Drop børnene og bliv lykkelig i stedet

Af Anne Sophia Hermansen 126

De mest ulykkelige er dem, der har børn. Det er resultatet af et større lykkeforskningsprojekt, der gør op med forestillingen om, at børn er nøglen til et lykkeligt liv. Undersøgelsen viser, at det, der gør os lykkelig, er vores partner, vores sociale relationer, økonomiske frihed, familie og job. Ikke vores børn.

Noget de barnløse har gennemskuet for længe siden – nu foreligger dokumentationen så.

Undersøgelsen hviler på 15 års forskning, men helt vildt grænseoverskridende er den nu ikke. Som Christian Bjørnskov, lykkeforsker og lektor ved Aarhus Universitet, siger til Berlingske Tidende, så begrænser børn vores frihed. Ja tak, intet nyt her.

Han forudser afslutningsvis, at vi vil føde færre børn i fremtiden, fordi vi ikke længere vil være bundet af den norm, at børn er et succeskriterium for et vellykket liv. Interessant.

At børn skulle være det er vist også en moderne konstruktion. Aldrig før har vi i den grad idoliseret vores børn som i dag, hvor hver eneste mundfuld grød foreviges i metertykke albums, og småtalentløse tegninger belønnes med klapsalver som til et verdensmesterskab.

Barnet er heller ikke bare en del af familien, men det royale medlem for bordenden, og forældre er ikke så meget opdragere som tjenende ånder, der desuden bør være villige til at sætte sig selv til side for barnets behov. At tage en fridag for at pleje sig selv er f.eks. dybt egoistisk, men at holde fri med sit barn er udtryk for ordentligt moderskab. Færdiglavet mad er uansvarligt, mad fra bunden er åh, så dejligt. Og at barnet får modermælkserstatning er naturligvis imod alle sundhedsforskrifter i hele verden, så derfor ammer kvinderne fra min generation (der selv er flaskebørn for en stor dels vedkommende) til brysterne falder af.

Moderskabet er blevet en subtil form for kvindeundertrykkelse, siger den franske filosof Elisabeth Bandinter. Hun har skabt ravage i Frankrig med sit essay om Konflikten, Kvinden og Moderen og skitserer her en ny kvindetype, som ikke lader sin kvindelighed definere af moderskabet. Det giver de nemlig afkald på. For moderskabet er blevet en sur askese, fortsætter Badinter, en endeløs række af pligter og sær opfattelse af kvinden som et pattedyr, der lystfuldt fusionerer med sit barn. Med en stramning forskyder en barnefødsel lykken med 18 år, nemlig til den dag barnet er flyttet hjemmefra.

Nu vil jeg ikke undvære min søn, men jeg forstår grundlæggende godt dem, der vælger ikke at få børn. De orker ikke leve op til det herskende ideal om at være Den Perfekte Mor, de interesserer sig måske heller ikke for det, derfor overlader de det trygt til andre og tager for sig af egen livslykke. Deres helt legitime valg og sikkert noget, vi kommer til at se mere til. Nøjagtigt som Bjørnskov pointerer.

I Tyskland er fremtiden ved at være nu; 38 % af de veluddannede kvinder siger, at de ikke ønsker at få børn. Jeg er ikke bekendt med en tilsvarende dansk undersøgelse, men lykkeprojektet synes at pege på, at vi skal have redefineret vores tilgang til at få børn og ikke mindst revideret deres betydning for vores liv. Måske kan vi passende begynde at spørge os selv, hvorfor børn er vigtige og ikke bare spørge til andres fravalg, som var det et tegn på dårlig dømmekraft. For hvorfor egentlig få børn? Åbenbart ikke for vores lykke skyld. Det viser undersøgelsen, du kan læse mere om den her:

Børn gør forældre ulykkelige

126 kommentarer RSS

  1. Af Peter Hansen

    -

    Svar til Anne Sophia Hermansen

    “..men det gør det ikke mindre tankevækkende, at når vi skal fortælle hinanden, hvad det er, der gør os lykkelige, så nævner vi ikke vores børn. Har du en ide om hvorfor?”

    Det er en selvfølge at børn påvirker vores lykkefølelse, men det er ikke accepteret og opfattet som uselvstændigt/usexet/uselvisk at man ikke skaber sin egen lykke, men er afhængig af noget så konventionelt som børn.

  2. Af trine fransen

    -

    Til de der ikke han børn og føler, I er rankeret andenrangs af de, der har børn.
    Må jeg i den anledning sige, at jeg som mor til tre er blevet overfuset ikke så få gange af kvinder uden børn. Den mest åndsvage var, at det at ha børn var som at ha hund: kontakt! eller manglende vilje til at turde realisere sig selv forstået på den måde, at moderskabet var en velkommen stopklods for at kaste sig 100% over karrieren. Jovist, der bliver kastet med mudder på begge sider. I min optik er det et valg, og jo færre udgydelser om, hvad der er “sandheden” og hvad der er en ok-tilværelse jo bedre. Accepter dine valg, og lad “sandhedssigerne” være.

  3. Af Karen B.

    -

    Tina Pedersen, du er ikke alene om at føle dig som ”en lille grøn marsmand”, fordi du har fravalgt børn. Forhåbentlig kan denne undersøgelse være med til at nedbryde det tabu, det er bevidst at have fravalgt børn!
    Mht. at være ”rigtig”, så er det jo altid det nemmeste at ”være en del af flokken” – at gøre som de andre!! Gør man ikke det – uanset om det handler om udseende, livsstil, seksuel orientering eller fravalg af børn – så vil man altid blive mistænkeliggjort og ved sine utraditionelle valg stille spørgsmålstegn ved, om det ”de rigtige” nu også gør, er så godt og rigtigt!

  4. Af JM Hansen

    -

    Zeki!

    Er du ude i pseudojournalistik med dit udsagn: Jeg har set folk jeg kender bryde grædende sammen…

    Det er sgu’ også til at tude over, hvis ikke man er enige med meningsdannere og man ikke dyrker det middelmådige. Nu vil jeg sandelig også i kriseterapi, spise vitaminpiller og dyrke yoga. Fremfor at være så uforskammede at drikke bajere, ryge smøgere og falde i armene på en velduftende smukke kvinder.

  5. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    JM Hansen

    Det er nu anden gang du responderer på noget af det jeg skriver og anden gang at du ikke forholder dig særligt konstruktivt.

    Nej… jeg er ikke ude i noget “pseudojournalistik” men har da trods alt erfaringer og oplevelser i forhold til subjekt jeg ønsker at dele.

    Er det et problem for dig?

  6. Af FarJensen JensenH

    -

    Med ordjonglering, fup-undersøgelser, ledende spørgsmål, skin-argumenter, fordrejede analyser, akademisk hjernespind, falske problem-stillinger, forvrængede citater, tendentiøs udvælgelse af fakta, sortering af kilder, udvalgte interviews, fantasifulde fortolkninger, fejl i statistikker, manipulerede tekster og fotos samt diverse andre tricks og krumspring……kan man ‘bevise’ hvad som helst og bortforklare hvad som helst.

    Man behøver normalt ikke give fem flade øre for popsmart, feministisk, moderigtig og politisk korrekt propaganda, selvom om den er pakket ind som oplysning eller videnskab.

  7. Af Nikolaj Rasmussen

    -

    Gad vide hvem, man har interviewet til denne undersøgelse? Erhvervsaktive danskere med fuld fart på karrieren? Dem, som ikke gad bruge tid på deres medmennesker, med mindre de fik noget igen? Eller dem, som er gået på pension og helbredet er skrantet?

  8. Af FarJensen JensenH

    -

    Med ordjonglering, fup-undersøgelser, ledende spørgsmål, skin-argumenter, fordrejede analyser, akademisk hjernespind, falske problem-stillinger, forvrængede citater, tendentiøs udvælgelse af fakta, sortering af kilder, udvalgte interviews, fantasifulde fortolkninger, fejl i statistikker, manipulerede tekster og fotos samt diverse andre tricks og krumspring……kan man ‘bevise’ hvad som helst og bortforklare hvad som helst.

    Man behøver normalt ikke give fem flade øre for popsmart, feministisk, moderigtig og politisk korrekt propaganda, selvom om den er pakket ind som oplysning eller videnskab.

    De pseudo-intellektuelles hypoteser og postulater bør altid indtages sammen med mindst en stor spiseskefuld salt.

  9. Af David Sørensen

    -

    Tja… helt legitimt at fravælge børn. Enig.

    Men Anne, det kommer vel an på om du får mest lykke ud af at give eller modtage. Lyder som det sidste.

    Jeg syntes, et menneske der giver er større.

    Gud forbyde det sker, men ville du helst høre, “du er fyret” eller “dit barn ligger alvorligt syg på hospitalet”?

    Det er ikke altid, mennesker forstår, hvad der virkelig er vigtigt, når de tager det for givet.

    Og måske er det vigtigste ikke altid det, der giver mest lykke, når alt kommer til alt?

    Eller er alt i den moderne verden en forgæves jagt på en flygtig lykke? Lyder teenager agtigt.

    Ægte lykke kommer den dag, du ser det gode menneske din søn er blevet. Og det er ikke en flygtig følelse som et letbennet teater stykke, men en universel erkendelse af mening med livet.

  10. Af m larsen

    -

    Sjovt som nogle har travlt med at fortælle os barnløse +45’ere, at vi har haft et tomt og overfladisk liv uden børn og vi bliver ensomme, når vi bliver gamle. Tomheden og overfladiskheden kan jeg på ingen måde genkende hos mig selv; jeg har et rigt og smukt indre liv, nære kære venner og rigeligt med alsidig intellektuel beskæftigelse.
    Kritikernes domme ligner umiddelbart blot projektioner, og om ikke andet vidner de om mangel på fantasi og viden om, at ikke alle mennesker er “skruet sammen” som dem selv. Jeg forstår sådan set godt, at de tror, at vi ikke kan fylde vores liv med masser af andre smukke ting end børn, og at vi ikke har selvindsigt nok til at håndtere ensomhedsfølser. Det ville de nok ikke selv kunne, hvis de var i vores sted, men vi kan altså (i hvert fald nogle af os).
    En af hovedårsagerne til, at folk bliver skilt, er formentlig, at de enten ikke kan holde hinanden ud, eller at de er dybt ensomme i deres ægteskab, så ensomhed er ikke nødvendigvis en følgevirkning af at være alene og helelr ikke pr. automatik ikke en følgevirkving af ikke at have børn. Livet er skam meget mere komplekst end som så.
    Jeg er alene, men ikke ensom, og i bund og grund er jeg så tilfreds med mit eget livsvalg, at jeg ikke dermed syntes, at folk, der har valgt at få børn, tager fejl. De har blot valgt en anden sti, med sikkert lige så godt et liv som mit til følge. Jeg mener ikke, at jeg er lykkeligere uden børn, men bestemt heller ikke, at jeg er ulykkeligere. Som individ tjener det ikke noget formål at sammenligne sig med grupper, så lad være med det. ;O)
    Og det skyldpålæggende argument om, at jeg som bevidst barnfri ikke viser samfundssind og handler uansvarligt derved, er direkte totalitært og ikke til at tage alvorligt. Argumentet forudsætter jo, at børneavl pr. definition er en decideret pligt, ligesom i Hitlerland i 1930’erne og 40’erne, og det kan det aldrig være i et frit samfund anno 2010.
    Man vælger selv sit liv, og ethvert menneske har – og kan kun have – “patent” på sit eget valg. Bliver andre fordømmende og sætter én i bås, behøver man ikke at tage dem alvorligt. Der er heldigvis ligesindede og forstående mennesker nok at omgås i stedet. Der er intet i vejen med “os” og “dem” betragtninger, som nogle mener, for netop i kritikken kan vi bekræftes i rigtigheden af vores valg og msåke foretage justeringer. Og samfund hvor alle er “os”, er i øvrigt ikke til at holde ud at leve i.
    Så tak til Anne Sophia Hermansen for et godt indspark, og hav et rart og glædesfyldt liv allesammen – med eller uden børn. :O)

  11. Af Bertel Christensen

    -

    Anne Sophia Hermansen: “…det gør det ikke mindre tankevækkende, at når vi skal fortælle hinanden, hvad det er, der gør os lykkelige, så nævner vi ikke vores børn. Har du en ide om hvorfor?”

    Nævner vi vores mand, kone eller kærester? Eller er de en så naturlig del af livet at de glemmes?

  12. Af Henrik R

    -

    @ m larsen

    Selv om der problematiseres over de barnfrie eller barnløse fravalg af børn, behøver det jo ikke være diktatorisk. Det er jo netop en demokratisk debat vi deltager i. Og denne problematisering er jo netop holdninger, der har været tabuer siden 68’ernes fokus på selvrealisering og frigørelse af mennesket fra moral der hæmmer den individuelle udfoldelse.

    Men det er jo kendsgerning at hvis man kan lidt matematik så er vesten ved at uddø. Indenfor ca 50-100 år vil vi grundet den lave fødselsrate bliver færre og færre og nærmest uddø. Og det må jo være et vigtigt for en kultur at vi har borgere der kan videreføre en kultur og forsørge de ældre ved skat fra jobs.

    Samtidig er disse jobs på alle fronter – produktion, viden og innovation – på vej til lavsindkomstlande.

    Så vi må jo lige gøre lidt status og se nøgtern på hvor vi er på vej hen.

    Men ingen fordømmelse af persongrupper, kun demokratisk kritik af adfærdsmønstre og trends i kulturen.

  13. Af Anna Sørensen

    -

    ja, ud med alt bøvlet…………..
    Men hov, så forsvinder lykken jo også ;o)
    Har vi ikke noget bøvl, finder vi på noget, for bøvl eller udfordringer og oplevelser, det er jo selve livet…

    Apropos børn, så er der børn nok i Verden, vi skal passe meget bedre på dem vi har. Overbefolkning er et kæmpeproblem, som vi vist har ‘valgt’ at overse ??
    Hvis Danmark og Europa mangler arbejdskraft fremover, så kan vi jo bare tilbyde Verdens fattige det!
    Mvh Anna Sørensen

  14. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Jeg kunne da godt tænke mig at vide hvordan man kan vide at man er lykkeligere uden børn, når man ikke selv har prøvet at være far/mor?

    Svarer det ikke til at sige at man ikke kan lide kaviar med aldrig har smagt det, ikke er til charterferier, men aldrig har prøvet det, foretrækker at være single og har aldrig haft en kæreste?

    Er der én – bare én – herinde, som rent faktisk har fået børn, og efterfølgende sprunget fra ansvaret/familien fordi det ikke lige var ham/hende alligevel og vedkommende følte sig mere lykkelig uden? Det kunne være interessant at høre hvilke tanker vedkommende gik igennem.

  15. Af Anders N. Jensen

    -

    Jeg tror denne såkaldte undersøgelse er lavet fredag eftermiddag på en fancy metropol café. Forfatteren har muligvis siddet der i 15 år og irriteret sig over de ammende mødre…og lyttet til de frustrerede kvinder.

    Livet er en herlig gave, og børn er en herlig gave ! Tæl de gode stunder og slap af med ambitionerne på børnenes vegne. Giv dem frihed og gode rammer/værdier – så kører glædestoget.

  16. Af K Nielsen

    -

    En smule perspektiv ville være på sin plads. Her og nu kan det nok opfattes som en begrænsning i friheden at få børn, og dermed ulykkeligt (?), men når man først har læst bøger, er gået i teater og rejst verden rundt som man lyster i 20-30 år, kan det godt tænkes, at der melder sig nogle andre behov. Trangen til at yde omsorg og kærlighed overfor et barn, er en refleks der bor i alle mennesker, og det kan ramme som en boomerang, når overgangsalderen sætter ind og det barnløse liv for alvor er blevet en realitet. Et barnløst liv er jo også et børnebørnsløst liv, og der kan opstå et stort tomrum, når ens jævnaldrende bliver som nyforelskede teenagere, så snart det første barnebarn melder sin ankomst. Det er en kendt sag, at når folk bliver gamle og ser tilbage i livet, er tiden med deres børn og nære familie, den de skatter højest. Arbejdet, fritidsinteresser, fest og ballade er pludselig ikke så vigtige. Man skal ikke undervurdere disse mekanismer, som i bund og grund handler om vores overlevelse som art. Det virker også en anelse besynderligt, når frivilligt barnløse gang på gang omtaler børn som en slags aliens, der helst ikke skal komme for tæt på deres bekvemme frie liv – børn er trods alt kun mennesker, der ikke er blevet voksne endnu. Hele snakken om børn eller ej, fortjener altså at blive set i et lidt større perspektiv.

  17. Af Morten Dolin

    -

    Jeg fik mit første barn for 15 år siden. Beslutningen om at få ham, var baseret på den spontane kærlighed, der var imellem hans mor og jeg, og dermed ikke en velovervejet handling.

    Guderne skal vide, at jeg mindst en gang har tvivlet på, om det var den rette beslutning at få børn.
    Det skyldtes nok min unge alder samt det faktum, at det er hårdt at skulle være ansvarlig for et andet menneskes ve og vel!

    Men jeg ville under ingen omstændigheder ha’ undværet børn. De har gjort mig til et menneske, der har en erfaring og viden om mig selv, som jeg ikke ellers ville ha’ haft.

    Jeg er ikke tilhænger af at få børn, ud fra “villa, volvo og vovse” princippet, men at fraskrive sig muligheden for at sætte et liv i verden, se det vokse og få de stunder, som gør en lykkelig på en måde som intet andet kan gøre, er en skam.

  18. Af Daniel Thompson

    -

    Fair nok, men det virker på mig ret søgt at presse den konklusion ned over alle. For nogle er det dejligt at få børn, for andre er det ikke. Ligeledes virker det søgt at kaste sig ud i alle mulige selvrealiserings-overvejelser og tanker om kvindeundertrykkelse. Vi lever i nok verdens frieste samfund. Folk kan jo selv vælge. Desuden er børn også den eneste måde at videreføre dine gener. Hvis du fravælger børn kan du være sikker på at lige præcis din gensammensætning dør ud. Da vi desuden selv er resultatet af at vores forældre har valgt at få børn synes jeg virkelig indlægget er bizart. Og børn kan lære os en del. Jeg finder det egentlig mere relevant at spørge hvorfor så mange danskere ikke magter eller ikke ønsker at indgå i et parforhold, hvorfor så mange danskere er ensomme, og hvorfor folk opfører sig som om de er 20 til godt oppe i 40’erne? Jeg mener WTF?

  19. Af Christina Andersen

    -

    @ Zeki; godt spørgsmål du her stiller.
    Og hvad er lykke egentligt kunne man jo også spørge. Skal lykke altid være som kildren i maven/suset/velværet o.v.s.
    Hvordan kan man måle lykke hvis man ikke har prøvet det modsatte ??
    Jeg har selv 2 børn og GRUNDELSKER dem højt og helligt. Ville ikke være dem foruden.

    Og nogle spørger, hvorfor få børn.
    Ja det er da såre enkelt, vore arts overlevelse!! At man så også for de flestes vedkommende får en fantasistk oplevelse med i købet gør det jo ikke dårligere.
    Jeg har tidligere arbejdet med gamle mennesker og hvis der er noget som for langt de flestes vedkommende, giver dem livskvalitet, så er det deres børn ( medmindre de har et dårligt forhold til dem).
    Nu arbejder jeg som jordemoder og mine oplevelser med nybagte forældre er guld værd. Kvinderne og mændende får skrællet en hel masse lag af, de bliver ægte og sårbare i mødet med det lille barn. Specielt bliver jeg lige rørt når jeg ser en mand med tårer i øjnene lige efter barnet er født. Han bliver også temmelig overrasket over sin reaktion.

  20. Af Flemming Hansen

    -

    “I Tyskland er fremtiden ved at være nu; 38 % af de veluddannede kvinder siger, at de ikke ønsker at få børn.”

    Fravalget skyldes nok at der ingen børnehaveplader er, mere end et egentligt ønske. Det katastrofale er, at intelligente kvinder ingen børn får. Intelligens er arveligt og dette vil derfor have en stor betydning for samfundet.

  21. Af rene´ vangkilde

    -

    VORES DEMOKRATI ER MODSTANDER AF BØRNEFAMILIER!

    Vi skal tjene staten med mor og far på arbejds-
    markedet, og vores velfærdsamfund bygger på to
    indtægter pr. husstand, at have to eller tre
    små børn er et fuldtidsjob, som er i konflikt
    med velfærdsmarkedet planlægning.
    Den anden gruppe som rammes er alene forælder
    eller pensionister med en indtægt.

    Danmark lider af kommunisme, som i det gamle
    Kina og Sovjet hvor hver familie kun måtte
    føde et barn af hensyn til statens indtægter.

  22. Af john petersen

    -

    Zeki Laurent Sadic da du har valgt at få børn, har du derved også fravalgt dig muligheden for at finde ud af om du var lykkeligere uden børn.
    Så stop med at prøve at forklare, de børnefri mennesker, hvad lykken er, det minder om folk der ikke har smagt kaviar påstår de ikke kan lide det.

  23. Af karina Olesen

    -

    Vores datter kom som en lille lykke stjerne… HVER dag, bringer hun lykken ind i vores liv… Alt det nye hun gør, siger og laver… De dejlige knus og kyssere hun leverer, og hele hendes person giver os sommerfugle i maven hver dag… Den ALLER bedste tid på dagen, er når vi skal hente hende i vuggestuen… Når hun sådan løber os i armene, det er det bedste! I hverdagen er hun bare LYKKEN… hun spreder glæde hele tiden, og er altid frisk på ballade… Hvordan jeg skulle blive ulykkelig kan jeg ikke forstå! Men der er nok nogen desværre der har det sådan… Hvis det er forsi man i sit ægteskab eller forhold, føler man er ulykkelig, så er det da soleklart…!!!!!!! Når man får en lille eller har børn, har de 1 prioritet, men kærleigheden forsvinder da ikke… det er bare en anden kærlighed! Vores datter hedder LYKKE til mellemnavn… Og det er BESTEMT ikke tilfældigt!

  24. Af Mil Mic

    -

    Det er foruroligende at se alle de børn der er blevet sat op på en piedestal og bliver betragtet som verdens centrum af deres forældre. Den næste genereation vil overstige “mig mig mig” til noget, jeg kun med spændning kan vente på at se hvad bliver. Jeg har helt klart fundet mit karriereskift: Psykolog! For hold da op hvor får børnene i dag, og deres børn, brug for adskillige timer hos en psykolog

  25. Af Simone de Beauvoir

    -

    Forstår ikke rigtig kommentarerne, der indikerer, at ASH har fortrudt sit barn!? Hvad er der galt med lidt forståelse for andres synspunkter? Men det er efter min mening et stort problem blandt mange forældre: en frygtelig ensidighed omkring forældrerollen.

    Alt ændres, når vi får børn. Men jeg forstår ikke, at så mange kvinder pludselig kun er mødre og intet andet. Den begavede diskussionslystne kvinde kan pludselig kun tale om børne-relaterede ting. Og det stopper ikke efter endt barsel (de går naturligvis ned i tid i deres karrierejob).

    I dagens Børsen er der en artikel, der beskriver, at en meget stor andel af virksomheder startet af kvinder, bukker under. Min formodning er, at 9 ud af 10 af de entreprenante kvinder har startet virksomheder, som har noget med deres moderskab at gøre. Baby/børnetøj på nettet er stort.

    Hvorfor har så mange mødre brug for så lidt ‘andet’ i deres liv, når de får børn? Hvorfor synes deres mænd, at det er ok, at deres kvinder bliver så ensidige?

  26. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    John Petersen skriver

    “Zeki Laurent Sadic da du har valgt at få børn, har du derved også fravalgt dig muligheden for at finde ud af om du var lykkeligere uden børn”

    Det har jeg sådan set prøvet – de første 38 år af mit liv!

  27. Af Simone de Beauvoir

    -

    @Mil Mic

    At gå til psykolog betyder erkendelse af et problem. Tror du, at de vil erkende det?

    Forleden dag i S-toget oplevede jeg endnu en af disse mødre, som virker bange for konfrontation med deres børn. Hendes 3-4-årige dreng fik lov til alt og tyranniserede hele togvognen.

    Det slog mig, hvor ofte jeg ser mødre, som opfører sig mere som mostre eller bedsteforældre (konstant lang line). Enhver sætning var afsluttet med et ’skat’. Men hvorfor har mange forældre ikke indset, at kærlighed til sit barn i allerhøjeste grad også betyder at hjælpe barnet med at begå sig blandt andre mennesker? At opdragelse ikke altid er positiv og at dette også – måske især – er kærlighed?

  28. Af Rasmus Nielsen

    -

    Sikke en debat 🙂 Som en skrev pas på det ikke bliver et for eller imod..
    Dem der har børn fortæller og hvor fantastisk det er og gør de andre forkerte og omvendt.

    Der findes nok ikke mange der ikke elsker deres børn, heldigvis. Der dog andre måder at leve et indholdsrigt liv på for en del mennesker, og det er er vel hvad sådan en undersøgelse viser.

    Det bedste er dog, at det nu er legalt at snakke om et liv både med og uden børn, og refleksion hos nogen over det liv de lever.
    Jeg oplever der er en gruppe “familien Danmark” der ved hvordan andre burde leve, og som er rimeligt fordømmende over andre der ikke ønsker at leve som dem selv?

  29. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Christina Andersen skriver

    “Zeki; godt spørgsmål du her stiller.
    Og hvad er lykke egentligt kunne man jo også spørge. Skal lykke altid være som kildren i maven/suset/velværet o.v.s.
    Hvordan kan man måle lykke hvis man ikke har prøvet det modsatte ??”

    Det er jo meget individuelt, synes jeg. Nogle oplever en følelse af lykke ved hele tiden (paradoksalt nok) at jagte lykken. Græsset der hele tiden er grønnere på den anden side, aldrig stille sig tilfreds.

    Andre oplever lykke ved at værdsætte de ting de har og slå sig ned, i stedet for at fokusere på alle de ting som de ikke har. Sætte få, beskedne mål for sig selv.

    Det handler jo i bund og grund om værdier. Ingen kan derfor have en komplet formel på definitionen af lykke.

    Jeg ønsker blot at folk er ærlige over for sig selv og deres omverden – i hvert fald dem jeg kender. At turde springe ud og sige “Gu’ er jeg ulykkelig fordi jeg som 35-årig ikke har fundet mig en kæreste og fået barn endnu” frem for at fremføre alibibortforklaringer som “jeg har det også meget bedre uden” over for andre.

    Som skrevet før kan det være vildt svært, men jeg har set eksempler på hvor befriet nogle kan blive når de endelig får talt ud om det med folk de er tætte på.

  30. Af Jesper Løber

    -

    Ja sørme om vi ikke lever i en ego tid.

    Tænk at være så tæt på det Guddommelige.
    At kunne give liv! Er det ikke fantastisk! Hvilken kraft! Hvilken gave at kunne give liv! At være underlagt noget stort og uforståeligt –
    Kærlighed.

    Gu’ er det hårdt arbejde og for nogen en tragedie, for de fleste en fantastisk oplevelse som man ikke kan drømme eller tænke sig til men som skal mærkes og føles.

    Men i dag vil man heller vælge hvornår og hvordan man skal dø og allerhelst få nogen til at gøre det for sig. Nogen vil mene værdigt sådan lever man et værdigt liv. Jeg mener det er uværdigt.

  31. Af Berit M.R.

    -

    Da jeg var ung betød min karriere meget for mig. Så meget, at jeg ikke skulle giftes og ha børn.

    Så mødte jeg heldigvis min kære mand (har nu kendt ham i 42 år). Han har flere uddannelser bag sig, men har altid sat familien højest.Vi har 2 børn, som folk kalder gode eksemplarer. Den ene er gift og søn og svigerdatter har i den grad beriget vores liv: vi har fået et barnebarn. Og det medfører selvfølgelig, at vore egne børn opdager, hvad vi har oplevet.

    Hvad er lykke? Menneske-relationer, samtalekøkkener – vi bør respektere det enkelte menneske og dets valg. Vi mener, det er vigtigt at lytte og svare på det, der bliver sagt. Mange har så travlt med at høre sig selv.

    Ang. børneopdragelse (ja, børn skal altså opdrages og vi er bedsteforældre med kort snor) har vi forsøgt med vore egne børn at have kærlighed, ærlighed og humor som 1. prioritet. Det vil vi fortsætte med.
    Og ikke at lade det negative styre. Prøve at vende det negative til positivt.

    Der er ikke noget der er skidt, uden at det er godt for noget andet.

  32. Af Ulrik Hansen

    -

    Smid dig i sofaen foran paradise hotel med en stor pose osterejer. Tillykke, du er nu lykkelig.

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    René Vangkilde 07:44

    Din konklusion er forkert – generationen ml de 25-40 nu skal helst føde så mange børn som muligt, hvilket ogs er sket i de sidste vel omkring 10 år, altså at der reelt er født flere børn.

    Dem tager staten sig så af – og man spekulerer ikke yderligere; måske undtagen nu, hvor det endog kniber med penge til denne fuldtids-stats(tilpas)ning af børn, hvis ikke forældre skipper 2 indtægter – dvs har mulighed for det.

    Det er meget svært – og endnu sværere i dag med allehånde prisstigninger.

    Staten er ligeglad, den skal spare – uanset på hvad, den skal have sunde, raske, innovative, kreative, fuldttidsarbejdende og aldrig syge medarbejdere.

    MEN de glemmer, hvordan dette lykkelige scenarie skal kunne indtræffe – uden allehånde sociale foranstaltninger for voksne, der betales til fx motion på arbejdet og gratis mad på arbejdet, andre betaler for.

    Og – det offentlige følger med, også med gratis mad på arbejdet.

    Så .. staten er da ligeglad med HVORDAN, bare den får, hvad den vil ha’ til punkt og prikke, såvel som erhvervslivet er fokuseret ligedan – det stryger jo derudad – indtil krisen; man er stadig ligeglad og skal nu spare på børnepasningen, dvs vokse i disse ‘arbejdslejre’ for børn.

    Forældre føder sikkert stadigvæk endnu et stykke tid lidt flere børn end tidl., hvor vi nu er oppe på ml 2-3 børn pr. forældrepar – vi importerer bare, vi outsourcer i stor stil, selv de rigeste firmaer, som fx Mærsk – altså
    endnu mere til aktionærerne.

    Dette sidste er ikke unaturligt – men jeg tror, at der er mange, der gerne vil beholde arbejdspladser i DK – fremfor nye gaver a la Amaliehaven og Operaen, et stykke tid.

    For selv om krise, så sejler man ikke altid bare ‘derudad’ for hver en pris .. og nu hr udkantsdanmark bredt sig, vor jeg i måtte sande, at jeg ikke var helt så klar over ‘affæren’ her – men på kort, vist på DK-TV måtte sande måske lidt af, hvad jeg oplevede forleden i Sønder-Jylland, hvor jeg havde dristet mig til en enkelt-dags-tur:

    Eller rettere måske må sande, at det ikke bare var en ‘turist for en dag’, der en mandag formiddag oplevede sparsomt med mennesker og biler.

    Og – havde det ikke været for ‘asketågen’ over landet, så var togene heller ikke så fyldte – i hv f længere end til Roskilde for forskellige arbejdede dér og studerende.

    Og – jeg er ikke imod kapitalisme, det frie erhvervsliv og en fornuftigt offentligt apparat, der også i høj grad servicerer det private erhvervsliv på forskellig vis.

    Vi taler om sammenhængskraft, også på en anden blog; men hvad med SAMMENHOLDET’.

    Nå – hra travlt med alt muligt andet – men lige en SVADA herfra i ’sagens’ tjeneste – hvis nogen kan få øje på/egentlig erkende dens dimension for landet, os alle, som helhed.

    Nå – ikke mere tid. God debat. Mvh BHL

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Der er tale om voksne medarbejdere i institutionerne, der skal spares på. jeg fik skrevet ‘vokse’.Sorry. BHL

  35. Af Lou H

    -

    Det er vel i bund og grund op til en selv, hvordan man definerer sig som mor eller far. Angst for at blive undertrykt af idealer om årelang amning, økologiske speltboller og hjemmelavet mad behøver da ikke afholde en fra at få børn. Man kan jo bare vælge at lade være med at leve op til det, man ser som andre folks idealer. Vil helst ikke sættes i bås som undertrykt husmor, blot fordi jeg har valgt at få et barn. Hvis jeg vil bage boller, er det sgu da mit eget valg…

  36. Af karina Olesen

    -

    @Mil Mic.
    Hvor er det synd for dig… Tænk at du ikke kan se det positive i, at vi er nogen der oprigtigt elsker vores børn… Vi opdrager da vores datter til at blive et ordentligt menneske, og sætter de nødvendige grænser… At nogen så ikke kan dét, er jo ikke ALLE forældre! Fordomme fordummer, og generalisering er bare dumt…! TTT. ( Tænk, Tast, Tal ¤skriv i denne kontekst¤)

  37. Af roo ahm

    -

    At moderskabet er en undertrykkende faktor i det moderne,er jeg ikke enig med dig i.
    Jeg mener tværtimod at skønhedsmyten i den grad er undertrykkende. Forskeren Naomi Wolf har skrevet om hvordan vi kvinder tidligere var undertrykt af diverse faktorer i vores liv, og at den største, og måske mere skjulte form for undertrykkelse faktisk er kravet og idealet om at være smuk og skøn. Slankekure, uendelige skønhedsbehandlinger, stylister der kan hjælpe os på div. måder, plastikoperationer….havd gør vi kvinder ikke ved os selv, for at opretholde denne skønhedsmyte, denne tomme værdi?…se DET er undertrykkende!!!

    Jeg har skam aldrig været lykkeligere end da jeg fik min datter. Det er bestemt korrekt at børn begrænser os i forhold til mange ting, men der er da ingen tvivl om at de ligeledes beriger vores liv. Ved at forsøge at måle lykke, mener jeg virkelig at man spilder sin tid, for helt ærlig – der er da ikke to af os der tænker ens, også hvad angår definitionen af fuldendt lykke???

  38. Af Perdurabo Ja

    -

    Jeg synes ikke, at man er “rigtig” eller “forkert” afhængigt af om man vælger at få børn.

    Men jeg synes at man stiller et falsk regnestykke op, når man argumenterer for ikke at få børn med, at så ryger den sjove del af tilværelsen, og pligterne tager over.

    Jeg er 50.
    Kvinde.
    Har 3 skønne, kvikke, velopdragne og glade børn.
    Har råammet dem alle til de ikke gad mere.
    Er str. 36 og i god form.
    En akademisk uddannelse og et fedt job i det private erhvervsliv. Før, under og efter ungerne kom til verden.
    Har rejst verden rundt, med og uden unger.
    Har en sød mand.
    Har det sjovt.
    Har dejlige venner – både med og uden børn.
    Har ikke megen anden familie, og ingen til at hjælpe med ungerne da de var små.
    Vi hjælpes ad med de praktiske, bor dejligt, men ikke helt til “Bo bedre”.
    Er enebarn, og synes det var træls.
    Er politisk aktiv.

    Hvad er jeg gået glip af i forhold til ikke at have fået børn. Jeg forstår ikke, at det skal gøres op i enten eller.

    Hvis man skal overbevise nogen om, at børn er en hæmsko, bør man gøre det i den 3. verden, for der fødes flere end hvert forældrepar kan forsørge.

  39. Af karina Olesen

    -

    @roo ahm.
    Pudsigt… jeg syntes godt nok livet har fået et helt andet perspektiv efter vi har fået vores datter! Vi kan da så meget mere… Hvad er det lige man går glip af? Byture? nej tak.. har turet rigeligt i de yngre år… rejser? Det kommer an på hvor man tager hen, og egoistrejser til Thailand med små børn, er jo i bund og grund noget man KUN gør for en selv… Jeg føler min horisont er udviddet så meget mere… Ting jeg ikke kan nu: sove længe.. og hvem gider det, når der er så meget liv og lykke der skal nydes!? en biograftur må vente hvis der ingen babysitter er… Men det er da kun en brøkdel, i forhold til alle de ting man NU kan…! Glæder mig allerede til kl 1600… Så skal der deles knuz og nøzzere ud, på legepladsen i “børneren” :oD

  40. Af niels hansen

    -

    Lykkelig synes jeg ikke man behøver at være.

    Det må være nok at være glad og tilfreds – og i godt humør.

    Hvis man som ligesom PH kan lide at bygge drager, som man selv har lavet med sin far – og senere kan bygge drager med sine egne børn – og igen med sine børnebørn, så kan man faktisk godt komme til at holde af børn.

    Når man kan få lov til at læse Ringenes Herre højt for syvende gang, så kan man stadig holde af børn.

    Jeg synes, at den eneste grund til at få børn er, at man holder af børn. Så ved man også, at koen har fire hjørner.

  41. Af Mic Mac

    -

    Hej
    konsultationer hos psykologer mv. er heldigvis ikke længere så tabubelagte. Det ville godt nok være uhyre sundt for en masse kommende forældre og for den sags skyld etablerede børnefamilier at få sat deres livsværdier under lup. Hvorfor agerer vi som vi gør? Hvad er det egentlig, der er livskvalitet for os? Hvordan harmonerer vores livsprioriteter med det, der er realistisk overkommeligt? Hvilke konsekvenser har det for evt. kommende børn? Jeg har stor respekt for de par, der vælger at fravælge børnene til fordel for andre prioriteter. Samtidig befinder respekten for de forældre, der slet ikke lever op til, hvad jeg forstår som FORÆLDREANSVAR på et meget lille sted. I skrivende stund kan jeg især referere til et forældrepar, som bl.a. er så drevet af et behov for at præstere på arbejdslivet og også overfor hinanden (ja, kvinden og manden konkurrerer indbyrdes om, hvem der kan præstere mest karrieremæssigt – bla. blev kun holdt 3 mdrs barsel og au pair piger udskiftes med 1½ års mellemrum….!!!), at prisen for hele dette “show” bliver betalt af deres to stakkels små pigerr, som har fået en mere og mere udadreagerende adfærd. Stakkels hele familie!!

  42. Af Simone de Beauvoir

    -

    @Mic Mac

    Og så er vi tilbage ved devisen om, at børn og karriere ikke går sammen. Ekstremer vil der altid være.

    Jeg kunne godt tænke mig at se en undersøgelse af forældre i land og by (og evt lykkefølelse). Mit indtryk er, at præstationsforældrene primært findes i storbyerne. Og at de generelt er mere (for?) kritiske og dermed også mindre lykkelige. Det er sandsynligvis også dem, der ikke tør tage konfrontation med børnene.

  43. Af A.M. H.

    -

    I.S. Hill Jensen skrev:

    “Uanset lykke/ulykke pga. egne børn… så er forbandelsen fuldendt, når ens børn får børn og bedsteforældrene i tide og især utide belemres med de små overforkælede og egoistiske terrorister.”

    Det er måske den mest usympatiske kommentar, jeg nogensinde har hørt. Jeg bliver dybt chokeret, når jeg hører om mennesker, der ikke gider at engagere sig i deres børnebørn.

    Børn er naturligvis forældrenes ansvar, det er klart. Men hvor ville jeg være ulykkelig, hvis mine forældre eller svigerforældre havde den indstilling til min datter! Virkelig, virkelig usympatisk, hvis du spørger mig. Begge sæt bedsteforældre her ’slås’ nærmest om tid med barnebarnet og spørger tit, om de må hente hende i institution og passe hende. Det gør mig usigeligt lykkelig, at de elsker hende så højt!

  44. Af FarJensen JensenH

    -

    @René Vangkilde, 27/4 kl. 7.44: Du har ret. Kommunistisk tænkning og planlægning, camoufleret som falsk velfærd, næstekærlighed og social omsorg, gennemsyrer samfundet. Og man er i fuld gang med at udhule og nedlægge folkestyret, infrastrukturen og menigmands økonomi, Selv den ægte velfærd og familiens enhed og hjemmets fred er under angreb.

    En af forklaringerne på at den forrykte røde ideologi stadig trives så godt her i landet, selvom den har været en total og rædselsfuld katastrofe i alle andre lande, hvor den har været ved magten og været afprøvet i praksis….er måske at vi har en tvangsfinansieret rød propagandasender i form af DR, som hvert år får 3500 millioner kr. stillet til rådighed, så man via radio og tv kan fremme den fordummelse og totalitære tænkning, som visse kredse går ind for.

  45. Af Troels Østergaard

    -

    @ASH. Det billede, du tegner af moderne småbørnsfamilier, er temmelig, nå ja, fortegnet. Barnet er det “royale medlem af familien”, at tage en fridag er “dybt egoistisk”, “færdiglavet mad er uansvarligt”osv. Er det eksempler, du henter fra din egen hverdag eller omgangskreds? Ellers ville det være på sin plads med noget dokumentation. Beskrivelsen her minder mest om noget, du har hentet ude på overskudslageret fra Nynnes dagbog.

  46. Af Lotte Grarup

    -

    Nu er det jo ikke børnene, der skal være forudsætningen for de voksnes lykke. Allerede dér hopper kæden af for mange! Lykke har ikke noget at gøre med om vi har børn eller ej, lykke har noget at gøre med, hvordan vi vælger at mestre vores liv, hvilke valg vi foretager, og hvordan vi vælger at opføre os over for andre.
    Ja, denne artikel sætter mange emner på spidsen, men alligevel er der noget om snakken.

    Jeg har iøvrigt selv 3 dejlige børn, som bestemt ikke er sat i verden for at gøre mig og min mand lykkelige. Det er helt andre og meget dybere ting, der ligger bag at sætte børn i verden.

  47. Af Charlotte meyer Henius

    -

    Momenter af lykke er sgu da børn..ens kærlighed til dem er jo ukompliceret og grænseløs. Hvordan kan man mene andet?

  48. Af maiken nielsen

    -

    Hold k… en lorteartikel!! Jeg er mor til en dejlig lille datter på 3 mdr og kunne ikke forestile mig et mere lykkeligt liv!

  49. Af David Metz

    -

    Utroligt så meget støv der kan hvirvles op i anledning af en upræcis undersøgelse og en lang række efterfølgende mere eller mindre luftige tolkninger.

    Det er ret simpelt. Lykkeundersøgelser lider under en lang række problemer, først og fremmest definition og operationalisering af “lykke”. Det vil sige “hvad forstår jeg ved lykke” og “hvordan måler jeg andre folks lykke”.

    Dernæst er der alle de andre problemer – når man har besluttet sig for, hvad man vil kalde lykke og målt på det, for eksempel problemet med hvad der er årsager og hvad der er virkninger. Tager man en faktor som “børn eller ej” og sorterer alle ind i grupper med og uden børn, hvad siger det så, hvis den gruppes målinger er anderledes end den andens? Vi ved det ikke, medmindre vi kan sige noget ret præcist om grupperne og hvordan de to ting kan hænge sammen.

    I den konkrete undersøgelse er det, hvis jeg ikke tager meget fejl, valgt at gøre lykke til bland andet et spørgsmål om fravær af bekymringer i dagligdagen, og bekymringer for fremtiden. Det plejer økonomer at lægge vægt på i deres definitioner og operationaliseringer af “lykke”. Men da en del af dynamikken ved at have børn er at bekymre sig for dem, så er det heller ikke underligt at resultatet falder ud som det gør. Jeg ville have været bekymret, hvis undersøgelsen viste noget andet …

    Sammenhængen er altså ret banal, fordi begrebet om lykke er banalt. Fordi det er ikke er beregnet på at sige noget der er meningsfuldt for folk i deres dagligdag, men snarere på at kunne sige noget om tendenser i større samfundsgrupper. Økonomernes begreb om lykke er derfor kun meget løst forbundet til det de fleste andre forstår ved lykke i deres eget liv.

    Og til Anne Sophia: Hvorfor “vi” ikke fortæller om vores børn, når vi skal fortælle, hvad der gør os lykkelige? Tjah, for det første bør man huske at tale for sig selv 🙂 For det andet fordi, dagligdagsbegreber om lykke ofte handler om øjeblikke mere end om grundstemninger. Og derfor kommer svarene oftere til at handle om det der skiller sig ud og er anderledes end hverdagen, det der er undtagelserne fra hovedreglen. Det kan også handle om børn, men det handler oftere om noget andet – om det ekstra-ordinære.

  50. Af Nicolai Mathiasen

    -

    Udfra mine erfaringer ændrer folk deres prioriteter voldsomt når de får børn. – De er pludseligt helt ligeglade med om de selv kan vælge, hvad de vil lave, hvornår og og hvor. De er pludseligt interesseret i alle de ting de plejede at hade og sky som pesten: Evig opvask, evig vask af tøj, evige problemer med skole, børnehave osv., at skulle tørre andres lort op og, skulle tørre snot på andre, at skulle høre på skrig og larm i døgndrift, ikke at have tid til venner og interesser, ikke at få god søvn…

    Det er vist ret tydeligt at der foregår noget helt andet end et bevidst valg i de fleste situationer – og nok meget nærmere at “tænke med kønsorganerne”.

    Jeg er ihvertfald lykkelig over ikke at have børn da jeg kan se alle de “lykkelige” forældre omkring mig og se resultaterne af deres valg.

    Jeg har frit valg til at lave, hvad jeg ønsker, elske den elsker, jeg har god økonomi, og kan flytte derhen JEG vil. Jeg kan sove længe når jeg vil og tage til fest når jeg vil. Og jeg kan vælge at sige nej når forældrer kommer og vil have deres barn passet så de kan få bare EEEN dag i fred og til at dyrke hinanden, tage til fest osv osv… Damn, hvor er de til grin når de prøver at tørre resultaterne af deres valg af på andre…

    Men at være en hamster i en 24/7 trædemølle sammen med alle de andre kan vel være fint nok.. For en hamsterhjerne, som glemte, hvad den selv kunne lide..

Kommentarer er lukket.