Et lægebesøg: 150 kr., tak

Af Anne Sophia Hermansen 93

I de seneste to årtier er vores kontakt til egen læge steget med 20 procent. Vi ser lægen cirka syv gange om året – i Sverige er frekvensen 1,6.

Måske er vi mere pylrede og opmærksomme på vores krop end svenskerne. Eller også skyldes forskellen, at svenskerne betaler for hvert lægebesøg og derfor tænker sig om en ekstra gang, før de ringer og bestiller tid.

Debatten om brugerbetaling på lægebesøg har vi haft igen og igen her i Danmark, og hver gang er den blevet skudt til hjørne. Men efterspørgslen på sundhed er uendelig; det er pengene til gengæld ikke.

Lad os derfor tage ved lære af svenskerne. Her havde man tidligere gratis lægehjælp, men indførte i 1990erne brugerbetaling, og i dag koster et lægebesøg omkring 150 kroner. Også i Norge og Finland har man indført brugerbetaling.

Men hver gang forslaget er oppe at vende her i Danmark, bliver det mødt af de samme automatreaktioner. Velfærdspartierne mener at kunne argumentere for, at brugerbetaling vil koste menneskeliv, eftersom sygdomme i værste fald vil blive opdaget for sent.

Mærkeligt nok lever de længere i både Sverige, Norge og Finland.

Man mener også at vide, at brugerbetaling vil betyde større ulighed og ramme de fattige, ældre og børnefamilierne hårdt. Strikker man en løsning sammen med betalingsloft og gratis lægehjælp til eksempelvis kronikere, socialt udsatte og børn under 16 år, så går det nok alligevel. Ligesom i de andre nordiske lande.

Endelig kan man argumentere for, at vi i forvejen plyndres i skat og ikke også skal betale for at gå til lægen. Det er til gengæld et godt argument, og provenuet fra brugerbetalingen skal da heller ikke gå til statskassen, men tilbage til borgerne i form af skattelettelser.

Det er dog ikke kun for at få en skattelettelse, at brugerbetalingen skal indføres. Det er for at genopdrage danskerne til at tage et ansvar og holde op med at betragte landets velfærdsydelser som en fri bar.

Vi ved allesammen, hvordan det går med fri bar – den ender altid med, at man bestiller en masse drinks, der kun drikkes halvt. Der er jo mere, hvor det kommer fra og hvem gider søbe i en smålunken cocktail. Anderledes når der skal betales for sagerne – så er der lidt mere håndbremse på.

Vi betaler i forvejen for den medicin, som lægen giver os recept på, og hvis vi vælter på cyklen og slår tænderne ud, så betaler vi også selv regningen. Men brugerbetaling ved lægen – uha, nej.

Det skyldes, at vi er så syltet ind i velfærd, at vi ikke kan forestille os en verden med mindre. Vi kan kun forestille os endnu mere, f.eks. morgenmad i skolerne, endnu højere SU, husstandsomdelte bind og tamponer og sikkert også skatteyderbetalte velfærdsbryster.

Tilsvarende bliver vi forundret, når vi selv skal hoste op. Eller når vi får at vide, hvad en operation koster, hvad prisen er på en videregående uddannelse, eller hvad det koster at tage forbi lægen og få vedkommende til at undersøge, om vi har en bums eller tumor på numsen.

Allerede nu skulle vi indføre, at hver borger årligt modtager en opgørelse over, hvad de mange lægebesøg har kostet. Det kunne fremme ansvarsbevidstheden og nedbringe antallet af hyggehypokondere i venteværelset – før brugerbetalingen kommer.

 

93 kommentarer RSS

  1. Af Kim Kaos

    -

    Vi betaler skat for bl.a. at kunne gå gratis til lægen og på samme tid så betaler dem af os med en lidt højre indkomst også for dem der ingen penge har – og det er sådan som det skal være.

    Vi skal ikke have et land hvor fattigrøve ikke har råd til at gå til lægen.

  2. Af Helge Nørager

    -

    God påske.

    Lidt underlig dag at komme med et forslag som igen vil ramme de svage og syge.

    Men det skal man vist være præst for at kunne overse.

    Og nej vi betaler indkomst skat, hvis skattevæsnet ikke var blevet udsultet og bevist destrueret, var denne debat også overflødig, for så var der som nok midler.
    Men at forgylde skatteål, og tage vare om de syge og svage er for svært på samme tid.
    Så mere guld til skatteål, og hån de syge og svage selv påske søndag.
    “http://politiken.dk/debat/art5909640/Nedbrydning-af-Skat-var-helt-bevidst”

    Tak for kaffe og god påske.

  3. Af Glad i dag

    -

    Helt enig – indfør bruger betaling for lægebesøg ?.

  4. Af Helge Nørager

    -

    En 75 årig til obligatorisk lægecheck af kørekort og en Influenza vaccination er allerede over det svenske gennemsnit.
    En svinsk metode at bruge statistik.

    De sidste års udvikling af produktivitet har medført hurtigere udskrivning fra Hospital, og mere kontakt til egen læge.
    Det er en forudset konsekvens at antal lægebesøg ville stige.
    Nedlæggelse af psykiatriske sengepladser og lokal psykiatri, har medført mere brug af egen læge.
    Osv

    Har denne præst sovet Tornerose søvn ?.
    Har denne præst et bevist ønske om at skævvride samfundet. ?
    Har denne præst et intenst ønske om mere social og økonomisk ulighed, for at syge og svage skal indse at kun vor frelser som døde på korset og på denne dag genopstod fra de døde, kan frelse dem fra deres nød. ?
    Har denne præst mistet forstanden ?.

    Få svaret i næste uges udgave af soap.

  5. Af Arne Hornborg

    -

    Vi DANSKERE skal ikke betale ekstra for lægebesøg. Vi betaler i forvejen en høj skat.
    Det er nok snarere en gennemgribende skatte omlægning der skal til.
    Det koster det danske samfund mange penge at VI kan gå (gratis?) til lægen.
    Alt er et spørgsmål om prioritering, et spørgsmål om penge.
    Så kunne vi jo finde de nødvendige midler dér hvor de findes.
    Blandt andet kunne der spares meget på den overflødige ulandshjælp, spares på de mange milliarder til herboende udlændinge (fupasylanter) der lever på passiv forsørgelse, spare på den tolkning til udlændinge til netop læge- og hospitalsbesøg.
    Forlange at udlændinge der ,,bosætter” sig her i Danmark skal forpligtes til at tegne en sygeforsikring, at de ikke modtager offentlige ydelser de første 10 år.
    Jeg selv er forpligtet til, grundet min alder på 83 år, at gå til lægeundersøgelse en gang årligt når jeg skal have fornyet mit kørekort. Det koster den nette sum af 500 kroner.
    Jeg går een gang om året på laboratoriet til en gennemgribende undersøgelse, den er til gengæld uden ekstra betaling. At MINE tal er mere end flotte burde være mere end bevis nok, uden fordyrende overflødige lægeundersøgelser.
    Jeg indrømmer blankt at jeg mere end harmes, når jeg sidder i venteværelset hos lægen og ser at langt de fleste i venteværelset er folk at udenlandsk herkomst, ofte kone, mand og et par eller flere børn. DE koster samfundet mange penge og ikke vi andre der har været med til at opbygge VORT samfund.
    Stop for al asyl, med de mange problemer det giver og altid har givet. DET koster virkelig mange penge.
    Arne Hornborg
    Typograf/mediegrafiker, forfatter.

  6. Af J Nielsen

    -

    “Det skal koste penge at gå til læge”

    Det skal koste penge at blive syg.

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    Da jeg blev 70 for snart to år siden, skiftede jeg mit danske kørekort ud med et svensk. Det svenske gælder i ti år. OK, og til den tid — lever jeg endnu — får jeg et nyt for de næste ti år. Lægeerklæring: Næ; men hvis lægen i primärvården finder noget galt, tager de naturligvis kortet med det samme.

    Det er den fine side af sagen. Den negative er patientbetaling, der kører over hele linjen. Betaling ved besøg på vårdcentralen, et par hundrede hos lægen, 50 kr hos sygeplejersken. 300 kr for et besøg på hospitalet eller hos speciallægen, og så det barske: Betaling for indlæggelse på hospitalet.

    Men der er loft på, p.t. 1100 kr om året. Derefter betaler man ikke mere. Så er der den ordinerede medicin. Der er ikke noget “Danmark”, men et system, hvor betalingen trappes ned, når man når bestemte beløb. Igen ligger maksimun på et sted mellem 1000 og 1500 kr.

    Det er egentlig ikke her, der er den store forskel. Forskellen ligger i planlægningen, da læger og tandlæger ikke er privatpraktiserende som i Danmark. Det er derfor overordentlig vanskelig at få et varigt tillidsforhold til sin læge. Det med at have den samme læge i mange år er ukendt i Sverige, og det er et stort minus. Mht. tandlægerne gælder, at når de så at sige er ansatte af det offentlige, så er det så som så med energien. Min kone går til noget behandling for en knækket tand lige nu (noget en hest sørgede for). Fint, forsikringen dækker, men første besøg var for over en måned siden, det næste den 19. april. Hendes fætter, der havde en praksis i Stengade i Helsingør, var glad for sine svenske patienter. Ikke noget ballade med dem, og de betalte kontant ved kasse 1. Bare det at kunne komme til med det samme, det betalte de gerne i dyre domme for.

    Så det svenske primärvårdsystem er ikke noget, man skal efterligne. Det danske system på det niveau er fremragende.

    Og så må man huske, at svenskerne indførte brugerbetalingen i konsekvens af den faktiske statsbankerot for 25 år siden. Det var ikke, fordi de var glade for det, men for at spare penge.

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    Da jeg blev 70 for snart to år siden, skiftede jeg mit danske kørekort ud med et svensk. Det svenske gælder i ti år. OK, og til den tid — lever jeg endnu — får jeg et nyt for de næste ti år. Lægeerklæring: Næ; men hvis lægen i primärvården finder noget galt, tager de naturligvis kortet med det samme.

    Det er den fine side af sagen. Den negative er patientbetaling, der kører over hele linjen. Betaling ved besøg på vårdcentralen, et par hundrede hos lægen, 50 kr hos sygeplejersken. 300 kr for et besøg på hospitalet eller hos speciallægen, og så det barske: Betaling for indlæggelse på hospitalet.

    Men der er loft på, p.t. 1100 kr om året. Derefter betaler man ikke mere. Så er der den ordinerede medicin. Der er ikke noget “Danmark”, men et system, hvor betalingen trappes ned, når man når bestemte beløb. Igen ligger maksimun på et sted mellem 1000 og 1500 kr.

    Det er egentlig ikke her, der er den store forskel. Forskellen ligger i planlægningen, da læger og tandlæger ikke er privatpraktiserende som i Danmark. Det er derfor overordentlig vanskelig at få et varigt tillidsforhold til sin læge. Det med at have den samme læge i mange år er ukendt i Sverige, og det er et stort minus. Mht. tandlægerne gælder, at når de så at sige er ansatte af det offentlige, så er det så som så med energien. Min kone går til noget behandling for en knækket tand lige nu (noget en hest sørgede for). Fint, forsikringen dækker, men første besøg var for over en måned siden, det næste den 19. april. Hendes fætter, der havde en praksis i Stengade i Helsingør, var glad for sine svenske patienter. Ikke noget ballade med dem, og de betalte kontant ved kasse 1. Bare det at kunne komme til med det samme, det betalte de gerne i dyre domme for.

    Så det svenske primärvårdsystem er ikke noget, man skal efterligne. Det danske system på det niveau er fremragende.

    Og så må man huske, at svenskerne indførte brugerbetalingen i konsekvens af den faktiske statsbankerot for 25 år siden. Det var ikke, fordi de var glade for det, men for at spare penge.

  9. Af J. Hanse n

    -

    Har ASH fået sin bonus fra LA her i påsken?
    Hun er jo villig til hvad som helst for småpenge og håndører.
    Eller måske har hun hængt på det som hun kalder for fri bar hele påsken.

    Alle undersøgelser viser, at det er bedst for samfundet, hvis man kan gå regelmæssig til læge.
    Det er langt billigere, end hvis alvorlige sygdomme ikke opdages i tide.

  10. Af Helge Nørager

    -

    På denne dag er det måske vigtigt at tænke på.
    At flere og flere forskere i vikinger fortiden, udgiver flere og flere beviser på at Danmark blev kristent, af politiske hensyn, og ikke pga. et folkeligt krav.
    Eller fordi flertallet har set lyset, tvært i mod, det var et krav sydfra.

    Måske denne præst burde huske det og fundere og hendes egen politiske rolle i samfundet, når hun fremtuer med sine ønsker og tanker, på denne kristendommes helligste dag.

    For skulle hun ikke give trøst til de syge ?.

    Og vi bør huske at ønsker vores magthavere om føje tid vi antager en anden spændende religion sydfra.
    Sker det som nok uden hensyn til hvad befolkning ønsker ganske som for 1100 år siden.
    Intet nyt under solen.

    Men jeg tvivler på at denne præst som er forsvarer af de syge og svage pr. definition af hendes rolle som sjælesørger, helt har gennemtænkt hendes debat oplæg.
    Hvis hun har og det er bevidst på denne dag, burde hendes bisp, tage en alvorlig samtale med hende,

  11. Af J. Hanse n

    -

    AF HELGE NØRAG ER – 16. APRIL 2017 8:21

    ASH er vist ikke præst.
    Hun er spindoktor for LA.
    En af de mest modbydelige af slagsen.
    Hun har den holdning, at så længe, at hun er en holdt kvinde.
    Af staten.
    Så kan fanden tage de fattige og udsatte.

  12. Af Helge Nørager

    -

    Nulstilling af kontoen i det Centrale Tilskud Register, en gang årligt bider hårdt for mange.

    Det er ret barskt når det sker, hvis medicin udgifter årligt overstiger 3500 kr.
    Hvilket sker for mange kronisk syge, sukkersyge, hjertemedicin, “lykkepiller”, kolesterol, allergi, astma, cool, osv
    Det er dyrt at være syg skal jeg hilse at sige.
    Og da nogle af mine bekendte ikke lige går med Rolex ure og har kroniske tilstande, kan det hvert år mærkes når det sker for en af dem.

    Og denne bruger betaling og tvungen billigste valg af medicin, kopi skal benyttes osv.
    Har ikke dæmpet stigninger i udgifter, for priser er blot steget endnu mere.
    En undersøgelse af skattely for medicingrossister, og en skattekontrol af deres regnskaber ville måske hjælpe ?.
    Men utænkeligt præstens lystige venner har knust denne mulighed, gennem deres systematiske nedlæggelse af kontrol og indførelse af egenkontrol med moms og skat for virksomheder.
    Det gik jo så godt i fødevarebranchen, der er aldrig nogen som dør af listeria forgiftningen eller skidne hindbær fra Baltikum.

    God påske.

  13. Af Helge Nørager

    -

    Ok ikke præst, skal vist have mere kaffe, beklager.

  14. Af Arne Hornborg

    -

    Hr. Peter Lemche.
    Ganske interessant læsning.
    HVORDAN?
    Bor De selv i Sverige? Eller kan man som dansker få svensk kørekort?
    Min familie og jeg sejler, i vor sejlbåd, ofte til Sverige, såvel weekendture som sommerferie.
    Venligst
    Arne Hornborg

  15. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jeg glemte at tilføje, at de svenske betaling er i SEK, så træk bare 25-30 procent fra med det samme. Samt, at beløbet, der betales kun er et symbolsk beløb i forhold til, hvad det egentlig koster. samfundet. Fuld brugerbetaling er en by i Sibirien, hvis man ikke vil se folk ligge og dø på gaden.

    Og så denne evindelige Hassan/Hansen, hvor længe skal vi dog holde ham ud? Sikke en samling svinske personlige angreb på blogholderen.

  16. Af Niels Larsen

    -

    Er der ingen grænser for, hvad der kan foreslås for at skaffe endnu flere penge til de stærkt uønskede folkevandrere?

    Hvad med at sende dem hjem igen – så er der MINDST 66 milliarder til diverse pr. år!

  17. Af hans andersen

    -

    Beskyttelse og sikring af de politikere der importerer hovedafskærere koster mange penge, så må der skæres andre steder, f.ex forhøjelse af pensionsalderen så kun de færreste overlever til at få pension, forringelser på plejehjemmene så fængslerne er rene luksushoteller i forhold til disse.

    Nu foreslås så en ekstraskat på danskere der går til læge, for ingen skal bilde mig ind at de tilrejsende hovedafskærere skal betale. 🙂

  18. Af J. Hanse n

    -

    AF NIELS LARSEN – 16. APRIL 2017 9:35
    “Er der ingen grænser for, hvad der kan foreslås for at skaffe endnu flere penge til de stærkt uønskede folkevandrere?”

    Her må man vist forsvare ASH.
    Jeg har aldrig læst, at ASH skulle have nogen som helst empati for ofrene for vores krige.
    ASH har aldrig udtrykt nogen form for medfølelse for andet end holdte damer, luksus bil ejere, caffe latte segmentet på Østerbro og skatte svindlere.

  19. Af Karina Jørgensen

    -

    Den holdning der her demonstreres, ses tit af folk som ikke har den store indsigt i sundhedsvæsenet og iøvrigt ikke selv har store økonomiske vanskeligheder.
    For mig, der rent faktisk arbejder i sundhedsvæsenet, er virkeligheden en ganske anden. Her ser man jævnligt dem, som har så forsvindende lidt, at det at gå til læge, helt sikkert ville blive frasorteret hvis der indføres brugerbetaling. Lige så vel som jeg har set flere hospitalsindlæggelser på baggrund af manglende tandlægebesøg, som har udviklet sig så det til sidst endte i en akut indlæggelse. Det kan umuligt være økonomisk rentabelt hvis det kun er den side vi fokusere på.
    Dem der står for de mange lægebesøg hos praktiserende læge, er jo ikke dem der ville blive ramt hårdest ved en sådan ordning. Men måske ville det være hensigtsmæssigt af egen læge satte ordentlig tid af til dem der kommer gentagne gange uden ‘grund’, og fandt ud af hvad det i virkeligheden handler om og få lavet en plan for at dæmme op for dette.
    De redskaber det kræves har de praktiserende læger allerede.
    At indføre brugerbetaling rammer de allersvageste i vores samfund, og vil kun betyde flere akutte og flere alvorlige sygdomsforløb og det er på ingen måde økonomisk rentabelt.

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    ARNE HORNBORG, det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg bor i Skåne.

  21. Af Kaj Widell

    -

    – Jeg stiller mig tvivlende overfor, om gebyret i sidste ende skaber et overskud. Der er også mange udgifter forbundet med at administrere gebyret, siger han.

    http://www.dr.dk/nyheder/indland/fiasko-brugerbetaling-i-tyskland

  22. Af Kim Kaos

    -

    Der er store forskelle på, hvor hyppigt danskerne går til tandlæge.

    Mens 21 procent af befolkningen over 24 år ikke været til tandlægen i tre år, har 16 procent ikke været til tandlægen i fem år.

    Der er særligt fattige, unge og ældre, som fravælger besøget hos tandlægen, viser en undersøgelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE).

    Folk prioriterer tandlægebesøget fra, fordi det er småt med pengene, og der er en klar sammenhæng mellem indkomst og uddannelsesniveauet

    allene afspejler, at der er høj brugerbetaling på tandlægeområdet, så ens indkomst bestemmer hvor tit, man går til tandlæge. Det er meget tydeligt, at ufaglærte og unge fravælger tandlægen.

    Det vil ASH nu overfører til de praktiserende læger så hun er fri for at se på fattigrøve når hun er til lægen.

    Men sandheden er jo når folk fravælge tandlæge og lægen så ender mange af dem på hospitalet med tiden og kommer til at koste samfundet endnu mere end de få lægebesøg ville koste.

    Frem for at bruge enorme summer på fritvalgsordninger og privathospitaler, burde man bruge pengene på at skabe bedre sundhed for samfundets svageste grupper.

  23. Af stephan larsen

    -

    Hej ASH.

    Er for så vidt enig i dine betragtninger om at danskere og andre herboende bør uddannes lidt omkring prisen for vores sundhedssystem, at vi for nemt kaster ansvaret fra os, og søger læge, og anden hjælp, uden at have tænkt os om først… Samt at holdningen “jeg betaler skat, ergo har jeg har krav på…” gennemsyrer vores samfund og underminerer bl.a. muligheden for at de “værdigt” trængende, kan få den rettidige hjælp som de har behov for…læs diagnosticering, behandling, lægehjælp, akutmodtagelse, ambulance osv…
    Men vil gerne lige nuancere dit billede af de svenske forhold lidt, som jeg mener du burde have haft inden du “blogger” om det? Der er et eklatant større (mis)brug af de akutte services 112 og 1177 (deres 1813) i Sverige. Det koster intet at få en ambulance ud, uagtet om det er med udrykning eller ej…så har lille Kalle feber så er det ikke fremmed for de usikre svenske forældre at ringe 112… Dem der svarer på 112 har ingen sundhedsfaglig baggrund som i Danmark, dvs de går efter nogle nedskrevne logaritmer og disp ambulancer ud efter disse… og der er således ingen med sundhedsfaglig baggrund der vurderer om lille Kalle reelt har brug for ambulance og akut hjælp førend at den er på adressen og er optaget på opgaven. Dette medfører at der vanligt bliver undersøgt, diagnosticeret og hvis behov, behandlet…for derefter at efterlade i hjemmet til egenomsorg.. En ganske omkostningsfuld affære sammenlignet med et besøg hos egen læge?, der samtidigt midlertidigt lægger beslag på en akut ressource… Et kvalificeret estimat er at ca 50 procent af ambulance ressourcer går med dette.!
    Det kunne godt være at tonen i diverse medier (som dit eget) ville være noget mere hysterisk, hvis vi i Danmark havde samme brug af ambulance beredskabet.

    Mvh Stephan Larsen
    Spec. sjüksköterske i ambulance tjenesten
    Sverige

  24. Af Knud Madsen

    -

    Selvfølgelig skal vi have brugerbetaling ifm sundhedsvæsenet.
    Jeg er selv folkepensionist og skal nogle gange om året til kontrol for dit og dat, og jeg betaler da gerne lidt for det. Så kunne det måske betyde, at det blev lidt lettere at få en tid, ind imellem de utrolig mange kulturberigere og deres tolke m.m.m.
    Ligeledes er det en ynk at komme på skadestuen, der er totalt oversvømmet med kulturberigere med tilfælde af hypokondri. Ligeledes er vagtlægeordningen forpisset af de mange ofte aggressive kulturberigere, der har svære tilfælde af hypokondri. Lad det koste at belaste sundhedssystemet.
    Og jo, jeg ved faktisk en hel del om dette, helt tæt på.
    Klø endelig på, ASH, med denne glimrende ide.

  25. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Det ville være alletider med betaling for lægebesøg – det ville jo nok også sortere de ringeste læger fra.. For den altid oversete detalje er, at man kan nægte at betale, hvis kvaliteten ikke er i orden!

    I får nu lige en flig af min egen sygehistorie:

    Gennem de sidste 3 år har jeg haft tiltagende problemer med mine fingre, især på højre hånd. Tommel kan jeg ikke bøje uden svære smerter. Langefinger kan jeg ikke strække helt, eller for den sags skyld bøje. Jeg har nu fået en meget lille hævelse ved langefingerknoen, som bevirker, at jeg får voldsome føleforstyrrelser i de 3 midterste fingre.

    Igennem disse år har jeg været i alt 5 gange ved min praktiserende læge, og hver gang blevet blevet verfet af, med at det kan der ikke gøres noget ved / det kan han ikke finde ud af.

    Den sidste gang insisterede jeg på at blive ordentligt undersøgt af en speciallæge, men det blev jeg nægtet på trods af at han heller ikke ved, hvad han skal gøre – med det helt igennem fine argument, at jeg er blevet undersøgt for 6 år siden!!.

    Jeg ved udmærket godt, at den dag jeg endelig rammer en speciallæge, vil denne undre sig stort over, at jeg ikke er kommet noget før.

    Og nu undrer du dig sikker over om jeg ikke bare har været uheldig – nej, jeg kender til mindst 5 andre historier, hvor af de 2 i dag er døde af kræft.

    PS: langemand bruges også til andet end at lave hånlige tegn – man bruger den når man trækker strømper op, hvilket jeg naturligvis aldrig havde drømt om før jeg fik problemer.

  26. Af Finn Bjerrehave

    -

    Måske en af de længste debatter i Danmark, nemlig skal det koste penge at gå til læge, og nu et digitalt samfund bliver regnskabet for lægen lettere, og derfor denne sjove diskussion op igen.
    Hvorfor Folkepension til personer som aldrig har betalt skat, og dem som tjener mest ingen Folkepension, og diskussionen er åben.
    På Cuba får man kun folkepension (159 kr/md) hvis man hele livet har været en flittig arbejder, og der er lægehjælpen gratis, men desværre ikke penge til medicin.
    Hvorfor skal ikke medlemmer af Folkekirken deltage i vores religiøse fridage, som nassere?
    God Påske. Finn Vig

  27. Af Erik Mortensen

    -

    Det kniber med en ordentlig debattone, ærgerligt, det kunne ellers være en spændende diskussion om velfærdsstaten kan blive ved med at vokse eller ej, uanset om man er på den ene eller anden fløj.

  28. Af Jan Nielsen

    -

    Det undrer mig gevaldigt, at nogen overhovedet gider læse og kommentere på ASH’s udgydelser.

  29. Af Arne Nielsen

    -

    Så længe folkepensionen er så ussel, som den er, er det fuldstændigt hul i hovedet at tale om at betale for at gå til læge. Endvidere er der unge mennesker, som er meget, meget fattige. Lad os nu ikke, i fedtfornærethedens navn, udhule en ordning, som har tjent os godt. Hele denne snak er jo led i det borgerlige Danmarks planer om at afvikle samfundets funktioner generelt. Det er vi ikke tjent med. De borgerliges idealsamfund er nok de sydamerikanske, hvor de rige sidder bag pigtrådshegn og har bevæbnede vagter, og hvor tilliden mennesker imellem er lig nul. Og hvor de store masser befinder sig i bundløs fattigdom i favelaerne.

  30. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.” Matt. 13:12

    Danmark og danskerne har aldrig været rigere, og derfor er der selvfølgelig bedre råd til skattefinansieret velfærdsydelser til de fattigste borgere, end der nogensinde har været før – hvis vi vil!

    Men de rige topskatteydere udgør jo efterhånden et flertal af vælgerne, og så BEHØVER de ikke at være solidariske med deres svage og fattige medborgere mere af realpolitiske grunde.

  31. Af P Christensen

    -

    Vi har allerede brugerbetaling.
    Den kaldes skatter og afgifter.
    Der kommer blot stadigt færre modydelser.
    Vi har f.eks allerede verdens dyreste nedslidte vejnet.

    Desværre går næsten alle pengene til de lavthængende frugter på det globale socialekontors pengetræ, og ikke til danskerne. Det træ kunne passende beskæres
    eller fældes.

    Et andet sted at spare var at fjerne honorering af gæld – dvs tilskud til
    renteudgifter. Det er fuldkomment tåbeligt at beskatte arbejde for ar kunne
    honorere privates gældsætning.

    .

  32. Af hans Andersen

    -

    Der er alt for mange, der går til lægen uden at fejle noget . En ulempe ved disse unødvendige lægebesøg er de kan reducere muligheden for at hjælpe dem der virkelig har behov. Med mindre man tror på kassen er utømmelig

  33. Af Niels Peter Lemche

    -

    P CHRISTENSEN, nedslidte vejnet. Du har vist ikke været i Sverige for nylig! Det polske var værre end det svenske for syv år siden. men det skulle ikke undre mig, om de har fået udrettet mirakler.

    Og så er der noget med USA, hvor der ikke har været bevillinger nok til infrastrukturen siden Reagans tis.

  34. Af R Jensen

    -

    Forslaget om brugerbetaling er et særdeles DÅRLIGT forslag. Det har social slagside, og een enkelt sygdom kan kræve massser af lægebesøg. De argumenter der fremføres er baseret på usikre og upålidelige statistikker, undersøgelser og påstande. I forvejen er sundhedsvæsnet i frit fald efter de senere års dødssyge reformer, læs: besparelser. Se iøvrigt Berlingskes egne fremragende artikler og kronikker om sundhedsvæsnet.

  35. Af R Jensen

    -

    Se Berlingskes oplysende artikler: MENNESKEHANDEL I PSYKIATRIEN og thomas uhrskovs kronik om sundhedsvæsnets fiasko vedr. datters sygdom. Se også den hvide pimpernel under kapitalens lakajer/Giv folkeskolen osv. Der er også MORDET PÅ PSYKIATRIEN (eb) og SVIGT UD OVER ALLE GRÆNSER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN (jp)

  36. Af Connie Hansen

    -

    Anne Sophia Hermansen Der ER bruger betaling på lægebesøg osv. Det er betalt gennem skatten, så du må mene vi skal betale 2xgange, eller har du fundet en ny gruppe mennesker, du kan høvle ned, som du har for vane med dine blog. Dit menneskesyn oplever jeg som i den grad ondskabsfuldt og nedværdigende så selvfølgelig stiller du op og kalder andre for hypokonder og antyder at borger i vores samfund er ansvarsløse og ikke tænker over noget som helst. Ofte går dine blogs efter mennesker der ligger ned, og kan du give dem et ekstra spark, så gør du det. Værst er at personer som dig, er meningsdannere og hylder filosofien om at vi helst skal pegefingre af det menneske der står ved siden af os . Personer som dig tror at ulykker, sygdom og andre grimme ting, kun rammer naboen, og med den tro kan vi jo altid fortælle naboerne ar det er deres egen skyld og at de i øvrigt er en belastning for både samfundet og dets borger…….. Der er kun en’ hage ved denne holdning, vi kan selv ende op, med at blive naboen…… så måske det vil være på tide med et mere medmenneskeligt menneskesyn, og at vi går væk fra at det skal være alles kamp mod alle …. de eneste der nyder godt af alle kamp mod alle er politikere, pengefolk, og personer uden empati for andre mennesker.

  37. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt savner jeg – som vanlig – henvisning til lidt fakta, når ASH skriver blogoplæg. Jeg søgte selv lidt på nettet og fandt denne artikel om emnet, baseret på data fra Danmarks Statistik:

    “Jo mere folk tjener – jo mindre går de til læge”

    http://nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/id-68347222%3Ajo-mere-folk-tjener–jo-mindre-g%C3%83%C6%92%C3%82%C2%A5r-de-til-l%C3%83%C6%92%C3%82%C2%A6ge.html

  38. Af Ole Hans Jensen

    -

    Det skal ikke koste penge at gå til lægen – og det samme skal gælde også hos tandlægen – alt dette må betales over skatten….

  39. Af Claus Jansson

    -

    Det er altid helt legitimt at reflektere over, hvilke ydelser vi tilbyder hinanden som borgere og skattebetalere til det fælles gode.

    Jeg synes dog, at der her også mangler at blive inddraget den store forskel som der er i praksis, når man nu vælger at sammenligne på tværs af landegrænser.

    Ligeledes kunne vælge at inddrage for helhedens skyld, at mange af vores lægebesøg er underlagt reguleringer, som f.eks. betyder at den praktiserende læge kun kan tage sig af et maks to spørgsmål ad gangen. At lægefagligt personale i sundhedssektoren måles efter antal af behandlinger og ikke har til sigte at udrede og helbrede patienterne hurtigst muligt.

    Derudover er det en smule mangelfuldt i sin præsentation af debatoplægget, at der ikke inddrages den i forvejen store ulighed i adgangen til sundhedsvæsnet. Det er indtil flere gange belyst og dokumenteret, at jo forskellen er i ligheden des større indflydelse har det i adgangen til sundhedsvæsenet og er direkte målbare i livslængde / levealder.

    Så længe at det betragtes som en af vores “universelle ydelser” som stilles tilrådighed af og for alle, så vil en brugerbetaling altid bidrage til en øget ulighed – dermed også et ringere helbred og forringet muligheder i livet generelt. Og der må jeg så bare sig klart fra: en ulighed som deler fællesskabet i et A og et B hold alene ud fra deres økonomiske formåen og sociale status er ikke fremmende for den lighed, som hele Danmarks velstand er bygget på.

    Ulighed i sundhed giver ulighed i velstand og livsmuligheder.

  40. Af Annette Lindberg

    -

    Måske kunne man på Berlingske Tidende starte med at donere lønnen for denne uvidende journalist til en trængende børneafdeling eller til en hjemmehjælperorganisation ,så de ældre dårligtstillende kunne få bad mere end en gang per uge.Hun ved tilsyneladende intet om livet for en socialt dårligt stillet person .Brugerbetaling har en enorm social slagside ,og måske skulle hun skifte sit skrivebordsarbejde ud med et job i det virkelige liv.

  41. Af Elizabeth Vin rassow

    -

    Lægebesøg betales dit. Indtægt. 0 kr. Under 250.000 i indtægt op til 10.000 for millærdæren.. 1000 kr ved 650.000 osv.

  42. Af Elizabeth Vin rassow

    -

    Lægebesøg betales dit. Indtægt. 0 kr. Under 250.000 i indtægt op til 10.000 for millærdæren.. 1000 kr ved 650.000 osv…

  43. Af Marianne Porsgaard

    -

    Ja jeg har ikke de store kommentarer. Men hvor er du bare dum, hvad er det vi har kæmpet for de sidste 50 år? Det ved du ikke.

  44. Af Henrik S

    -

    Helt enig med Knud Madsen og ASH
    Har en svigerdatter der er paktisende læge i Helsingør.
    Hun bliver overrendt af hypokondriske indvandrerkvinder der ønsker sygemeldinger og udtalelser mhp sygepension i et væk.
    Er en pestilens og er uhyre tidskrævende og der forlanges henvisninger til alt muligt.
    Har selv en del erfaring med indvandrerkvinder med alverdens diffuse , urealistiske symptomer.
    De koster kassen , og uden denne urimelige belastning af sundhedsvæsenet kan vi forbedre tilbuddet og kvaliteten til de rigtigt syge.
    Maximum af egendel må dog være mindst 2000 kr og ingen rabat til kontanthjælpsmodtagere.
    Det kan ligefrem ende med en stor besparelse for hele samfundet.

  45. Af jenni christensen

    -

    Det koster rigtig meget for skatteyderne, at have praktiserende læger, som det er blevet til i DK i dag.
    Ca 600 000 kr om året i grundbeløb pr læge, for at blot have nogle personnavne på en liste. Så få, at de kun svarer til en kvart landsby. Eller en halv boligblok.
    Mange af dem ser han aldrig. Men han har 600 000 kr i lommen for dem om året, uden noget.
    Fra skattekassen.
    Og dertil kommer de ublu beløb for hvert visit, hvert telefonopkald.
    Regn med indtægt på ca 4-5-6 millioner om året pr læge. Udgift for det offentlige.
    For hvad ?
    For, at lægerne ikke længere passer praksissens patienter 24/7, altså også lægevagten for SINE patienter, som grundhonoraret betales for !
    For, at telefontiden om morgenen er optaget.
    For at en sekretær laver en sludder for en sladder?
    For ,at lægen tager jobs i Norge og Sverige.
    Og værst : at patienterne holdes hen, syltes ….
    Almén lægepraksis er utåleligt , der overhovedet ikke fungerer for sin indtjening, – et usundt hybrid af det offentliges gavmilde betaling til en benhård privat virksomhed, der er veninde med medicinalindustrien og andre interesserede parter.

  46. Af Peter Sommerlund

    -

    Sidst jeg var til læge i Sverige, var en weekend. Jeg havde fået et flåtbid (som jeg…….som sædvanlig…..havde ignoreret) – og nu var der: En stor, fed rød ring omkring stikstedet. Jeg følte mig utilpas på en måde jeg ikke kunne forklare, og så kørte jeg til lægen; Og ‘Til lægen’ er altså ikke et sted jeg slider meget på.
    Jeg kom til øjeblikkeligt – så aldrig lægen – en ældre sygeplejeske kiggede en enkelt gang over sine læsebriller på mit udslet. Så sagde hun: “Penicillin!” …..Recepten havde jeg i hånden 30 sek. senere. Hen i ICA (coop), hvor de har medicinudlevering – og det var så det. 136,00 SEK for lægen. 43,00 SEK for piller. Ordnet!

    Jeg vil meget gerne betale for lægebesøg. Mit besøg på lægehuset i Sverige var en øjenåbner.

    Hilsen Peter Sommerlund

  47. Af Jan Petersen

    -

    @ PETER SOMMERLUND – 16. APRIL 2017 19:03

    Jamen, så betal da glædelig af egen pengepung, næste gang en stor fæl rød ring på huden . . . viser sig at være kræft 🙂 Muligvis skal der i øvrigt et par yderligere besøg hos lægen til at fixe det “flåtbid” 🙁

  48. Af Jens Jonassen

    -

    Google -> “Lægebesøg sverige statistik”. Og så brugte jeg danske ord og ikke svenske…

    http://www.dr.dk/nyheder/udland/brugerbetaling-holder-svenske-patienter-vaek

    I Sverige er der kun få privatpraktiserende læger. I stedet skal syge borgere opsøge deres lokale sundhedscenter. På centret bliver patienten ikke modtaget af en læge, men af en sygeplejerske. Lægen bliver først tilkaldt, hvis sygeplejersken vurderer, at det er nødvendigt.

    – I Sverige er det svært at få kontakt med en læge, så hvis man sammenligner antallet af lægekontakter i Sverige med herhjemme, så er det klart, at der er meget færre lægekontakter i Sverige, siger Jakob Hansen.

  49. Af Helge Nørager

    -

    Enhver lejlighed for at sprede had udnyttes, kvalmende.

    Hvem skal betale for børns besøg ?,

    Men som ofte skrevet før husk nu topskatten ned, og alt er de fremmedes skyld.

  50. Af Henrik S

    -

    Jennifer du er helt galt afmarcheret.
    De priser du nævner er rent hjernespind.
    Lægers lønninger ligger under Tandlægers og advokaters selvom de har en længere uddannelse og et langt højere ansvar.
    Mhp brugerbetaling i Sverige , husker jeg , da det blev indført i begyndelsen af 90erne.
    Begrundelsen var at reducere unødige lægebesøg.
    Og det virkede ,uden at det gik udover kvaliteten .
    Som ASH nævner lever Svenskerne og Nordmændene (som også har brugerbetaling) længere end danskerne.
    Kan ikke udtale mig om svenskerne , men nordmændene er i hvertfald væsentlig sundere end danskerne.
    Så den jammer vi hører på denne blok , hvem mon de er ?

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info