Superkvinder tager ikke fuld barsel

Af Anne Sophia Hermansen 129

Lønforskellen mellem mandlige og kvindelige topchefer er på ti år faldet fra 36 til 13 %. Det viser en ny undersøgelse, som professor Nina Smith fra Århus Universitet har stået i spidsen for. Undersøgelsen dækker årene 1996 til 2005 og kan glæde os med, at antallet af kvindelige topchefer næsten er fordoblet (og ja, ja, de udgjorde i 2005 5 % mod tidligere 3 %, men alligevel), og at andelen af kvindelige underdirektører nu er steget fra 9 til 15 %. 

Undersøgelsen afkræfter desuden betonfeministernes yndlingsforestilling om den lyserøde elefant, også kaldet glasloftet, og har hverken kunnet finde videre tung dokumentation for, at virksomheder eller bestyrelser bliver mere kvindevenlige at have en kvinde for bordenden eller at erhvervslivet er bagstræberisk og har en gammeldags indstilling til kvinder. 

Forestillingen om den undertrykte kvinde i erhvervslivet synes altså at være en myte. Hurra for det.  

Men det vidste mange af os godt i forvejen. 

Lidt mere interessant er det, at de kvinder, der er blevet topchefer, er kendetegnet ved, at de ikke har taget et halvt til et helt år på hjemmelavet hyldeblomstsaft. 

Nina Smith udtaler således til Politiken: ”I vores efterfølgende arbejde med tallene kan vi tydeligt se, at netop de kvinder, som bliver topchefer, ikke har taget hele barslen, da de fik børn. Vi kan ikke sige, at det er hele forklaringen, men mønstret er så tydeligt, at det må tillægges stor betydning.” 

To bud på, hvad det er, vi ser:

1. Vi har at gøre med kvinder, der ved, at fuld barsel kun giver billet til spelthimlen, mens delt barsel giver billet til ligestilling. Kloge kvinder.

2. Vi har at gøre med kvinder, der da gerne vil fastholde den kulturelle forestillingen om kvinden som den, der altid står klar med hjemmebagte boller og kakao. Nu hedder hun bare Imelda i stedet for Mette og er au pair fra Filippinerne. Praktiske kvinder.

Deres medsøstre har næppe forpasset chancen for at lade dem høre for deres barselsbeslutning. Kvinder kan nemlig godt lide at vifte med løngabs-statistikker med den ene hånd og med den anden punke hinanden for at fravælge ”7-Eleven”-moderskabet, moderen som barnets døgnåbne servicestation. Men de her kvinder er formentlig revnende ligeglade med andres meninger og må også antages at have gjort op med den nærmest sekteriske opfattelse, vi har af det at være mor.  

I 2100 Spelt, hvor jeg bor, er moderskabet en hyldest til selvopofrelse. Vi ammer, til vi segner, bager øko-boller, voldelsker vores barsel og jubler i mødregruppe, hvor vi diskuterer afføring og trends indenfor paisleyfarvede pyntepuder. Kvinder promenerer med Silver Cross-barnevogne til længe efter deres børn har lært at gå, og der findes ikke den sidegade, som ikke har en børnebutik, der sælger svanemærket træ-legetøj og cashmere-cardigans til babyer. Børn er kult. 

For kvinderne i Nina Smiths undersøgelse er børn imidlertid bare det, de er, nemlig børn, og barsel er noget, man deler. Undersøgelsen synes derfor at pege på, at den reelle trussel mod ligestilling måske ikke så meget handler om anakronistiske arbejdspladser og ronkedorer i hjørnekontorerne, men om at vi i 2010 har en sær hyperromantiseret og kultisk forestilling om det at være mor. 

Kan det være så enkelt? Måske. Tjek selv undersøgelsen fra Århus Universitet.

129 kommentarer RSS

  1. Af Peter B. Jensen

    -

    Som krølle på halen må jeg tilføje at jeg lige har genlæst hele debatten, og der er ikke et eneste udsagn som jeg er uenig i. Selv om de er modsatrettede, så har de hver især fat i sin del af helheden. Det er ikke et spørgsmål om A eller B, men om at vi har brug for begge for at skrive ordet abe.

  2. Af Nanna G

    -

    Ang. hvem der kan holde barsel hvornår, så er der rigtig mange muligheder for kreativ tænkning med de orlovsmuligheder, den danske model giver.

    Det er derfor med urette, at SF så ofte fremhæver Islands rigide og ufleksible lovgivning med øremærket orlov frem for vores.

    Ofte er der en god portion dæmagogi i deres argumenter, fx den evindelige påstand om at mænds orlov med det lille barn skulle gavne ægteskabet.

    Der er mange eksempler på at det netop ødelægger parforholdet, når manden vil være mor, for han kan hænge fast i rollen, når det næste barn kommer og kvinden måske selv vil have orloven denne gang. Så kan der opstå jalousi fra mandens side, når kvinden endelig prioriterer barnet.

    Er mandens tilknytning til arbejdsmarkedet samtidig svag kan kvinden miste respekten for ham og en ond cirkel kører, som kan føre til virkelig hårde og betændte skilsmisser.

    Derved kan kvinden, som i begyndelsen valgte at være hovedforsørgeren, miste alt: sit psykiske velbefindende, sin mand, sine børn, sin familie. Og når alt dette er tabt, ryger karrieren med.
    —-

    Så skal manden holde orlov, må det ske på en fornuftig måde, hvor det ikke svækker den tidlige mor-barn tilknytning og hvor der etableres nogle fornuftige roller i familien.

    En mulighed er at spare nogle af de 32 uger, som parret kan dele, til senere brug og så holde dem som forældreorlov. Det kan man til barnet fylder ni år.

    Hvis økonomien kan bære det, muliggør loven også fravær i 32 uger for egen regning. Er man arbejdsløs, kan man også holde orlov blot ved at meddele, at man i et bestemt antal uger ikke ønsker at modtage understøttelse. Det giver en god fleksibilitet for en børnefamilie. Men igen kræver det plads i økonomien.

  3. Af Nanna G

    -

    Camilla

    Måske er det bare ubehjælpsomme tilnærmelsesforsøg fra en hulemand nedstammende fra aberne, du har været udsat for?
    😉
    (Jeg så din muntre dialog med Sten på en anden blog vedr. bl.a. kristendom og Darwinisme…)

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Camilla Langberg

    Kan du ikke skrive klokkeslettet – jeg kan ikke se noget indlæg til el fra dig.

    Og – lad dog være med det med et mandenavn!

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nanna G

    Jeg finder ikke, at parret skal gemme de 32 uger, da det i første omgang er for barnets skyld – og det er afgørende for barnet, længst muligt også udover det første leveår.

    Og – at skulle framelde en understøttelse – det er netop det, der er for ringe, så det gør forskel for børn, hvem deres forældre er. Og det er ikke ‘givtigt’ i starten af et menneskes liv, at der skal gås på kompromis her eller tid undlades til barnet af den grund.

    Der skal være lige mulighed for at varetage forældrerollen. Og – det er uhensigtsmæssigt, at der skal tænkes kreativt i f den bestående ordning for i det hele taget at få lov til at varetage forældrerollen overfor et spædbarn, hvis det ikke er evnen el viljen til det, der mangler. 🙂 BHL

  6. Af Camilla Langberg

    -

    Birgit Hviid Lajer. Det drejer sig om hele eftermiddagen i dag, indtil nu. På Poul Høis blog: Storheden i Barack Obama.
    V.h.

  7. Af Superkvinder tager ikke fuld barsel « Generaliseringer

    -

    […] tager ikke fuld barsel Som ”bekendelse”, virker karrierekvindens overskrift ikke synderligt angrende, og brødteksten ændrer heller ikke det […]

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Camilla Langberg

    Ja, desværre fik jeg ikke læst rigtigt, så jeg var inde på en anden blog omkring Obama; men lad være med at lade dig gå på – stop bare ordveksling tidl. en anden gang – og forsøg at henvende dig til blogejer og/el Berlingske for evt. at få slettet et indlæg.

    Desværre har jeg selv i f den sidste måned måttet true 2 med injuriesag – den ene en kvinde, så det hjælper vist ikke nødvendigvis at skrive i andet navn og køn tillige.

    Lad dog være med at give nogen den ’sejr’ – men usmageligt er det, når det går sågroft for sig, at nogen anvender sygdomsbetegnelser også.

    Op med humøret – life goes on; men usmageligt!

    Mvh BHL

    D

    Mvh

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det kunne være mere viist, hvis kvinder arbejde for netop de forhold, der kendetegner det at være kvinde, dvs graviditet, fødsel og barsel – og se/forstå, hvor meget magt de har, netop – når de er FRAVÆRENDE for deres børn!

    Det ville være et fremskridt, så arbejdsmarkedet vidste, hvad det havde at rette sig efter – og ikke omvendt.

    Og – som Peter B. Larsen her på bloggen skriver, så hellere give bankdirektørlønninger til kvinder, der forstår dette – el blot direktørlønninger.

    Det er jo fuldstændig vanvittigt, at netop det samfundet har allermest brug for, er direkte afhængige af, skal have så usle vilkår, hvis kvinderne gerne selv vil og kan varetage opgaven.

  10. Af Camilla Langberg

    -

    Kære Birgit.

    Tak for din venlige reaktion. Jeg har henvendt mig til Berlingske samt til Kvinfo. Det virker, som avisen aldrig griber ind. Det nytter ikke at standse ordveksling, når vedkommende angriber på andre blogge og fortsætter, bl.a. med at give mine indlæg karakterer.

    Hvad mener du om “kvinderne skal ned på alle fire”, “alle kvinder er horer”? Blandet med groft had mod en kristen/moralsk grundindstilling.

    Det virker, som om en masse ensomme mænds eneste kontakt med omverdenen at blogge og føle sig som nogle mægtige karle der.

    Ikke mere om det. Rigtig god påske.

    Mvh

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Undskyld, det er Peter B. Jensen (ikke Larsen) – og hans 3diesidste afsnit 25.3. kl. 16:00.

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kære Camilla

    Jeg fik blev afbrudt i læsningen i går – og fik kun læst lyn-hurtigt; men jeg ved ikke, hvad du vil med Kvinfo – de har ingen tilgang til dit problem her.

    Nej, Berlingske er ikke altid på pletten!

    God Påske! Mvh Birgit

  13. Af Camilla Langberg

    -

    P 1 kl. 12.15 i dag har noget om manderollen i vores tid, nok interessant for denne blog.

  14. Af Nanna G

    -

    Camilla

    Jeg har nu fundet den debattråd, du referer til og kan konstatere, at debatten gik helt i stå efter det personfnidder, du nævner.

    Jeg skrev følgende:

    “Jeg ønsker hermed at tilkendegive min søstersolidariske støtte til Camilla. Jeg synes det kan være fint nok med flirterier og at man laver sjov med hinanden, men når den ene part begynder at sige fra, synes jeg man skal tage det til efterretning. Ellers kammer det over i mobning eller sexchikane.

    Som det ses her, er debatten gået helt i stå, hvilket jo er synd for alle parter. Debat bør foregå i en atmosfære, hvor forskellige meninger kan brydes. Hvis man går efter at vinde og skræmmer dem væk, som man er uenig med, bliver det hele bare yderst kedeligt i længden.”

  15. Af jenni christensen

    -

    Birgit Hviid Lajer
    25. marts 2010 kl. 19:46
    Nanna G

    Jeg finder ikke, at parret skal gemme de 32 uger, da det i første omgang er for barnets skyld – og det er afgørende for barnet, længst muligt også udover det første leveår.

    Og – at skulle framelde en understøttelse – det er netop det, der er for ringe, så det gør forskel for børn, hvem deres forældre er. (…)

    Der skal være lige mulighed for at varetage forældrerollen.

    Der tænkte du dig ikke om, BGL.
    Tænk igen.

    Uegnede skal ikke animeres til at avle børn, som vi andre kan belemres med. Vel?

  16. Af Camilla Langberg

    -

    Hej søster Nanna G.
    Stort knus fra mig.

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    jenni christensen – kl. 19:46

    Du kantro, at jeg har tænkt mig om.

    Ingen kan vide sig sikker på at kunne blive arbejdsløs, så jeg er ikke så rabiat i min tankegang – om, hvem der kan tillade sig at få eller at have fået børn!!

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Sorry jenni christensen kl. 20.56 dd.

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Superkvinder tager netop barsel – og Supermænd
    forstår det, betaler i rette tid, hvad det koster – og tager så lige selv en orlov med barnet! 🙂 BHL

  20. Af jenni christensen

    -

    Birgit Hviid Lajer
    28. marts 2010 kl. 18:08…Du har lige modsagt dig selv i forhold til dit indlæg dedikeret til mig.

  21. Af Katrine Voss

    -

    Nu har vi igen en “superkvinde”, der ikke kender sin plads: Lene Espersen. Men det er så ikke, fordi hun er tynget af børnepasning. Pinligt at se, som hun fører sig frem i tørklæde og flagrende gevandter i Afganistan, mens hun aflyser et absolut topmøde for selv at holde ferie. Hvis kvinderne alligevel ikke kan konkurrere på lige fod med mændene, skal de prioritere omsorgen for andre højere. Ikke 100%, men mere en nu, meget mere.

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    jenni chistensen –

    det har jeg ikke. Ellers må du sige, hvad du tænker på.

    Men – der mangler et ikke i min sætning i indlægget før, selv om jeg tror, at det forstås, der skal retteligt stå:

    ‘Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive arbejdsløs ..’

    Det er vist mere korrekt sprogbrug.

    Men – fordi jeg siger, at Superkvinder og Supermænd 18:08 tager barsel – altså en omskrivning af ASHs titel på essay her – så udelukker det jo ikke at disse kan blive el er arbejdsløse i en periode af deres liv.

    Så ..?

  23. Af Margit Toft

    -

    Skal til en start sige at jeg ikke har læst alle 122 indlæg til denne artikkel…

    Hvilken undersøgelse er det lige præsis der bliver referet til her! Nina Smith har jo lavet flere ting for ikke at sige mange!
    Synes det virker som om glasloft, leder stillinger og ja jeg ved ikke helt. Bliver rodet samme på en endnu ukendt måde – for mig vel og mærket!

  24. Af Nanna G

    -

    Ang. mænd på barsel bør man være opmærksom på, at mænd kan have sværere ved at klare at være borte fra arbejdsmarkedet end kvinder.

    http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/03/31/09/2438-83/index.xml

    Artiklen ovenfor viser, at der er en øget selvmordshyppighed blandt arbejdsløse mænd, men tilsyneladende ikke blandt arbejdsløse kvinder.

    Den viser også, at arbejdsløsheden er højere blandt mænd end blandt kvinder.

    Øremærket barsel til mænd kan forventes at skubbe yderligere til denne skæve udvikling. Vi risikerer at presse flere mænd bort fra arbejdsmarkedet og ind i en personlig deroute, som kan føre til en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiske problemer, selvmord og selvmordsforsøg og ødelagde familier.

    Lad os derfor fastholde familiernes mulighed for selv at bestemme, hvem der passer barnet, da det jo er individuelt, hvad der er bedst for den enkelte familie. Vi bør have tiltro til, at familierne og ikke statsmagten er de bedste til at afgøre dette.

  25. Af Michael Hansen

    -

    Jeg må altså også indrømme, at som uvidende endnu-ikke-forældre, så ser jeg tit at debatten bliver trukket op i meget skarpe linier. Men jeg må så også indrømme, at jeg har altså set kvinder fra begge lejre. Jeg har været i militæret sammen med en pige, hvis største drøm i hele livet udelukkende var at blive mor. Det må jeg alligevel indrømme lyder lidt fattigt i mine ører. Der kan man måske sige at børnene nærmest bliver et karrieagtigt statussymbol. Og yderligere indlæg på fora som Facebook har da også mere eller mindre bekræftet denne tankegang. Jeg selv kommer sammen med en ganske sød pige, hvor vi begge er blevet enige om at vi vil færdiggøre uddannelse og nå et jobmæssigt “standpunkt”, før vi begynder at sætte børn i verden. Er dette ud fra et egoistisk synspunkt om status og karriere? Måske lidt og det synes jeg også der skal være plads til. Men mest af alt er det da for at skabe et økonomisk fundament for vores kommende børn, samt at vi begge er af den opfattelse at vi som forældre bliver mere afrundende og afbalancerede hvis vi ikke har en tung uddannelsesblok siddende på vores skuldre.
    Det skal lige siges at min kæreste er næsten igennem grunduddannelses som læge og jeg er næsten færdig med en uddannelse som folkeskolelærer, med ønsket om at studere astronomi på universitet. Jeg mener bestemt at de forældre som for alt i verden vil sætte børn i verden, uden at tænke nærmere over uddannelse og job, er mindst lige så egoistiske som de forældre som vælger karriere før børn.
    Men igen, jeg oplever generelt også den opfattelse at børn nærmest er blevet et status symbol i sig selv. Man kan nærmest ikke være et lykkeligt voksent par uden at være forældre. Og de par som vælger at efterfølge en karriere, frem for at blive forældre, anses nærmest for at være selvoptagede egoistiske karriere fanatikere, som ikke har sans for livets sande værdier. Men er det ikke en personlig opfattelse?
    Jeg mener ikke at vi alle skal sidde med en dr. scient eller en topdirektørpost, for at kunne eksistere på arbejdsmarkedet. Men jeg mener dog helt klart at man skal have et eller andet form for arbejdsmæssigt fundament, før man tænker på børn.
    Er alt dette enssidigt og generaliserende? Måske, men jeg siger heller ikke at det er sandheden, blot min opfattelse.

    Mvh
    Michael H

  26. Af Michael Hansen

    -

    Kan lige yderligere tilføje at jeg har snakket sammen med et par piger som hvor en har sagt at citat: “Hvis jeg får et barn mere, så får jeg det mere i børnepenge”. Det skal lige siges at hun på det tidspunkt (og stadig, efter mit bedste vidende) var ledig, uden de helt store ambitioner om at gøre særligt meget for at få et arbejde. Og er DET holdbart?? Resten havde sådan mere eller mindre samme indgangsvinkel.

  27. Af Lisbeth Jensen

    -

    Hvorfor er det, at hvis man vil have en karriere, så skal man bruge al sin tid på det, og lade andre om at have et socialt liv og passe børn? Hvorfor er det ifølge nogle kommentarer “pinligt” og “forkert”, når nogle kvinder tager mand og børn med til internationale topmøder? Hvorfor skal de to verdener være så adskilte?

    For at sætte det lidt på spidsen, ville man så være en endnu bedre chef, hvis man f.eks. spiste en pille, så man aldrig behøvede sove, og man aldrig brugte tid på andet end sit arbejde?

    Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem kvalitet og den mængde tid og entusiasme, som man lægger i sit arbejde. Men spørgsmålet er, om man ikke også kan være en god chef 30 timer om ugen, og så have nogle mere afgrænsede arbejdsområder, end man ellers ville have? Kunne man f.eks. forestille sig to kvinder på 30-timers deltid deles om en chef-stilling, fremfor een mand på 60 timer om ugen?

    Efter min mening, så opnår vi ikke chef-mæssig ligestilling, før man gør op med dogmet om at skulle lægge al sin tid i sit arbejde. For de fleste kvinder ønsker altså børn (ca. 9 ud af 10), og de fleste ønsker også at være sammen med deres børn, især imens de er små, og ikke bare opbevare dem i institutioner eller hos barnepiger.

    Det MÅ være muligt at gentænke den måde vi tidsmæssigt har sammensat vores ufleksible arbejdsmarked, så flere mennesker kan deles om de samme stillinger. Det ville både give mindre arbejdsløshed, mindre stress og mere livsglæde.

  28. Af Lou H

    -

    Laaaang tid for sent vil jeg lige korrigere en tilsyneladende udbredt misforstaaelse. Bor en periode i Tyskland hvor jeg pt arbejder indtil jeg gaar paa tysk barsel i näste uge. Denne er ligesaa god og lang som den danske: 6 uger för födslen, 8 uger efter med fuld lön, herefter noget, der ligner dagpenge i 10 maaneder. Desuden kan man faa to maaneder ekstra, disse er dog forbeholdt manden og falder altsaa väk, hvis han ikke gaar paa barsel.

  29. Af Cadeau Soleil

    -

    Jeg har fået nyt job. Begyndte for fem uger siden.

    Om godt halvanden måned skal jeg føde. Så thumbs up til min nye arbejdsgiver, der ellers tilbyder et helt års barsel. Hvis jeg vil have det.

    Men det vil jeg ikke. Jeg glæder mig til mine tre måneders barsel efter fødslen. Og ikke mindst til at komme retur på arbejdet.

    Manden tager så de næste tre måneder, og herefter står den på institution.

    Vi kender turen, for vi har allerede et barn – han kom i dagpleje, da han var fire måneder; min tålmodighedsprop med kaffe og blødt brød og bebs var gået efter ca. to måneder.

    I dag har vi et barn, der i sammenligning med sine jævnaldrende kan finde ud af at lege selv i større forsamlinger; fysisk, psykisk og sprogligt er han langt mere veludviklet, fordi han har lært af andre børn, han er udadvendt, nysgerrig og interesseret i andet og mere end sine forældre.

    Se, det er dejligt.

    Og da jeg ved et tilfælde sad ved siden af HR-dimsen, som ansatte mig for nogle måneder siden, sagde hun også uopfordret, at jeg var blevet ansat, fordi jeg havde varslet en kort barsel.

    Selvfølgelig koster det at tage barsel. Både for mænd og kvinder.

    Jeg tror ikke på det sunde i at gå i symbiose med sine små børn – de skal forberedes på en fremtid uden os forældre, ikke med. Så de kan lige så godt konfronteres med “en verden udenfor”, inden de når seperationsangsten (som ellers er der, danskerne ynder at sætte deres børn i institution… no wonder at “indkøringsprocedurerne” er så omfattende i vores institutioner!)

    Nå. Jeg er ofte alene med mine synspunkter. Men hvor er det dog nogle dejlige børn, der kommer ud af det. Selvstændige og meget lidt hængende i skørter. Og sjovt nok kan de rigtig godt lide dem i institutionerne…

Kommentarer er lukket.