“Bare stik mig 40 af de lange”

Af Anne Sophia Hermansen 77

Sidste år i november drømte statsminister Lars Løkke Rasmussen sig en drøm. Han drømte, at Danmark skulle kandidere til titlen som verdens mest frie, lige, kloge, sunde og lykkelige nation i 2020. Men den seneste rapport fra World Economic Forum viser, at Danmark ikke ligefrem er på vej mod toppen, snarere på vej ud af top 10. Med en svækket konkurrenceevne og en økonomisk vækst, der er blandt de laveste i industrilandene, er vi på fem år gået fra en 3. plads til en 9. plads, mens Sverige har foretaget den omvendte bevægelse og nu ligger nr. 2.  

Men der er da noget, vi kan. Vi kan finde ud af at kræve mere i løn. Her er vi dygtigere end de øvrige OECD-lande (minus Norge), og som en undersøgelse viste for nylig, så forventer business- og ingeniørstuderende, at deres første årsløn kommer til at ligge et sted mellem 370.000 og 390.000 kr. De svenske studerende er mere beskedne og forventer en årsløn på max. 260.000, til gengæld kvitterer de for den i form af en 50-timers arbejdsuge. Det har de danske studerende ikke tænkt sig; de vil gerne gå lidt tidligere. 

Det er ellers klassisk sådan, at med høj løn følger en formodning om lange arbejdsdage. Men ikke her. ”Bare stik mig 40 af de lange”, som en nyuddannet journalist sagde, da han redegjorde for sine lønforventninger til sin måske kommende arbejdsplads. Forventninger, der også gik på en uges ekstra ferie, betalt, naturligvis. Ja tak, drøm du bare videre. At der er økonomisk krise var på magisk vis gået henover hovedet på ham og åbenbart også på de danske studerende, som det tyske analysefirma Tendrence Institute har spurgt i undersøgelsen. 

Den tjekkiske forfatter Milan Kundera har kaldt en af sine romaner for ”Livet er et andet sted”, og sådan er vores holdning også til arbejde. Livet er fritid og ferie, og den danske drøm er næppe et verdensmesterskab, snarere en drøm om mere sovs og mindre skat. Fair nok, for hvem føler sig ikke plyndret i skat (det kunne evt. også være en af bevæggrundene bag, at 52 % inden for det seneste år har fået udført sort arbejde)? 

Når vi i øjeblikket kigger over på Sverige og korser os over, at de har et u-landsagtigt forhold til ytringsfrihed, kunne vi passende studere den svenske borgerlige regerings udkast til en ny skattepolitik. De ønsker at sænke skattetrykket med 0,5 % af BNP eller hvad der svarer til 9 mia. kr. Sikkert sød musik i manges ører, ikke mindst fordi der jo er noget uendeligt tiltalende i at få lov at beholde flere af sine penge selv. Måske kunne det endda gøre det helt interessant at arbejde mere i stedet for at fantasere om kortere arbejdstider. 

Men hvad der i virkeligheden OGSÅ bør sænkes meget mere end 0,5 % er den danske selvfedme. Forestillingen om at være vi er the chosen one, noget helt særligt og da ikke udset til at begynde vores arbejdsliv på laveste løntrin og derfra arbejde os gennem lange arbejdsdage og videre til de løntrin og stillinger, vi drømmer om. Hvor kedeligt! At kvalificere sig, hvor gammeldags! Som ”Den grimme ælling” gone wrong har vi en opfattelse af, at vi uden egentlige kompetencer, erfaringer og aftjent værnepligt på tilværelsens serie 5-grønsvær kan kræve plads i Superligaens holdopstilling. Jamen, selvfølgelig. Hvorfor ikke på landsholdet? Du er jo en STAR. 

Når World Economic Forum i dag konstaterer, at vores konkurrenceevne er ringe, kan vi derfor passende spørge os selv, om ikke det er selvfedmen og den manglende selverkendelse, der er ved at sætte os på bænken.

Læs undersøgelsen her: http://epn.dk/okonomi2/dk/prognose/article2176820.ece og måske i lyset af denne her: http://politiken.dk/erhverv/1030298/danske-unge-forventer-hoej-loen-og-lav-arbejdstid/

77 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Sådan har det været i årtier – og hus og bil skal helst komme samtidig med el før børns ankomst i en familie, så der skal knapper til fra en start.

    Tider – hvor et ungt par først boede til leje og langsomt sparede sammen til måske (ikke alle fik råd heller) at købe et hus, måske et sommerhus allerførst er ikke lige den model, vi hører mest om.

    Boligpolitikken har heller ikke været med i udviklingen. For der var/er ingen stort set, og vi mangler stadig boliger og ikke mindst til unge studerende, selvom der er blevet flere igennem mange årtier, så ..

    Hvis er skylden? Nok er det dejligt at få fod under ejet bord – men der er også et mere el mindre automatisk pres, såvel som ungdommen har været forvænt hjemmefra, og hvor det så nu nærmest ER kravet, såvel som muligheden for at stifte bo og familie.

    Så – ikke underligt, at krav til god løn fra start nærmest er alfa og omega. Og så må vi ikke glemme en vis forventhed el i hv f forventning til lange ferier, der også koster.

    På en måde ‘det hele’ med det samme – ikke disse ting så meget som mål og forventninger til en fremtid. Altså at kunne disse ting, formå dem.

  2. Af Birgitte Magelund

    -

    @Jesper Sommer,

    Hvordan er de frie markeder kapitalismens fjende? Forklar gerne.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I næstsidste afsnit, naturligvis ‘forvænthed’ – med ‘æ’. BEklager – BHL

  4. Af Freddie Boysen

    -

    Peter G.
    ja det er nemt at løse et lands problemer,hvor svært kan det være.smil
    vh

  5. Af Artful Dodger

    -

    Humpty Dumpty sat on a wall,
    Humpty Dumpty had a great fall.
    All the king’s horses and all the king’s men
    Couldn’t put Humpty together again

    http://www.haaretz.com/culture/arts-leisure/always-on-the-side-of-the-egg-1.270371

  6. Af Jesper Sommer

    -

    @Birgitte

    Mekanismerne i de frie markeder gør, at varer og ydelser leveres på vilkår der i udgangspunktet er i “balance”. Som oftest er fordelene ved et frit marked bredt ud på alle aktører (deltagere) i markedet. Som borgere ønsker vi at opretholde et frit marked, fordi det (både teoretisk og historisk) stiller os bedst muligt som forbrugere.

    Frie markeder er dog ikke en forudsætning for Kapitalisme – og omvendt.

    Kapitalisme kan defineres som et økonomisk system hvor produktionsapparatet er ejet af private og ikke af staten/folket. Og den primære drivkraft i kapitalismen er akkumulering af profit for virksomhedernes ejere. Men det er ikke en indbygget forudsætning i Kapitalisme, at der er frie markedskræfter.

    Tankerne og mekanismerne for frie markeder er udtænkt i en tid, hvor ingen kunne forudse underligheder som internet, digitale transaktioner, og globalisering. Og moderne store virksomheder bruger idag en masse ressourcer på at omgå eller tilsidesætte de frie markedskræfter.

    Gevinsten er sådan set ret åbenlys. Når et marked ikke er frit, kan virksomheden inddrive mere profit. Og efter som en kapitalistisk virksomhed har som hovedformål at inddrive profit til sine ejere (f.eks. aktionærer) så vil virksomheden også agere på en måde der minimerer markedskræfterne og maksimerer profitten.

    Det er der som sådan ikke noget “ondt” i. Bestemt ikke. Det gør virksomheder dejligt forudsigelige i deres adfærd, og det etablerer et sæt spilleregler der er nemme at gennemskue, ud fra forudsætningen om at Kapitalistiske virksomheder skal skabe profit til sine ejere.

    Til gengæld betyder det også, som nævnt, at virksomheder med tilstrækkelig magt og indflydelse, kan sætte frie markedskræfter ud af spil. Det giver dem mange fordele. F.eks. kan man hindre fri handel med virksomhedens varer, så salg af produkter “låses” til bestemte geografiske områder. Man kan også lave tekniske hindringer der gør at ens produkter kun virker i samspil med andre produkter fra “godkendte partnere”, og lave regler der forbyder folk at bruge deres købte produkt helt frit som de har lyst til.

    Det lyder måske underligt – men det er faktisk virkeligheden her i 2010.

    De nemmeste eksempler er:

    – Medicinalvirksomheder har en tæt kontrol med deres varer, ved at de har fået indført love der “forbyder” fri handel med deres produkter. Det betyder at de kan sælge f.eks. hovedpinepiller eller kræftmedicin til en meget højere pris i Danmark end i Indien. Og det er strengt forbudt for en driftig købmand at købe et stort parti helt lovlige hovedpinepiller i Indien og sejle dem til Danmark, selv om produktet er fuldstændigt identisk med det der sælges i Danmark.

    ** Film og musikindustrien har indført “regionskoder” og andre restriktioner på mange af deres produkter. Og de har gennem dygtigt lobbyarbejde gjort det strengt forbudt for andre at handle frit med deres varer. Dermed kan selskaberne diktere prisen og undgå fri handel. Og derfor koster en DVD med “Harry Potter” også mindre i USA end i Danmark, og det er stort fy-fy for en købmand at tage til USA og hente et par paller hjem og sælge dem til forretninger i Danmark. Også selv om produktet er købt ganske lovligt i USA.

    Der er faktisk nogle RET så grumme eksempler på, at danske forretningsfolk er blevet tromlet komplet flade af de store selskabers advokater, til trods for at deres eneste “helligbrøde” er, at de har købt lovlige film i USA, fragtet dem til Danmark, og solgt dem til deres kunder.

    ** Digitale dimser som mobiltelefoner, spillekonsoller, fladskærms TV, computere osv. sælges til forbrugere med en “licens” der dikterer hvad du må gøre med produktet. Så du ejer det i princippet ikke, selv om du har betalt for det. Og du må bestemt ikke gøre hvad der passer dig med produktet. Du må f.eks. ikke åbne det og lave om på det, eller bruge det til formål der ikke er “godkendte” af producenten. Det kan føre til bødestraf eller endda fængsel, og det er en flot stykke lobbyarbejde de store firmaer har gjort for at opnå denne tilstand.

    ** I praksis er en ny printer, mobiltelefon, spillekonsol eller en e-Bog solgt til dig lidt som hvis du købte en bil, og der så stod i “licensen” til bilen at du udelukkende måtte købe brændstof hos Shell – uanset prisen! Også selv om Shell pludseligt var 5 kr. dyrere pr. liter end OK – eller Shell pludseligt tog et tillæg på 3 kr. ekstra for netop den model eller fabrikat bil du købte (men ikke for visse andre modeller). Og at du desuden ikke måtte åbne motorrummet, fordi det var forbudt for alle andre end producentens “godkendte partere”.

    Ville du købe sådan en bil?

    Eller ville du købe en bog af papir, hvis der fulgte en “licens” med, hvor der stod at du ikke måtte forære den til andre når du var færdig med at læse den – eller at det var forbudt at tage den med på ferie? Eller at du ikke måtte læse den i din sofa, men kun når du sad ved din computer?

    Det ville de færreste nok. Jeg ville muligvis selv, men kun for at grine af idiotien, og bryde reglerne!

    Det er alt sammen heftige begrænsninger af frie markedskræfter, og de har udelukkende til formål at maksimere profitten hos de kapitalstærke virksomheder der står bag dem.

    Det sker med vore politikeres accept, for det er gennem dygtigt lobbyarbejde at virksomhederne har fået indført love der netop indskrænker de frie markeder.

    Paradokset er så, at de fine chefer og direktører i netop selvsamme virksomheder selv TROR de er “liberale” og tilhængere af “frie markedskræfter”. Men de er lige præcis det modsatte når det kommer til deres eget selskab. Og de arbejder ihærdigt for at indskrænke dem yderligere – fordi øget kontrol med markedet naturligvis giver bedre profit.

    Et ganske spøjst lille stykke dobbeltmoral, ikke sandt?

    🙂

    Håber denne svada gav lidt mere indsigt.

    – Jesper

  7. Af Kristian Olesen

    -

    At sammenligne Danmark og Sverige kan nogle gange være meget nyttigt.

    Dansk Folkeparti himler op når det handler om omkostningerne ved indvandring.

    Sverige – med langt større indvandring – stiger opad på den økonomiske rangstige, mens Danmark sakker mere og mere bagud.

    Så det World Economic Forum afdækker er i virkeligheden de enorme omkostninger og det fattigere Danmark, der er resultatet af Dansk Folkepartis magt gennem de seneste 10 år.

  8. Af Birgitte Magelund

    -

    @Jesper Sommer,

    Mange tak for dit lange og informative indlæg. Spændende vinkel – og læsning.
    Jeg kan godt se, hvad du mener – og ja, det er på mange måde en skræmmende tanke – som både markedsregulerer – men også en adfærdsregulerer.

    Der er de seneste dage været flere blogs som har været inde på Bill Gates og Warren Buffett’s ”The Giving Pladge” projekt. Og hvor flere økonomer og andre er imod. Jeg tænker lidt om kritikken bunder lidt i samme begrundelse som din argumentation – men måske på et lidt større – og politisk plan.

    http://blog.politiken.dk/lunde/2010/09/08/nar-filantropi-ikke-bifaldes/

    og

    http://usablog.blogs.berlingske.dk/2010/09/07/hellere-jesus-end-bill-gates/

  9. Af Birgitte Magelund

    -

    @Jesper Sommer,

    Mange tak for dit lange og informative indlæg. Spændende vinkel – og læsning.
    Jeg kan godt se, hvad du mener – og ja, det er på mange måde en ganske skræmmende tanke – som både markedsregulerer – men også en adfærdsregulerer.

    Der er de seneste dage været flere blogs som har været inde på Bill Gates og Warren Buffett’s ”The Giving Pladge” projekt. Og hvor flere økonomer og andre er imod. Jeg tænker lidt om kritikken bunder lidt i samme begrundelse som din argumentation – men måske på et lidt større – og politisk plan.

    http://blog.politiken.dk/lunde/2010/09/08/nar-filantropi-ikke-bifaldes/

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Mathiasen: Jo, selvfølgelig må arbejdstageren tage det maksimale for sin arbejdskraft; problemet er bare, at så er der ikke købere til den!
    Slagteriarbejderne ville ikke gå med til lønreduktion, så flyttede arbejdspladserne til Tyskland omgående – som lovet – tilsvarende er det sket med industriarbejdspladserne, der nu forefindes i Kina og Vietnam.

    Bisgaard er inde på en devaluering, hvilket er den traditionelle måde at klare det på. Den går bare ikke: Hvis vi devaluerer, så vil vi ikke kunne sælge vore realkreditobligationer i udlandet – det bliver så dyrt, at banker og kreditforeninger går på numsen aldeles omgående: Det var det, der var ved at ske i oktober 2008: På én dag købte Nationalbanken for 15 mia. kroner – hvad skete? Ikke en hujende fis.

    Men troen på, at indkomstpolitik kan klare ærterne er naivt: Lønreduktioner har aldrig været anvendt i væsentligt omfang. Løsningen har altid være arbejdsløshed! Eller rettere faldende beskæftigelse.
    Arbejdsløshedstallet kan ikke anvendes til noget længere: Det er så manipulerede! 😉

  11. Af Lasse G.

    -

    @Jesper Sommer

    Jeg er meget enig, Jesper Sommer, i din makroanalyse. Det undrer mig såre hvert år, når det igen-igen kan konstateres at de danske forbrugerpriser ligger mellem mindst 10 og 15% over det niveau, de retteligt burde ligge på bare i forholde til de andre EU-lande.

    Hvorfor er der ingen borgerlige politiker, der går til kamp for en reel fri konkurrence? Og hvorfor fremføres der ikke en substantiel kritik af de mange monopoldannelser?

    Jeg ved, at det diskuteres blandt borgerlige tænkere i England, men den er helt død her i landet. Måske er det tænkerne, det kniber med.

    Hvis fri konkurrence er så god en ide, hvorfor indfører de den så ikke?

  12. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu er forbrugerpriser ikke sammenlignelige internationalt. Jeg husker fra gamle dage, at Novos insulin var hundedyr i Danmark; men de havde kun 10% af markedet; mens Nordisk Insulin var væsentlig billigere og havde 90% af det Danske marked.
    Nordisk Insulin havde derimod ingen nævneværdig eksport.

    Derfor var medicinudgifterne til insulin i Danmark vanvittig høje, HVIS man anvendte de internationale vægte!

    Noget tilsvarende gælder svinekød, hvor hjemmemarkedet får det, som man ikke kan sælge til en god pris i udlandet.
    Derfor bliver fødevarepriserne – med anvendelse af internationale vægte – høje i Danmark.

    Tænk bare på eksporten af svineører til Kina og spareribs til USA.

  13. Af R. Zobel

    -

    Anne Sophia Hermansen… Anne… Anne… Hvem er det nu hun er…? Hun må være praktikant (ulønnet)… Njaeee… Desværre er hun bare en sur gammel kone – vågn dog op Anne!

  14. Af Michael Nielsen

    -

    Thomas Borgsmidt

    Du husker åbenbart ikke så godt…

    Der har aldrig været et firma, der hed Nordisk Insulin…
    Og prispolitiken har aldrig været 90/10 I nogens farvør.

    Derimod var konkurencen på det danske hjemmemarked så hård, at de begge var ved at bløde ihjel.

    Det du tænker på er Nordisk Gentofte…

  15. Af FarJensenJ JensenH

    -

    Hvordan kan det være at masser af danskere går ind i Kvikly, Super-Best og andre butikker, og betaler 50%, 100% eller endog 200% ekstra for mange dagligvarer, i forhold til hvad de kunne få samme vare for få hundreder af meter derfra?

  16. Af FarJensenJ JensenH

    -

    De politiske drømmerier eller pralerier, gående ud på at DK er et slaraffenland og smørhul på vej til at være et foregangsland i verdensklasse og bla, bla, bla……..vil sandsynligvis ende med et vågent mareridt for hundredtusindvis af danskere, og det længe før 2020.

    For de få går det opad, men for de fleste nedad. Aldrig før har vi danskere haft en regeringsperiode så propfyldt med skandaler, lovsjusk og tåbeligheder.

  17. Af jenni christensen

    -

    I dag har jeg minsanten set, at Østre Landsrets præsident. [overdommer] hvis han er citeret korrekt, smører dommernes skyld over på politikerne.

    Han siger:

    Det er udtryk for en politisk beslutning, understreger landsretspræsident i Østre Landsret, Bent Carlsen.

    – Det lavere strafniveau i Danmark viser kun, at domstolene følger de retningslinjer, som Folketinget udstikker. Hvis man generelt ønsker længere straffe, så er det op til Folketinget at angive det i loven eller i lovforarbejdet, siger Bent Carlsen.

    http://www.berlingske.dk/danmark/danmark-har-faa-faengslede

    3 spørgsmål:

    Når en lovs strafferamme er 12 års fængsel for en forbrydelse – som f.eks. i de gamle mænds bolleri mod en 10 årig pige i Tønder, og dommeren dømmer 1 år og 3 måneder, uden at de skal afsones – er det så politikerne eller dommeren, der ønsker lav straf???

    Og når dommere ustandseligt giver mænd rabat for at slå deres koner ihjel, er det så politikerne?
    Eller ER det tydeligvis dommeren, der ønsker lavere straf, END politikerne har fastsat i loven?
    3. spørgsmål, retorisk:
    Er Østre Landsrets dommer altså patologisk løgner?

  18. Af J. Mathiasen

    -

    Fru Hermansen har ikke alene en forsimplet fremstilling af løndannelsen på det danske arbejdsmarked. Med de skyklapper hun er udstyret med, kan hun heller ikke få øje på, at virksomheder i DK kan hælde medarbejderne ud på et øjeblik – det som ellers vidt og bredt er omtalt som den danske model og flexicurity, og hvad danskere ellers roser sig selv med. Der er også et par andre omstændigheder i det økonomisk-sociale system, som får lønkravene til at gå i vejret, boligmarkedet fx.
    Man behøver ikke at være arbejdsmarkedsforsker for at kunne regne ud, hvad den samlede model betyder ved ansættelsesforhandlingerne. – Hvor noget sådan overhovedet finder sted. Det var bare ikke Fru Hermansens anliggende.

  19. Af Niels Svendborg

    -

    Parfoldetsklummen blev nok for snæver for skribenten, så nu vil hun tages alvorligt og har hun kastet sig over samfund- og økonomistof? Hvor sødt…

  20. Af Steffen Holm

    -

    Jeg synes det er flot at, Danske studerende sætter langt større pris på sig selv end de Svenske. Det er nu engang forudsætningen for en optimal løndannelse, at begge parter stiller møder frem til forhandlingsbordet med krav. Det er så op til arbejdsgiveren, om han vil honorere disse krav.

    Der kører en hetz i samfundet mod unge mennesker, for at bøje nakken, gøre som der bliver sagt, skynde sig gennem studierne, kræve mindre og arbejde mere – sætte tæring efter næring og undertrykke sig selv. Denne blog udspringer af denne hetz.

    Problemet for arbejdsgiveren er jo, at konkurrencen for disse unge mennesker er forsvindende lille, når man i den anden ende af generationsskalaen vælger en tilværelse i simuleret alderdom, som efterlønsparasit.

    Det er let nok at erstatte dovne slagteriarbejdere eller håndværkere med flittige polakker. Men ingeniøren og andre højtuddannede, har altså ingen reel konkurrence, da Danmark ikke har stort at tilbyde..

    og så mit eget motto:
    “Man får det i løn og i livet, som man selv føler man er værd.”

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Vi skal åbenbart stadig være opmærksomme på, at unge mennesker, mand (nu om dage) som kvinde kan fyres på grund af barsel!

    Stadig herfra – en ordentlig familiepolitik eksisterer ikke i DK, hvor der ikke tages højde for dette fra politisk hold i forhold til også mindre erhvervsdrivende fx – men hvor man samtidig gerne vil have flere børn sat i verden i bare lille DK; men hvor der samtidig plæderes for oursourcing, så vi kan få vækst og udnytte de dyre uddannelser, som nu også er givet til kvinder.

    Sig mig – hvor er vi henne! Rod!

  22. Af Peder Bisgaard

    -

    Thomas Borgsmidt sagde igaar kl 18.29:

    Bisgaard er inde på en devaluering, hvilket er den traditionelle måde at klare det på. Den går bare ikke: Hvis vi devaluerer, så vil vi ikke kunne sælge vore realkreditobligationer i udlandet – det bliver så dyrt, at banker og kreditforeninger går på numsen aldeles omgående: Det var det, der var ved at ske i oktober 2008: På én dag købte Nationalbanken for 15 mia. kroner – hvad skete? Ikke en hujende fis.

    En devaluering “skal komme som en tyv om natten” hedder det – dermed menes at det ikke skal proklameres på forhånd. Derimod skal Nationalbanken blot holde op med at støtteopkøbe danske kroner [Hvor meget har dét netto kostet gennem årene?]. At føre det nu et iddelt tidspunkt, fordi Norden regnes efter den sydeuropæiske gældskrise som et sikkert sted at anbringe sine penge. Der er intet der tyder på at Danmarks situation i den situation vil være væsentlig anderledes end Norges og Sveriges – der som bekendt ALTID (i moderne tid) har haft en flydende krone – og aldrig har været så dumme at låse sig fast til først DM og siden EUR, som Danmark har gjort siden 1982.

    Okay, lige i de første dage vil der sikkert opstå lidt turbulens på markedet, og kronen vil falde meget – lig med en UMIDDELBAR gevinst for danske ekportvirksomheder og dermed for statskassen i form af et øget inflow af skatter(selskabsskatter og indkomstskatter hvis flere bliver ansat) og afgifter (moms og andre afgifter, når viksomhederne køber mere ind). Men efterhånden vil kronekursen stabilisere sig på et niveau der ligner SEK/EUR -kursen og SEK/USD-kursen – for nu at nævne de to største valutaer. Fra dag ét er det ensbetydende med anseeligt øgede indtægter til vore eksporterhverv og et tilsvarende større inflow til statskassen.

    ——————————————

    Thomas Borgsmidt (som måske er ansat i en bank?) taler om at banker “vil gå på røven” ved en markedsdevaluering af kronen. Dels så har disse institutioner — efter kollektivt at have skabt finanskrisen og tjent styrtende på det — gudhjælpemig her i finanskrisens spor også tjent styrtende på regeringernes redningspakker, og de tjener akkurat pt styrtende på at låne i centralbankerne til 1 % for derefter at investere pengene i statsobligationer til 3 % i rente. Så de fleste ville være indifferente overfor hvid de skulle lide de tab du taler om i forvindelse med en markeddevaluering af kronens værdi. Du bedes dokumentere det nærmere – og andre er også velkomne til at komme med argumenter imod en markeddevaluering. I mellemtiden vil jeg citere fra denne artikel i Berlingske Business fra 18. december 2008:

    (min fremhævning)

    BERLINGSKE BUSINESS, 18. december 2008: Danske Bank: Gå med i euroen eller slip kronen løs

    Af David Bentow

    Danmarks økonomi betaler i øjeblikket en høj pris for at have valgt at fastlåse kronen fuldstændigt til euroen, uden at være en del af den europæiske valuta.

    Danmark kommer nu for alvor til at betale prisen for at have valgt at fastlåse kronen til euroen, selv om vi ikke er med i den europæiske valuta. Det betyder blandt andet, at Danmark for tiden har den højeste rente i hele Vesteuropa, bortset fra Island.

    “I øjeblikket er fastkurspolitikken klart hæmmende for dansk økonomi. Vi har ikke de fordele der er ved at være med i euroen, og heller ikke de fordele der er ved at have en selvstændig valutakurs,” siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, til business.dk.
    Også i erhvervslivet er der begyndt at opstå tvivl om den normalt indiskutable fastkurspolitik.

    “Danske selskabers eksportvalutaer som dollar, pund, svenske og norske kr. er i frit fald, og jeg er spændt på, hvor længe Danmark kan holde fast i sin fastkurspolitik. Jeg håber det, men det er godt nok voldsomt, hvad der foregår omkring os,” siger NKT’s topchef, Thomas Hofman-Bang til nyhedsbureauet Direkt.

    Nødvendigt med en afklaring
    “Man bør sige enten eller. Enten går vi med i euroen, eller også kan vi have en flydende valutakurs. Set med økonom-øjne kan man ikke klart sige, at det ene er bedre end det andet, men det ville være ønskeligt med en relativt hurtig afstemning om tilslutningen til euroen, og hvis danskerne siger nej for tredje gang må man nok overveje den nuværende tilknytning til euroen,” siger Danske Banks Steen Bocian.

  23. Af Jacob Edvardsen

    -

    interessant artikel om et reelt problem om folk der får alt for meget i løn, når de i virkeligheden er dybt inkompetente
    http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2178806.ece?partner=pol

  24. Af Peter Nielsen

    -

    Godt indspark til den danske forkælelse 🙂

    Du har fuldstændig ret, dansk mentalitet er at kræve det hele med det samme. Det gælder både job, løn, hus, parforhold og især goder betalt af det offentlige.

    Hvordan ændrer man en kultur, hvor det er så “normalt” at kræve, forvente og rage til sig?
    En kultur, hvor man selv er projektet, og hvor alt og alle blot er midler til at realisere dette projekt.

  25. Af Per Simon Voldsgaard

    -

    Ja selvtilliden har taget overhånd og selvværet er overset … skønt at være opdraget i sportens verden … og vide at man taber hvis man tror man er størst … der er altid et aspekt en anden kan bedre – OG derfor kan man stadig glæde sig over det man kan (selvværd).

    klart kan selvtillid bibringe en oplevelser man ikke trode muligt – hov det kunne jeg også – og gå på mod er da fint, men jeg tror mange snyder sig selv – bryder mig ikke om konkurrence – klart! det afslører hvor ringe du er! NEJ vid hvad du kan og flyt dig derfra … Så jeg genkender desværre det du skriver om.

    Må jeg tilføje ang. erfaring … Det er et produkt af talent, tid og koncentration … således er der erfaringer jeg må leve uden – jeg mangler talentet – og der er erfaringer jeg lever uden – bruger ikke tiden … MEN jeg får hele tiden erfaringer … koncentrerer mig om det jeg gør – Elite sport – HELT KLART – og tak for den model.

    Mange tror at fordi de har arbejdet med et felt i mange år så har de erfaring … og ja … nogle af dem har meget … andre kan overhales af helt unge med talent og den rette indstilling indenfor få år. Det er hele muligheden for de unge … gid flere ville tage den.
    vh. Per

  26. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det HED faktisk Nordisk Insulin engang. Lad det være; Men 90/10 forholdet var mængdeforholdet.

  27. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Bisgaard: Når landet har lånt ca. 300 mia. i udlandet i endog meget korte papirer, så er vi nødt til at havde en en valutareserve på 400 mia.

    Nogen gange er det spørgsmål om at støtte den ene vej; andre gange den anden.

    Der, hvor problemet ligger med belåningen i Nationalbanken af obligationer er Flexobligationerne.

    I første omgang holder kreditforeningerne obligationerne i egenbeholdningen, som så belånes i Nationalbanken aht. likviditeten. Dernæst skal bankerne have et tilskud for at undgå en flexkatastrofe. Det er ikke valutakursen som sådan; men en totalt uforsvarlig finansiering af fortrinsvis boliger.

    Hvis renten stiger, kan jeg garantere for at bankerne går på røven: Sagen er nemlig at de har tonsvis af uafskrevne tab på udlån. Går renten op, så vil det blive afskyelig dyrt at finansiere den bogholderifiktion. Det skal så væltes over på udlånskunderne, men de kan jo hverken stikke eller bekende. Så misligholder de deres forpligtigelser, hvilket gør, at hele deres engagement skal nedskrives – og det vil være i en fart, så banken siger: Hør hvor blev egenkapitalen egentlig af? Jo, det var den der fløj lavt over terrænet med en jamrende lyd – og ud i den blå luft.

    Det bankerne har haft ud af redningsaktionerne er, at de har fået lov til at leve – hvis man kan kalde det liv.
    Selvfølge skal de betale! Det kommer de også til. De skal ikke have lejlighed til f.eks. at sælge Amagerbanken deres dårlige lån – låne Amagerbanken pengene – og så hæve indskydergarantien hos Staten – så godt spiller klaveret heller ikke.

    Om ikke andet så af den simple grund, at de skal tage tabene hen ad vejen: Konkurs på afbetaling. Hver gang de forsøger at sno sig uden om, kommer der et lille politisk initiativ.
    Der her INGEN forskel på Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Selv de Konservative siger, at en lempelse af selskabsbeskatningen IKKE vil omfatte bankerne.

    Som jeg ser det er der i EU (navnlig i Tyskland) en fast vilje til IKKE at lande i den japanske situation.
    Bankerne kan mange krumspring; men der er andre, der kan læse og skrive – dermed ikke sagt, at det ikke kan lykkes at lave et barn på Staten. Det skete i Roskilde Bank sagen, der ligger udenfor Bankpakkerne; men sjovt nok passer Statens overskud på Bankpakkerne temmelig præcist med Statens tab på Roskilde Bank: Begge dele godt 8 mia.

    Du skal ikke undervurdere det iskolde raseri, der er blandt politikerne over, at bankerne har sat dem i den prekære situation – at Regering og Folketing ikke får de store karakterer for det kunstneriske indtryk – det er så noget andet.

Kommentarer er lukket.