stem rødt. Omvendt er højrefløjen præget af den blå businessfarve, og selv om frihed jo nok er en værdi for alle – f.eks. friheden til at ytre sig, søge lykken, udfolde sit potentiale og sætte sin hat som man vil – så har den en kold efterklang af egoisme og ensomhed. F.eks. var Palle alene i verden jo nok ultimativt fri, men lykkelig? Nej. Han savnede sin mor og savnede, at der var nogen, der savnede ham.

Der er kort sagt noget ukvindeligt ved de borgerlige ideologier, noget robot- eller gammelmandsagtigt, og når jeg f.eks. har blogget om nedbringelse af dagpengeperioden eller bortfjernelse af efterlønnen, er jeg jævnligt blevet mødt med den påstand, at jeg er en ”dårlig kvinde.”

Men hvad er en god kvinde?

Hun er sociacool, mener f.eks. journalisten Signe Wenneberg, som sidste år lavede den her sjove og velskrevne artikel til Kommunikationsforum.

Wenneberg lægger ikke skjul på, at hun er socialdemokrat, så teksten er selvfølgelig biased, men alligevel. Der er tankevækkende mange myter at hente her – humoristiske måde.

Hvad vil det sige at være sociacool? Wenneberg skriver:

”Det vigtigste parameter er, at du tør sige SOLIDARITET, mens du kigger et andet menneske lige ind i hjertet uden at blinke eller flakke eller komme med en ironisk distance.”

Lige i hjertet. Nemlig. Ikke i øjnene, måske fordi det er for tæt på hjernen, men lige i hjertet, hvor følelserne jo klassisk hører til. Og så lister hun (i uddrag) karakteristika for den sociacoole:

”Du forklarer dine børn, at køjeseng er helt fint, og at man ikke bare sådan lige kan få sit eget værelse. Du indfører lommepenge for arbejde. Og maddag for 12-årige.

Du gider overhovedet ikke diskutere Affirmative Action – positiv særbehandling, for det skal bare indføres nu – ligesom i Norge og Sverige. Du er sociacool og går ind for ligestilling og tiltag, der virker. Modsat dem der ikke virker, som at lade stå til.

Du smører din gravide mave og dine børn ind i mandelolie, fordi du har sat dig ind i, at man alligevel stadig ikke helt kan stole på Urtekram og ved, at der også der, er duftallergener fra helvede.”

Ok, den sociacoole er kvinde, en ansvarsfuld og opdragende mor, samfundsbevidst, solidarisk, fællesskabs- og ligestillingsorienteret og – studerer man artiklens øvrige punkter – er hun også miljøbevidst, klimakærlig, delende, hjælpsom, engageret i verden og en hel masse andet. GODT, selvfølgelig.

I en anden artikel, om Finansgrisen, opsummeres det mere skarpt:

  • Skift parti – inderst inde er du jo ikke opdraget til at være liberalist
  • Dyrk fællesskabet og de sande værdier – lær at være sociacool

De sande værdier, sådan. Inderst inde er du jo opdraget til at være et godt menneske, husk det. At være liberalist var bare en flirt med kapitalismens Chucky, so yesterday, nu skal vi være tro mod os selv og hinanden igen.

Men jeg ved nu ikke, om vi bliver bedre mennesker af at lade Staten nurse os fra vugge til grav, oven i købet putte os om natten, frem for at vi står på egne ben og bidrager til samfundet med andet end klynk og krav. Jeg ved heller ikke, om det er udtryk for sande værdier at fastholde folk i arbejdsløshed og i stedet for at skabe arbejdspladser forlænge deres dagpengeperiode i det uendelige og give dem oplevelsen af, at de er ubrugelige. Og jeg er slet ikke så sikker på, at jeg er en dårlig kvinde, fordi jeg anser kvindekampen for overstået og eksempelvis kvindekvoter som udtryk for pinlig særbehandling og dybest set en krænkelse af vores kvalifikationer.

Er borgerlige kvinder uncool? Brides of Chucky? Nok mere noget i retning af revnende ligeglade med køn og coolness.

Jeg vil også tro, de krydser af ved parti og ikke ved køn, når der er valgkamp. Og at de betragter stemmesedlen som et samfundsengagement, ikke som en plat evaluering af dem personligt. For det handler mindre om mandelolie, men mere om myter, særligt myten om det gode menneske og den gode kvinde som en med holdninger til venstre for midten og lige fra hjertet.

Gab, lad os da få gjort op med den myte.

179 kommentarer RSS

  1. Af Jane K.

    -

    Kære Anne Sophia
    Det ER altså ikke cool at bekende sig til borgerlig politk når man sidder der midt i den økologiske gulerodskage til mødregruppeslabberas. Der er et dogme omkring det med at man ikke både kan være social bevidst og borgerlig på samme tid. Jeg arbejder i en offentlig virksomhed og selvom vi skriver 2010 så er det temmelig meget comme il faut at brokke sig HØJLYDT over den nuværende regering og istemme at det da kun bliver bedre når S får magten. Jeg har ikke noget problem med at bekende min kulør til konservativ politik men det er øretævernes holdeplads hvis man er kvinde OG arbejder på en offentlig arbejdsplads. De gange jeg har åbnet for posen og bekendt kulør er flere hoppet lidt med og med mumlen i stemmen fortalt at de heller ikke gerne ser Helle T. som minister. Det jeg vil sige er man sagten kan bekende sig til borgerlig politik og imødegå nedsættelse af topskatten og samtidig forvente at samfundet kan tage sig at dem som ikke kan selv. Men vi skal kun tage os af dem som ikke KAN selv – ikke dem som ikke gider.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Thomas Jensen – 13:43

    Enig.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jane K – 14:00

    Det er du ikke ene om – det foregår på mange arbejdspladser såvel som på udd.institutioner, og det gælder da begge fløje.

    Det ses også på blogge – dette forhold ‘enten-eller’, denne sort/hvide opfattelse af tíngene, både politisk og af mennesker.

  4. Af Jane Petersen

    -

    Sofia Hermansen, du kommer med nogle fantastisk gode skildringer af kvinder i 30´erne og udfordringerne her.

    Men stringent analyse og politik magter du slet ikke.
    Som du selv skriver, så har du! (og tal her for dig selv) valgt at stemme efter din livssituation – og det tror jeg aldrig du er holdt op med, det er nok et grundlæggende personlighedstræk.

    Det tror jeg fortsat du gør, og nu er det dig, der skal give til andre over skatten, hvorfor du er blevet mere blå.

    Sådan går det ikke kun dig, men stort set alle socialdemokrater, enten indrømmet eller uindrømmet.
    I det mindste er du en indrømmer overfor andre :).

  5. Af niels hansen

    -

    @Jane K.

    Jeg tror du har ret.

    Det er nok ikke populært i din ‘gulerodskagegruppe’ at forsvare Foghs løgne i forbindelse med Irakkrigen, at forsvare Lene Espersens dispositioner, både som justitsminister og udenrigsminister, nedsættelsen af kontanthjælpen, udvisningen asylansøgere til områder, som FN betragter som farlige, indføre burkaforbud, glæde sig sig over det gode og tætte samarbejde med DF.

  6. Af Jesper Kampmann

    -

    Kære ASH,

    Jeg synes at du i mange af dine indlæg kommer med spændende, underfundige og interessante indlæg.
    Dette gælder også det aktuelle!
    Du forklarer, at du har foretaget en klassisk vandring rent politisk, hvilket mange før dig har foretaget. Denne vandring har en vis sammenhæng med at ens livssituation økonomisk og materielt forbedres?

    Så mit spørgsmål til dig som et supergodt begavet kvindemenneske, hvorfor opgive de idealer som du bekendte dig til i din ungdom?

    Du giver udtryk for, at det venstrefløjen kan tilbyde med en stærk stat med masser af velfærdydelser ikke er din kop the. Hvordan rimer det med de seneste 9 års borgerligt styre, hvor vi er blevet mindre fri og trods økonomisk højkonjunktur er havnet i suppedasen?

    Læs for eksempel Peter Kurrilds udmærkede kronik i dagens berlinger: Obduktion af en politisk selvmorder (in casu VK) + o.
    Paradokser er der nok af, men skuffende at selv godt begavede ikke indser deres fejltagelser.

  7. Af H. Madsen

    -

    Jeg har lidt mere tillid til det stærke køn.

    Det er tænkeligt at et flertal af danske kvinder stemmer til venstre, men jeg tvivler på at det er et stort flertal og/eller et fast flertal. Men derimod tror jeg at et meget stort flertal af de kvinder som optræder i offentligheden stemmer til venstre.

    Derimod tror jeg at rigtigt mange “almindelige” danske kvinder er den del klogere end som så. De har såmænd rigeligt med snusfornuft til at se at vi ikke bare kan vedblive med at bruge stadig flere penge på velfærd, og rigtigt mange af dem arbejder også i velfærdsjobs hvor de til dagligt oplever at flere penge ikke nødvednigvis er lig med mere velfærd.

    Så jeg har stor tiltro til det stærke køn. Vores kloge og smukke danske kvinder i alle aldre kan godt gennemskue at rød blok p.t. forsøger at sælge varm luft.

    De aktuelle meningsmålinger er mere udtryk for utilfredshed med den måde blå blok ikke har evnet at skabe mere velfærd trods det voksende offentlige forbrug end udtryk for at flertallet tror rød blok kan gøre det bedre.

    Desværre er det pt. et valg om den mindst ringe regering. Men når alt kommer til alt tør flertallet ikke overlade nøglen til statskassen til rød blok – bare vent og se.

    Helle og Villy har en grim overraskelse tilgode ved det næste valg.

  8. Af Catharina Jensen

    -

    WOW.
    Tusind tak til ASH for at stille fokus på et spørgsmål, som jeg aldrig har oplevet debateret før.

    Jeg vil gerne være sociocool!

    Jeg vil gerne have et bedre sundhedssystem,
    Jeg vil gerne have en bedre folkeskole,
    Jeg vil gerne have et bedre hjemmeplejesystem,
    Jeg vil gerne have en bedre integration i Danmark,
    Jeg vil gerne have en bedre indenlandsk konkurrence,
    Jeg vil gerne have forhøjet pensionen,
    Jeg vil gerne have forhøjet sygedagpenge,
    Jeg vil gerne forbedre miljøet,
    Jeg vil gerne donere flere penge til u-lande.

    Desværre ved jeg også, at Danmark kun har visse midler til rådighed, og det handler om at fordele de midler, og få dem til at vokse.

    Derfor stemmer jeg på højrefløjen.

    Lige nu er jeg godt nok noget af en byrde for det danske samfund – 19 år, udeboende og på SU. Jeg kan lige pt. ikke betale nok i skatteindtægter fra mit arbejde til, hvad det koster for staten at give mig en universitetsuddannelse. Men jeg lover, at når jeg skal på pension, så har jeg betalt mindst ligeså meget tilbage som der nogensinde skal spenderes på mig.

    Det er ansvarlighed, og for mig, kaldes det også højrefløjen.

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jesper Kampmann – 14:38

    Jeg ser i flere årtiers tilbageblik, at der fint, nærmest ‘pr. automatik’ kan ses at blive begået ’selvmord’, så snart der er gået tilstrækkeligt, et vist antal år for en regering.

  10. Af Torbjørn Egner

    -

    “Nåmenøh….ellers nogen, der har et bud på, hvorfor så relativt få kvinder er borgerlige?”

    Tja Tante Sofie** har du set de borgerlige mænd ?

    **Tante Sofie, der forlanger rene ører og orden i byen. Alle folk i Kardemomme By er sjove. Især tante Sofie der blev stjålet, men røverne gad ikke have hende mere, for det var hende, der bestemte det hele. Så de ville stjæle hende tilbage igen

  11. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “Konkret mail vil blive sendt til Berlingske Tidende.” (Birgit Hviid Lajer, 20. september 2010 kl. 13:29).

    Hvis jeg på nogen måde skulle have bidraget til at få Birgit Hviid Lajer til for blot een gangs skyld at formulere sig så “konkret”, at det er til at forstå på Berlingske Tidende, har min indsats vel ikke været helt forgæves?

    Skulle hendes indlæg ovenfor tjene som udkast, ville jeg dog ikke love mig for meget…

    gl-j

    PS: men vi kan vel leve med, at bloggen(e)s evt. læsere, herunder jeg selv, må nøjes med et forblommet “Ak ja”, samt den sædvanlige lirum-larum som svar på mit spørgsmål (20. september 2010 kl. 13:01)?

    Personligt betragter jeg ganske vist fru Lajers tendens til tomgangsævl som et tidstypisk (sygdoms)tegn – men det er dog næppe smittefarligt.

  12. Af Jane K K

    -

    @niels hansen

    20. september 2010 kl. 14:37
    Kære Niels
    Jeg var jo næsten ved at få gulerodskagen i den gale hals over sådan et objektivt indlæg.
    Skønt at få udvidet sin horisont ;-). Tusind tak for det. Jeg var jo næsten blevet i tvivl om hvofor jeg er borgerlig, men med dit indlæg så ved jeg at jeg er på rette hylde.

  13. Af H. H.

    -

    Jane K.

    20. september 2010 kl. 14:00

    Du nævner at det på din offentlige arbejdsplads er mest salonfæhig at stemme socialdemokratisk.

    Jeg kan kun beklage, at du som ansat af os skatteydere åbenbart sidder og blogger på Berlingske Tidende i din arbejdstid!

  14. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “…beklage, at (Jane K.) som ansat af os skatteydere åbenbart sidder og blogger på Berlingske Tidende i sin arbejdstid!” (H. H., 20. september 2010 kl. 20:20).

    En god, omend måske lidt småtskåret pointe?

    Det er vel (desværre) ikke helt utænkeligt, at Jane K.’s lille billet deuce til den “kære Anne Sophia” (rigeligt) kompenserer for en hel dags ellers tabte arbejdsindsats?

    gl-j

  15. Af H. H.

    -

    Det må vist være en særlig arbejdsmoral der lægges for dagen af Jane K og Godfred.

    Det er simpelthen ikke iorden at sidde og surfe på nettet eller for den sags skyld skrive på denne blog i arbejdstiden.

    Det er skattekroner vi taler om!

  16. Af H. H.

    -

    Godfred
    Ja så fik jeg læst mellem dine linjer – og det kan da være du har ret.

  17. Af Dagens rant - Boligdebatten.dk

    -

    […] Tommy Jensen 18. september 2010 kl. 19:23 Rigtigt, men der er mere i det end blot at stemme med hjertet. N?r virkeligheden viser at ?de gode? ikke er s?rlig gode, og at de bl? uden at markedsf?re sig med godhed, kan optr?de og virke gode, skal der mere til for at vedligeholde troen p? at den politiske venstrefl?j er det rigtige. Kvinder stemmer, som ogs? vi andre har gjort det, p? venstrefl?jen i en naiv tro p? det gode i hensigtserkl?ringerne, som f.eks. Birgitte her p? siden. Men den skandinaviske socialisme har en anden og langt mere overbevisende side for kvinder. Den k?ber simpelthen kvinderne over p? sin side! Hvilken anden politik giver m?drehj?lp, bolighj?lp, barselshj?lp, socialhj?lp, b?rnepasningshj?lp, kvoteringshj?lp, bidragshj?lp, retorisk hj?lp mere end socialismen ? Der er simplet hen penge i skidtet. S? meget at bare lidt svaghed og socialt klemte kvinder finder det sv?rt at prioritere et teoretisk frihedsbegreb frem for praktiske kolde kontanter. Af samme grund bliver socialister r?de i hovederne af vrede hver gang der tales om skatteneds?ttelser. Skatteneds?ttelser neds?tter kvinders afh?ngighed af det offentlige, for?ger selvst?ndigheden, det personlige ansvar og, m?ske det allerv?rste der kan ske for socialismen ideologisk, bytter sammenh?righeden med manden og familien ud med en sammenh?righed med den socialistiske stat. Denne dj?velske og modbydelige ideologi er s?dan skruet sammen, at socialismen f?rst brandbeskatter m?nds h?rde arbejde for derefter at bruge m?nds pengene til at k?be kvinderne fri af manden og familien. N?r kvinden har taget mod tilbuddet om ?hj?lp? til at komme ud af det ?undertrykkende? heteroseksuelle familieliv med en mand, er hun nu alene (fri hedder det), udsat og har behov for anden hj?lp til b?rnene som nu ikke har mere st?tte fra familien. Hun tager imod ?hj?lp? fra socialismen ved at afgive sine b?rn til socialismens institutioner. Resultatet er 3 hengivne parter der har vendt deres k?rlighed og fokus til f?rst og fremmest at v?re hengivne over for den socialistiske stat. Manden halser nu efter staten og f?lelsesm?ssige br?dkrummer fra familien, kvinden hylder hengivent den socialistiske stat der har ?sat hende fri? og nu har krammet p? hendes b?rn, og b?rnene institutioneres fra 6 m?neders alderen til at rette hengivenheden mod staten, fremfor mod de for?ldre de sj?ldent ser og som n?r de ser dem, fremtr?der som 2 umyndiggjorte fjolser der begge tr?ller fuldtids i socialismens navn. P? den m?de opst?r stereotypen af skandinavisk livsstil som det Latinamerikanerne kalder ?kolde mennesker der kun t?nker p? penge?, f?lelsesm?ssig udsultede samfund med evige beklagelser, livslede, surhed og sm?lighed p? trods af overflod. Herfra: ? Er du (ogs?) kapitalismens Bride of Chucky? – blogs.berlingske.dk […]

  18. Af Tomas U

    -

    Min mor stemmer på Venstre og min far er S’er (men det er vist kun for at tækkes sin nye kone ;-))
    Men derudover så kender jeg en del borgerlige kvinder – dvs de ER borgerlige i sind, meninger og handlinger, men de STEMMER rødt. Jeg tror Jane K’s har helt ret og jeg tror at mange borgerlige kvinder tænker som hende, men derudover er der simpelthen en stor gruppe der ikke ved at de er borgerlige!

  19. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    ” – og det kan da være du har ret.” (H. H., 20. september 2010 kl. 21:41).

    Erfaringsmæssigt er det desværre en mulighed.

    gl-j

    PS: Men tak for påmindelsen om, hvor forsigtig man i dette blog-medium skal være med at skrive “mellem linierne”…

  20. Af Jane K.

    -

    Kære HH
    Jeg vil gerne bede om navnet på dit internetfirma. Sådan en forbindelse MÅ jeg bare have. Det må jo være helt fantastisk sådan at vide ALT om hvilke arbejdstider folk har. Du må jo ligge inde med en massiv viden om mig siden du ved lige nøjagtig hvornår jeg arbejder, holder fri osv bare ud fra et par indlæg jeg har lavet på denne blog. Lidt skræmmende at du kan se så meget ud fra mit indlæg. Men hey…, giv mig lige navnet på din udbyder, så kan jeg jo også følge med i dit liv.

    N.B: Dette er mit første indlæg på Berlingske blogs, og det bliver mit absolut sidste. Jeg har på ingen måde lyst til at en god diskussion aflives af perfide bemærkninger. Jeg tænker på om det kun er bag skærmen at I har en umanerlig trang til at svine en sober debat til eller om I også gør det IRL. Mine pædagogiske evner rækker desværre ikke længere. Så dette var alt.

  21. Af Tomas U

    -

    @Jane K: rolig nu! ASH’s blog tiltrækker et antal…lad os kalde dem “alternative personligheder” (af begge køn i øvrigt). Vi snakker vel en 4-6 stykker (lidt afhængigt af hvorledes deres medicinerings skema korrelerer med posting af ASH’s indlæg ;-)) ud af de 10.000’er der læser Berlingske’s blogs så lad ikke et par “trolls/flamers/bashers” ødelægge din dag og dit humør 🙂

  22. Af niels hansen

    -

    @Jane K K

    Kære Jane,

    “Jeg var jo næsten blevet i tvivl om hvofor jeg er borgerlig, men med dit indlæg så ved jeg at jeg er på rette hylde”.

    Det var jeg ikke i tvivl om. 🙂

  23. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    TIL HØJRE FOR MIDTEN – OG FRA FORSTANDEN?

    “Gab, lad os da få gjort op med den myte.” (Anne Sophia Hermansen, 18. september 2010 kl. 15:08).

    At Anne Sophia Hermansen ifølge Krause-Kjær er “kendt af de fleste som en modig, hårdtslående og borgerlig feminist” fik mig til nysgerrigt at genlæse hendes seneste blog – ikke mindst for at prøve at fatte, hvordan hun kan ses som “hårdtslående” (1).

    Var der noget, jeg havde overset?

    Nok er jeg ikke autoriseret spin-doktor – og stillet overfor Hermansens tekst føler jeg mig “so yesterday” og udpræget “uncool”. Men jeg tillod mig alligevel at tolke hendes slutbemærkninger som en slags miniatureportræt og politisk programerklæring:

    “Lad os gøre op med myten om det gode som “holdninger til venstre for midten og lige fra hjertet…”

    Jeg, Anne Sophia Hermansen (LA), er revnende ligeglad med køn og coolness. Jeg krydser af ved anskuelser (2) og ikke ved køn, og betragter stemmesedlen som et samfundsengagement.”

    Har jeg misforstået noget? Eller er der ligefrem noget, som jeg ikke har fået med, Hermansen?

    (1) http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2010/09/23/sp%C3%A6ndende-kandidater-i-la/#comments

    (2) Jeg har (af gammel vane) erstattet ordet “parti” med “anskuelser” – idet jeg frækt går ud fra, at det faktisk er, hvad Hermansen selv ville have gjort, hvis hun havde givet sig bedre tid til selv at tænke over tingene…

  24. Af Isabella Balkert

    -

    Og nu er du så, Anne Sophia, endt hos egocentrisk alliance og i et egoistisk kollektiv der overhovedet ikke har noget som helst til overs for de gamle, de svage, det sociale sikkerhedsnet eller visioner om hvordan vi gerne vil se vores samfund udvikle sig i fremtiden.

    Vi har fået dig som repræsentant for det nok mest egocentriske parti i Danmark der prædker en Bush økonomi der har fået USA til at gå i knæ rent økonomisk og som på ingen måde har forbedret forholdene for de svageste som Anders Samuelsen helt fejlagtigt påstår den vil gøre.

    Tillykke med den demokratisk sociale deroute, der er så glimrende en ettiket på en kvinde der hele tiden er helt fremme i skoene for at promovere sig selv og som ikke magter at give et svar til folk hun er uenige med. Det skal nok hjælpe på Christiansborgs talerstol.

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, vi skal foreløbig glæde os over, at Kathrine Lilleør ikke blev minister, da hun er den dårligste til at styre en blog på Berlingske.

    Og – ofte med de fleste af hendes konklusioner in mente, så ville det ikke love godt; men magt er magt – og så behøver man ikke at hverken smile, kunne vide ordentligt eller tænke længere – endsige kere sig om ‘al folket’! ‘Vi’ alene vide hersker over også de formastelige, der henvender sig på hendes blog.

    Populisme og trends er gud og indrammet i en religons dogmer, som endog søges fordrejet til disse hendes formål, hvis de også ses at kunne tjene andet og mere. Ellers ikke – ifølge Kathrine Lilleørs hoved.

    Jeg – alene vide, ihukommende også en af hende nedlagt, nu arkiveret, blog med 164 indlæg, hvor denne skal ’stå som skamstøtte’ i forhold til anti-semitisme og had – set i forhold til jødedom og islam må det være, hvor mænd bliver omskårne.

    Se – det bliver ikke fjernet, og hun selv – ja, hun er i eller må se sig selv i konstant ‘flyverskjul’ på egne blogs. Eller hun er revnende ligeglad – det giver åbenbart prestige alligevel.

    Og – hvis hun vil vende den anden kind til, så må andre også – så indlæg, omend opfordret til hende, bliver endikke slettet.

    Det må der intet siges imod, så religionerne holder sammen – ingen forskelle her, ej heller for os i Danmark.

    Så – rent ud sagt, gudskelov, at hun endikke er blevet kirkeminister.

    Omend det her drejer sig om inden for Venstre og Konservative at hyre hende her.

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Når jeg i mit indlæg skriver, at religionerne må holde sammen, så skal det forstås, at der fra religiøse side i DK ikke skal siges eller foreslås andet overfr andre religioner, apropos denne nedlagte blog: Forhud og demokrati – og det sidste hersker så ikke, for mig at se. Det er forbudt at argumentere – se selv disse indlæg, hvor folk faktisk undtagelsesvis ikke i den grad farer i totterne på hinanden.

    Og – at der så blot ikke er fjernet ét eller flere indlæg undervejs i debatten – det taler så for sig selv. Noget blev for meget for blogejeren. Og – så skal hele ‘banden’ straffes åbenbart. BHL

  27. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Hvad Anne Sophia Hermansen angår – så lad os tales ved om måske allerede føje tid og endikke først nogle år! Også i forhold til valg af parti.

    Det kræver sit at være politiker – og også for hende ser jeg måden at agere med svar på blogge på lader noget tilbage, i hv f at indhente. Overfor også de vælgere, der skal el gerne vil ind i varmen dér, hos LA.

    Men – generelt i Dannevang, så er der egentlig ikke rigtig nogen politiker, som vi kunne sige, at vi virkelig er begejstret for el går ind for. Vi stemmer og lytte – men uden en positiv begejstring for noget.

    Nu hyldes Lykke Friis – men hendes seneste udmelding omkring ligestilling, nu hvor også mænd inddrages, senest på DR2 lover ikke helt så godt, fordi der rodes lidt rundt i det med feminisering – hvad det egtl. er, hvor det ‘driller’ og hvordan osv.

    Men – en begavet og sympatisk kvinde.

  28. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nu skal jeg selvfølgelig passe på med at sige ‘vi’ – men vil korrigere og sige: generelt set og hørt. Omend et par stykker med indflydelse i Folketing og udenfor – men for S og dermed Helle Thorning ikke er i tvivl omkring den rette indsigt her, i hv f deres egen.

  29. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “…Omend et par stykker med indflydelse i Folketing og udenfor – men for S og dermed Helle Thorning ikke er i tvivl omkring den rette indsigt her, i hv f deres egen.” (Birgit Hviid Lajer, 25. september 2010 kl. 10:07).

    ?

    gl-j

    PS: Hvis Kathrine Lilleør virkelig “er den dårligste til at styre en blog på Berlingske”, kunne hendes ministerpost vel blive til befrielse for alle?

    (Det forekommer mig i hvert fald , at Søren Pind er mere tavs efter at være blevet sat i spidsen for ‘Frihedsministeriet’…).

Kommentarer er lukket.