Din ungdom kommer ikke tilbage

Af Anne Sophia Hermansen 19

Mange unge lever i den vildfarelse, at deres værd afhænger af, om de får 12 til studentereksamen. At alt under er en katastrofe og et udtryk for, at de ikke er gode nok. Også som mennesker. Det er naturligvis noget vrøvl, men forestillingen hjemsøger desværre mange af dem, der går til eksamen i disse uger.

Kære student, det kommer selvfølgelig til at gå godt – og gå dig godt. Men dit værd som menneske ikke har en pind med dine karakterer at gøre. Ingen vil tænke, at du er et godt menneske, fordi du fik 12 i spansk eller at du er et dårligt, fordi du fuckede up. Jeg kender mange fantastiske mennesker med et jævnt gennemsnit, og mange åndeligt jævne mennesker med et fantastisk gennemsnit. Men jeg kender ingen, der har lyst til at arbejde sammen med mennesker med gode karakterer og dårlige egenskaber.

At få en god karakter er ikke det samme som at have en god karakter. Sidstnævnte har du med hjemmefra eller du kan tilegne dig den i løbet af livet. Og ofte får man en bedre karakter af at lide nogle nederlag. Af at ryge på røven og mislykkes. Det skal man aldrig være bange for. Man skal være meget mere bange for dem, der aldrig begår fejl og dyrker et tyranni af perfektion. De er som regel også kedelige elskere.

Du skal vide, at bortset fra dig selv og dine forældre er det kun et fåtal, der kommer til at se på dit eksamensbevis. De fleste vil være ligeglade, og en dag bliver du det også selv. Jeg aner personligt ikke, hvor mit eksamensbevis er. Jeg ved faktisk heller ikke, hvor mine universitetspapirer er, og jeg har aldrig mødt en arbejdsgiver, der fandt nogen af delene særligt interessante. Til gengæld er jeg blevet stillet spørgsmål om at have gået Camino de Santiago, mit James Bond-kendskab og hvad mine skodjob har lært mig. Sidstnævnte har i øvrigt været vigtigere for min karriere end mange af de forløb, jeg har haft på universitetet – og end mine 11- og 13-taller.

For selv om det er herligt at få 12, i al fald i øjeblikket, vil det snart være et dødt tegn på et stykke papir, og hvis du har nedprioriteret fester, venner, rejser, sex og andre stoffer end bomuld, tror jeg, at du vil fortryde det. Din ungdom kommer ikke tilbage. Det er givetvis meget oldekolleagtigt at skrive sådan, men det, der står klarest i min erindring, er ikke undervisningen eller terperiet, men at prøve alting for første gang.

Det betyder ikke, at du skal grovsjofle dine eksaminer og gå crazy daisy, før du skal op i samfundsfag. Hvis du er så ligeglad med dine studier, burde du være droppet ud for længst og i stedet have lavet noget, der gav mening. Ingen læreanstalt er en varmestue. Det er også spild af liv, og din tabte tid er det eneste, du aldrig kommer til at genbruge.

Men det betyder, at du skal levere en indsats, du kan være bekendt og leve livet imens.

For en dag vil du stå til en koncert og lytte til noget af den musik, der definerede din ungdom. Det gjorde jeg forleden, da Depeche Mode spillede i Parken. Og musikken vil næppe minde dig om de fag, du ikke fik topkarakter i. Den vil minde dig om din første kærlighed, første fortvivlelse, første nederlag og om, at det hele alligevel gik ganske godt. Det kommer det også til for dig.

19 kommentarer RSS

  1. Af Hans G. Bischoff

    -

    Hej Anne Sophia Hermansen,

    Enig med dig omkring dine tanker vedrørende karakterræset. Har selv efter mere end 40 års karriere – fra elev jobs, arbejde i fiskeindustrienpå Færøerne, filatelichef på Grønland til chef for over 1.000 medarbejdere i PostNord – aldrig haft brug for min karakterbog, der sagtens kunne tåle et gennemsyn, og hvor det dengang var “ug”, der var eftertragtet.

    Har selv ansat mange mennesker, hvor jeg fokuserede på de menneskelige egenskaber. Selvfølgelig er viden godt, og de unge skal få sig en uddannelse, men min erfaring har også lært mig, at den tilegnet viden for mange unge ofte er svær at omsætte i praksis. Der mangler ligesom et link til arbejdslivet, så de kan få en god start.

    Det er noget, som jeg sysler med i dagligdagen.

    Det gælder f.eks. også for de flersproglige, der prøver at komme ind på arbejdsmarkedet. Mange kan godt, har erfaringen, men mangler lige det “link” eller en god start, om du vil, der kan gøre, at de får en forståelse for, hvordan og hvorledes man gebærder sig på en dansk arbejdsplads, og kan omsætte sin viden til værdiskabende processer på arbejdet.

    Blot nogle tanker en tidlig mandag i juni 🙂

  2. Af Hans Sørensen

    -

    Det er utroligt at de videregående uddannelser, ikke bare laver optagelsesprøver i stedet for det karaktershow. Det siger sig selv at den fokuserede non-stop arbejdende, lærer-røvslikkende elev med med forældre der kan hjælpe i enhver situation inkl den økonomiske, bliver belønnet med frit valg på alle hylder. Altså med mindre eleven er direkte dårligt begavet.

    Et system hvor alle kvalificerede konkurrerer om studiepladserne via en skriftlig optagelsesprøve, vil give et langt bedre indlæringsmiljø i gymnasierne. Og sikre at de bedst egnede også dem der får pladserne.

    Det der med at en tilfældig karakter opnået af 16-17-18 årige børn, har så store efterfølgende konsekvenser er jo latterligt.

  3. Af Jonas Palle

    -

    Det er en god reminder at arbejdsgivere ofte ikke lægger så stor vægt på karakterer. Problemet er bare at de videregående uddannelsesinstitutioner gør, så karakterer kan i høj grad afgøre en væsentlig del af ens fremtid.

  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    HANS SØRENSEN, har du nu også tænkt dig godt om, når du skriver det rent ud sagt sludder, du skriver?

    Du mener “Det der med at en tilfældig karakter opnået af 16-17-18 årige børn, har så store efterfølgende konsekvenser er jo latterligt.” Men igen, vil du erstatte dette system, der trods alt benytter op til 12 år til at evaluere eleverne, med et system, hvor de går til en optagelsesprøve f.eks. på et universitet? Du kan simpelthen ikke have tænkt dig om: Hvis nu den stakkels elev har en dårlig dag, pigen menses og hvad ved jeg? Så skal fremtiden altså afgøres af en prøve. Hvis det ikke er tilfældighedens lov, ved jeg ikke noget.

  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    HANS SØRENSEN, har du nu også tænkt dig godt om, når du skriver det rent ud sagt sludder, du skriver?

    Du mener “Det der med at en tilfældig karakter opnået af 16-17-18 årige børn, har så store efterfølgende konsekvenser er jo latterligt.” Men igen, vil du erstatte dette system, der trods alt benytter op til 12 år til at evaluere eleverne, med et system, hvor de går til en optagelsesprøve f.eks. på et universitet? Du kan simpelthen ikke have tænkt dig om: Hvis nu den stakkels elev har en dårlig dag, pigen menses og hvad ved jeg? Så skal fremtiden altså afgøres af en prøve. Hvis det ikke er tilfældighedens lov, ved jeg ikke noget.

  6. Af Steen Schmidt Nielsen

    -

    Kœre Alle,

    Det kan godt vœre,
    – at det ikke varer ved,
    – men nyd det så lœnge.
    – dvs. gør dit bedste hele tiden,
    – selvom det ikke varer ved,
    – andre vœrdier trœder til,
    – du vil altid vœre dygtig.
    – Og glem aldrig,
    – at ingen kan tage det fra dig.
    Kœrligst Steen.

  7. Af Arne Nielsen

    -

    Niels Peter Lemche, har du haft med i dine overvejelser, at det godt kan forekomme, at lærere konsekvent, op gennem skoletiden, eklatant fejlvurderer en elev? Jeg selv har oplevet aldrig at få høje karakterer, men et livslangt og vedholdende engagement i naturvidenskaberne har med tiden i høj grad flyttet mine begreber derom. Mange lærere, både skolelærere og gymnasielærere er mådeligt begavede, og udbredt er deres totale fejlvurdering af, hvad didaktik vil sige, og total analfabetisme vedrørende forhold af psykologisk karakter råder i vide kredse. Mange af disse tror vist, at det er en befolkning af computeriserede robotter, de skal undervise og vurdere. Der er meget ringe forståelse for menneskets hele natur. Intet af betydning bør overlades til en lærer, og jeg er helt på linie med Anne Sophia Hermansens vurderinger her. Jeg har heller ikke rigtigt styr på, hvor mine eksamenspapirer er, og jeg er i øvrigt fløjtende ligeglad

  8. Af Puriya Yazdanfard

    -

    Så starter det igen…

    Mange ønsker en fremtid med en vidergående uddannelse, da det giver nogle goder, derfor går folk op i deres karakter..

    Problemet er den optagelsesprocedure, som universiteterne benytter sig af idag. At bruge karaktergennemsnittet giver ingen mening, da karakterende kun delvist repræsenterer ens kunnen, men i langt overvejende grad desværre viser ens evne til at markere sig hos læreren (årskaraktererne). Jeg er selv medicinstuderende på KU og fik et meget flot snit, men det var også fordi jeg gik efter det, da jeg allerede tilbage i 1. g vidste at jeg vil være læge; det samme gælder for langt fra de fleste.

    Derfor burde man fremover søge mod at lave fair optagelsesprøver på universiteterne. Fair vilkår for alle, hvor man tester ens kunnen. Man har sådan et system på medicinuddannelsen i Odense, hvor halvdelen af alle de optagede kommer ind via en optagelsesprøve, der tester diverse kvaliteter hos en person. Eksempelvis ens evne til at tænke selv, løse gåder, ens generelle naturvidenskablige viden, IQ osv osv. En flere timers skriftlig prøve efterfuldt af et interview (for dem, som kommer videre fra første runde).
    Dette system munder ud i et langt bedre match mellem person og uddannelse.

    Og til Niels… Hvis man har en dårlig dag, så må man prøve igen næste gang testen udføres, om et halvt eller helt år. Such is life.

  9. Af claus nielsen

    -

    En fordel ved skolesystemet – ud over, at man får noget viden – er, at man også lærer at arbejde målrettet. I dag kan man hente læreplaner og se, hvad man bliver bedømt på – og så fokusere indsatsen dér.
    Og det lyder vel som noget, man kender fra erhvervslivet?
    De fleste chefer værdsætter vel disciplinen “at kunne arbejde vedholdende og målrettet” når de ansætter folk? Det er vel også dét, karakteren afspejler?

    Der er selvfølgelig stadig nogle, der i deres skoletid lægger den største indsats i disciplinen at “omgå systemet” og snyde sig til karakteren. Men det opdager de fleste chefer vel?

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    ARNE NIELSEN, ja, det sker; men nu har en elev ikke kun én lærer. Jeg tager også højde for, at en elev simpelthen ikke er noget så langt i sin personlige udvikling, at vedkommende kommer ud med et fornuftigt resultat.

    PURIYA YAZDANFARD, din sidste bemærkning er utrolig arrogant, og så er den unødvendig. Man kan godt forene to systemer — når vi nu taler om universiteter: Nemlig en traditionel fuld eksamen i en række fag — altså ikke bare ét, hvor man kan være på den rigtige liste hos en lærer, men flere hos forskellige lærere. Og glem så ikke censorsystemet — jeg håber, at det stadig står nogenlunde urørt tilbage — som er en kontrol også på læreren, der “kender” eleven. Det gør censor ikke.

    Denne eksamen burde så følges op af interviewet på den søgte uddannelse. Her kunne det også være en idé at have en adgangsprøve i tilknytning hertil, hvor det ikke er de banale kundskaber, der afprøves, men netop de ting, der er relevante for de pågældende studium.

    Og således er vi måske ikke uenige overhovedet. Sikkert heller i, at interviewet er uhyre vigtigt — og forsømt — fordi så mange studerende lidt sent finder ud af, at dette her vist ikke var dem. For at tage noget helt andet end dit studie, teologi, så kommer de løbende fra nær og fjern for at tænke store tanker, og hvad sker der så: De bliver sat til at lære græsk og latin, og når de fordige hermed belønnes de med hebraisk. Hvis man ikke er helt opslugt af den hellig ånd, så varer det ikke længe, før de løber skrigende bort.

    Sådanne interviewer kendes i øvrigt fra mange steder i den store verden.

  11. Af Jurg jensen

    -

    Overklasse problemer……tsk tsk tsk.

  12. Af Niels Peter Lemche

    -

    JURG JENSEN , med det antal, der får en studentereksamen i Danmark, er der næppe mere tale om et overklasseproblem.

  13. Af J Nielsen

    -

    “Din ungdom kommer ikke tilbage”

    Ungdom er et smykke
    der alt for let forgår
    Man sikrer sig sit bytte
    og slikker sine sår

    – J Nielsen, 199x

  14. Af Din ungdom kommer ikke tilbage – New

    -

    […] Berlingske: http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2017/06/05/at-faa-en-god-karakter-er-ikke-det-samme-som-at-hav… […]

  15. Af Arvid Holm

    -

    Den unge befinder sig i en konkurrence-situation.
    Måske kan hun få adgang til det ønskede studium og gennemføre det tilfredsstillende, selvom hun ikke gør sig umage.
    Måske går den ikke, så staklen må affinde sig med en tilværelse som journalist ved Berlingske i stedet for?
    Så må det være surt at sande det gamle ord: Dovenskab er roden til alt ondt!

  16. Af Jesper E Skade-Rasmussen

    -

    Kære fru Hermansen – Husk dog djævelens råd til Goethes Faust: “Verweile doch, du bist so schön….!”

  17. Af Ivako Lenski.

    -

    AF JURG JENSEN – 5. JUNI 2017 19:51
    Overklasse problemer……tsk tsk tsk

    Præcist!

    På tide med at fjerne egoistiske borgerlige censorer, frimurer og rabiate troende fra skolesystemet. Vi kan ikke have sådanne agere lærer og censor på Kbh Uni mv. De hjælper kun blå venner videre..

  18. Af Flemmimg Lau

    -

    Hvad betyder milionærens kroner, Phd’ ens papirer og soldatens medaljer ?

    Ingenting!

    Men det ville betyde noget hvis de ikke havde dem! Så hofter fat og fremad!

  19. Af Daniel Thompson

    -

    “At få en god karakter er ikke det samme som at have en god karakter.”

    “København har et romaproblem – løs det”

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info