Når horisonten begynder og ender med Pippi Ærteblomsts Juno-seng

Af Anne Sophia Hermansen 92

Det er blevet moderne blandt forældre at rulle oplysningstiden tilbage og fortabe sig i deres navles mørke. Hønsestrikkede forestillinger om sundhed vejer tungere end lægens ord, og vacciner fravælges til fordel fra homøopatiske olier udvundet af lige dele moderkage og nonsens. I ramme alvor mener ellers veluddannede mennesker, at vacciner er fulde af atomaffald, rottegift og DNA fra rumvæsner, og at medicinalindustrien hellere vil gøre os syge end raske. Derfor ignoreres anbefalinger fra verdenssundhedsorganisationen WHO af et stigende antal danske forældre, hvis faktaresistens og egoisme kan bringe andres børns liv i fare. Det vækker tilsyneladende ikke større bekymring, for ”mit særlige og naturlige barn” skal ikke udsættes for vacciner, der måske ikke engang er økologiske, og så var der vist nok også en i Bøvlingbjerg, hvis barn fik allergi eller tarmslyng eller måske var det overskæg i en alder af fire år, og det må da være vaccinens skyld.

Gode argumenter fortaber sig i vrøvl og ammestuesnak. I henvisninger til såkaldt ”videnskabelige artikler” og til et frihedsbegreb, man i de fleste andre sammenhænge ikke ville abonnere på. Hvis man er fri til ikke at vaccinere sit barn og bringe andres børn i fare, er man så også fri til at drikke sig fuld sammen med vennerne og blæse en tur ned ad H. C. Andersens Boulevard i en åben sportsvogn? Nok ikke. Vaccinemodstanderne udøver en form for ekstremliberalisme, der er så ubegavet, at den ikke fortjener navnet liberalisme.

I 2016 valgte 88% af de danske forældre at vaccinere deres børn mod mæslinger, og det er et godt stykke under de 95%, som WHO vurderer er nødvendigt for at udrydde sygdommen. En sygdom, der er den femtehyppigste dødsårsag blandt børn på verdensplan og derudover kan forårsage varige hjerneskader og en række andre ubehagelige følgevirkninger. Men vi har glemt, at sygdommen er så farlig, og det kan også være svært at få øje på konsekvenserne for andre børn, når horisonten begynder og ender med Pippi Ærteblomsts Juno-seng.

Men forældre, der kerer sig så lidt om andre børn liv og helbred, fortjener ikke bare at få en røvfuld. Den australske regering har foreslået, at børn, der ikke er vaccineret, hverken kan komme i vuggestue eller børnehave, og i Californien er man gået skridtet videre og nægter ikke-vaccinerede børn adgang til offentlige og private skoler. Her i Danmark vil Liberal Alliance undersøge, om man kan fratage forældre retten til at sende deres børn i institution, hvis ikke de er blevet vaccineret. For det er dybt usolidarisk, mener børneordfører Laura Lindahl, og det har hun helt ret i.

Vaccinemodstanderne mener selv, at børn skal gennemleve sygdomme som mæslinger og fåresyge, det er kun sundt og naturligt at få styrket immunforsvaret. Pyt så med lungesyge, hjertetransplanterede eller kræftramte børn, der ikke har kunnet tåle vaccinationen og næppe vil kunne overleve at få en solid omgang mæslinger af Charlie Tristan. Det er jo også bare andres børn.

Forældres fravalg af vacciner er ikke kun udtryk for faktaresistens, men også for hjerteløshed og rendyrket egoisme.

92 kommentarer RSS

  1. Af J. Hanse n

    -

    Et yderst fornuftigt indlæg fra ASH.
    Det er vi ikke forvænt med.
    Men denne gang bør hun roses.

  2. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    “Vi blev ikke færdige med “operation ny start ” –For de kriminelle på statens dyre bo-steder !—Fortsættelse følger –når pressen har fundet ud af, hvor mange millioner kroner som social-pædagegerne –må spendére på “de kriminelle –på bostederne” –Som blev holdt skjult for pressen i Slagelse kommune !–Hvis de socialpædagoger endnu ikke er blevet bekendte med, at de “kære” unge –Sidder og sviner Berlingskes medarbejdere til med deres primitive lokums-sprog ! –Så er det ikke for tidligt, at det sker, at de får kappet alle tråde til internettet ! –Appropos vacciner ! –Så kan vi selvfølgelig tilslutte os ASH ´s –bidrag til den nye debat !

  3. Af Michael lassen

    -

    Ja Anne Sophia har fat I en kedelig tenders. Med lœgernes faldende autoritet og Internettets udbredelse, Har vi fået adgang til en masse information, som jo desværre ofte viser sig at vœre usandt eller direkte forkert. Mange glemmer at internettet i virkeligheden er en stor rodekasse af sande og usande informationer

  4. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Appropos ! –Som altid i dagens Danmark ! –Så bliver ofrene (andre børn, ) der er vaccineret –smittet af dem, hvis mødre har fravalgt at vaccinere deres børn (forbryderne) –Den evige slatne politik, so –forbrydere bliver beskyttede –og ofrene straffet ! –D ´herrer M/K –Dommere er som sædvanlig på forbrydernes side –Og straffer ofrene ! –Søren Pape vores nye justitsminister venter vi os meget af ! –Også, at det er en pligt, at få vaccinéret børn mod farlige sygdomme –så de ikke smitter andre !

  5. Af Michael lassen

    -

    Grunden til nogle vœlger vacciner fra, er at udokumenterede historier om bivirkninger, som rodekassen hele tiden fyldes op med

  6. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Ja ! –Du har helt ret ! –Også med hensyn til, at forgylde forbryderne (de kriminelle på statens bo-steder ) –Og straffe ofrene ! –Nemlig de folk, der er blevet ofre for de “unges” kriminalitet !

  7. Af Anne Lund

    -

    Sjov klumme, men heldigvis uaktuel. Der har været rod i vaccinetallene. Heldigvis er det 94 procent af alle børn, der bliver vaccinerede. Så lad du bare folk bage speltboller og drikke sig fulde sammen med vennerne. http://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-fejl-i-optaelling-goer-danmark-til-vaccine-duks

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det er muligt, at vi i rigtig gamle dage kunne sige:

    7 pund skidt om året, og at børn så var nærmest selvvaccinerende i deres naturlige modstandskraft.

    Det kan vi nok med sikkerhed sige, at det kan vi ikke regne med. i disse lidt andre forureningstider.

  9. Af Jesper Petersen

    -

    “Liberal Alliance” og “Solidaritet” i samme sætning….det er en sjælden kombination, og nok ikke særlig troværdigt.

  10. Af Thomas Olsen

    -

    Der er da nogle vanvittige hypoteser du opstiller. Tror du at jo flere flotte fremmedord du bruger i din formulering, jo mere ret får du? Nej læger er ikke længere en autoritet man blindt følger. Vi er veloplyst befolkning, der godt kan tænke selvstændigt. Ved at undlade vaccine bringer man altså ikke andre børn i livsfare.
    Din problemstilling bunder kun i alt for travle forældre, der ikke har tid og overskud til at passe sit barn når det bliver syg.

  11. Af Kresten Lundegaard

    -

    Thomas Olsen – og således optræder du præcis som en af de alt-for-selvkloge forældre, som lever i deres eget alternative fakta-univers som både gør dem livsfarlige for andre og som er målgruppen for denne blog. En “veloplyst befolkning” – ja måske, men du er da ikke en af dem!

  12. Af Tine Pedersem

    -

    Ja, en tendens til at skulle være noget SÆRLIG, “vi gør ikke som de andre gør, vi gør som vi finder mest” SÆRLIGT” netop vores SÆRLIGE barn, som sikkert også har:
    – et SÆRLIGT navn, helst så langt som overhoved muligt
    – en SÆRLIG diagnose, ADHD m.v.
    – ønsker SÆRbehandling af pædagoger, skolelæreren m.v.
    Det er småt med autoritet og sund fornuft, – det vigtigste er tilsyneladende at skille sig ud, også hvad angår sygdomme, – undskyld; men det er da en SÆR/-lig forældre opførsel!!

  13. Af Pia Christensen

    -

    Thomas Olsen. Problemet med det veloplyste samfund er netop at der er så meget udokumenteret vrøl ude på nettet. Enhver kan lave sin egen blog og sidde og belære andre om ting som de selv intet belæg har for.
    Ved at udelade vaccination for sine børn sætter man i den grad andre børns liv på spil. Børn som ikke kan tåle vaccinen f.eks ved immunsuppression hvor en omgang mæslinger kan slå dem ihjel, vil være beskyttet ved at de andre børn er vaccineret således at sygdommen ikke kan spredes. Hvorfor tror du vi ikke ser polio tilfælde ? polio er udryddet i vesten p.g.a vaccinationsprogrammer. Stivkrampe er et ukendt fænomen – netop p.g.a vaccinen. Den manglende tilslutning til vaccinationer er netop ikke oplysthed men mangel derpå.

  14. Af Erik Østergaard

    -

    Ja, ASH, det har du helt ret i –
    For anti-vaccine forældre, handler det om mig-mig-mig.
    Jeg ved bedst, hvad der er bedst for mit barn og stoler helst ikke på statens gammeldags og lægemiddelfinancerede udgave af sundhedssystemet.
    Så hellere stole på hear-say sandheder bygget på enkelttilfælde.
    Det er op ad bakke…

  15. Af bent jørgensen

    -

    Hvem kan man stole på og have tillid til? Sundhedsstyrelsen snorksov i ti år selvom der indløb mange advarsler mod en hjerneskadet psykiater. Det kostede flere patienter livet. De senere sundheds”reformer” og såkaldte supersygehuse har også været et stort flop i mange retninger. Behandlingen af både fysisk og psykisk syge er forringet via “reformerne”, via nedskæringer og lukninger m.m., lægevagten og ambulanceberedskabet er også blevet forringet, og iflg. pressen er en del piger blevet alvorligt syge af vaccine mod kræft. Og nu har partierne foræret danskernes beskyttelse mod smitsomme sygdomme væk til islamister i Saudi-arabien. (serum/vaccine-fabrikationen). Og Berlin gske har nu en artikel “Menneskehandel i psykiatrien”. Så hvem kan vi stole på?

  16. Af bent j

    -

    PS: Hos frihedssocialisterne er der et interessant indlæg om hospitalsvæsnet, skrevet af den hvide pimpernel.

  17. Af bent j

    -

    PS: Der er også bogen “Det danske sundhedsvæsens storhed og fald”. Og en artikel om nutidens patientbehandling/psykiatri mv.: VELKOMMEN TIL STENALDEREN.

  18. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    “J. Hansen ! –Vi holder øje med dig ! “

  19. Af Ole H

    -

    Hvorfor skal mine børn udsættes for vaccinernes bivirkninger blot fordi en flok curlingforældre ikke tager selvstændigt ansvar men føler pengestrømmen.
    De kan jo holde deres unger hjemme hvis de ikke vil smittes. Det er da ikke mit ansvar at de sender deres børn i institutioner. Tag dog et ansvar i stedet for at klynke. Svagpissere.
    Rendyrket kommunisme at ville bestemme over andre.
    Mon ASH er betalt af Cepos som jo financieres af kapitalen som igen har aktier i medicinalindustrien.
    Ikke meget liberalisme over det!!!

  20. Af Ole H

    -

    Så render ASH og Berlingeren med fake news igen.
    Der er ingen risiko formæslinger i DK.
    Men man skal jo financieres et sted fra – gad vide hvor mange penge der flyder fra medicinalbrancens kemikalieværksteder til ASH og Berlingeren.

  21. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Ja ! Bent Jørgensen, hvem kan vi stole på ? –Skørping lægehuset entrérede med den farlige psykiater fra Hobro ! –Any Winther –tidl. borgmester i Rebild –OG Kl. formand ! –ænsede ikke AT: I de hvide rækkehuse (soc.) Foregik, der systematisk vanrøgt –og mishandling af børnene ! –For slet-ikke, at forglemme pensioneret politimester Klemmensen ´s exkapader med, at ignorére borgernes -henvendelser ang. misrøgt af børn i Skørping !—Alle de hellige Jehovas vidner medlemmer i byen ! Har klappet i, som østers ! –Eller, hvad mener man så om “pinsemissionisterne ” i byen ! –De er tavse –de er konfliktsky –OG de er kriminelle –OG så har de været off. ansatte i umindelige tider ! –Ja tak ! Sundheds-styrelsens folk har så meget kriminelt på samvittigheden AT: Der fortjener, at blive udstillede !

  22. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Nej ! Vi er ikke “gud” ! –I vores eget liv, men det er der andre, der tror, at de er !

  23. Af Sille Dinsdale

    -

    Svenskerne er sære.

    Der er flere og flere svenske Pippi’er, der har en far, der kunne have været en rigtig negerkonge i deres afrikanske hjemlande, hvis de ikke var migreret til Sverige, for at nyde den svenske velfærd og de svenske piger.

    Men pigerne bliver kaldt for racister, hvis de praler af, at deres stærkt pigmenterede far er af ædel byrd.

    Sært, siger jeg bare.

  24. Af Christian Venstrup

    -

    @Ole H

    Grunden til der ikke er risiko for mæslinger er, at folk har vaccineret deres børn gennem de sidste mange år, indtil det kom på mode at være uansvarlig. Sygdommen er på denne måde blevet “udryddet” i den forstand, at enten er folk vaccinerede, og dem som ikke er, får ikke sygdommen da ingen andre omkring dem lider af den. Det er decideret uansvarligt af dig, hvis du ikke vaccinerer dine børn, og de er ikke selv i stand til at sige fra over for deres forældre. Det er meningen, at du som far skal træffe de valg på barnets vegne, det ikke selv kan træffe! Vi har f.eks. mere eller mindre udryddet polio gennem vacciner – har du set et poliooffer fra dengang vi ingen vacciner havde? Jeg vil anbefale dig at google polio victims og se, hvad det er du og dine uoplyste ligesindede er med til at bringe tilbage.

  25. Af Ole H

    -

    @crhristian venstrup
    Jeg ER ansvarlig.
    Mine børn skal IKKE underlægges hysteriet fra medicinalbranchen hvor man er ligeglade med alt bare der kan sælges.
    Men DU skal være velkommen til at fylde dine børn med narko som er udviklet for at tjene penge.
    Og Sundhedsstyrelsen er i lommen på industrien.
    Hvorfor skulle alle disse sygdomme som “medicin” ellers gemmes væk.
    Men nå folk som dig og dine ligesindede som lemminger render i den retning der befales så er der lang vej endnu.
    Men det så vi jo også i 30’erne.

  26. Af Merethe Jensen

    -

    Hejsa,

    Jeg vil give dig ret.
    Jeg er fra en årgang 1962, som ikke fik vaccine mod mæslinger osv. Jeg fik mæslinger som 17-årig, og det var meget smertefuldt, og de områder hvor der kom udbrud, blev jeg følelsesløs i huden efterfølgende.
    Det er meget egoistisk og naivt af de forældre, som ikke vil lade deres børn vaccinere. Og jeg er lidt træt af de poliikere som siger, så må vi bare oplyse noget mere. Oplysning bider ikke på de forældre, som mener, at de har set de vise sten. De er udenfor pædagogisk rækkevidde, men hvis de selv havde oplevet, at få en børnesygdom senere i livet, så havde de f.. straks fået deres børn vaccineret.

  27. Af Jakob Rasmussen

    -

    Kritiske psykiatere konstaterer, at mindst en tredjedel af alle de børn og unge, der bliver diagnosticeret som lidende af ADHD, er fejldiagnosticerede.

    Desuden har en omfattende meta-undersøgelse netop vist, at ADHD-medicinen ikke virker bedre, end placebo gør.

    Flere undersøgelser har tidligere vist, at de såkaldte lykkepiller, der faktisk er en slags “speed”, tværtimod fremmer tendensen til voldelighed og selvmord hos deprimerede personer -ligesom rigtig “speed”, dvs. amfetamin, gør.

    Men alligevel tvinger læger og myndigheder unge og socialt udsatte personer til, at tage lortet.

  28. Af den hvide pimpernel

    -

    Læs om en HIMMELRÅBENDE MANGEL PÅ FORNUFT OG LOGIK i dele af hospitalsvæsnet. Se frihedssocialisternes blog om skrækkelig behandling af patienter og pårørende, kl. 1.38 (tusindvis af patienter er omkommet pga. nedskæringer osv. Se “Besparelser koster liv” af mar strand. Se “Menneskehandel i psykiatrien”. Hvor er politikernes etik og samvittighed blevet af??

  29. Af Jakob Rasmussen

    -

    Skal alle også tvinges til, at blive HPV-vaccineret?

    For man kan også argumentere for, at alle SKAL have en vaccination mod Human Pappiloma-virus(HPV), der kan føre til livmoderkræft hos kvinder, og til kræft i munden, halsen og endetarmen hos både mænd og kvinder, samt i penis hos mænd.

    For mindst en tredjedel af alle danskere bliver før eller siden smittet med HPV, og hvis infektionen bliver kronisk, hvilket ofte sker hos rygere og alkoholikere, så kan HPV-smitten give de omtalte former for kræft.

  30. Af Hanne Boss

    -

    Kære Anne Sophia
    Jeg tror en stor del af de forældre der vælger ikke at vaccinere eller færdigvaccinere deres børn, er fordi deres børn har fået en vaccineskade. Jeg er selv en af dem. Mit spørgsmål til dig: Mener du så at de vaccineskadede børn ikke må komme i daginstitution?

  31. Af Jakob Rasmussen

    -

    Myndighederne må selvfølgelig ikke tvinge nogen til, at tage medicin, der kan have meget alvorlige bivirkninger, hvis der ikke er en virkeligt god grund til det.

    Det må selvfølgelig være op til folk selv at vurdere, om de vil tage risikoen, ved at tage medicinen/medikamenterne, hvis der ikke er virkeligt gode grunde til at gøre det.

    Ellers er Danmark ikke et frit samfund.

    Det bør selvfølgelig KUN være lovligt for myndighederne, at tvinge mennesker til at tage medikamenter, der har alvorlige, dokumenterede bivirkninger, hvis det er nødvendigt for at stoppe udbredelsen af farlige epidimier, der ikke kan stoppes med mildere midler.

    F.eks. kan udbredelsen af HPV stort set stoppes, hvis folk bliver oplyst om, at en tredjedel af befolkningen en gang imellem har en HPV-infektion, og at alle med et promiskuøst sexliv derfor ALTID skal bruge kondom – samt, at alkoholmisbrug og rygning er med til at gøre HPV-infektioner kroniske.

  32. Af Jakob Rasmussen

    -

    Myndighederne må selvfølgelig ikke tvinge nogen til, at tage medicin, der kan have meget alvorlige bivirkninger, hvis der ikke er en virkeligt god grund til det.

    Det må selvfølgelig være op til folk selv at vurdere, om de vil tage risikoen, ved at tage medicinen/medikamenterne, hvis der ikke er virkeligt gode grunde til at gøre det.

    Ellers er Danmark ikke et frit samfund.

    Det bør selvfølgelig KUN være lovligt for myndighederne, at tvinge mennesker til at tage medikamenter, der har alvorlige, dokumenterede bivirkninger, hvis det er nødvendigt for at stoppe udbredelsen af farlige epidimier, der ikke kan stoppes med mildere midler.

    F.eks. kan udbredelsen af HPV stort set stoppes, hvis folk bliver oplyst om, at en tredjedel af befolkningen en gang imellem har en HPV-infektion, og at alle med et promiskuøst sexliv derfor ALTID skal bruge kondom – samt, at alkoholmisbrug og rygning er med til at gøre HPV-infektioner kroniske.

  33. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Appropos ! –Har I lagt mærke til det venner ! –Vi er sluppet af med ” de kriminelle på bo-stederne ! –Der skrev afskyelige lokums-beskeder ! –Her på Berlingske blogs ? –Og brugte vores andres identiteter ! –(kriminelt –hele vejen igennem ) –Vi forbeholder os fortsat AT: Hade de kriminelle unge –og mindre unge på statens dyre bo-steder ! –incl. de tusindvis af socialpædagoger ! –Der har skudt papegøjen ! –OG tror, at de har jobs til evig tid ! –NIX-NEJ ! –Slet ikke—-De socialpædagoger vil indtil videre blive tudet ørene fulde af AT: De tjener deres fede off. lønninger –på, at forgylde de unge kriminelle på bo-stederne –for vores penge ! allors !

  34. Af Heidi Munksgaard

    -

    Jeg er imod tvang generelt, da vi lever i et land med demokrati. Der har også været mange gange hvor lægevidenskaben har fejlet. Eksempler herpå er: Behandling af spedalshed med kviksølv, behandling af syfilis med malaria eller kviksølv, den meget mangelfulde behandling af HIV i firserne og hvordan Dallas Buyers’ Club ændrede det. Jeg er taknemmelig for at leve i et samfund, hvor man har lov til at sætte spørgsmålstegn ved samfundets normer og autoritet. Men jeg er også ekstremt skuffet og vred over at visse foreninger deler ting op i sort og hvidt. Ja, vi kan godt blive enige om at der i visse tilfælde er taget fatale beslutninger på basis af grådige medicinalfirmaers snyden med resultater og bestikkelse af sygehusvæsenet. Ja, der har helt klart været meget uheldige bivirkninger ved nogle af de første vacciner. Men kære vaccinemodstandere, som stadig mener at man kan få autisme af en MFR vaccine på basis af en undersøgelse lavet af Andrew Wakefield i 1998, som senere blev trukket tilbage, da undersøgelsen blev lavet på 12 personer og der var blevet snydt med tallene: Det er simpelthen ikke i orden at bruge en svindel undersøgelse som påskud for ikke at vaccinere dit barn. Jeg tror desværre heller ikke at mange MFR vaccine modstandere helt forstår hvad der er i vaccinerne. Modstanderne vil gerne have at deres børn naturligt bekæmper sygdommene, men det gør de jo også med vaccinen, da det jo er sygdommene selv, men blot i en udgave i dvale. Immunsystemet bliver således udsat for sygdommene og bliver stærkere også på denne måde, men uden at sygdommen bryder ud og smitter de mennesker, der af en eller anden grund ikke kan få vaccinen. Der forelægger så meget data med så mange gode resultater. Selvfølgelig vil der også være undersøgelser, der viser det modsatte. Men hvis man kigger på antallet af undersøgelser, der påviser den positive effekt mod dem der viser det modsatte, så taler langt størstedelen for vaccinen. Jeg er imod tvang men kære vaccinemodstandere: Jeg værdsætter virkelig jeres arbejde. Jeg synes det er godt at I findes til at sætte spørgsmålstegn ved samfundet og lægevidenskaben, men ikke at vaccinere dit barn mod MFR, når resultaterne er så gode, er ren og skær egoisme over for de mennesker, som ikke er nært så stærke som dig og dine børn.

  35. Af Jakob Rasmussen

    -

    “Men kære vaccinemodstandere, som stadig mener at man kan få autisme af en MFR vaccine på basis af en undersøgelse lavet af Andrew Wakefield i 1998, som senere blev trukket tilbage, da undersøgelsen blev lavet på 12 personer og der var blevet snydt med tallene: Det er simpelthen ikke i orden at bruge en svindel undersøgelse som påskud for ikke at vaccinere dit barn.”

    Dét er jeg helt enig i!

    Det er et komplekst spørgsmål, hvor man må vurdere, hvad svaret bør være, fra sag til sag.

    Jeg synes f.eks. også, at forældre bør lade deres børn vaccinere mod mæslinger; men jeg ville være fuldstændigt imod, at man tvang alle til at blive HPV-vaccineret, selvom det ville forebygge en del kræfttilfælde (der kan forebygges med mildere og billigere midler), og selvom de fleste læger afviser, at HPV-vaccinationen skulle være skyld i de alvorlige bivirkninger, som mange vaccinerede mener, den har givet dem.

    Man skal ikke tage så let på statslig tvang, som “Liberal” Alliance gør.

    Partiet er åbenbart ikke så liberalt, at det gør noget, når det kommer til statlig tvang mod borgerne…

  36. Af Arne Hornborg

    -

    En glimrende, fin, analytisk artikel fra Anna Sophia Hermansens side.
    Det er som om nutidens mennesker ikke rigtig forstår alvoren vedrørende vaccinationer.
    Forstår den alvor det er at undlade vaccinationer.
    Jeg, med mine 83 år, har set og oplevet en del.
    Oplevet at mennesker blev syge eller døde af sygdomme hvor der intet var at stille op mod.
    Angsten der altid nagede.
    Jeg selv blev tidligt vaccineret for kopper, senere for difteritis.
    Men andre sygdomme lå og lurede.
    Endelig kom vaccinen mod tuberkulose. Husker mine og andre forældres glæde da vi skolebørn fra Skovshoved Skole blev kørt i busser til Tuberkulosestationen i Lyngby hvor vi blev calmettevaccineret. Selv vi børn forstod alvoren.
    Den førhen frygtede sygdom Polio, kaldet børnelammelse, har jeg set flere børn være ofre for. Gætterierne var mange om HVAD man fik børnelammelse af.
    Husker tydeligt den store Polioepedemi i 1952, hvor mange, især børn blev ramt. Jeg mener at ca. 7000 børn såvel som voksne fik sygdommen. Epedemien strakte sig over et helt år.
    Min glæde da jeg som 22 årig endelig kunne blive vaccineret for denne forfærdende sygdom.
    Et af de store fremskridt af lægevidenskaben.
    Mange andre skadelige ,,børnesygdomme” kan der heldigvis vaccineres for.
    Argumentet om, at det kun er sundt og naturligt at få styrket immunforsvaret, som er fremsat af de vrangvillige forældre der IKKE ønsker at deres børn skal vaccineres, holder ikke.
    Som min læge, i mine unge år, sagligt forklarede mig: En vaccination er at påføre DIG den sygdom du nu bliver vaccineret mod, det er i en mild form, men den vaccination sætter gang i DIT immunforsvar, så det beskytter dig netop MOD at få den sygdom. DET er hele hemmeligheden.
    Det burde dagens forældre tænke lidt mere over.
    Det er ikke alene egne børns helbred de spiller hasard med, det er i lige så høj grad de børn som deres egne børn omgås til dagligt i de forskellige institutioner.
    Er vi ikke mange, rigtig mange der går og håber, ønsker en vaccine mod cancer?
    DET bliver en glædens dag dét sker.
    Arne Hornborg
    Typograf/mediegrafiker, forfatter.

  37. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det er rigtigt, som nogen skriver, at vi skal passe på med tvang – og denne af nyere dato HPV-vaccine kunne så bruges til jage en skræk i livet på de 12-årige pigers forældre, hvis de så siden nærmest kunne afvises en behandling.

    Så galt ville det nok ikke gå – men en stigmatisering, fordi man ikke blev vaccineret måske.

    Det duer ikke, vaccinen er ny – og den kan formentlig forbedres, så .. såvel som der er andre forhold – også om, at den ikke hjælper nødvendigvis eller med kun et resultat som 0,6.

    Deer er andre måder at imødegå en virus som denne, passe på. Såvel som man jævnligt kan blive undersøgt for dette hos lægen.

  38. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en artikel vedr emnet vaccination fra feb 2017:

    “Antropologen fandt ud af, hvorfor vaccinationer redder så mange”

    http://www.ssi.dk/Aktuelt/Forskningsnyt/2017/2017%2001%2031%20Aaby%20pris.aspx

  39. Af Jakob Rasmussen

    -

    Skal lægerne også have ret til, at tvinge alle, der rejser til malariainficerede områder til, at tage Lariam, selvom mange af dem, der tager Lariam, udvikler alvorlige psykiske problemer?

    Uddrag fra “Bivirkningerne, der ikke var råd til at tage alvorligt” af Lasse Lavrsen, Information 9. juni 2012:

    “Robert Bales havde aldrig sat en fod forkert. ”

    “Han var den lokale helt, og selv om det er flere år siden, både han og hans forældre flyttede fra byen, kalder man stadig deres gamle hus for The Bales house. Alle elskede The Bales, og alle elskede Robert.”

    “I slutningen af marts nåede Robert Bales forsiderne af hele verdens aviser for at have udraderet en mindre landsby på kanten af Kandahar i Afghanistan, hvor han var udsendt som soldat. Midt om natten til den 17. marts skulle den rutinerede 37-årige soldat og far til to have forladt sin militærbase for i en blodrus at dræbe 17 civile – heriblandt kvinder og børn.”

    “Der var noget, der ikke hang sammen.

    Men der var der for den tidligere militærpsykiater og nu videnskabsjournalist på Time Magazine Elspeth Cameron Ritchie. Få dage efter at massakren nåede pressen, linkede Ritchie hændelsen til malariamedicinen Lariam.

    “Medicinen havde været militærets foretrukne antimalariabehandling siden 60’erne, men har de seneste år officielt måtte føje flere og flere alvorlig neurologiske bivirkninger, til sin produktbeskrivelse. Depression, hallucinationer, psykoser og angstanfald – og tilfælde med hjemvendte soldater, der begik selvmord eller dræbte deres kone i paranoide psykoser, blev kædet sammen med Lariam,…”

    “Men den direkte sammenhæng mellem de neurologiske lidelser, selvmord og mord er stadig et mysterium og medicinalvirksomheden Roche, der producerer pillen, holder fast i, at man indtil nu ikke har kunnet videnskabeligt forklare sammenhængen.”

    Men på trods af, at det ikke er lykkes, at finde videnskabelig dokumentattion for, hvorfor så mange, der tager lariam udvikler alvorlige bivirkninger, så er det et faktum, at det er tilfældet, og derfor har den amerikanske hær droppet Lariam.

    Såvidt jeg ved, så skriverr danske læger stadig pecepter på Lariam, selvom det kan dokumenteres, at medikamentet meget ofte har alvorlige bivirkninger, og de har lov til det, fordi bivirkningerne ikke kan forklares videnskabeligt.

    Det er komplet uholdebart.

    Desuden viser det, hvorfor læger ikke bør få ret til, at tvinge patienter til at tage medicin, der dokumentérbart har alvorlige bivirkninger, hvis der ikke er MEGET gode grunde til tvangen.

  40. Af Maria Pedersen

    -

    Anne Sophia – Hold da kæft en klaphat du er… Jeg var rent faktisk så ufattelig dum at stole på en autoritet = læge. Denne læge forsikrede mig gang på gang om at der IKKE var bivirkninger ved vaccinen… og gæt… hovsa det var der sørme, ærgerligt dit barn fik en vaccineskade. Den er nu blevet anerkendt og min datter har fået sølle 30.000,- i erstatning hun kan få når hun bliver 18 år, for flere år i helvede… Hvem faen tager sig af hende/os efter skaden ER sket??? INGEN kan jeg fortælle dig! Skulle vi lige nappe “en for holdet” hva helvede er det for noget pis, hvem
    tager en for hende nu!!? Og sikke noget vås at man ikke kan få autisme af vacciner…. Hvorfor har blandt andet Norge og Italien så udbetalt store erstatninger til det!? I Jylland har man fundet ud af at vaccine tilslutningen er på 94% måske mere, men skriver du om det, eller skal der kun fokus på at der blev oplyst 88%. Og hvorfor mon… for st få flere til at vaccinere… Synes din artikel er nedladende og det er tydeligt du ikke har sat dig ind i noget som helst… Din retorik er latterlig, svag og bunder i uvidenhed! Hilsen en mor der stolede (ikke engang blindt) på sin læge og det tiltrods har et vaccineskadet barn i dag, og ingen gider at forske i følgerne af hendes og mange andres vaccine skader…!

  41. Af Maria Pedersen

    -

    Anne Sophia. Hold da kæft en klaphat… Jeg var rent faktisk så ufattelig dum at stole på en autoritet = læge. Denne læge forsikrede mig gang på gang om at der IKKE var bivirkninger ved vaccinen… og gæt… hovsa det var dsr sørme, ærgerligt dit barn fik en vaccineskade. Den er blevet anerkendt som vaccineskade og min datter har fået sølle 30.000,- i erstatning hun kan få når hun bliver 18 år, for flere år i helvede… Hvem faen tager sig af hende/os efter skaden ER sket??? INGEN kan jeg fortælle dig. Skulle vi lige nappe “en for holdet” hva helvede er det for noget pis, hvem
    tager en for hende nu!!? Og sikke noget vås at man ikke kan få autisme af vacciner…. Hvorfor har blandt andet Norge og Italien så udbetalt store erstatninger til det!? I Jylland har man fundet ud af at vaccine tilslutningen er på 94% måske mere, men skriver du om det, eller skal det kun frem at det vist nok var 88%. Synes din artikel er nedladende og det er tydeligt du ikke har sat dig ind i noget som helst… Din retorik er latterlig, svag og bunder i uvidenhed! Hilsen en mor der stolede (ikke engang blindt) på sin læge og det tiltrods har et vaccineskadet barn i dag, og ingen gider at forske i følgerne af hendes og mange andres vaccine skader…!

  42. Af Niels Juul Hansen

    -

    Tak ASH – skåret ud i pap så alle kan forstå det!

  43. Af Alex Olsson

    -

    Det kan og må aldrig blive tvang at skulle vacciner børn.
    De som ikke vacciner deres sunde og raske børn, viser simpelthen af de syge og svageste børn i Danmark betyder intet for dem, så længe deres små poder ikke bliver ramt, når epidemien rammer, så dør de af børne som er svage, og de som ikke kan blive vaccineret kan blive alvorlige syge, men igen det selvfølgelige ikke aldrig ens egen børn som dør eller får skader, det tror man jo aldrig:-)
    Når man ikke skal indfører tvang, må man gerne som samfund sige at man ønsker ikke, ikke vaccineret børn, (hvor det er valg) i offentlige institutioner, da de kan udgøre en øget risiko for andre børn.
    Så kan de forældre som ikke ønsker at vacciner deres børn få deres egen skoler og institutioner, som andre mennesker der har en særlige form for religion/overbevisning som livstil.
    Der er altid bivirkninger ved medicin, og behandlinger, det er et spørgsmål om risikoen er bedre end sygdom, der vil være børn som får vaccinen skader, større eller mindre, men i det store spil, er en 1000 del af en promille bedre end 30 -40% af børn som dør, får handicap eller lignede, så må det være samfundet pligt/opgave af de børn og forældre som får en vaccinen skade, får alt den hjælp de har brug for.

    mvh Alex Olsson

  44. Af Mick Arnholtz

    -

    Det er længe siden, at jeg har læst nogen af så ubehagelig karakter. Fuldstændig drænet for enhver form for næstekærlighed, anstændighed, ligeværdighed, mest af alt ydmyghed.
    Om det så handlede om kræft, hæmorider, dækskift, korrekt tandbørstning ect. ville den sidste jeg ville lytte til og turde stole, være et menneske der talte sådan til sine medmennesker.

    Alt det bedste Annesophia.

  45. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Man skal vaere yderst tumpet hvis man troer at novo har nogen interesse i at kurere diabetes. Tvaertimod koeber de konkurrenter paa vej med noget her. Mv.

    At der er flere penge i at sygliggoere for dem end helbrede er en sandhed uden modifiktioner.

    Laeger modtager ogsaa godter for medicin. De stoerste godter for dem der kun smertelindre. Og de mest ubruglige har nturligvis de bedste kongresser paa haiti medfoelgende.

  46. Af Jan Petersen

    -

    Selv i disse iscenesatte ligestillings tider viser moder jord og naturen, at der er forskel på individer. En eller anden vaccine eller anden gift (medicin) virker positiv på en og negativ på en anden. Ikke to individer på kloden er ens. Men samlet set virker vaccine og anden medicin kolossal effektfuld på den samlede population.

    Problemet med curling generationen er vel, at de kun producerer en “guldklump”. Tidligere producerede man 3-4-5 guldklumper – i rimelig forvisning om – at et par af afkommet døde i en tidlig alder – på grund af sygdomme – man i dag stort set har udryddet med vaccine.

    Men sådan er der så meget – forståelig / uforståelig – mellem himmel og jord 🙂

  47. Af Anne Lund

    -

    Sindsyg sjov klumme. Heldigvis også hamrende uaktuel og byggende på myter. Forestillingen om, at forældre ikke lader deres børn vaccinere grunder i rod i vaccinetallene, som den vedhæftede artikel fortæller. Så følg op med en klumme om hvor fantastiske, ansvarlige, solidariske og kærlige danske forældre er. http://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-fejl-i-optaelling-goer-danmark-til-vaccine-duks

  48. Af Jakob Rasmussen

    -

    Tom censurerer…

    Den værste form for fake news opstår, når toppolitikere misbruger medierne til, at fremme en bestemt, politisk dagsorden, ved hjælp af systematiske løgne, for disse løgnehistorier bliver fremstillet af kommunikationseksperter, der véd, hvordan man manipulerer offentligheden.

    Donald Rumsfeld forandrede politisk journalistik for altid, da han fik Kongressens tilladelse til, at bruge psy-ops over for den amerikanske offentlighed, samt overfor venligsindede nationer, for dermed fik han lov til at misbruge medierne til, at videreformidle løgnehistorier til medierne, der skulle fremme en bestemt politisk dagsorden.

    Et af de groveste eksempler på, at toppolitikere manipulerer medierne til, at bringe falske historier, der har til formål, at retfærdiggøre en bestemt dagsorden, så vi under optakten til den første Irak-krig:

    Mange husker sikkert svagt, at irakiske soldater blev beskyldt for at myrde babyer, der lå i kuvøser på en fødeafdeling i Kuwait.

    Historien om de irakiske soldaters babymord var løgn fra ende til anden; der var intet sandt i dén løgnehistorie.

    Løgnehistorien var konstrueret af Hill & Knowlton, der på dét tidspunkt var verdens største public relation-firma, og det kuwaitiske emirat betalte for propagandaen…

    Det var dén løgnehistorie, som fik de amerikanske politikere og den amerikanske offentlighed til at støtte Irakkrigen, hvilket de ellers ikke ville have gjort, for, hvorfor skulle amerikanske soldater dø for at befri en oliekilde for de kuwatiske diktatorer, når det endda var tvivlsomt, om den omstridte oliekilde lå i Irak, eller om den lå i Kuwait?

    Dét krævede en meget grov, og overbevisende løgnehistorie, samt ukritiske medier, der var parate til at formidle løgnehistorien – og medierne lod sig manipulere, fordi løgnehistorien var en “god historie”, som de fik gratis.

    En af præsidentens nærmeste medarbejdere havde en ledende stilling i Hill & Knowltons Washington-afdeling, og resten er historie…

    Det er intet tilfælde, at man siger, at sandheden er det første offer for krig; for sandheden bliver “dræbt” af krigsliderlige politikere, før det første skud er affyret -politikere, der lyver groft for offentligheden for, at lokke den til at støtte krige.

    Dén ondskabsfulde komedie er gentaget utallige gange i verdenshistorien, så det er faktisk på høje tide, at offentligheden mister tilliden til medierne!

  49. Af Jan Petersen

    -

    Jakob Rasmussen, om Tom censurerer, ved jeg ikke. Men ellers helt enig i dit indlæg. En af de fedeste viderebragte fake news er vel i øvrigt terror stunt 9/11-2001. Uden MSM var den fede løgn og false flag aldrig gledet så let ned med aftenkaffen 🙁

  50. Af Jakob Rasmussen

    -

    – Og så var der jo løgnehistorierne/fake news om, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, var allieret med Al Queda og var ved at fremstille masseødelæggelsesvåben…

    Disse fake news/løgnehistorier, der blev opfundet af amerikanske toppolitikere, der ville manipulere offentligheden til, at støtte den anden Irak-krig, og som blev videreformidlet af de anerkendte medier, fik offentligheden til, at miste den sidste tillid til journalister og medier.

    Det er kun en tragedie, at offentligheden har mistet den sidste tillid til medierne, for de toppolitikere, der vil manipulere os til, at støtte ulovlige angrebskrige, ved hjælp af systematiske løgne – som vi så det under optakten til de to Irak-krige…

Kommentarer er lukket.