Det er ikke SAS, der skal tilpasse sig islam

Af Anne Sophia Hermansen 52

For nylig fastslog EU-domstolen, at private virksomheder godt må nægte kvinder at bære tørklæde og fyre ansatte, der ikke overholder forbuddet. En afgørelse, der flugter med en dom fra Højesteret i 2005, som fastslog, at Føtex var i sin gode ret til at forbyde ansatte at bære tørklæde.

Men der er mange, der ikke kan eller vil forstå, at det er virksomhederne, som bestemmer retningslinjerne, og at religion ikke trumfer en klart defineret politik om at fremstå religiøst neutral.

Senest har en 23-årig kvinde ved navn Aye Alhassani beklaget sig over, at SAS ikke ville ansætte hende som trafikassistent, fordi hun bærer tørklæde. Hun mener, at tørklædedommen betyder, at ”den muslimske kvinde lukkes ude af arbejdsmarkedet.”

Hvilket er en gang vås. For det står en muslimsk kvinde frit for at søge arbejde et sted, hvor man ikke har noget imod, at de ansatte bærer religiøse eller politiske symboler, ligesom hun kan vælge at starte sin egen virksomhed. At bære tørklæde er et valg, og et valg har konsekvenser.

Hvis jeg vælger at få Odin og hans ravne tatoveret lige i ansigtet eller at bære rocker-rygmærke, så signalerer jeg, at der er arbejde, jeg ikke står til rådighed for. Jeg kan også godt opgive at søge en stilling som receptionist i Amnesty International, hvis jeg møder op i en t-shirt med Hitler, og får jeg to horn indopereret i panden, bliver jeg nok heller ikke ansat på et plejehjem.

Men den muslimske kvinde mener, at religion trumfer en virksomheds retningslinjer, og følger man den tankegang, kan islam også bruges som begrundelse for, at en kassedame i et supermarked ikke vil sælge kunderne medisterpølse, at en tjener ikke vil udskænke alkohol, og at akutbehandlinger på skadestuer kan udsættes, fordi bedetæppet skal frem i stedet.

Insisterer man på sin religions forrang, er det ikke arbejdsmarkedet, der lukker en ude, men en selv, der udelukker sig fra en række stillinger. Og ligesom man frit kan vælge sin religion, kan arbejdsmarkedet også frit vælge kandidater til de opslåede stillinger, herunder fravælge kandidater, der nægter at følge virksomheder og institutioners politikker.

I forvejen har kabinepersonalet i SAS bestemte uniformsregler, og her nytter det heller ikke noget, at man mest har lyst til at servere flyversjusser iklædt DF-kasket, guldkors og Elvis-kostume, selv om det muligvis kunne være sjovere.

Alhassani er selvforskyldt arbejdsløs, og det er ikke SAS, der skal tilpasse sig den muslimske kvinde, men hende, der skal tilpasse sig SAS, hvis altså hun vil arbejde der.

Længere er den ikke.

52 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Lidt for mange bistandsklienter her, der aldrig har været på noget arbejdsmarked 🙁

  2. Af claus nielsen

    -

    “Længere er den ikke!”
    Du har helt ret. Og så bliver det helt sikkert et kort kommentarspor idag!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info