Når det er mormor og ikke Mark Zuckerberg, der ringer

Af Anne Sophia Hermansen 27

Det er hårdt at være ung. Så hårdt, at de unge nu rammes af en såkaldt ”kvartvejskrise”. Kvartvejskrisen indtræffer i 20erne og rammer f.eks. ”hende, der er gået fra kæreste og job, og ikke længere ved, hvem hun selv er eller ham, der studerer erhvervsøkonomi på CBS for tredje år, men pludselig ikke kan huske hvorfor.” Det fortalte en bekymret psykolog her i avisen, og begrebet gik efterfølgende sin sejrsgang på de sociale medier. Mange kunne nikke genkendende til den frygtelige kvartvejskrise, og det er da også forløsende at blive diagnosticeret og anerkendt som stakkel.

Årsagen til krisen skal ifølge psykologen søges i litteraturen og de sociale mediers fremstilling af ”det fede liv”. At 20erne er blevet udråbt til den fase, alle gerne vil være i, og alle gerne vil blive i. Og når så virkeligheden rammer, og 20erne viser sig at være en tid med lort og lagkage, så indtræffer krisen.

Men mon det nu også kun handler om den måde, medierne fremstiller det gode liv? Om selviscenesættelse på de sociale medier og kulturelle forventninger til, at du ikke kun skal blive til noget, men også være noget?

Det kunne jo også handle lidt om, at mange unge i dag ikke har den fornødne ballast med hjemmefra til at håndtere modgang og nederlag. At forældre ikke har taget den sure opgave på sig at installere lidt realitetssans i deres børn, men har tanket dem op med ubegrundet selvtillid. At de kort sagt er blevet curlet i alle ender og kanter, og når så de flytter i forældrekøbslejlighed og skal træffe et afgørende valg eller håndtere, at de har fucket up og er blevet fyret, så falder deres virkelighedsopfattelse sammen som et korthus ved Vesterhavet. Engang fik man beskeden: Se at blive voksen. Nu hedder det: Kvartvejskrise.

Men hvorfor egentlig nøjes med at tale om kvartvejskriser og midtvejskriser og 3. alderskriser?  Hele livet kan med lidt insisterende patologisering opfattes som en krise i det overprivilegerede Danmark. Jeg vil nu præsentere læserne for to nye kriser, som må forventes at blive taget alvorligt i fremtiden.

Ottendedelskrisen. Rammer unge mellem 12 og 14 år. Her kan børn befinde sig i et underligt skyggeland mellem det, forældre bilder dem ind (du er unik og genial) og lærernes respons (du skal gøre dig mere umage). De har fået at vide hjemmefra, at de er ligesom Pippi og kan alt, selv om de aldrig har prøvet det før, og nu står de så på fodboldbanen og kan ikke ramme bolden. Det efterlader dem i en akut og meget smertefuld krisetilstand. For hvem skal de stole på? Forældrene eller omverdenen? Bekymrede psykologer vil opleve at få børn i deres konsultationer, som bryder grædende sammen, når de ser på deres guld-iPhone7, at det er mormor og ikke Mark Zuckerberg, der ringer.

Og så er der sekstendedelskrisen. Den rammer børn i overgangen mellem børnehave og 0. klasse. Børn, der engang var ubekymrede iPattebørn og legede med kønsneutralt legetøj, møder nu nye krav i form af at skulle gå i skole og endda bære den tunge skoletaske selv. De ser, hvordan andre børn bliver kørt i skole, og de føler sig groft forskelsbehandlet. Det gør de også af lærerne, som ikke kun giver opmærksomhed til dem, men også til alle de andre. Bekymrede psykologer vil fortælle, at børnene savner det fede institutionsliv, som er den fase, alle gerne vil være i og blive i. Eller måske i virkeligheden det fede livmoderliv.  Dejligt varmt og helt uden krav og modstand. Paradisets mave.

27 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    Interessant og relevant indlæg, ASH.

    Der er alt for mange unge, der ikke bliver voksne.

    Voksen er man efter min mening, når man selv er i stand til at klare de udfordringer, som man støder på.

    Det er der nogle unge, der allerede er i stand til i en meget tidlig alder (før de fylder 18 år), og det er der nogle mennesker, der aldrig klarer alene – selv i en meget høj alder.

    Som du skriver, ASH, så er det noget, der læres gennem barndommen og ungdomsårene gennem opdragelse, så hvis man ønsker, at ens børn skal optræde selvstændigt, så skal man holde op med at spille ‘curlingforældre’.

  2. Af Lisbeth Sørensen

    -

    ASH har sørme skrevet et fornuftigt indlæg for en sjældent gangs skyld.

    20’erne er årtiet hvor modgang læres og realiteterne. Dem der har brugt det på spade i andedammen ender som skygger af et bedre menneske som voksen, uden forståelse af verden. Modgang gør stærk og vidende.

    Teenager årene er naturligvis en rigtig krise.

  3. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Indlæg i Filteret?

  4. Af J. Hanse n

    -

    Det er godt nok ikke så få kriser, som Anne Sophia Hermans en har været igennem.
    Og flere er vel på vej.

  5. Af P Christensen

    -

    Det er med “kriser” som med andre af tidens mange floskler:
    De er skabt af nogle såkaldt højtuddannede, der sigter lavt.
    Men rammer langt forbi.

  6. Af Flemming Lau

    -

    Hvad blev der af det gode simple liv…? Hvilket samfund skaber man, når personlig karriere konstant bliver sat i fokus, fremfor “Sagen”…? Vi får uselvstændige individder der aldrig selv tør stå til søs, men lader andre om det. De får dog hurtigt lært at agere socialt og politisk, specielt med at frasige sig et ansvar. Nam Nam for vore landspolitikere..!

  7. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Flemming Lau

    ” Hvilket samfund skaber man, når personlig karriere konstant bliver sat i fokus, fremfor “Sagen”…?”.

    Det må du tale med ‘blå stue’ om. De er meget fokuseret på ‘fra forskning til faktura’ uden tid til at reflektere. Det gælder for dem om, at de unge kommer hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.

  8. Af Jonas Jespersen

    -

    Kvartvejskrisen er ikke kun for curlingbørn.
    Det er ikke kun forkælede priviligerede unge, som oplever identitetskrise. Indlægget er fordømmende og ved siden af.

  9. Af Henrik Thor Christensen

    -

    En krise er et tidspunkt hvor man stilles overfor krav som man ikke kan honorere, den afværges ved at lære hvordan man honorerer kravene, så kriser er faktisk noget positivt, en drivende kraft i livet.

  10. Af Maria Due

    -

    Et meget relevant indlæg, og det er mindst 30 år siden, at psykologer begyndte at tale om, at “midtvejskrisen” rykkede hurtigt bagud.

    I dag kan de fleste af os vel rubriceres som ofre for det ene eller det andet, og af samme grund har jeg købt mig en morgenbakke med inskriptionen “Happiness is a way of life”. Så kan jeg gumle lidt på det men er heldigvis blevet umådelig træt af alle de opråb, de handlende dagligt bombarderer mig med under devisen “Forkæl dig selv”, underforstået når verden nu er så hård, din stakkel, og ingen andre gør det. Man kan også få emaljeskilte til ophængning i hjemmene og på arbejdspladserne med den udvidede tekst “Happiness is not a destination, it’s a way of life”. Så hvis man ikke vidste det i forvejen, kan man mange gange om dagen blive mindet om, at man er en klovn, hvis man ikke er lykkelig.

    Det har ofte undret mig, at man ikke lærer børnene, at modgang er en naturlig del af livet. Nogle af os lærte det med naturmetoden, men mange tror, at det vellykkede liv er noget, vi har ret til, som vi ikke skal finde os i at undvære, og at det er vores egen eller andres skyld, hvis det udebliver eller jævnligt kokser, og det gør det jævnligt, vær sikker på det. (Her kan jeg ikke dy mig for at henvise til Marie Høghs opgør med familien Krarup i dagens JP, hvor der endelig er kommet styr på tankerne, og hun lyder helt liberal 🙂 )

    Lykke er ikke en permanent tilstand, så ville det jo ikke være lykke men rutine. Nej, den kommer i glimt og er gratis. I disse dage med lysegrønne bøgetræer og alt, hvad hjertet kan begære af naturskønhed, byder den sig ligefrem til, hvis man da ikke vælger at tænke på den gang, man blev student, og livet lå foran en og var ligeså lysegrønt som træerne. “Sjovt nok” sagde folk 12 år efter studenterhuen til mig, at de ikke begreb, hvorfor jeg udvandrede fra det, som de anså for at være det perfekte liv “du havde jo alt, hvad vi andre kun kunne ønske os”, sagde de bebrejdende. Som om jeg skyldte dem at bekræfte, at en luksustilværelse er lykkelig. Jeg kunne kun svare, at først nu begyndte livet, og at det var hårdt og selvvalgt. Jeg undlod at bore i, at det skete, at jeg frøs klokken syv om morgenen ved busstoppestedet, og at jeg i et år måtte gå med solbriller. Danskerne var tidligere et tappert og hårdt prøvet folk, ofte på sultegrænsen eller over, og jeg foreslår, at vi bliver enige om at droppe den uklædelige og destruktive offermentalitet.

  11. Af Flemming Lau

    -

    Kriser lære os med tiden at honorere kravene..! Ja jobmæssigt kan man jo lade sig avancere indtil man når grænsen hvor man reelt er inkompetent. Det hedder også “Peters princippet” Huset, er på afdrags frie lån, det eneste man ejer i bilen er askebæget. Så er det at nogen vælger at ” Sutte” i stedet for at smutte. Man søger den indspiste ledergruppe og bliver en af deres. Aldrig mere en selvstændig tanke, blot et ekko og en kopi at det etablerede. Betaling ved kasse et, med din sjæl!

  12. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Når det er mormor og ikke Mark Zuckerberg, der ringer”

    Jeg tror de fleste ville frabede sig en samtale med zionisten zuckerberg. Man selvfølgelig er der mange borgerlige børn,der ville være ellevilde. Indoktrineret hjemmefra om fb’s herligheder. For endelig er der et fakenewsmedie, som kan fortælle dem at verden virkelig er som far og mor borgerlig, hjemme fortæller dem den er.

  13. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Når det er mormor og ikke Mark Zuckerberg, der ringer”

    Jeg tror de fleste ville frabede sig en samtale med zionisten zuckerberg. Man selvfølgelig er der mange borgerlige børn,der ville være ellevilde. Indoktrineret hjemmefra om fb’s herligheder. For endelig er der et fakenewsmedie, som kan fortælle dem at verden virkelig er som far og mor borgerlig, hjemme fortæller dem den er. ..

  14. Af - Niller

    -

    Stop dog al den snak om krise mig her og krise mig der, at leve livet har altid været en svær størrelse.
    Uanset om man er ung eller gammel.
    Læs eller genlæs Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld eller Leif Panduros Rend mig i traditioner.
    Begge romaner har 60 år på bagen men budskabet er åbenbart stadig aktuelt.

  15. Af J. Hanse n

    -

    AF – NILLER – 20. MAJ 2017 18:07

    Roligt.
    Populisten ASH vil bare gøre sig interessant.
    Det tjener hun lidt håndører ved.

  16. Af Lone Nielsen

    -

    Jeg kunne kun svare, at først nu begyndte livet, og at det var hårdt og selvvalgt. Jeg undlod at bore i, at det skete, at jeg frøs klokken syv om morgenen ved busstoppestedet, og at jeg i et år måtte gå med solbriller. Danskerne var tidligere et tappert og hårdt prøvet folk, ofte på sultegrænsen eller over, og jeg foreslår, at vi bliver enige om at droppe den uklædelige og destruktive offermentalitet.

  17. Af Birgit Lajer

    -

    Ja, kan før-skole-alderen blot koges ned til et livmoderliv/Paradisets mave og kønsneutralt legetøj, så kan der da lettere skøjtes hen over virkeligheden for mange børn og unge. Uden at skulle tage dem alvorligt og se, hvilken baggrund de evt. har måttet slide med undervejs og senere i voksenlivet som en afsmitning af dette.

    Men – ikke at have den mulighed at kunne vælge om i uddannelse for et ungt menneske. Det er ikke ok.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg tror nu heller ikke, at ligefremt kønsneutralt legetøj findes – og egtl ville kunne sælge, selv små helt små børn er ofte deres køn og dermed retning bevidst. Så ville problemet være stort og faktisk langt større, hvis vil bilder vore unger ind, at det hele er lige meget. Det er få uvidende og misinformerede om kønnets vigtige betydning, der hopper på den galej.

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg får lyst til at citere et af Piet Heins gruk, som jeg forærede til en ganske ung mand nylig:

    “Den bedste alder
    Husråd

    Tar du livet
    som det falder,
    går du gennem
    tidens haller
    altid i din
    bedste alder.”

  20. Af I. Hansen

    -

    Fordømmelsen er forfejlet.

    Aldrig har unge….fra ca start skolealder….været så pressede af sociale medier, aggressive reklamer som spiller på “enten er du med, eller du er dømt ude eller fortabt”.
    De bliver målt og vejet ustandseligt i alle sammenhænge – incl fra politikere som med stærke værdiord kategoriserer tabere og vindere.
    Det samme kan de læse i pressen om sig selv.
    Og der forlanges hysterisk høje karakterer for at komme ind på en uddannelse…..som der udover at snyde sig til det også “afhjælpes” med beta-blokkere og stoffer for at kunne klare……ingen vover ikke at kunne klare det .

    Pokker mig glad for at jeg ikke er ung idag!!

    Ash……du kan ikke drage sammenlign til tider (dine tider)……for tiden var en anden.

    -der var sjovt nok heller ikke blokkere, netaviser og lign 🙂

  21. Af Helle Hansen

    -

    Forstår slet ikke betegnelsen ” curlingforældre “. Det kræver jo en aktiv indsats at feje banen af for børnene. Men forældrene er jo ikke til stede !
    Er der overhovedet nogle voksne mennesker til stede i børnenes liv ?
    Alles opmærksomhed er rettet mod de sociale medier. Det er her kontakten foregår.
    Vi har fået verdens største forsamlingshus og tiden går med at ytre sig om stort og småt.
    Politikerne er der også , og hvis de ser at en enkelt sag samler mange click , så går der ikke lang tid før disse sager bliver til udspil om diverse lovforslag.
    Nu er ” snyd ved prøver ” det seneste hit. Svaret er straf ! For snyd er da helt uacceptabelt , særligt når vi nu er blevet enige om at løfte uddannelsesniveauet til helt nye og absurde højder.
    Men for at leve op til det slogan at ” alle skal med ” , er der overraskende nogle som trodser den naturlige begrænsning, og vælge at snyde sig til at komme med ombord.
    Det kræver sit foster , at komme ud af livmoderhulen til det konkurrencesamfund , fraværende voksne , photoshop af skønhedsidealer og en virkelighed som udspiller sig på de sociale medier. Men det nye sort er også robusthed, og med det følger at ordet krise snart må uddø, Alle skal med, også de kriseramte , de må bare droppe at tænke over om der grund til at være i krise. Om ikke så længe får vi kvoter af børn – og de som umiddelbart ikke er med, fordeler vi blandt de mere robuste børn , så de ikke fylder så meget og problemet bliver mindre synligt. Velkommen ombord i fagre nye Danmark , tilrettelagt af de allermest robuste som udstikker rammerne for et samfund hvor straf og belønning er i højsædet, og det bliver normen at grine lidt af dem som siger de er i krise.

  22. Af Otto Nadolny Nadolny

    -

    Ash i topform. Livet i moders skød som den nye idealtid og den alle vil forblive i.

  23. Af Maria Due

    -

    Endnu en dejlig solskinsmorgen.

    Hvis vi lider af en kollektiv netpsykose, må vi sandelig se at komme ud af den, og hvad de angiveligt stressende karakterkrav angår, kan jeg ikke få dem til at harmonere med, at gymnasielærere fortæller mig, at pensum nu er forsvindende lille, og at elever kan finde på at møde uforberedte op til eksamen og frejdigt forklare det med, at man da ikke kan forlange, at de skal sidde inde og læse, når de kan ligge på stranden. Det er desuden blevet gentaget i det uendelige fra virksomhedernes side, at de ikke hæfter sig meget ved karaktererne i en ansættelsessituation, og universiteterne er fulde af mennesker, der aldrig burde have været der, men på den anden side heller ikke ville gå glip af en gymnasietid i konstant festrus og derefter bare røg med på vognen.

    Jeg gik til computeren for at skrive et par ord om to kvinder og mødre i 50-års alderen, der ofte er i medierne, og tilfældet ville, at den ene af dem netop er på forsiden af JP i skrivende stund, fordi hun har skrevet en bog om, at vi lever under et fælles succestyranni. Det er muligt, at hun – og det er sociologien Emilia van Hauen, jeg skriver om – gør det, men man skulle tro, at hun efter et halvt århundrede på jorden var gammel nok til at bryde det påståede tyranni, som hun satser at tjene sin indkomst på.

    Det er ikke mange dage siden, at samme dame var i medierne med en breaking pseudonyhed om, at hun har startet en forening, hvor man som botox-brugere støtter hinanden for at bryde et tabu og gøre op med andres kritik, og det er sandelig en beslutning, der vil noget. En voksen mand på 29 år var da heller ikke sen til at at lægge kortene på bordet og fortalte begejstret, at botox blev hans redning, da det første tegn på, at teenagelivet var ved at ebbe ud, greb forstyrrende ind i hans tilværelse. Grevinde Alexandra er gået endnu længere baglæns og har erhvervet sig æblekinder som en 10-årig, og så er der jo også nogle ekstra år at gå på. Som enkefru Møghe, der pludselig får ti år foræret, blot er der i grevindens tilfælde tale om 40 år, så at hun er blevet yngre end sine børn. Eller næsten. Og det er altsammen “det her samfunds skyld” og åh så synd for os. Så synd, at teenagere end ikke mere gør oprør. Det er ikke noget at gøre oprør imod eller også er de for afkræftede, fordi de ikke er perfekte. Ha’ en fortsat god dag, som alle omkring mig siger.

  24. Af Caroline Kofahl

    -

    Stakkels børn – med curlingforældre.

    De bliver ikke voksne, altså enebestemmende over eget liv, før de helt kapper forbindelsen til forældrene (reelt nok først når forældrene er døde).

    Curlingforældre ødelægger så urimeligt meget for deres børn.

  25. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Kønsneutralt legetøj”

    Ja giv pigerne komfurer og drengene pistoler. Dette bliver ligestillingen kønnene imellem bedre af..ej!

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 9:38

    Altid så veloplagt 🙂 – jeg fandt artiklen på JP af Emilia van Hauen omkring Success-tyrannniet omkring også de unge, og så ganske godt skrevet; men det med botox osv – et frit valg naturligvis – men det kan efter også min smag overdrives, så 50+ ligefrem mere minder om mekaniske dukker og ikke mennesker med levet liv. Ligedan de kvinder, der får lavet deres læber så megastore, at det mere ligner en hævelse p gr a sygdom.

    Men emnet her – giv børnene meget mere fri, lad dem lege, selv vælge, mindre kontrol, vis dem tillid i deres nysgerrighed og støt dem fremfor at herse med dem el lign. Og – så skal forholdene være optimale, så der står legetøj og andet til disposition for dem i deres udvikling, så de selv kan vælge og skifte efter behov i forhold til deres kreativitet og pludselige ideer etc.

    Så får vi langt bedre de mennesker, erhvervslivet søger – de kreative, selvstændigt tænkende, mere harmoniske mennesker, der samtidig får et bedre liv privat, som jo også ofte er forudsætningen for et godt liv – også som arbejdskraft.

  27. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I øvrigt vedr. teenagealderen – den kan blive nemmere, hvis forældre i barnets 3-års-alder, hvor de små ofte siger: “Kan selv, vil selv” faktisk lader dem, hvor de naturligvis ikke selv el andre/andet skades får lov i videre udstrækning end det ofte er tilfældet, og hvor teenagers kan blive en meget stor prøvelse – uden at folk gængs tænker over deres opdragelse tidliger, altså forbinder den såkaldte trods-alder tidligere i barnets udvikling med den senere teenagealder. 🙂 BHL

Kommentarer er lukket.