Smummys Dag – ja da

Af Anne Sophia Hermansen 23

Mens Valentins Dag bliver markedsført som en sexet hyldest til kærligheden, er Mors Dag en påmindelse om, hvor sørgeligt kedeligt det engang må have været at være mor.

Se bare Wikipedias beskrivelse af dagen. Af den fremgår det, at Mors Dag oprindelig er skabt af forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe i 1872. Nogle år senere blev den konceptudviklet af Anna Jarvis, der først ønskede at ære sin mor, siden alle mødre og som kronen på værket fik hun indført, at dagen skulle fejres med en nellike. Blomsten, der er kendt fra begravelser og koncerter med Kandis, blev nu symbolet for alle mødres dyder: renhed, trofasthed, ærbarhed, barmhjertighed, kærlighed og skønhed. Ah, ja, skønhed og ærbarhed. Oplagte kardinaldyder for en mor sammen med renhed og trofasthed. Anna Jarvis’ nellikemor kan til forveksling minde om stillingsbeskrivelsen for en kvinde til et ægteskab fra et glemt århundrede. I al fald behøver en mor ikke udmærke sig ved at være nærværende eller inspirerende for sit barn. Det er heldigvis nok, hun er en helgen/engel.I 1929 var rigsdagsbetjent Christian Svenningsen så venlig at tage dagen med til Danmark (og som tak blev han kaldt “Mors Dreng”), og i 1969 begyndte porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl at producere særlige Mors Dag-platter med motiver af dyremødre og deres afkom. Parallelt med studenteroprør og månelanding blev der altså sømmet platter med cocker spaniels og spurve-familier op på hessianvæggen i de danske hjem – der var virkelig noget at se frem til anden søndag i maj.

Men hvad er status i dag? Hvem fejrer Mors Dag? Og Fars, for den sags skyld? Det gør blomsterhandlerne selvfølgelig, men vi burde måske overveje at lægge dem sammen. I Big Mother-staten er der ikke stor forskel på mor og far, vi kommer begge artigt lønmodtager-kørende i Nihola-ladcykler, når klokken er 16 og påbegynder dagens samtale om alle de pragtfulde ting, vores barn har lavet og hvor flot det er, at det på opfordring lige orker at lukke jakken selv. Far er historisk hjemmevant i bleskift og børneeksem, mens mor i weekenden tager børnene med på fisketur og i Eksperimentarium.

Nærvær er et fælles kodeord. Efter 90ernes massive snak om kvalitetstid og 00ernes hype af ordet overskudsforældre lader vi naturligvis ikke arbejdet oversvømme vores dyrebare tid med børnene. Passive dyder som ærbarhed, renhed og skønhed er for begge køns vedkommende udskiftet med en mere aktiv tilgang. Vores børn er projekter, og de skal opleve verden.

Når vi hver dag gør så en hård en indsats, så mangler det da også bare, at barnet slagter sparegrisen for at give os lidt anerkendelse.

Ugeposten Skjern foreslår derfor, at børn giver deres mor et smukt smykke, et wellnessophold, måske en mini-cruise eller “det lækreste næsten ingenting fra en lingeributik”. Man fornemmer, at de ude i provinsen er ved at sætte den trend, at barnet er den nye mand i familien. Platter og nelliker synes i al fald at være fortid, og det samme er perlepladen og rædslerne fra sløjd.

Men der er jo også dem, der ikke fejrer Mors Dag. Jeg er en af dem. Ligesom det ikke giver mening at reservere en enkelt dag til kærligheden (Valentins Dag), virker det også lidt latterligt at hylde sin mor og far en tilfældig dag i året.

Hvis endelig dagen har en funktion, må det være i kærlig erindring om dengang, det var dødssygt at være mor. Dengang vi skulle være ærbare, renfærdige og til pynt. En verden før yummy mummy, MILF, GILF, smummy og cougarlicious.

Lad os fejre det ved at forkæle os selv og parkere børnene hos deres bedsteforældre eller de mænd, vi er blevet skilt fra og tage en weekend i Paris eller New York. Med veninden eller den mand, der kun sender blomster til sin mor og aldrig kunne drømme om at torturere os med isbjørnefamilier på blåglaseret porcelæn.

Smummys Dag – ja tak.

23 kommentarer RSS

  1. Af Finn Baggesen

    -

    Mors dag er som mange andre af den slags dage en gang merkantilt pjat og burde slettes af kalenderen i et samfund, der består af ligeværdige mennesker med samme muligheder.

  2. Af jenni christensen

    -

    i et samfund, der består af ligeværdige mennesker med samme muligheder.

    Hvor ligger det samfund?

  3. Af R Bertelsen

    -

    Godt sagt, Jenni!

  4. Af Torben Pedersen

    -

    Godt spørgsmål, hvor ligger det? men er iøvrigt enig i at det er pjattet med disse dage.

  5. Af Ole Poulsen

    -

    Du har altså ikke lavet din research godt nok (hvad har du gjort? slået op på dansk Wikipedia?)

    Der er “mors dag” mange steder i verden og det har eksisteret i århundreder. Men vi kan vel godt blive enige om, at den dag vi har idag har vi fordi vi har importeret den fra USA.

    Godt så. I USA startede “mother’s day” i allerførste omgang efter borgerkrigen og blev iværksat af kvindelige fredsgrupper. Pointen var at gøre opmærksom på krigens grusomheder og mødrenes rolle og ofre i den forbindelse (det er deres sønner der bliver slået ihjel og som slår ihjel). I 1868 blev der for første gang erklæret en “Mother’s Friendship Day”, som gik ud på at forene familier, der var blevet delt af borgerkrigen, og i 1872 blev den første “mother’s day” proklameret som en erklæret del af den pascifistiske bevægelse for at stoppe regeringen fra at hverve mødrenes sønner og sende dem i krig.

    Du kan altså kun udlede at “mother’s day” siger noget om hvor “kedeligt det engang var at være mor”, fordi du faktisk ikke har gidet at undersøge sagen. Borgerkrig, død og splittede familier, tvangsrekruttering – og kvinder der aktivt organiserer sig og protesterer… dét kan sgu næppe kaldes “kedeligt”.

    Til gengæld synes jeg din uresearchede blog skrevet fra det mest priviligerede og ignorante (din ligegyldighed og bevidste uvidenhed om historien, om andres liv, andres situationer, andres kampe, andres ulighed) standpunkt er det mest kedelige sludder. Dette indlæg er et godt eksempel på at du slet ikke kan få øje på meningen med andres liv eller de sociale situationer de har befundet sig i.

    Den aktive protesterende pascifistiske Mother’s Day blev senere approprieret og gjort harmløs og kedelig. Det sker ofte i USA hvor præsidenterne kan erklære en eller anden dag for “officiel et eller andet dag”. Det gør de ofte netop for at uskadeliggøre eksisterende dage (“labor day” blev erklæret for at eliminere den første maj). Derved blev den til en dag for privilegerede forstadsfruer og dameblade og løsrevet fra enhver historisk eller samfundsrelevant sammenhæng. Men andre ord er den “falske mors dag” altså lige noget for denne blog: uden historisk eller social bevidsthed.

  6. Af Freddie Boysen

    -

    Anne Sophia
    Lad os parkere børnene hos bedsteforældrene.

    Nu må du da godt nok lige styre dig,tror du at jeg som morfar på fars dag vil være barnepige for min datters og svigersøns børn for at de f.eks. kan tage en tur til London.
    Det kan du glemme alt om, det er min dag, så hvis nogen skal til London så bliver det mig, selvfølgelig betalt af egen lomme.
    Jeg har taget mig af mine egne børn,nu er det jeres tur til at tage jer af jeres børn,desuden kan jeg ikke lide udtrykket projekt børn, et dødssygt udtryk, det burde være nok at det er jeres børn, hverken mere eller mindre.
    vh
    og god mors dag,forresten glæder min hustru sig til at få besøg af sin datter og barnebarnet idag.

  7. Af Lone Holm

    -

    Jeg kan ikke se noget forkert i at fejre Mors dag. Det startede i DK som en indsamling til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Senere gik pengene til Mødrehjælpen. Senere blev det til, at man fejrede alle mødre. Jamen altså, hvorfor er det ikke fint nok?

    Hvor mange render lige rundt til daglig og giver sin mor gaver eller bare almindelig påskønnelse, fordi hun ER? Og ikke fordi hun har passet ungerne, handlet ind og gjort rent inden man kom hjem fra barselsgangen, passet ungerne, købt de rullegardiner man ikke selv havde tid til at hente, passet ungerne – eller i det hele taget bare træder til, når lokummet brænder.

    Jeg har ikke nogen mor – men jeg har en far. Og han bliver fejret på Fars dag, fordi han ER. Han får en kurv med hans yndlingskaffe, chokolade, vin og andet godt. Og et kort, hvor der står: Til VERDENS bedste far. Vi elsker dig.

    Sådan. Sværere er det ikke. Og det gør ikke ondt. Nogen steder.

  8. Af Henrik R

    -

    Ja vi lever jo ikke i en tid med mødre fra “Nellike-tiden”.

    Og er Mors Dags hilsen idag ikke bare noget der ligger som en automatisk generet hilsen via Facebook? 😉

    Vi lever jo desværre i en tid hvor venner og familie kaldes netværk. Blomster til mor og kvinden i ens liv er jo fra en tid hvor vi havde mere forpligtende relationer til hinanden.

  9. Af Carsten A.

    -

    Barierekvinden har endnu engang vist mangel på viden og indsigt. Lad dog den enkelte selv afgøre om de vil fejre mor eller ej.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jamen – for ASH er der da slet ikke brug for en mors dag. Hun kan tage en tur til London eller Paris på alle tider af året – og bliver da helt fri for utilsigtet fra sin søns side at blive belemret med evt. perleplader og rædsler fra sløjd.

    Hvilken respekt dog for et barns udviklingstrin og glæde ved at give noget, det selv har fabrikeret undervejs til at blive voksen.

  11. Af Stuttgart M

    -

    Tak til berlingske for denne blog, anne sophia, du er herlig.

  12. Af Anne Sophia Hermansen

    -

    @Ole Poulsen
    Tak for din indsigtsfulde kommentar om den egentlige baggrund for Mors Dag. Men jeg tager udgangspunkt i Anna Jarvis’ videreudvikling (og noterer det ogsaa eksplicit) og i hendes beskrivelse af den gode moder. Du har ret i, at Julia Ward Howe havde andre tanker med dagen (og nok ikke havde bifaldet videreudviklingen), men ikke desto mindre var Jarvis’ beskrivelse af moderskabet saa interessant, at den fortjente en kommentar. Og det fik den saa.

  13. Af Anne Sophia Hermansen

    -

    @Birgit Hviid Lajer:
    Nej, for mig at se er der ikke brug for en Mors Dag. Kaerlighed er oplagt at fejre aaret rundt og ikke en enkelt tilfaeldig dag. Der er dem, som har det anderledes, fred vaere med det, men ligesom med Valentins Dag er Mors Dag en kommerciel begivenhed, mens hverdagens hengivenhed forekommer mig at vaere mere aegte.

  14. Af JM Hansen

    -

    Hvad med at fejre os mænd? Vi mænd gør I kvinder gravide.

  15. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anne Sophia Hermansen

    – jo da optimalt set – i den optimale verden af alle; og naturligvis er det gået kommerecialisme i det, så folk nærmest kan se sig tvangsudskrevet til denne nærmest ‘nationale’ begivenhed; men nu er den dér – og den fejres af nogle – men da også som en dejlig familie-begivenhed.

    Så – da det er frit, så skal vi passe på med ikke at være så fordømmende, og jeg har faktisk temmelig stor respekt for husmødre dengang, indbefattet min egen mor og hendes bidrag til familien.

    Vi hade en 3 1/2 vær. på Frederiksberg, da jeg var barn – og der blev hentet koks i kælderen, der blev lagt tøj i blød i en kælder, hvor det siden kogte op til mere end begge øer, min mor stående i en let gul bomuldskjole for at holde varmen ud og i lange gummistøvler.

    Tøj båret op i store zinkbaljer til 2.den sal – efter at have været hængt op og til tørre – og til blåfrosne fingre vinterdage, tøjet stiv-frossent.

    Og – så blev der lavet mad, fra det vi kalder ‘bunden’ – alle årets grøntsager og retter repræsenteret, uden undtagelse. Og hver årstid, alle år!

    Udover job på arbejdsmarkedet – deltids, som det blev kaldt i nyere tid. Og så var der indkøb, morgenmad til familien, smøren frokostpakker – også til de, der ringede på og ikke havde en reje, indtil min mor fandt ud af, at de smed madpakken, yderst velsmurt, nede i opgangen, fordi de ville have penge, hvad hun aldrig gav dem, til at drikke for.

    Så – var der pasning af familien, alle kirkegårdene blev husket til hver en lejlighed, så var der lotterisedler, der skulle fornys, og det tog man så den offentlige transport til ..

    Ingen grund til at nedgøre tidligere tiders kvinder, det var vilkårene, det var udviklingen, som den siden, og da heldigvis, er skredet frem med tekniske hjælpemidler og bedre transportmuligheder, hvor det i dag bare er ‘trendy’ og viser ‘god livsstil’ø el lign, hvis nogen skulle fnde på at træde i pedalerne:

    Kan alle se mig, kan alle høre mig .. undtagen de naturtalenter, der racer hver dag, så ..
    ja .. må slutte hermed. Mvh BHL

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Undskyld et par skrivefejl – det går nok, vil jeg tro; men det var altså min mor, der også bar koksene op – og da også siden strøg alt tøjet – enkelte ting blev sendt til rulning efter først at være blevet strukket efter alle kunstens regler, hvor jeg kan få helt dårlig samvittighed over, at jeg dårligt – og i hv f ikke uden brokken – gad stå og strække med her.
    Det var jo nærmest mig uvedkommende!

    Ak ja – jeg takker hende tit i mine tanker – og mange festtaler er virkelig blevet holdt til hendes meget gæstfrie- og husmoderlige ære!
    En enkelt også fra mig da, da hun blev 70!

    Det har været uvurdérligt for min far og mig med denne flid – og jeg sender hende ofte alene af den grund en kærlig tanke for hendes omsorg, så da jeg nylig for første gang fik en kasse fra Aartiderne, så da jeg havde fundet fremt til at anvende dette ‘nye’ materiale – så blev jeg klar over, at jeg nok havde eller kunne siges at have æret min mor en smule ved at sørge for en dejlig suppe, fra bunden.

    Første gang – siden min skoletid det med at lave en suppe! Så – det vr nok på tide, ville flere nok også i dag sige, ha, ha – ak ja, kvindeliv, de kvindeliv! Mvh BHL

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det skal måske med for helheden skyld, min far fejrede netop ikke mors dag – den var for ham den rene kommercialisme. Selv har jeg aldrig fundet på at fejre den – min søn, mærkeligt nok, indimellem følt trang til at markere overfor mig, at det var en mors dag.

    Så – jeg har aldrig selv været med til at grundlægge disse, for visse, også tvangsforanstaltninger og -udskrivninger. Mvh BHL

  18. Af Mik Jannsen

    -

    Hmmm…nu du siger det: du maa vaere en af mine absolut favoritMILFs Anne Sophia…

  19. Af Ib Staal

    -

    Halloween, St. Parick’s, Valentines Day, Mothers Day – i USA hvor jeg bor kalder en stor del af os disse mærkedage for “Hallmark Days” – altså en komerciel fidus.
    Disse dage er ligeledes befordrende for restaurant, blomster, legetøjs og spøg og skæmt industrierne.

  20. Af Peter T.

    -

    Med al respekt for min ringeagtelse for dem, unge dame, når de nu har skrevet dette;

    “men ligesom med Valentins Dag er Mors Dag en kommerciel begivenhed”

    Det er _blevet_ til en kommerciel begivenhed. Læs hvad bla. Ole Poulsen skriver. For der er faktisk noget om det!

    Jeg kan fortælle, at valentinesdagen rent faktisk er en gammel tradition, og er en – herhjemme – glemt tradition der stammer en pæn håndfuld hundrede år tilbage, hvis det ellers kunne fordre bloggerens iver til at kunne undersøge netop denne dags baggrund.
    Den er så at sige så genopfrisket af blomsterhandlerne takket vores internationalisering og simpel MTV bla..

    Wikipedia.org kan give dig et ekstremt kort og praktisk talt mangelfuldt svar. Men siden ridser da baggrundshistorien nogenlunde op.

    Men når det er sagt, så vælger jeg at kalde skovl for en skovl (og min mor for en skovl) og sige, at mors dag er fin til mit behov. Jeg har lagt den på lige linje med juleaften, hvor jeg som barn fejrede julemanden når fatter forestillede sig at han masede sin fede røv ned igennem skorstenen for at have givet undertegnede gaver når eg vågnede op.
    Nu er jeg dog i starten af de 40 og har fået moaaar på afstand, men sætter dog stadig pris på hende lige så vel, som jeg sætter pris på fatter.
    For mit eget vedkommende husker jeg på hende når mors dag rinder op takket være blomsterhandlerne. Og det er nu en rar tanke, at en dag i året påbyder mig, at huske på dette.
    At valentinsdagen (som vores historie herhjemme har glemt) så også er proppet ned i halsen på os på meget få år, er en helt anden ting. For visse ting skal skilles ad!

    Lisbeth Knudsen; send denne dame på porten. Hun virker kun i et dameblad og ikke i tanten.

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, det virker nogengang for overfladisk og tilmed overforkælet, selv om det er naturligt at tale ud fra sit eget segment og/eller de opfattelser man nu føler sig mest ‘tilgodeset’ af; men der er mange kvindelig – også før 68, den første egentlige også teenage-generation, der blev regnet for dette.

    Men jeg kendte engang (faktisk min mor), som som ganske ung ville have været i huset i Florida hos sin for tidligt afdøde mors familie, hvor der blev skrevet tilbage, at man ansatte negre til dette arbejde. Så hun kom ikke af sted og lærte så ej heller sproget, som hun gerne havde villet det.

    En anden kvinde, fra også en ældre generation, faktisk fra 1921, hvor forældrene blev skilt, da hun var 14 år, og hvor hun så måtte flytte sammen med en søster, fik ikke den mulighed at kunne komme i damefrisør-lære som ung; det var der ikke råd til – og jobs blev så i huset og/el rengøringsjobs.

    En tredje kvinde, min mormors kusine, var heldigere stillet med en far, der var advokat i vistnok Stege; han overøste sin datter siden med kunst og viden, såvel som han inviterede denne på det, der dengang hed en jord-omrejse.
    Nok meget usædvanligt dengang – og så kan jeg da nævne min mormor, som blev pianistinde, og hvor man dengang holdt disse fine soiréer.

    Det er også naturligt at tage udgangspunkt i nutiden – men der er ofte for pop-smart og overfladisk.

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    4die linje skal er stå ‘kvindelige tildragelser’ – sorry.

  23. Af Flemming Dyremose

    -

    Altså Anne Sophia,nogle gange virker det som om der skal skrives noget for at overholde dead-line. Mor´s dag er da noget så fredelig, at man ikke rigtig kan opponere mod den. Der er da ikke noget i vejen med at fejre sin mor en speciel dag om året, og det behøver ikke at være blomster, det kan også være en telefonopringning, et besøg, et brev eller noget andet specielt, som man ikke får gjort til hverdag. Du fejrer jo også din fødselsdag, eller det gør du måske heller ikke? her kunne du med samme ret sige at man ikke skal fejre at man lever, på en speciel dag om året, men fejre det hver eneste dag. Men i virkeligheden ville det betyde at det flader ud og bliver til ingenting. Det ville drukne i hverdagens rutiner. Der er udmærket logik i at fejre specielle dage, og der er ikke anledninger, der er bedre end andre. Hver især må vi vælge de anledninger som vi individuelt lægger vægt på, og forstå at andre prioriterer anderledes. Som regel husker jeg mor´s dag, men jeg får sjældent købt en gave. Men jeg får ringet til min mor, og det gør jeg ikke for tit. SÅ på den måde er mor´s dag for mig en kærkommen anledning til at få det husket. Valentines day er ikke rigtig nået ind bag mine barrierer. Måske fordi jeg jeg er en generation længere ude, måske fordi der bare ikke er plads til flere mærkedage. Jeg kommer til at tænke på Alice in Wonderland, hvor man hos pottemageren fejrer “ikke-fødselsdag”, og ønsker hinanden slet-ikke-tillykke. Det giver naturligvis mange flere festdage, men i det lange løb ville det nok betyde at festdagene løb ud i sandet og blev grå hverdage. Mange mennesker glæder sig til Julen, og føler at denne højtid bringer en særlig stemning. Disse mærkedage og højdepunkter tror jeg er meget gode stemningsbakker, der lige løfter os lidt højere op end hverdagen normalt bringer os. De betyder ikke noget i sig selv, men har kun den betydning vi ligger i dem. Så den specielle samling af mærkedage vi hver især bærer rundt på, er vores egen lille kulturelle højdepunkt hvor vi kan rykke lidt tættere sammen, omkring noget vi har valgt skal have betydning i vores liv.

Kommentarer er lukket.