Går man ned ad Strøget en sen nattetime, vil man tro, at Apokalypsen er nær

Af Anne Sophia Hermansen 56

Da jeg for nylig besøgte min fødeby Aarhus, slog det mig, hvor pænt Strøget er blevet. Eller gågaden, som man kalder det. I Aarhus skal man ikke sparke sig vej gennem skrald, når man ankommer med tog til byen, og man mødes heller ikke af en velkomstkomité bestående af tiggere, gadegøglere, dubiøse barer og romaer med sigøjnerroser i plastik. Aarhus tager sin hovedbanegård og sit gamle handelsstrøg alvorligt og ved, at hvis turisterne skal gøre det samme, skal det hele ikke fremstå som en nordisk udgave af Patpong.

Det gør det første del af Strøget i København til gengæld. Her føler man sig hurtigt hensat til Bangkok, til en af de allertarveligste sidegader til Patpong-distriktet, der er kendt for at være der, man tager hen, hvis man har mistet sin forstand og nok også sit seksuelle kompas i livet.

I København er smukke, ældre butikker fortrængt til fordel for shawarma-barer og souvenirbutikker, og betonklodser, der skal tjene som terrorsikring, ligger spredt ud over gaden som brugte tamponer. Går man ned ad Strøget en sen nattetime, vil man tro, at Apokalypsen er nær. Men nej, det er bare verdens ældste handelsgade, som man engang var så stolt af, at man overvejede entré; i dag skal man næsten betale folk for at gå der.

Derfor er det positivt, at Borgerrepræsentationen nu vil have gjort op med alle de dårligdomme, der hjemsøger den del af Strøget. Med de ødelagte facader, affald på gaden, enorme skilte og reklamer for MAX Burger og Money Exchange, som skjuler de oprindelige og smukke bygninger. Den billigste løsning vil koste 10 millioner kroner og fokusere på øget renhold, mens den dyreste vil indebære en renovering af Købmagergade og Vimmelskaftet og løbe op i en kvart milliard kroner. Lad os krydse fingre for, at man vælger det sidste. Pengene kan hentes fra budgettet til mangfoldighedsoptog, lysende bænke, det overdrevne antal borgmestre og andet pjat.

Jeg er ikke bekendt med andre steder i verden, hvor man insisterer på at tage så elendigt imod turister. Men man kan sige, at dem, der ankommer via Københavns Hovedbanegård – eller Hovedpinegård – er forberedt på oplevelsen. Her mødes man nemlig af et byrum i frit fald. Af discount, hapsdogs, løse fliser, affald og dårlig smag. Af 7-Eleven, McDonald’s og Dunkin’ Donuts, af en vulgær rodebutik, der sikkert kaldes ”et udslag af markedskræfter” af de handelsskoledværge, man har været dum nok at tildele ansvaret.

Heinrick Wenck, der er arkitekten bag hovedbanegården, fik opført nogle af verdens smukkeste trækonstruktioner, fordi man dengang så en pointe i at byde folk velkommen til byen. Og ankommer man i dag til Paris, Moskva eller New York vil man opleve banegårde, der forstår at være indbydende og interessante. Ligesom man i Barcelona, Wien og Hamborg ved, at et byrum er en afspejling af byens selvforståelse, og at man godt må have høje tanker om sig selv – og byens gæster.

Det ved man også i Aarhus. Længe har byen kigget efter hovedstaden og haft ondt i selvtilliden, men det er forbi nu. Jeg har også selv elsket at hade byen for dens pinlige konsulentslogans, provinsialisme og karakter af friluftshospice – men jeg blev glad, da jeg genså byen. Den har respekt for sin egen historie og ligger ikke på knæ for markedskræfter. København kunne lære noget der.

56 kommentarer RSS

  1. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    LUK ! –ASH ´s blog !

  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    Tænk, hvis vi skulle regeres af sådanne nogle som ham her: BULLER K. KNUDSEBN . Han kan ikke engang stave til sit eget navn.

  3. Af Niels Peter Lemche

    -

    Tænk, hvis vi skulle regeres af sådanne nogle som ham her: BULLER K. KNUDSEBN . Han kan ikke engang stave til sit eget navn.

  4. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Kære Lemche ! –Ja, det må du jo nok sige ! –De sidder dér 20 mand –Og ! Skriver på Berlingskes blogs !–Og har ødelagt Berlingskes renommé ! –Folk opsiger deres abb.–på stribe ! –Det kan vi godt forstå !—Det har vi også gjort !

  5. Af Peter Walsøe

    -

    Helt enig Anne Sophia. De unge curling-børns forældre har svigtet deres børn og ikke lært dem helt almindelige manérer. De skal ikke have lov at opføre sig sådan, svine vores by til, hvorfor nogle myndigheder er nødt til at ‘hjælpe’ dem. Modellen kan bl.a. være at finde en løsning, som får konsekvenser for de unge: økonomi, oprydning, overvågning, lukke mulighederne, m.v.

  6. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - Tegner

    -

    ovnst. FALSK!! – vi Franske!! – ville aldrig udegive os for at være Danske!! – vi vil ALDRIG!!! – sammenlignes med Danske pjalte-proletarer!!!

Kommentarer er lukket.