København har et romaproblem – løs det

Af Anne Sophia Hermansen 58

København tiltrækker hvert år et stort antal romaer og udenlandske hjemløse, og det er et problem. For det er langt fra alle, der lever af at sælge plastikindpakkede sigøjnerroser og synge vemodige østeuropæiske folkeviser, hvorefter de tjekker ind på et herberg og sover sødt under et stort håndbroderet sjal.

Sidste år sigtede Københavns Politi et rekordstort antal romaer for at tigge og begå kriminalitet, og cykler man for tiden gennem København ved nattetide, er det svært ikke at støde på romaer i lejre og grupper, på bænke, i parker, grønne områder og i tunneller.

Det er det også i dagtimerne. En dag jeg løb rundt om søerne, var jeg ved at løbe ind i en roma-dame, der pludselig satte sig ned og tissede på stien. Jeg er blevet mødt med tilråb som ”pussy” fra mændene på bænkene, af anmassende tiggeri og mens jeg boede på Nørrebro, var der problemer med ”flaske-mafiaen” – med voksne mænd, der passede børn op og tog poser med tomme flasker fra dem. Og vi havde da også indbrud i vores hjem – som så mange andre – ligesom det ikke hørte til sjældenhederne, at folk fortalte om indbrud i gårde, gennemrodede skraldespande og efterladt affald og afføring på jorden.

Overborgmester Frank Jensen har flere gange bebudet, at der må gøres noget ved problemet, og det er de sikkert enige med ham i i Trinitatis Kirke. Her tilbydes kirkepersonalet nu vaccinationer mod hepatitis, fordi pladsen omkring kirken bruges som toilet. 20-25 romaer har slået lejr på pladsen, og kirkens medarbejdere må hver morgen fjerne ekskrementer, madrasser og papkasser i en påtrængende stank af urin.

Alene i april har Københavns Politi modtaget 60 henvendelser fra borgere, der har følt sig utrygge eller generede af udenlandske hjemløse. Til sammenligning modtog politiet hele sidste år 329 anmeldelser. Lad os gætte på, at det antal bliver slået i år.

Så hvad er løsningen? Skal der opsættes festival-toiletter i parker og på offentlige pladser, så hjemløse romaer (og danske fulderikker) kan forrette deres nødtørft? Skal vi som forsøgsordning indføre et kontantløst pantsystem, så færre bliver tiltrukket af at komme hertil og ernære sig som flaskesamlere? Og var det ikke en idé, at politiet i højere grad rykkede ud og ryddede romalejre, når nu de har lovhjemmel til det? Begynd gerne med Østre Anlæg i København, der har fået tilnavnet Østbande Anlæg.

Endelig skal kriminelle romaer selvfølgelig udvises, ikke mindst dem, der render rundt og afpresser uskyldige hjemløse.

Hvis vi ønsker at bevare vores samfund som det, vi kender og elsker, er det i det hele taget nødvendigt med mere politi, klare regler, konsekvens og kontrol med, hvem der opholder sig i vores land – og hvorfor.

Og til jer, der synes, det er synd for de stakkels romaer: I skal være velkommen til at invitere dem hjem og lade dem bruge jeres toilet, køkken, havetrampolin og gæsteværelse. 

58 kommentarer RSS

  1. Af F Jense n

    -

    AF UL LA NIELS EN – 22. MAJ 2017 13:26

    Når racismen stikker sit grimme fjæs frem, så bør det påtales

  2. Af Arvid Holm

    -

    Serviceloven giver mulighed for at tvangsfjerne børn administrativt, blot sagsbehandlere vurderer, at det tjener barnets tarv.
    Det forekommer indlysende, at børn ikke har godt af at vokse op i familier, der ernærer sig ved fup og fiduser eller egentlig kriminalitet og ikke har en reel bopæl.
    Følgelig er det muligt at stille familierne overfor et ultimatum, som især vil gøre indtryk på sådanne familier, der har karakter af klaner.
    Hvis samfundet etablerer tilstrækkelige faciliteter til tvangsfjernelse, vil sådanne faciliteter ikke blive nødvendige.
    Familierne vil rejse til andre lande, hvor samfundsfjendtlige klaner accepteres.
    Hvis nogle af dem ikke gør det, vil den sociale arv blive brudt og klanen uddø, fordi børnene opdrages til en normal tilværelse i den vestlige civilisation.
    Dette forslag ville virke, selvom det er ikke menneskefjendtligt men tværtimod tilgodeser de uskyldige.

  3. Af Marianne Bjerre

    -

    Fantastisk skrivelse, hvad sker der dog med København, har selv oplevet det i aftentimerne, meget ubehageligt. Hvor er vi på vej hen og hvor er det hyggelige København. Overborgmester FJ og politi sæt igang………

  4. Af Erik Petersen

    -

    Glem det Anne Sophia.

    København har travlt med at få bilerne ud af København, så der er ikke tid til at tage sig af romanerne.

  5. Af Kim Rosa Ol sen

    -

    Jeg vil gerne passe små roma børn.

  6. Af Svend Lund Hansen

    -

    Du har en pointe Erik Petersen- selv om jeg tror den er utilsigtet- begge deler sviner og er til irritation for mange.

  7. Af Anne Laursen

    -

    Erstat ordet “roma” med “jøde” og indse at det er forkert at tale på denne måde……Hitler sagde præcis det samme som dig, han stigmatiserede jøderne og gjorde denne gruppe af mennesker til umennesker igennem udelukkende at omtale dem son en etnicitet, og kobinere denne med ordet problem. Det er uintelligent og afstumpet at omtale mennesker på denne måde.

  8. Af Anders Madsen

    -

    ANNE LAURSEN – 5. JUNI 2017 19:55

    Dit indlæg er ubegavet.

    Sigøjnerne er et problem. De sviner og røver. Bare se på realiteten.

    Du lyver og du skal derfor skamme dig.

Kommentarer er lukket.