Når horisonten begynder og ender med Pippi Ærteblomsts Juno-seng

Af Anne Sophia Hermansen 92

Det er blevet moderne blandt forældre at rulle oplysningstiden tilbage og fortabe sig i deres navles mørke. Hønsestrikkede forestillinger om sundhed vejer tungere end lægens ord, og vacciner fravælges til fordel fra homøopatiske olier udvundet af lige dele moderkage og nonsens. I ramme alvor mener ellers veluddannede mennesker, at vacciner er fulde af atomaffald, rottegift og DNA fra rumvæsner, og at medicinalindustrien hellere vil gøre os syge end raske. Derfor ignoreres anbefalinger fra verdenssundhedsorganisationen WHO af et stigende antal danske forældre, hvis faktaresistens og egoisme kan bringe andres børns liv i fare. Det vækker tilsyneladende ikke større bekymring, for ”mit særlige og naturlige barn” skal ikke udsættes for vacciner, der måske ikke engang er økologiske, og så var der vist nok også en i Bøvlingbjerg, hvis barn fik allergi eller tarmslyng eller måske var det overskæg i en alder af fire år, og det må da være vaccinens skyld.

Gode argumenter fortaber sig i vrøvl og ammestuesnak. I henvisninger til såkaldt ”videnskabelige artikler” og til et frihedsbegreb, man i de fleste andre sammenhænge ikke ville abonnere på. Hvis man er fri til ikke at vaccinere sit barn og bringe andres børn i fare, er man så også fri til at drikke sig fuld sammen med vennerne og blæse en tur ned ad H. C. Andersens Boulevard i en åben sportsvogn? Nok ikke. Vaccinemodstanderne udøver en form for ekstremliberalisme, der er så ubegavet, at den ikke fortjener navnet liberalisme.

I 2016 valgte 88% af de danske forældre at vaccinere deres børn mod mæslinger, og det er et godt stykke under de 95%, som WHO vurderer er nødvendigt for at udrydde sygdommen. En sygdom, der er den femtehyppigste dødsårsag blandt børn på verdensplan og derudover kan forårsage varige hjerneskader og en række andre ubehagelige følgevirkninger. Men vi har glemt, at sygdommen er så farlig, og det kan også være svært at få øje på konsekvenserne for andre børn, når horisonten begynder og ender med Pippi Ærteblomsts Juno-seng.

Men forældre, der kerer sig så lidt om andre børn liv og helbred, fortjener ikke bare at få en røvfuld. Den australske regering har foreslået, at børn, der ikke er vaccineret, hverken kan komme i vuggestue eller børnehave, og i Californien er man gået skridtet videre og nægter ikke-vaccinerede børn adgang til offentlige og private skoler. Her i Danmark vil Liberal Alliance undersøge, om man kan fratage forældre retten til at sende deres børn i institution, hvis ikke de er blevet vaccineret. For det er dybt usolidarisk, mener børneordfører Laura Lindahl, og det har hun helt ret i.

Vaccinemodstanderne mener selv, at børn skal gennemleve sygdomme som mæslinger og fåresyge, det er kun sundt og naturligt at få styrket immunforsvaret. Pyt så med lungesyge, hjertetransplanterede eller kræftramte børn, der ikke har kunnet tåle vaccinationen og næppe vil kunne overleve at få en solid omgang mæslinger af Charlie Tristan. Det er jo også bare andres børn.

Forældres fravalg af vacciner er ikke kun udtryk for faktaresistens, men også for hjerteløshed og rendyrket egoisme.

92 kommentarer RSS

  1. Af Flemming Lau

    -

    Hvad er årsagen til det store antal ADHD, Autisme og HPV bivirknings patienter..?
    Kunne det evt være at div vaccinernes bærestof, er skiftet fra kviksølv, til aluminium, hvilket kroppen reagere mere negativt på..? Det ved enhver som gennem nogen tid, har spist mad fra fx aluminiums gryder. Medicinal industrien er stor, faktisk gigantisk stor. De absolut deres berettigelse, og de har hjælper et hav af lidende mennesker. Men nogen gange glemmes ydmygheden. Jeg selv blev vaccineret mod de værste børnesygdomme MFR undtaget. Har haft alle 3 sygdomme, hvor fåresygen var den værste pga de hævede kirtler. Går jeg så ind for tvang. Nej. fordi aluminiumets som bærestof, ikke er dokumenteret godt nok for at være skadesfri. Men det er kun min ufarlige vurdering, men sporene skræmmer. Robert de Niro har selv et barn der udviklede autisme. Han fik lavet en film om evt årsag og virkning men den blev trukket tilbage under press. I den nye administration i Washington, er der en Kennedy, der er sat i spidsen for at kulegrave medicinal industrien. Vi skulle jo gerne undgå en ny Talodomid skandale.

  2. Af Michael Møller

    -

    I fredags traf jeg professionelt et forældrepar, hvis datter igennem flere år har gennemlevet et sundhedshelvede – og med hende hele familien på sidelinjen. Forløbet med formodede eftervirkninger af HPV-vaccinen har kostet dem stort set alt.
    Jeg har aktuelt ikke dybere indblik i problemstillingen, men det ville være klædeligt for politikere og sundhedsvæsenet at forholde sig til de mange problemtilfælde nationalt og internationalt – for selv medicinudviklere, og dem skal vogte over dem, kan fejle.
    Hvorfor ikke lade tvivlen komme de berørte og syge til gode og afsætte midler til nødvendige forskning, som eliminerer den følelsesladede diskussion, om man er god eller dårlig forælder?
    Det er helt urimeligt. Det forekommer mig nærmest ignorant at håne skeptikerne, som ASH og flere i tråden gør.
    Sæt en funderet forskning igang, som kommer til bunds i problemstillingen, som er indiskutabel. Man taler om op til 4% alvorlige sygetilfælde og dødsfald af de vaccinerede. Det er et abnormt og helt utilstedeligt og uacceptabelt tal, hvis det forholder sig sådan.
    Der skal angivelig bruges 5 mio kroner til en kampagne, der agiterer for vaccinen (starter i maj). For et langt mindre beløb kan man støtte forskning, der kan godtgøre, om vaccinen vitterlig er så problematisk, som mange læger, berørte familier og sygdomsramte mener, at den er.
    Selv de bedste kan fejle. Storpolitiske eller finansielle interesser – medicinalfirmaerne – må ikke stå i vejen for fornuft og redelighed.
    Tak for ordet!

  3. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et par glimrende indlæg 2. APRIL 2017 19:53 og 2. APRIL 2017 20:16. De bliver formentlig redigeret (høvlet) ud af bloggen 🙁

  4. Af Heidi Reeble

    -

    Mage til nedlandende holdning og selvopfundne fordomme om folk, der ikke lige gær som alle andre sksl man desværre ikke lede længe efter. Det er åbenbart de eneste argumenter, folk som er på det nærmeste helligt tilhængere af vacciner kan komme frem med. Beskrivelsen af folk, der ikke stoler blindt på sundhedsvæsnet længere latterliggøres og det siger desværre mere om de, der er tilhængere af dette sundhedssystem end det siger om resten. Hold nu fx OP med at bilde jerselv ind, at en formodet teori om flokimmunitet via REELLE sygdomme også gælder for udbredelsen af vacciner. Man kan fx sagtens blive smittet med den sygdom, man blev vaccineret mod.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Kommentar 2. APRIL 2017 20:53, i øvrigt ville bare et enkelt link til fakta om påstanden om – “Man kan fx sagtens blive smittet med den sygdom, man blev vaccineret mod” – være på sin plads. Eller er det bare ren ævl?

  6. Af Mette Carendi

    -

    I den herskende vaccine-debat er der problematikker, der drukner, som måske er langt vigtigere, at vi forholder os til, end at nå de gyldne 98%.

    En stor udfordring er, at antallet af børn med kroniske sygdomme, adfærdsvanskeligheder og neurologiske lidelser er steget eksplosivt i de sidste årtier, en stigning der fortsat går i den helt forkerte retning. Vi ved ikke, om det er forsvarligt at vaccinere denne voksende gruppe af børn. Børn med kroniske lidelser er langt mere udsatte i forhold til følgesygdomme forårsaget af børnesygdomme, men er samtidig også den gruppe, der er mest udsat i forhold til vaccineskader. Det er kun raske børn, der bør vaccineres, står der klart og tydeligt på vaccineindlægssedlen.

    Men forældre oplyses sjældent om, hvad der står i indlægssedlerne, eller føler at læger har tiden til at spørge ordentligt ind til deres børns sygdomshistorik. I stedet er der et øget pres fra læger for at få forældre til at vaccinere, et pres der minder om magtmisbrug. Der er sket et alvorligt skred i debatten, hvor mange forældre nu er blevet bange for at tage til lægen eller på skadestuen, fordi de frygter at blive nægtet behandling, hvis lægerne opdager, at barnet er u-vaccineret eller kun delvist vaccineret. Uanset om man er for eller imod vaccinering, er det (stadig) et medicinsk tilbud og intet menneske bør frygte at blive nægtet lægehjælp (bloggere, der ikke har sat sig ordentligt ind i emnet hjælper ikke på denne problematik, men forværrer den grænseoverskridende adfærd).

    Det er desværre muligt, at vi snart befinder os i en situation, hvor der ikke er nok raske børn til at opnå den hypotetiske procentsats. Læger er enige om, at vacciner har bivirkninger, men er meget uenige om i hvilket omfang og den uenighed er vi nødt til at forholde os til, istedet for at gør emnet sort/hvid, som dette blogindlæg bla. gør.

    Den anden udfordring i forhold til flokimmunitet er, at det er en hypotese. Ideen bag begrebet er sikkert kommet fra læge A. W Hedrich, der i 1929 studerede mæslingeudbrud. Han observerede, at mæslinger tilsyneladende kom i to til tre års cyklusser og at 95% af populationen udviklede immunitet inden de fyldte femten år og flokimmunitets-begrebet bruges nu som grundlag for vaccinationsprogrammet. Hypotesen lyder, at mellem 95 – 98% af befolkningen skal være vaccineret for at kunne sikre den del af befolkningen, der enten er for syge til at blive vaccineret, eller som ikke er gamle nok, og at hvis dette antal opnås, vil sygdomme kunne udryddes eller kontrolleres.

    En ting immunologer synes at være enige om er, at det vi ved om immunsystemet i dag, er forældre i morgen. Så komplekst er det, og der er heller ingen tvivl om, at den måde som et menneske udvikler immunitet på ved at have haft en sygdom som f.eks. mæslinger, ikke nøjagtigt kan efterlignes via en vaccine. Troen på eller håbet om, at vi kan skabe samme form for immunitet, som Hedrich observerede i 1929, via vacciner er derfor en hypotese og langt fra en universel sandhed.

    Den ungarske læge Ignaz Semmelweis kom i 1800 tallet med den radikale teori, at læger i høj grad var årsagen til, at mange kvinder døde i barselssengen af barselsfeber. Han pointerede at læger ofte gik direkte fra at have obduceret lig til at bringe børn til verden uden at vaske hænder – en praksis der i dag får det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver. Selv min fem årige søn kender vigtigheden af at vaske hænder.

    Men det tog tyve år, før den radikale teori blev anerkendt, hvor den i den mellemliggende periode blev latterliggjort og hånet.

    Semmelweis-dramaet er sidenhen blevet standartbillede på hybris inden for lægevidenskaben, men faktum er, at det vi mennesker stadig finder allermest svært er, at alt forandrer sig. Det sætter alle vores overlevelsesinstinkter i brand og vi er villig til bruge de mest nederdrægtige kneb, for at undgå den smerte, som tanken om forandring medfører.

    Vi skal ikke længere tilbage end til midt firserne, hvor der i de psykiatriske tekstbøger stod, at incest mellem far og datter var en sjældenhed (en ud af en million), og at man ikke mente, det kunne medføre alvorlige psykologiske forstyrrelser. Prikken over i’et i tekstbogen var, at incest muligvis kunne forebygge psykose og ville hjælpe barnet ift. at tilvænne sig til den ydre verden. Det har siden vist sig at være meget forkerte antagelser, hvor virkeligheden er stik modsat – incest medfører alvorlige psykologiske forstyrrelser og skaber psykose i stedet for at forebygge dem, såvel som incest ødelægger barnets mulighed for at tilvænne sig den ydre verden.

    Mange af de mere nutidige ”science is settled”- overbevisninger er ligeledes i frit fald. Kolesterolsænkende medicin synes at gøre langt mere skade end gavn, fordi forøget kolesterol skyldes helt andre ting, end vi troede. Det medicinske håb om, at kunne kurere psykiske lidelser ved at genoprette kemiske ubalancer i hjernen er stort set afgået ved døden, og vi er langsomt ved at tage livet af os selv med resistente bakterier, fordi vi har misbrugt det medicinske gennembrud, der skulle redde os fra selv samme.

    Og hvad gør vi hvis (når?) flokimmunitets-hypotesen falder? Tør vi tænke tanken? Er det overhovedet muligt at tænke den tanke, at vores flagskib i sygdomsforebyggelse muligvis er baseret på en hypotese, der ikke holder?

    Det spørgsmål starter typisk bål og brand hos de fleste, men er det ikke et spørgsmål, vi er nødt til at stille os selv? Der er både læger og immunologer, der længe har peget på, at flokimmunitets-hypotesen er lige så hullet som en si og at det kun er et spørgsmål om tid, inden den falder sammen. Har de bare ikke læst godt nok på lektien, eller har de måske netop gjort det – sat sig så godt ind i stoffet, at hullerne ikke er til at komme udenom? Går de i graven, stemplet som uvidenskabelige fjolser og som en hån mod deres fag eller viser det sig, at de på samme måde som Semmelweis, faktisk har fat i den lange ende? Det vil tiden vise.

    I mellem tiden er vi nødt til at acceptere, at livet i ret høj udstrækning er et eksperiment og at det at vaccinere (eller at fravælge at vaccinere) ikke er nogen undtagelse. Vi vil så gerne se det sort og hvidt, fordi den store usikkerhed, som det faktum medfører, næsten ikke er til at bære.

    Men vi er nødt til at bære det. Science is never settled – det vi ved i dag er forældre i morgen. Det betyder ikke, at alt er relativt og vi ikke skal omsætte den viden, vi har i dag, men det betyder, at vi aldrig må blive rigide og dogmatiske i vores overbevisninger og at et kompliceret emne ikke skal koges ned i sort/hvid blog indlæg

    Måske det er tit til at sætte barren noget højere og satse på at vi sammen skaber en fremtid hvor sygdomsforebyggelse er bivirkningsfri. Men det kræver selvfølgelig at vi forholder os kritiske til vores nuværende praktisk og tør diskutere de udfordringer, der er.

  7. Af den hvide pimpernel

    -

    Man bør ikke have tillid til autoriteter bare fordi de er autoriteter, ministre, chefer, overlæger, læger, direktører eller redaktører mv. Tværtimod bør alt der modtages “oppefra” de højere samfundslag, betragtes med skepsis og mistro, indtil det er blevet godtgjort at man ikke fyldes med sludder eller løgn. Og så bør man læse bøger og aviser, som tit advarer i god tid om faldgruber og farlige “tilbud” osv. Er man uvidende er man et nemt offer. Men selv for de vidende er der forhold og tilstande i samfundet der kan suge eller presse dem ud i smertefulde og rædselsfulde situationer. Se den korte og snaphanen. Læs bogen “Det danske sundhedsvæsens storhed og fald”, “Menneskehandel i psykiatrien”, VELKOMMEN TIL STENALDEREN, se kl.1.38 hos frihedssocialisterne/sexisme, læs om Vs og lars ulykkes dødssyge “reformer”, læs om skandalen omkring serum- og vaccineproduktionen, læs om sundhedsstyrelsens GROVE SVIGT gennem ti år.

  8. Af Jan Petersen

    -

    Moderne videnskab byder på et svært valg. Kan fremtiden acceptere alle mulige former for “vanskabninger”, som naturen selv – gennem alle tider – ville skille ud i formlen . . . “Survival of the fittest”. . . a phrase that originated from Darwinian evolutionary theory as a way of describing the mechanism of natural selection. The biological concept of fitness is defined as reproductive success . . . . ?

  9. Af Helge Nørager

    -

    Kære Jan, det er vist mest kongehuse og den slags med meget rige slægter som fremavlede indavlede med en del genetiske sygdomsramte regenter og adelige i stor stil.

    Selv i fortiden var et handicap intet problem, blot familien var velhavende, og sådan er det ved at blive igen.
    Kommunalreform, og tesen om at det skal kunne betale sig at arbejde, rammer hårdt med kontanthjælpsloft.

    Men fostervandsprøver giver systemet mulighed for at råde forælde til ikke at føde et stærkt handicappet barn,
    Så det du beskriver er gældende, vi laver skam race forædling allerede nu.
    Uden det har medført den store debat.

  10. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er frasen – race forædling blandt mennesker – dybt racistisk at bruge. Sådan noget fy fy forekommer kun i “forædling” af dyr. Der i øvrigt ender som krøblinge, holdt i live af medicin, så vi kan æde et eksemplar af racen som flæskesteg . . . med sprød svær 🙂

  11. Af Flemming Lau

    -

    Ja, race hygiejne har vi haft i mere end 30 år. Adolf har ikke levet forgæves. Tag nu fx nakkefoldsscanningerne. De modigste forældrepar ignorere hvis der skulle være en fold og føder ofte er sundt barn. Jeg tænker tit på hvis vi alle fik lavet en genetisk profil. Lur mig om man overhovedet ville kunne finde een eneste profil uden anmærkninger..! Prøv at tænke på at hunden i den grad er en regeneret udgave af ulven. Mon ikke når det kommer til stykket også gælder mennesket. Degeneret svage og glade for livet. De klogeste af genierne bruger kun 10% af hjernens kapacitet og alligevel lykkedes en stadig innovering.

  12. Af den hvide pimpernel

    -

    Håbet om at kunne kurere psykiske lidelser ved at genoprette ubalancer i hjernen er stort set væk og borte, skrives der ovenfor kl. 21.29. Det er vist et særlig pessimistisk synspunkt. Tusindvis af tilfælde med svært syge som via den rette medicin er blevet bragt tilbage til livet og en praktisk taget normal tilstand hvor de kan klare sig selv og have stor glæde af tilværelsen, beviser at man kan komme meget, meget langt med den rigtige behandling. Noget andet er så at rablende skøre og/eller yderst kyniske “reformer” og nedskæringer plus diverse sjusk, slendrian og uduelighed har sendt hundredvis af patienter ud i frygtelige lidelser eller tidlig og unødvendig død.

    Iøvrigt har vi alle oplevet ubalancer i hjernen. Hvis man drikker spiritus, får en hjernerystelse, får feber eller er stresset/ovetræt, vil ens forstand ikke fungere normalt. derfor er der ingen grund til at se ned på de mennesker der har været så uheldige at blive ramt af såkaldt psykisk sygdom.

    Alligevel behandles psykisk syge ofte usselt. Se frihedssocialisternes blog kl. 1.38, eller læs “Menneskehandel i psykiatrien”, “VELKOMMEN TIL STENALDEREN”, “SUNDHEDSVÆSNETS STORHED OG FALD” etc.

  13. Af Isla Fridatter

    -

    Meget inspirerende indspark. Overvejer nu seriøst at kalde mit næste øko-flipperbarn for Pippi Ærteblomst. Men vaccineres, det skal hun ikke.

  14. Af den hvide pimpernel

    -

    Der findes en film “GØGEREDEN” der handler om et skrækkeligt amerikansk hospital. Men også i Danmark kunne filmen have været indspillet. Borgen og partierne slår flere og flere patienter ihjel med deres perverse sundhedspolitik. Oveni er der mange svigt på hospitaler hvor forvirring og slendrian er dagligdag pga. fladpandede lukninger og besparelser plus dårlig ledelse mv. Igen og igen kan en patients liv komme til at hænge i en tynd tråd, bl.a. pga. elendigt eller ikke-eksisterende samarbejde med de pårørende. Et manglende samarbejde som kan føre til groteske og for patienten livsfarlige forløb. Men læs 1.38 hos frihedssocialisterne. På en del andre blogs er der mere om hospitalerne. F.eks. mar strand s blog: “Besparelser koster liv”. (Iflg. FOA er tusinder af patienter døde pga. sundhedsvæsnets nedtur. Heriblandt mange børn og unge)

  15. Af Helge Nørager

    -

    Pga. naturlig baggrundstråling henfalder / degenerer DNA.

    I dag bruges kulstof 13 prøver ikke på ældre prøver, men man måler muteringen / degenereringen.

    Med andre ord selv den mest perfekte udgave af human DNA vil i dag være forandret pga. nævnte kosmiske baggrundstråling,
    At kæmpe imod DNA,s degenereringen er som at kæmpe mod tiden selv.
    At visse faktorer i miljø kan skabe hurtigere forandringer er sandt, men ændre ikke på at vi i dag tids angiver ældre prøver af biologisk materiale på nævnte måde.
    Ho ho, Darwin mig her og der det er de hurtige forandringer, men det er kosmisk stråling først og fremmest set over et langt tidsforløb som er det mest farlige for en stabil art.

  16. Af J Nielsen

    -

    “Grunden til nogle vœlger vacciner fra, er at udokumenterede historier om bivirkninger, som rodekassen hele tiden fyldes op med”

    Grunden til at nogle vælger vaccinen fra er, at den – i modsætning til såvidtjegved alle tidligere vacciner, og de fleste der nævnes her – ikke gives af hensyn til ens eget barn.

    Formålet er ikke, som med kopper, tuberkulose, polio, at forhindre at ens eget barn får sygdommen. Den gives af hensyn til blandt andet børn på den anden side af jordkloden. Og af det hensyn bliver man bedt om at udsætte sit eget barn for en risiko, hvis præcise størrelse fortaber sig i statistikken.

    En risiko, som med ret stor sikkerhed ikke bliver overdrevet af fortalerne for (tvangs)vaccinering, og ikke bliver underdrevet af liberalisterne.

    En anden grund er den manglende tilstand af panik hos egne forældre, da man selv havde mæslinger. Det tog man iskoldt og roligt.

    En tredie grund er at en del af projektet er økonomisk. Færre dage til pasning af syge børn, og sparet er tjent. Ikke en tankegang alle bryder sig om at indordne sig. Der er ikke lighedstegn mellem livet og erhvervslivet.

    Angående autoritetstro. Hvis min mor i sin tid havde haft blind tillid, og taget imod råd fra lægevidenskaben/medicinalindustrien, de to er ikke altid til at skille ad, så kunne jeg meget vel havde siddet her og tastet med en pind i panden. Uden arme.

    Hovsa, var det farligt?

  17. Af Flemming Lau

    -

    Pimpernel, du har ganske ret vedr vanrøgt af psykiatrien. Jeg var til foredrag hos Finn Jørgensen tidl overlæge på Skt Hans. Han havde lige forladt sin stilling pga besparelser og nedlæggelse af sengepladser. Der var godt nok nogle socialarbejdere der fik noget at tygge på vedr Hash psykoser. Det er snart 30 år siden og vi ser nu konsekvenserne bla på forsorgshjem og herberger med meget unge mennesker. Når vi taler om depression, er der heldigvis en større forståelse af, at når kogle kirtelen af den ene eller anden årsag ikke producere den mængde serotonin hjernen og kroppen har brug for, så ender personen i en depression. Hvis den er svær risikere man at afgå ved døden. Svær depression kan samtidig være forbundet med svære fysiske smerter i hjernen. Det er derfor ikke underligt at depression kaldes “Hjernens sukkersyge” Og mangeltilstanden kan ikke blot klares her og nu med et stykke sukker som ved bugspytkirtelens produktion af insulin. Det tager 3 uger før antidepressiv medicin virker. Og i den tid hænger de med det yderste af neglene i livet. Så for de stakkels deprimerede er det trods alt godt at vi har fået psykiatriske skadestuer. Førhen skulle en person først erkende at man havde en depression. Så kunne der gå en måned eller 2 før den syge kunne komme til psykiatrikker og derefter 3 uger før medicinen virkede. Det har med garanti kostet mange livet….!

  18. Af Jan Andersen

    -

    Som nævnt af Meete Cerandi bygger en meget stor del af pro-vaccine argumentationen på begrebet flok immunitet. Oprindeligt troede man at man kunne overføre resultatet om at hvis ca 65% af en poulation var naturligt immune, så ville dette også virke med vacciners kunstigt fremkaldte immunitet. Det viste sig dog ikke at holde stik og langsomt hævede industrien kravet til 70%, så 75%,, så 80% indtil vi i dag ser på et krav tæt på 100%.
    MEN hvad indeholder denne procentdel, må vi spørge. Det er for længst bevist af industrien, at vacciners kunstige beskyttelse aftager over tid, hvad enten det tager 1 år eller 5 år eller 10 år.
    Så når vi snakker om at en population er 95% vaccineret, snakker vi så om at folk på et tidspunkt i deres liv for ml 1-45 år siden er blevet vaccineret –> dette vil jo betyde, at hovedparten af de vaccinerede slet ikke er bærer af en virkningsfuld vaccine og dermed at al argumentation for vaccinstion i realiteten falder fra hinanden.
    Alternativt skal alle jo vaccineres hvert hele eller halve år mod alverdens sygdomme. Det kan vist kun være medicinalindustrien, der ser frem til et sådant scenarie.
    Sig Ja til mennesker, som tænker selv.

  19. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Attention ! –Der foregår svindel andre steder i det offentlige ! Nemlig med hensyn til “de tvangs-anbragte unge på bostederne ” –De socialpædagoger er efterhånden experter i svindel !–De tvangsanbragte skal fjernes fra andre mennesker ! Nemlig : Forhindres i adgang til internettet ! –AT: ASH ikke får fjernet de typer, der generer os-andre –og overtager andres navne ! –Er – og bliver en gåde !

  20. Af den hvide pimpernel

    -

    De “reformer” af sundhedsvæsnet som er foregået indenfor de sidste to-fem-ti år koster liv hver dag, for “reformerne” har ikke bestået af andet end centralisering, besparelser og forringelser. Hospitaler er lukket/afskaffet, skadestuer er lukket/afskaffet, lægeambulancer er afskaffet, alarmcentraler forringet, lægevagter forringet, hundredvis af sengepladser er forsvundet/nedlagt, og bureaukratiet og mængden af åndssvage regler og IT-skandaler er vokset og vokset. Selv livsfarligt syge kan blive nægtet indlæggelse, og patienter kan blive smidt ud længe før de er raske. Samarbejdet med de pårørende er ofte en rendyrket parodi på samarbejde. Og falske læger mv. har alt for stort spillerum. Yderligere beslaglægges stadig flere sengepladser af udlændinge. Og derfor vokser og vokser dødstallet samt mængden af rædselsfulde og groteske forløb hele tiden.

  21. Af den hvide pimpernel

    -

    PS: På ethvert hospital burde der oprettes et kontor hvor pårørende kunne henvende sig hvis de får mistanke om fejlmedicinering eller andet der er til skade for patienten. De nuværende klageveje er alt, alt for langsomme, og de foreninger der er for pårørende og patienter er alle blevet for bureaukratiske. Ledelserne er nærmest ikke til at få fat i, trods flotte “hjemmesider” på nettet. Ihvertfald er disse foreninger ikke effektive. Og man hører jo aldrig fra dem på disse blogs, og i pressen er der langt mellem deres meddelelser mv. Det er da lidt underligt, er det ikke?

  22. Af den hvide pimpernel

    -

    PS: Hvad med at politiet jævnligt besøgte hospitalerne og holdt øje med mistænkelige typer. Mængden af tyverier er stor. Og så er blandingen af skrøbelige syge og voldsdømte kriminelle en skandale i sig selv.

  23. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Jyder er da noget af det værste, der findes ! –Læs i BT –AT et par fra Skive havde en drikkedunk med flydende estasy i sidelommen på bilen medens de kørte med der lille søn, dre drak af “drikkedunken ” –Hvor rædselsfuldt kan det blive ! –AT Være gift med en jyde –er værre end døden ! –Det er der rigtig mange –der vil opdage !

  24. Af Hanne Koplev

    -

    Jeg har endnu til gode at møde mennesker, som principielt er imod vaccination, men jeg har mødt mange, som, efter vaccinations-skade på egen krop, hos deres børn eller hos deres nære pårørende, har udviklet en vis skepsis.
    Jeg har kontakt til flere forældre til HPV-skadede piger, som må f.eks. made deres datter, hjælpe hende i bad eller på toilettet. Piger, som før var raske, og for nogles vedkommende endda toptrænede sportsudøvere.

    Desværre for de HPV-skadede piger henvises disse i Danmark til psykiatrien efter en overfladisk undersøgelse. Undersøges de samme piger i udlandet af kompetente læger påvises autoimmune lidelser, skader på mitokondrier (cellen kraft-varme-værk), kemisk hjerne-betændelse, allergi overfor vaccinen og enkelte af dens bestanddele med videre.

    Anne Sophia Hermansen forlanger nu, at alle får vaccineret deres børn og hun er ikke bleg for at håne forældre, som ikke ønsker deres barn vaccineret!

    Jeg kan oplyse, at der endnu ikke findes uvildig videnskabelig dokumentation for vacciners effektivitet og sikkerhed, men alene vaccineindustriens anprisning af deres produkter.
    Hvis Anne Sophia Hermansen er af anden mening bedes hun bringe denne efterlyste dokumentation.

  25. Af Randi Cederquist

    -

    Som mor til et barn med autisme, som på ingen måder skyldes vaccine, er det egentlig ret nedslående, at kommentarerne herinde går på de myter, at det er vaccineskader. Det er det IKKE. Der er voksne med autisme, der aldrig har fået mfr vaccine. Af gode grunde .
    Brug jeres sunde fornuft og krudt på at acceptere og gøre en forskel for mennesker med autisme, frem for at punke dem med myter og andet bs.
    Og nu handler det om småbørns vacciner.
    Hpv kan man trods alt beskytte sig i mod. (Nul sex) Men det kan man altså ikke mod mæslinger og kighoste .

  26. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Til jer, der ikke vil vaccinere er her et enkelt eksempel fra forrige århundrede – før man kunne vaccinere.

    Se de 4 øverste linjer med alder og dødsårsag alleryderst til højre:

    https://www.danishfamilysearch.dk/sogn432/churchbook/churchlisting141329/opslag15660505

    Det må have været forfærdeligt at være nybagt mor dengang..

  27. Af den hvide pimpernel

    -

    Det må vel siges at være tankevækkende at for fremtiden skal vi til at købe alle vores vacciner i udlandet, efter at regeringen og DF solgte vores nationale serum- og vaccine-fremstilling til Saudiarabien/islamister….. for en slik, nemlig 1% af værdien. Altså danskernes beskyttelse mod giftstoffer og sygdomme forærede man væk, og handelsomkostningerne var større end salgsprisen, så vi tabte 8 millioner på “handelen”. Er der noget der stinker? Fremover skal sundhedsprodukter vel mest være fra tvivlsomme kopi-fabrikker skjult bag postbox-adresser i fjerne lande. Kan denne megastore skandale undgå at påvirke Vs, Ks, LAs og DFs troværdighed? ( Hvis der overhovedet er nogen troværdighed tilbage?)

  28. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Skal de promiskuøses risikable sexliv nu være argument for, at staten skal have ret til at tvinge ALLE til, at blive vaccineret mod HPV?

    Eller, for at sige det noget mere firkantet: Skal nonner og munke, der har afsværget sex, også tvangsvaccineres mod luderkræft, fordi de promiskuøse risikerer at blive smittet med hpv, fordi de selv har valgt, at have et uansvarligt, hyperaktivt sexliv?

    Hvis man ikke er seksuelt aktiv, eller først vil gå i seng med sin ægtefælle, når man er gift, så risikoen for, at blive smittet med HPV nærmest ikke-eksisterende.

    Det er et banalt faktum, at risikoen for at blive smittet med HPV stiger i takt med antallet af seksualpartnere:

    Jo flere, man går i seng med, jo større er risikoen for at blive smittet med HPV – især, hvis dem, man har sex med selv er promiskuøse, og den mandlige partner ikke bruger kondom.

  29. Af Ramon Harud

    -

    @Michael Møller som skriver: “Der skal angivelig bruges 5 mio kroner til en kampagne, der agiterer for vaccinen (starter i maj). For et langt mindre beløb kan man støtte forskning, der kan godtgøre, om vaccinen vitterlig er så problematisk, som mange læger, berørte familier og sygdomsramte mener, at den er.”

    Fem mio kr er meget lidt i forhold til det, der er brugt i kliniske forsøg før vaccinen blev givet fri – og til at undersøge effekterne efterfølgende i diverse forskningsprojekter. For fem mio kroner kan du få et par fagpersoner til at kigge på problemstillingen i tre år. Noget der formentlig vil bibringe meget lidt ny viden. Hermed ikke sagt at det ikke er værd at investere i forskning i emnet – helt sikkert er det dog, det er bare meget begrænset, hvad man kan få for et beløb, der er “langt mindre” end 5 mio kr.

    Derfor er det også vældigt interessant, at mange mennesker, der ikke har fået en krone for det og ikke har en faglig baggrund, lader til at være i stand til at sige, hvad der er op og ned.

  30. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er billigere, nemmere og langt mindre risikabelt, at forebygge problemet ved, at lære af erfaringerne, og drage de nødvendige konsekvenser, så problemet ikke opstår igen.

    Vi bør altså lære af erfaringerne fra HIV- og HPV-epidemierne, og tage et opgør med 68’ernes risikable og uansvarlige, promiskuøse fri sex-kultur, der efterhånden også er blevet normen hos borgerlige danskere.

    På dén måde kan vi reducere ikke bare antallet af hpv og hiv-tilfælde, men også antallet af skilsmisser, der skyldes utroskab.

    Det handler ikke om, at vi skal vende tilbage til tidligere tiders rigide og gensidigt undertrykkende seksualkultur, men om, at vi skal lære af både de negative og de positive erfaringer af opgøret med kernefamilien, samt af erfaringerne med “fri sex”.

  31. Af J Nielsen

    -

    “Anne Sophia Hermansen forlanger nu, at alle får vaccineret deres børn og hun er ikke bleg for at håne forældre, som ikke ønsker deres barn vaccineret!.”

    Så er det jo godt at vi har et parti som Liberal Alliance som modvægt. Længe har S.-E. Ammitzbøl talt imod Big Mother State. Her får han endnu en sag at tage fat i. Som skabt for et liberalt parti, der holder fast i individets rettigheder.

  32. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    De promiskuøse er blevet bange for, at blive smittet med HPV, der kan give kræft – og det skal gå ud over alle andre, selvom det er nærmest ufatteligt nemt, samt meget billigere og meget mindre risikabelt, at forebygge hpv-smitte.

    I stedet for, at få et mere ansvarligt forhold til sex, så de ikke behøver at være bange for, at blive smittet med hpv -hvilket er ret enkelt – så vil de bruge staten til at tvangsmedicinere alle med en vaccine, som mange fagfolk faktisk stadig er skeptiske overfor, selvom andre fagfolk affejer deres skepsis.

    Det er den dyreste tænkelige løsning, at tvangsvaccinere alle mod hpv-smitte, og den er på ingen måde det mindste liberal.

  33. Af Marie Å

    -

    Hold da op, en gang vrøvl at lukke ud. Jeg får næsten lyst til at lade være med at vaccinere mine børn (der følger vaccinationsprogrammet, skal lige understreges) blot for at irritere dig.

    Der ville være klædeligt at undersøge fakta fremfor at skrive en masse om en masse du ikke ved særlig meget om. En smule respekt for de mange vaccineskadede børn ville også være på sin plads (ja, det er ret mange der har vaccineskade anerkendt af lægevidenskaben) fremfor at skrive om overskæg og rumvæsener.

    Hvis man vil omvende vaccinemodstandere, er det en bedre idé at vise til konkret fakta (og nej, de færreste vaccinemodstandere frygter autisme, så artikler om at MFR ikke giver autisme batteri sjældent) fremfor at latterliggøre. Ligesom det ville klæde myndighederne at være mere åbne om bivirkninger.

    Problemet er iøvrigt ikke så stort som du vil have det til. Det har for nyligt kommet frem, at de, pga. fejl når lægerne indberetter vaccinerne, er mange vaccinerede der er registreret som uvaccinerede. Det er 94 % og ikke 88 % der har fået MFR-vaccinen.

  34. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jan Petersen

    Du skriver: “En af de fedeste viderebragte fake news er vel i øvrigt terror stunt 9/11-2001.”

    For at lyve, så skal man kende sandheden, og jeg tror ikke, at der er mange, der kender den fulde sandhed om begivenhederne den 11/9 2001.

    Dét bilder jeg mig f.eks. ikke ind, at jeg gør.

    Det skyldes bl.a. , at den intelligente kritik af den officielle forklaring drukner i et hav af ofte skrupskøre konspirationsteorier, som gør det alt for nemt for dem, der reelt set er ligeglade med hvem, der stod bag, at tage afstand fra alle kritiske teorier om, hvad der egentlig skete den 11/9 2001.

    Men der stod jo en konspiration bag disse terrorattentater; det er et faktum; spørgsmålet er udelukkende, hvem der var med i konspirationen.

    Vi ved, at de fleste af gerningsmændene kom fra Saudi Arabien, samt at to af terroristerne fik hjælp af officielle repræsentanter fra Saudi Arabien, da de ankom til USA; det har berlinskes Poul Høi skrevet en fremragende artikel om.

    USA begyndte samarbejdet med Osama bin Laden, om at smide russerne ud af Afghanistan, da George Bush – George W. Bushs far – var chef for CIA, og det fortsatte, da han blev præsident, og senre vicepræsident.

    Én af Osama bin Ladens brødre var med til, at finansiere George W. Bushs oliefirma, Arbusto Oil, og George W. Bush tillod bin Laden-familien at forlade USA uden at de blev afhørt.

    Men det beviser jo ikke noget…

    Trump har tilladt ofrene for terrorattentaterne, at ligge sag an mod Saudi arabien for medvirken til terror.

    Men lad os nu se, om dén retssag ikke bliver forhindret på én eller anden måde – f.eks. ved, at han bliver afsat, så hemmelighederne ikke kommer frem.

  35. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jan Petersen

    Demokraterne modtog tilskud til valgkampen fra Saudi Arabien, og partiet gør stadig alt for, at forhindre en retssag mod Saudi Arabien.

    Republikanerne forhindrede også en retssag mod Saudi Arabien, da George W. Bush var præsident, og dele af det republikanske parti gør stadig alt, hvad de kan for, at forhindre retssagen i, at blive til noget.

    Man kan kun gisne om årsagen til, at de vil forhindre en retssag, så dét vil jeg gøre!

    George Bush og George W. Bush arbejdede direkte sammen med bin Laden-familien, og hidtil har Republikanerne også forhindret en retssag mod Saudi Arabien.

    Trump har sagt, at han vil tillade en retssag mod Saudi Arabien og det er sikkert én af grundne til, at både den demokratiske og den republikanske elite er i panik, og desperat leder efter en begrundelse for, at afsætte Trump, før terrorofrenes retssag mod Saudi Arabien bliver en realitet.

    Dét er ihvertfald ikke umuligt, og den amerikanske elites modstand mod en retssag mod Saudi Arabien tyder mildetst talt på, at der også er nogen dér, der har noget i klemme.

    Præsident Eisenhower advarede imod, at det militærindustrielle kompleks i USA havde udviklet sig til en trussel mod det amerikanske demokrati.

    Eisenhower tænkte han bla. på Prescott Bush, der repræsenterede amerikanske erhvervskredse, der var med til at hjælpe nazisterne til magten, og som fortsatte samarbejdet med Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig, hvilket Prescott Bush blev dømt for i 1942.

    Prescott Bush var far til George W. Bush og bedstefar til George W. Bush – og de er/var alle medlemmer af Skulls and Bones, der er et meget indflydelsesrigt broderskab fra Harvard, der har haft, og tilsyneladende stadig har, stor indflydelse på amerikansk toppolitik.

  36. Af Flemming Lau

    -

    En helt igennem pinlig historie.

  37. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Uffe Elleman censurerer…

    Uddrag fra “Når sandheden skal frem: Stod Saudi-Arabien bag 9/11?”: af Poul Høi, Berlingske 23. April 2016:

    “…lad os forestille os virkeligheden lørdag 15. januar 2000, en vindstille og varm dag i Los Angeles, hvor Hamzi og Midhar netop var kommet gennem paskontrollen og bagagetjekket. Hvad så?

    De var begge fodsoldater i terrororganisationen al-Qaeda og havde hjemme i lande, hvor man taler jihad med arabisk accent, bl.a. Saudi-Arabien, Yemen, Afghanistan og Tjetjenien.

    Men USA var udebane, alt omkring dem var udebane, fra reklameskilte for personlig hygiejne til kvinder iklædt næsten ingenting, og de kendte angiveligt intet og ingen.

    Alligevel lykkedes det dem på rekordtid at leje en lejlighed, blive optaget på flyveskoler og få et personnummer og et kørekort udstedt af Californien; De havde ingen problemer med at købe og indregistrere en bil, åbne hver sin bankkonto, rejse til Las Vegas, Florida og New Jersey, og få sig en telefon og ringe til mobiltelefoner og satellittelefoner på den anden side kloden.

    Og de havde altid penge til det hele, fra rejsechecks til kontanter, og det fører til et oplagt spørgsmål: Hvordan kunne det lade sig gøre?”

    “…de to mænd fik betydelig lokal hjælp. Hamzi og Midhar ankom ikke til ingenting: De ankom til allierede, som tog hånd om dem og sørgede for, at de to sprog- og forudsætningsløse saudiere på rekordtid blev klar til 11. september 2001.

    Den lokale support har hidtil været indhyllet i tåge, fordi Bush-regeringen i sin tid besluttede at hemmeligstemple de 28 sider af den officielle 9/11- rapport, som handlede om det spørgsmål.”

    “…lækagerne fører ét sted hen: Saudi-Arabiens ministerium for islamiske anliggender.

    Eller som en advokat for de efterladte efter ofrene for 9/11 sagde i en retssag sidste år:

    Da Hamzi og Midhar ankom til Los Angeles, »vidste de helt præcis, hvor de skulle gå hen for at få hjælp … der var et support-netværk på plads«. Og det pågældende netværk var ledet af mænd fra Saudi-Arabiens ministerium for islamiske anliggender, og de skulle sørge for, at terroristerne »blev assimileret i USA, de skulle hjælpe dem med at finde noget at bo i og sørge for, at de blev optaget på flyskoler …

    Der er således en direkte forbindelse mellem den saudiarabiske regering og 9/11«, sagde advokat Sean Carter ifølge et retsudskrift, som Berlingske har læst.”

    Derfor er det langt mere problematisk, at Demokraterne har kvitteret for den økonomiske støtte fra Saudi Arabien, ved at forhindre ofrene for terrorattentaterne i, at lægge sag an mod Saudi Arabien.

    Mon ikke dét var en af de virkeligt gode grunde til, at Demokraterne tabte krigen – at partiets elite helt åbenlyst er i lommen på det saudiske diktatur, og forhindrer amerikanske ofre for et terrorattentat, som alt tyder på, at Saudi Arabien var involveret i, i at rejse en retssag mod bagmændene bag terrorattentatet.

  38. Af bent j

    -

    LA foreslår nu at man STRAFFER forældre som ikke vil tillade at deres børn vaccineres med vacciner der er rejst tvivl om. LA vil altså have at staten skal have ret til nårsomhelst og med TVANG at sprøjte kemiske og bakterielle blandinger ind i folks blodbaner. Forslaget er dumt og skandaløst, men nu forstår jeg bedre hvorfor de radikale altid havde DDR og Sovjetunionen som forbillede. Ligesom de i dag ser op til de svenske politikere.

  39. Af Brian Dahl

    -

    Latterliggørelse er en meget udbredt form for “argumentation”, men indlægget er ikke særlig sagligt skrevet, hvorfor jeg har svært ved at tage det alvorligt. Fremfor tvang og flere skræmmekampagner bør vi fokusere på, HVORFOR tillidsbruddet tilsyneladende vokser. Mon ikke medicinalindustrien, og diverse styrelser, der måske ikke er helt uafhængige, er væsentlige faktorer her. Håndteringen af de HPV ramte piger er heller ikke særlig underbyggende. Genopret tilliden og giv noget reel oplysning.

    PS. Vi har i øvrigt selv samtlige vacciner i husstanden.

  40. Af Rigge Borch

    -

    http://www.realfarmacy.com/gardasil-scandal/
    lidt at tænke over

  41. Af Tom Andersen

    -

    Kære Anne Sophia.
    Godt brølt løve! Disse anti-vaccine mennesker fortjener at blive latterliggjort med at deres pseudo-fakta. Det er simpelthen ikke til at holde ud, og de forurener desværre internettet med al deres misinformation, og trækker sågar af og til velmenende forældre med ned i deres uoplyste dybder. Føj!
    BESKYT JERES (OG ANDRES) BØRN VED AT SØRGE FOR AT DE BLIVER VACCINÉRET!
    Af hjertet tak!
    Tom

  42. Af Søren Broner

    -

    Tak til ASH. Jeg kunne ikke være mere enig. Hvor er det sindssygt, en længde på kommentarer som her bliver fyret af. Har de ikke andet at lave? Som at bidrage til den fælles kasse. Det er i sandhed en forkælet I-lands holdning, at anklage alle andre for de ulykker der desværre har ramt jer og jeres kære. Brug noget energien på at få viden selv, om basal kemi, fysik (tråden ramte også 9/11 🙂 og vacciner jeres unger og tag ansvar for andre end jeres egne navler.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info