Kvindernes Kampdag: de kommer, de ser, de klynker

Af Anne Sophia Hermansen 83

Kvindernes internationale kampdag fylder i dag 100 år. Sidst jeg selv fejrede den var i 1990, og her havde jeg slæbt en stakkels fyr med, som ikke turde sige nej til sin elevrådsskingre kæreste. I ligestillingens hellige navn havde vi malet kvindetegn på kinderne, og sådan marcherede vi rundt med et par veninder og deres favoritaccessory: kæresten fra den sproglige klasse.

Når jeg tænker tilbage på den emotionelle militarisme, vi behandlede vores kærester med dengang, virker det komplet ironisk, at det var Kvindernes Kampdag, der blev markeret.  Naturligvis anerkender vi vores mødres enorme indsats, pionérfeministernes kamp for barsel, uddannelsesmuligheder, højere løn, selvstændighed, mere respekt og tak for det! Men når kvindernes kampdag i dag kan fejre jubilæum og gøre status over sine mange særdeles herlige sejre, 100 år og hurra, så er det måske ikke kun en fødselsdag, men også en god dag at dø. For hvad er det egentlig, vi kæmper for på kvindernes kampdag?

Lad mig gætte, uha, det er sørme svært, men vi kæmper jo nok for flere kvinder i magtfulde stillinger og i bestyrelserne. Vi kæmper nok også for ligeløn, lige barsel og lige muligheder på arbejdsmarkedet. Det er i alt fald det, jeg har googlet mig frem til, for jeg aner det ikke selv. Eller noget andet. Det kunne også skyldes, at jeg som veluddannet storby-kvinde i 30erne mærker det samme samfunds-beat som mange af mine jævnaldrende medsøstre, nemlig det, at vi har en enestående mulighed for at trykke den max af, hvis vi vil og har talentet. Vi føler os ikke som ofre for tumpede magtstrukturer, kulturens byrde eller for mandschauvinister i bestyrelseslokalerne, og det kunne jo skyldes, at vi stadig har til gode at møde dem. Selvfølgelig hører vi da vandrehistorier om ronkedorer, der favoriserer mænd, men de er jo en uddøende race, og når vi hører om dem, så ved vi også, hvilke arbejdspladser vi ikke behøver spilde tid på.

Når jeg ser på min generation af mænd, synes der egentlig mere at være behov for en Mændenes Kampdag. For hold fast, hvor er her tale om en generation, som får kam til deres hår af kvinder, der i 70erne blev klonet med Barbarella, mens de selv blev opflasket med Trille og en mor, som var så vred på mandesamfundet, at bhen konstant lå og knitrede på stegepanden. Vi kalder i dag mange af de mænd for BØVer, børnevoksne, og mindre kærligt for tabermænd, og jeg må ærligt indrømme, at jeg egentlig er mere bekymret for dem end for antallet af kvinder i bestyrelserne. Uddannelsesstatistikker bevidner også faktuelt om, at der nu er flere kvinder end mænd, som får en videregående uddannelse, for mændene falder fra undervejs og sumper i stedet rundt på Props eller i Parken med en fadøl i hånden. Ærgerligt tab af talentmasse.

Til gengæld har jeg mødt masser af kvinder, som hellere vil være alene end at forsørge en børnevoksen, og det er også i over 75  procent af skilsmisserne kvinden, der går. Og endnu bedre: hun tager ikke børnene med. For måske har hun forladt en playstation-baby i hættetrøje og eksistentiel hængerøv, men mens min generations fædre var fremmedgjort over for bleskift, føder vi i dag børn, der reelt har en mor og en far. Så vi tager os begge af dem. Alligevel er det overvejende kvinden, der tager barsel. Men kunne det mon være vores eget valg, vil jeg gerne spørge de feminister, der sætter barsel, løn og bestyrelsesarbejde på dagsordenen i dag. Som mor til en søn og med 11 måneders barsel på mit kvinde-CV, er jeg stadig uforstående over for, at der skal tvangslovgives om noget, der i virkeligheden er en privat forhandling ved køkkenbordet. Er det for at hjælpe kvinder på vej, som har en mand uden ører og ansvarsfølelse? Så bliv dog skilt. Her hjælper lovgivning alligevel ikke.

På samme vis medgiver jeg, at man formentlig kan finde mænd i samme stilling som jeg, men som tjener fem-syv procent mere. Jamen, tillykke med det. Det kan sagtens tænkes, at de er knippelgode til lønforhandling, men det kan også skyldes, at jeg hellere vil se min søn fem-syv procent mere. I al fald hulker jeg ikke, når jeg ser lønstatistikkerne, for jeg ved, at jeg aktivt har tilvalgt det bedste af to verdener: et godt arbejde og mere tid til mit barn – og det betaler jeg gerne for. Jeg ved heller ikke i hvilken verden, man er en helt, hvis man som mand kun tager 14 dages sølle barsel, men jeg kan forestille mig, hvor bitterfisset hans kæreste/kone bliver af det.

Angående flere kvinder i bestyrelserne, så mangler jeg stadig at få en forklaring på, hvorfor kvinder, der aldrig har haft en ledende stilling, skal sidde i en bestyrelse. Det er pludselig blevet enormt trendy at kunne skrive bestyrelsesmedlem på sit CV, men jeg oplever egentlig ikke, at bestyrelserne er afvisende over for kvinder. Kan det være så enkelt, at de bare tillader sig at tjekke vores CV og vurdere, om de rette kompetencer er til stede? Egentlig meget betryggende for os, der ejer aktier og foretrækker en ledelse, der kan optimere et afkast.

Hvor jeg personligt ser den største kvindesag handler imidlertid om noget helt andet. Den handler om, at kvinder skal holde op med at klynke og betragte sig selv som ofre for alt muligt. At vi skal tage ansvar for vores valg, også de dumme, og ikke mindst for vores egen ligestilling ved at vælge vores mænd og arbejdspladser med omhu. Lidt selvkritik er også godt, måske gik jobbet ikke til en anden, fordi han var mand, men fordi han var dygtigere, og måske kigger vores kæreste efter yngre kvinder, fordi vi er holdt op med at gøre os attraktive.

Da jeg for et par dage siden tømte et tremmerum, fandt jeg et par kasser med gamle bøger. Der lå en masse Fay Weldon og Erica Jong. Ah, det var rart at bære dem ned til storskrald. Mellem dem og mig er der 20 år, et barn, en perlerække af forhold, uddannelse, jobs og ikke en eneste mand (eller kvinde), der har underholdt mig med noget så latterligt, som at der er ting, jeg ikke kan pga. mit køn. Til gengæld har jeg adskillige gange læst og hørt, at der findes et særligt sted i helvede til kvinder, som ikke hjælper hinanden. Men hvorfor kun til kvinder? Der findes da et særligt sted i helvede til alle idioter, uanset køn.

Nå, kære Kvindernes Internationale Kampdag. Du er 100 år, og du er træt. Hvil nu i fred i de evige bestyrelseslokaler, og må du få samme løn, uddannelsesmuligheder, social anerkendelse og barselsvilkår som Patriarken, der også ligger deroppe. Vi vil passe godt på din arv. Det kan du tro. Abso-fucking-lutely.

83 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det skal forstås, at FAR blive primær person for barnet lidt senere i udviklingen, hvor MOR er den primære allerførst; men lige vigtige for barnet, blot på forskellige tidspunkter, hvor MOR altså bliver mere SEKUNDÆR, når FAR for barnet kommer naturligt indi billedet, altså når barnet er vokset til og automatisk vender sid udad mod ‘verden’ og er parat til det.

    Det ved vi jo egtl. alle – mor, mor, mor – og så far og andre siden, altså i større udstrækning. Og det er naturligt og har sine årsager FOR BARNET!

    BEgge forældre er LIGE VIGTIGE for et barn, hvorfor det ikke heller er ligegyldigt, hvordan far og mor har det, helst sammen, men heller ikke ligegyldigt, når hver for sig.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anna Sophia Hermansen

    En sådan firskåren indretning er forbeholdt voksne aftaler, hvor børn ikke er involveret.

    Du og andre har så galt fat i problemerne her, for at løse dem ganske vist; men en dominans på BØRNS BEHOV og MÆNDS også helt naturlige tilgange til deres børn, mere leg, når de er blevet større – og det passer til barnets udviklingstrin!

    Vi kan ikke skære børn til som PAP! For at få det til at passe ind i billedrammen! Mvh BHL

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og – Vi har ikke luksusproblemer i den forstand, fordi vi først skal være med selv!

    Og – situationen for børn og unge er forværret inden for de sidste 20 år i DK! BHL

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det kan måske siges på den måde:

    At – folks SUBJEKTIVE forhold i for stor grad
    OBJEKTIVERES, så det skal gælde for alle – men også ud fra egne ‘evner’ og ‘valg’, hvor der for flere nok kunne gøres andet – fordi det bedste er, at ‘en mor og en far’ er der for barnet i så stor udstrækning som muligt – og af flere grunde; men også fordi dette/disse savn giver alt for store (el kan det) forældrebindinger
    for børnene, hvilket giver afsmitning ind i parforholdene; men for langt at komme ind på her.

    Men – det hele hænger sammen. og omend vi til alle tider har haft disse problemer, så er de ikke mindsket – og det kan lade sig gøre, fremfor at risikere at øge dem endnu mere.
    Mvh BHL

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og mennesket er jo det pattedyr, der i længst tid er totalt afhængige af deres forældre/voksne, så de ‘tager imod omsorg fra enhver’ – og da vigtigt i overlevelsesøjemed;
    men det skal ikke fraholde os for at se og gøre det bedst mulige for barnet; omend det kan kræve et stykke arbejde yderligere – alt efter folks forudsætninger. BHL

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ole Schouenburg ahr kun udtalt ordet ‘fabrik’ – det med ‘adel’ og ‘arbejde’ er egne formuleringer, så hermed rettet. BHL

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nej, dog for galt – men jeg sidder med andet i hovedet nu, så for trvalt; men det er ordene ‘adel’, ‘fattige’, ‘arbejde’ der er mine egne udtryk – og kun ordet ‘fabrik’ er Ole Schouenborgs, sådan helt korrelt. Undskyld! BHL – Og jeg er løbet.

  8. Af J S

    -

    Birgit Hviid Lajer, kan du ikke skrive lidt i andre debatter i stedet for at spamme den her sønder sammen?

  9. Af Hans Ørum

    -

    Kære “Anne sophia Hermansen” du skriver i din blog at 100 års dagen for kvindernes inernationale kampdag, også må være en god dag for sagen at dø på. Så må vi jo håbe på, at du ved din næste fødselsdag vælger at lade dine blogs dø i stille tavshed. Du beskriver selv at du er en “veluddannet storby kvinde”,storby kvinde det tror jeg på, det der med veluddannet???,der hører vel også en vis form for moral,hvis man vil beskrive sig selv som veluddannet. Du viser overhovet ikke respekt for kvinder i den globale verden, men kredser udelukkende omkring din egen navlebeskuende virkelighed.

  10. Af M. Frederiksen

    -

    Kvindernes kampdag vil ikke dø lige så lidt som arbejdernes kampdag med de røde flag 1. maj. Begge mærkedage er outdated og passer ikke til vores tid men venstrefløjen bruger dem gerne til at profilere sig selv.
    En tysk feminist har udtalt at kvindernes kampdag er en socialistisk opfindelse som blev fejret meget i tidligere DDR. Der var bare ingen kvinder i toppen af systemet. De blev holdt nede.

  11. Af Ulf Timmermann

    -

    @Hans Ørum

    Jeg ser det modsat. Godt gået, synes jeg, og forfriskende nyt, at fr. Hermansen ikke tager alverdens kvinder som gidsler – nu hvor vi har været vidner til, i en 4-5 årtier, på hjemlig, dansk plan, at middel- og overklasser løg (kvindeløg) har taget underpriviligerede danske kvinder som gidsler – rent ud sagt har brugt dem som simple trædesten.

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @ Ulf Timmermann –

    Faktisk rigtigt, Ulf!

  13. Af bjørn sørensen

    -

    Det er da godt at der efterhånden er nogen der kan se at den er helt galt med tabermændene. For kvinderne og fagforeningerne har i høj grad været med til at skabe problematikken. Tag postvæsenet, statsbanerne og en masse andre ufaglærte jobs hvor kvinder efterhånden har overtaget erhvervet i takt med at de fysiske krav er faldet, samtidigt med at fagforeningerne har presset lønningerne op på et niveau hvor flere og flere falder fra. De traditionelle kvindefag har ikke på samme måde haft en invasion af mænd. 25% af befolkningen får aldrig mere end folkeskolen med ud i livet. Hver fjerde kan efterhånden ikke beskæftiges på grund af manglende færdigheder. Kvinderne kan få nogle børn, så er de beskæftiget og forsørget. Tabermændene ja hvad bliver der af dem. Kvinderne vil kun have forsørgere så de vil ikke have dem for sådan nogle lemmedasker er bare til besvær. Det arbejde de kunne udføre er for længst udflaget til lavtlønslande. Vores ghettoer er fyldt med disse langtidsledige lemmedaskere som forfalder til drug, vold og kriminalitet og i øvrigt lever en kummerlig tilværelse. Problemet er der, men ingen gør noget, hvor er solidariteten som så mange har kæftet op om.
    Hvorfor er 80% af de insatte i fængslerne der på grund af misbrug og psykiske problemer.

  14. Af S. Hagenborg

    -

    Der er slet ingen grund til at have ondt af den danske mand.
    Den danske mand er stadig dominerende i bestyrelserne, direktionerne, i politik, på universiteterne – alle de steder der betyder noget.

  15. Af Jonas Jensen

    -

    Altså, Anne Sophia Hermansen, jeg synes at du er usolidarisk med dit eget køn. Endvidere kan du næppe forstille dig, hvordan det er at være kvinde i en anden social klasse end den du befinder dig i. Prøv at forestille dig at være arbejderkvinde eller noget lignende og angivelig ville du have en anden tilgang til denne kampdag. Man skal holde sig for øje, at din artikel bærer præg af, at det hele drejer sig om dig og din egen lille verden. Du burde med rette skamme dig 🙁

  16. Af Jonas Jensen

    -

    Altså, Anne Sophia Hermansen, jeg synes at du er usolidarisk med dit eget køn. Endvidere kan du næppe forestille dig, hvordan det er at være kvinde i en anden social klasse end den du befinder dig i. Prøv at forestille dig at være arbejderkvinde eller noget lignende og angivelig ville du have en anden tilgang til denne kampdag. Man skal holde sig for øje, at din artikel bærer præg af, at det hele drejer sig om dig og din egen lille verden. Du burde med rette skamme dig 🙁

  17. Af Jens Christiansen

    -

    @Bjørn Sørensen:
    “Vores ghettoer er fyldt med disse langtidsledige lemmedaskere som forfalder til drug, vold og kriminalitet og i øvrigt lever en kummerlig tilværelse.”

    Også kaldet for “White trash” i visse kredse, for nu at bruge et af disse “herlige” nymodens udtryk.

  18. Af Abu Simpel

    -

    @Sofia
    “Jeg udtaler mig alene om danske forhold, derfor forstår jeg ikke, hvorfor det vil kvalificere mine betragtninger, at jeg smutter en tur til Saudi Arabien. Det skulle da lige være for at få cementeret dem påstand, at vi er snotforkælede her i Danmark og har de rene luksusproblemer”

    Det er 32 grader varmt i Somalia, hvad venter du på ?

    Bussen til Gellerup eller Ishøj !

  19. Af Flemming Dyremose

    -

    Kønskampen er da efter min mening det allerbedste bevis på menneskets evne til at begrænse sig selv. Kvinden er det bedste verden har at byde på – sagde Erik Clausen, og jeg er fuldstændig enig. Mand og kvinde er som skabt for hinanden, til alle formål åndelige, erotiske og praktiske. Alligevel bruger flertallet oceaner af tid på at pointere det modsatte. Jeg tvivler på at vi socialt fødes ind i ret mange fastlåste roller. Der er helt klart nogle roller som er biologisk bestemt, men langt de fleste roller, som er os naturgivne, er helt ude af trit med udviklingen. De blev udviklet til et miljø som kun forandrede sig meget lidt over meget lang tid. Et miljø der ikke har meget tilfælles med den sociale virkelighed vi lever i nu. På lidt længere sigt er også de sidste biologiske roller højst sandsynlig på retur, med rod i genmanipulation og vævsmodulering. Så i stedet for at fokusere på forskellene, ville det være mere indbringende at fokusere på mulighederne. Mulighederne mænd og kvinder har sammen, overstiger i astronomisk grad de muligheder vi ikke har sammen. Ud over at kunne nå hinanden intellektuel, kan vi også nå hinanden emotionelt, med en dybde som mænd ikke kan nå indbyrdes, og efter min bedste bedømmelse, heller ikke kvinder indbyrdes ( jeg er jo ikke kvinde). Når mange mener at vores emotionelle muligheder er insignifikante i forhold til vores intellektuelle muligheder, er det fordi de ignorerer udviklingen indenfor intelligens og bevidstheds forskning. Det emotionelle samspil med intellektet, er først lige begyndt at blive udforsket. Men jeg tror at de fleste et eller andet sted godt ved at følelser har en enorm virkning på intellektuelle præstationer. Tro kan flytte bjerge siger man, og tro er vel overvejende emotionel, hvis ikke fuldstændig emotionel. Men der er også mange andre eksempler, og succes bunder ofte i en følelse af at kunne klare det hele, en fornemmelse af selvtillid og styrke, som indefra former vores tanker. Hvis følelser er bølgerne på havet, så er tankerne skummet på toppen af bølgen. Følelser er det der stærkest binder mand og kvinde sammen, og den egentlig grund til at vi kan mere sammen end hver for sig. Mennesket er sin egen værste fjende, det kan der vist ikke herske megen tvivl om, og kønskampen er en del af det fjendskab. Nok den mest tåbelige del.

  20. Af S. Hagenborg

    -

    Mænd og kvinder viser sig desværre ofte fra deres værste side.
    Mandlige landsdommere som for 50 år siden ikke ville anerkende kvindelige advokaters tilstedeværelse i retssalen og insisterede på at klienten ikke var repræsenteret.
    Mandlige præster som ikke vil give kvindelige præster hånden.
    Kvinder som foragter mænd som vil tage barselsorlov.
    Kvinder som har svært ved ikke at grine af mænd som vil arbejde som sygeplejer.

  21. Af bjørn sørensen

    -

    @Jens Christiansen
    “White trash” er et udtryk for den hvide underklasse i USA. De fleste kender vel tegneserien “Klaus Kludder” som beskriver the “Hillbilly’s” som lever i de sydlige egne af de Apalachiske bjerge i amerika. Det rene anarki som du ser i vores ghettoer og i “bananlandet” i udkanten af samfundet er vores version. De 25 % af befolkningen som går ud i livet uden anden uddannelse end folkeskolen fordi de ikke er boglige er vores “white trash”, i gamle dage kaldte vi dem rakkerpak. Det er den del af befolkningen som er langtidsledige eller som ikke har stabile arbejdsforhold hvilket er en forudsætning for at etablere en familie. I alle samfund og kulturer er familien samfundsfundamentet. Kvindekampen har gjort alt for at beskytte kvindernes tilværelse og rettigheder. Kvindens ønske om at være mødre er blevet tilgodeset i hele vores sociallovgivning. Men hvad har vi gjort for mændene og deres forudsætninger for at kunne opfylde deres rolle i samfundet. Mænds idenditet er deres arbejde og rolle som forsørgere. Den rolle er i velfærdssamfundet blevet overtaget af staten og man har dermed overflødiggjort deres funktion. Kvinder og børn er beskyttet af socialovgivningen men mændene er udstødt, fordi man har elimineret deres eksistensgrundlag. Fordi vi i vores stræben for den optimale velfærd har nedlagt de arbejdspladser som kunne beskæftige de ufaglærte har vi dermed overladt dem til lediggang og elendighed. Enlige kvinder med børn, viser det sig, er ikke i stand til at give børnene de nødvendige forudsætninger for at klare sig godt her i tilværelsen. Sålænge kvinder undervurderer mænds betydning for samfundet hvordan kan vi komme videre uden unødig konfrontation. Hvis vi vil videre uden unødig konfrontation bliver vi nødt til at akseptere vores forskellighed og fælles interesse.

  22. Af Karriere Manden

    -

    Tak for begravelsen af kampdagen på danske kvinders vegne. Der er vist ingen tvivl om at vi herhjemme længe har haft lige muligheder for mænd og kvinder – og i det gennemsnitslige danske hjem er det som regel kvinden der sætter dagsordenen, fordi vi mænd alt for ofte vælger at få ro frem for ret. Og fred være med det, vi kan jo bare tage os sammen og sige fra når vi bliver bedt om at flytte den samme kommode for 4. lørdag i streg, eller når vi må melde afbud til fodboldkampen fordi der altså er tilbud på havestole i JYSK.

    Men hvad med alle kvinderne i de lande hvor der er meget langt fra at være ligestilling? Var det ikke værd at bruge krudtet der hvor der virkelig kan gøres en forskel?

    Når vi ser de tilbageværende danske kvindesagkæmpere demonstrere foran Saudi-Arabiens ambassade (eller endnu bedre, i selve Saudi-Arabien) kan Kvindekampdagen igen tages alvorligt.

  23. Af Lars O. Andersen

    -

    Socialdemokraterne med fräulein Thorning-Schmidt har sat kommunistiske kønskvoter for landets bestyrelsesposter i dagordenen med det formål at lefle for det velfærdsfeministiske segment. Jeg har endnu ikke hørt nogen argumentation for kønskvotering af visse erhverv – udover at “det syner godt i statistikken”. Men med dette argumentationsniveau kunne man ligesågodt kræve kønskvotering af kvindelige rendegraver-førere, skraldemænd, kloak-arbejdere, asfalt-arbejdere, jord- og beton arbejdere, buschauffører, etc. som jo er de egentlige “hverdagens helte” her i verden. Det ville da også se rigtig godt ud i statistikkerne. Men det trækker nok ikke ret mange populistiske stemmer.

  24. Af Arne Hornborg

    -

    Mere end nogensinde brug for Kampdagen.

    Som 76-årig mand er jeg lidt rystet over kronikken. 100 års kvindeekamp??? Kronikøren mener (i fuldt alvor?) at netop denne 100 års dag er en god dag, for Kvindekampen at dø på. Jeg ER rystet. Selv her i Danmark, efter 100 års kamp, er der stadig ikke fuld ligestilling.
    Forbløffende, skræmmende. Jeg forstår simpelthen ikke kronikøren. Det hedder da stadigvæk Kvindernes INTERNATIONALE Kampdag. Der er jo ikke blot tale om ,,Danske Kvinders kampdag”, men netop om den INTERNATIONALE kvindekamp. Det står vist rigtig slemt til for mange, mange kvinder overalt i verden. I mange lande er kvinderne stadigvæk stærkt undertrykte. Specielt i de mellemøstlige lande hvor religionen også er landets love. Kvindeundertrykkelse er vist ikke et ukendt begreb.
    Tørklædetvang/burkatvang. Stening, piskning. Kvinder der ikke må færdes alene, endsige tale med andre mænd, uden ægtemanden er tilstede. Tvangsægteskaber. Æresdrab. Omskæringer. Mændene der har førsteret over børnene på bekostning af kvinderne.
    Er kronikøren komplet ligeglad med disse tusindtals, ja snarer millioner af undertrykte kvinder. Selv i visse katolske lande er kvinden stadig underlagt manden.
    Det er DESVÆRRE alt for tidlig at begrave ,,Kvindernes Internationale Kampdag”. Der er alt for lang vej endnu. Der er nok at tage fat på.
    Kvindernes INTERNATIONALE Kampdag. 100 år. Ret så sørgeligt at vi, INTERNATIONALT, ikke er nået længere.
    Arne Hornborg
    Grafiker/forfatter

  25. Af Ulf Timmermann

    -

    @Arne Hornborg

    Du passer perfekt, det var en som dig, jeg havde i tankerne, da jeg ovenfor skrev: “Godt gået, synes jeg, og forfriskende nyt, at fr. Hermansen ikke tager alverdens kvinder som gidsler …”.

    Du er kunstner, forstår jeg, jeg vil overlade ordet til en af dine kollegaer:

    http://v.youku.com/v_show/id_XMTM2NzA2MDMy.html

  26. Af S. Hagenborg

    -

    #bjørn sørensen
    Kønskampen går ud på at kønnene har lige adgang og samme rettigheder.
    Hvor er det lige dit problem passer ind?
    Du nævner at der er en gruppe af mænd som ikke magter at få en uddannelse eller et job.
    Hvad har det at gøre med kvindernes internationale kampdag og kvindernes ret til lige adgang og rettigheder? Ikke så meget.

    Skulle det nogensinde ende sådan at kvinderne får reel lige adgang til bestyrelsesposterne, direktionsgangen, redaktionerne osv. – så er værdierne ændret.
    Værdierne vil dog nok aldrig ændre sig så meget at kvinderne foretrækker at gifte sig med mænd som udmærker sig ved at være mindre veluddannede eller tjener mindre.
    Men der kan vel være nogle mænd som kan gifte sig “opad” – de kan jo så være hjemmegående husfædre.
    Bemærk i det scenario, at her har kønnene lige adgang og lige rettigheder.
    Og det er det som er det afgørende.
    Selvom kvinder nu har adgang til universiteterne og måske ender med at sidde på direktionsgangen – så har mændene altså stadig lige adgang.
    Så tag en tudekiks – kvinderne er jo slet ikke kommet ind på den direktionsgang.

  27. Af Phillip Tømmerholt

    -

    Ude og hjemme

    “Ude var der saa streng en Dyst,
    Uvejret tog sine Tag med Skoven,
    Stormen peb, saa det var en Lyst,
    Og leged Tagfat med Voven.
    Ude var der saa vild en Krig,
    Der hang et Fugleskræmsel paa Pælen,
    Kragerne fo’r mod det lasede Lig;
    Der kom Mod, — selv i Kragesjælen.

    Hjemme var der saa lunt og godt,
    Temaskinen snurred sin Vise;
    Der læstes højt baade stort og smaat
    I det sidste Arkiv af Riise.
    Hjemme leged man Ordsprogsleg,
    Der var Diskussion over dannede Them’er,
    Der var Valg mellem Hare- og Dyresteg
    Og mellem Tidernes store Problemer.”

    De to første vers i Holger Drachmanns ‘Ude og Hjemme’

  28. Af Peter Jensen

    -

    S. Hagenborg
    “Kønskampen går ud på at kønnene har lige adgang og samme rettigheder….Du nævner at der er en gruppe af mænd som ikke magter at få en uddannelse eller et job.
    Hvad har det at gøre med kvindernes internationale kampdag og kvindernes ret til lige adgang og rettigheder? Ikke så meget”

    At mænd ikke magter at tage uddannelser, eller at kvinder ikke magter at blive topledere og bestyrelsesmedlemmer. Hvad er forskellen? Begge dele har lige meget, eller lige lidt med ligestilling at gøre.

    Hvis ligestilling kun handler om de grundlæggende rettigheder, er der ingen ligestillingsproblemer nogen af stederne. Der findes ingen dokumentation for, at kvinder ikke bliver ledere og bestyrelsesmedlemmer, fordi de er udsat for direkte diskrimination. Det ville jo også være ulovligt.

  29. Af S. Hagenborg

    -

    #Peter Jensen
    Det er et faktum at der er færre kvinder end mænd der bliver ledere eller bestyrelsesmedlemmer idag – det kan så være de bliver ligeligt præsenteret på sigt.

    Bjærn Sørensen mener så at et tiltagende antal mænd ikke magter at tage en uddannelse. Som jeg skrev i min kommentar til ham – har mænd jo lige adgang til uddannelse og dermed lige adgang til job – der er vel ingen som for alvor mener at mænd bliver holdt væk fra uddannelse.

    Mænd er altså ikke forment adgang til universiteterne. Det er et faktum.

    Kvinder derimod er ikke repræsenteret ligeligt i bestyrelser og på direktionsgangen – du vil så gerne diskutere om sandsynligheden for at mænd helst rekrutterer mænd eller ej.

    Husk på i den diskussion, at selvom noget er ulovligt – så kan det jo rent faktisk godt finde sted.

  30. Af Jens Christiansen

    -

    Istedet for de evindelige diskussioner omkring ligestilling mht. diverse rettigheder (herunder statlig udstedelse af pladsgaranti i bestyrelseslokalet), så burde man istedet kigge lidt på ligestilling af pligterne også. Reel ligestilling ville jo fx være et alle betalte præcist lige meget i skat – enhver mand og kvinde, høj som lav – dvs. alle ville være forpligtet til hvert eneste år at indbetale et fast beløb på fx 250.000 kr til statens konto i Nationalbanken. Og hvis man ikke har mulighed for at skaffe dette beløb, så må man tage en lille tur omkring sin bankrådgiver og optage lån for at udrede situationen. Se – dette er fuldstændig, objektiv ligestilling – men de færreste her til lands vil nok ikke mene at det ville være retfærdigt – det er vel derfor vi har det skattesystem på forpligtelsessiden, som vi nu engang har. Pointen er at man bør skelne skarpt mellem ligestilling og retfærdighed, herunder at undgå et uddele små lunser af privilegier uden indsats til diverse grupper – fx. de forkælede velfærds-feminister, for hvem det hele skal være åh så “nemt og bekvemt”. Sidstnævnte indstilling med at det hele absolut skal være “nemt og bekvemt” er et ikke ubetydeligt elment i samtidens “syge”, godt faciliteret at et ultra-populistisk politisk system.

  31. Af S. Hagenborg

    -

    #Jens Christiansen
    Så din tankegang er, at sålænge mænd betaler flere kroner i skat – skal kvinder holde deres kæft.

    Du er vist ikke vant til meget intellektuelt modspil. Når man er omgivet af rygklappere kan det nemt gå galt.

  32. Af Jens Christiansen

    -

    @ S. Von Hagenburg:

    Når man sidder og gætter løs bag tastaturet, så er chancen for at skyde galt jo ret høj.

    Næh, jeg forsøger bare at henlede opmærksomheden på at man også bare have lidt fokus på pligter – istedet for evindeligt kun at kræve rettigheder (uden pligter). For at rettigheder uden pligter for den enkelte kan hænge sammen – så må man jo forsøge at “optimere” sine rettigheder og samtidig forsøge at losse alle de “ubehagelige” pligter over på andre. Det ville nok ikke hænge særlig meget sammen hvis alle havde en sådan adfærd.

  33. Af Damernes magasin – Der er så meget kvinder forstår » Blog Archive » En god dag at dø på?

    -

    […] trætte af feminismens klynken/I got my own thing going on/Kvinder styrer, så hold nu bare kæft. 100 året for kvindernes kampdag er en god dag for den at dø på, er hendes konklusion. Og her er det, jeg ikke synes, det bliver så konstruktivt. For selvom jeg […]

Kommentarer er lukket.