København har seks skampletter

Af Anne Sophia Hermansen 157

Jeg elsker København. Alt fra Bibliotekshaven, Inderhavnsbroen og Rosenborg til Mærsk Tårnet, Kastellet og Søerne. Men København har desværre også en række skampletter, og det pt. så omdiskuterede Palads Teatret er kun en af dem. Lad os tage dem en for en og bede til, at de enten bliver forandret, jævnet med jorden eller belagt med asfalt.

Palads. Egentlig er den gamle bygning charmerede. Men Poul Gernes stak begge hænder ned i skålen med hallucinerende stoffer, før han gav bygningen overhaling, der må lamslå enhver med æstetisk sans. Alternativet er dog værre: Planer om at bygge et Plesner-agtigt højhus, som så kan fyldes med revisorsjæle og handelsvrøvletyper, ellers tak. Hvis bygningen skal bestå, må kunstneren Jesper Christiansen på banen og omgøre fortidens synder. Og hvis der fortsat skal være biograf, må der indføres dresscode og forbud mod hættetrøjer og cirkelsparksbukser. Et forbud, der i øvrigt bør gælde i hele det offentlige rum for alle over 16 år.

Amager Fælled er en anden skamplet på København, og vi bliver her mindet om, at naturen kun bliver smukkere af at blive civiliseret. Tænk bare på Dyrehaven, Kongens Have og Frederiksberg Have. Modsat dem ligner Amager Fælled et virkelig dårligt syretrip tilsat Ornamentsvirreflue og Brændeskærm. Det er herligt, at en del nu skal bebygges – tag bare resten med. Lad os hylde modernitetens bevægelse fra land til by og opføre masser af kollegieboliger i glas og beton. Vil folk have natur, må de tage på landet. 

Og så er der Christiania. Du er jo træt som en junkie, gamle tøs. Hjemsøgt af store hunde, forfaldne boliger, affald og gøglerdrømme, ingen længere tror på. Engang en turistattraktion. I dag et hillbillyområde. Sæt arkitekten Bjarke Ingels til at opføre plejehjem på stedet og omdan Pusher Street til madmarked; sælg bare et par hashkager også. Hashen skal alligevel sættes fri, og Overborgmester Frank Jensen kan få sin egen stand med fjolletobak.

Tivoli Hotel. Umiddelbart skulle man tro, at det ligger tæt på – ja, Tivoli. Men det ligger i den allermest sølle udørk af København. Turister lokkes til med udsigt over Columbines Have, men de får en lang næse og en udsigt, der er mere sørgelig end T.S. Eliot nogensinde kunne forestille sig. Turisterne drømmer om eventyr og HC Andersen, og vi giver dem Copenhul – et corporate landskab bestående af triste kontorhuse og bankbygninger, man vist skal være despoten Tengil for at elske.

Og lige overfor ligger en anden skamplet: Fisketorvet. Her er nationaldragten nylonskjorte, joggingbukser og soft ice i den ene hånd og kebab i den anden. Lysekronerne i biografens foyer er af sort plastik, og butikkerne sælger stangtøj, man vist skal være stripper i Ukraine for at bifalde. Hvis vi en dag bliver invaderet af rumvæsner fra det ydre rum, må vi håbe, de lander med deres UFO’er foran indkøbscenteret – så ser vi aldrig noget til dem igen.

Endelig er der Søpavillonen. En romantisk marengs med minaretspir, der blev indviet for 122 år siden, men i dag er degenereret til salsaarrangementer, Gajol-shots og klamydiapalads. Forær det til ham Tiger-stifteren og gør det til folkekøkken eller lad Chanel genåbne en flagstore der. Det sidste kunne også sætte lidt skik på Nørrebro og gøre hipsterne tålelige at se på. Al midtvejskrise-salsaen kan passende henvises til Damhuskroen. Eller Plejehjemmet Lotte.

København er en dejlig by og endnu dejligere, når skampletterne en dag er væk.

157 kommentarer RSS

  1. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    “bederum er naturligvis forbudt i Frankrig ” –Nu vi er ved det forbudte ! Så er det –de dårlige veninder, der siger “du skal da også have børn ” Fordi de-selv har trådt i spinaten ! –Det har jeg prøvet, at skrive på Sørines blog (dårlige veninder ) –Hun sletter det, hver gang !–NEMESIS ! Er noget grimme noget !

  2. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    “Danske curling-studérende får den højeste S.U. i verden ! –OG det er ikke venstre-orienterede forældre ! –Der betaler hele gildet ! –Det er de hårdt-arbejdende erhvervs-folk ! ” De røde ´s afkom ! Var dem, der kastede brosten imod politiet –smadrede butiks-ruder–og – Var maskérede naturligvis ! –De feje´s brigade for fuld udblæsning !–Hvad siger udlandet ? –De korser sig –OG STOP helt for S.U. fra idag !

  3. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    “Tag en taxa –og lad de ræverøde gå ” !

  4. Af Bjørn Sørensen

    -

    Som sædvanligt ender det i fnidder fnadder.
    Hvad med at købe et par nye sko som ikke trykker på ligtornene og dermed besværliggør overblikket og debatten ender, som for dem der går i for små sko.

    DK har haft en faldende velstand de sidste 15 år og befolkningen er dybt forgældet.
    De fleste politiske partier lever i fortiden og har ingen løsninger til de faktiske problemer, fordi befolkningen er låst fast i en gældsbyrde, som gør at de ikke har overskud til at se på landets ve og vel og dermed fremtiden.
    For hvis der ikke foretages fornuftige løsninger nu ender vi i elendigheden fordi vi har levet over evne og troet på at teknologien vil løse vores problemer.
    Tvært imod har teknologien forkvaklet vores samfundssyn og forståelse for den menneskelige formåen.
    Den avancerede teknologi kan kun betjenes af veluddannede, som er en minoritet.

    Hvad skal så resten lave? Skal de forsumpe som vi har set det i USA’s rustbælte.

    Lediggang er roden til alt ondt,er en gammel folkelig erkendelse, som jeg har gentaget utallige gange uden respons.
    Det tunnelsyn som kun kan se de påsatte glansbilleder opsat for enden af tunnelen, er et vrængbillede som er en livsløgn af værste skuffe.

    At livløgnen er blevet danskernes vrængbillede er for længst beskrevet i litteraturen. Hjalmer i “Vildanden” ,det sølle skrog endte med at skyde sig en kugle for panden, fordi sandhedsvidnet gjorde ham opmærksom på falskheden i hans drømmerier.

    Dette kollektive dødsridt som danskerne fører ender i elendigheden, hvis ikke vi i tide besinder os.

    Og her er Kbh et godt eksempel hvor galt det kan gå, der sammen med udkants DK forsumper.

  5. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Ja ! Det hele har du ret i ! –Samtidig har du fundet løsningen på “komma-problematikken ved slet-ikke, at sætte nogen kommaér ! ” –Genialt !

  6. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    “Overskampletten : Anne-Lise Marstrand-Jørgensen ” ! Pipper selvfølgelig fra sin lukkede blog ! AT: Det da var nogle skønne unge mennesker, der vandalisérede København i aftes ! -(de fleste kunne kun være omkring 2 år for 10 år siden –den sidste røde fejheds-brigade gjorde beboérne utrygge ! –Hvis ikke Berlingske (min købte-og betalte avis) I en gevaldig fart får slettet den dame (Anne-Lise Marstrand ) fra lønningslisten ! –Så har vi gode kunder intet til overs for, at avisen går konkurs !–(man måtte jo ikke skrive, at hun er det grimmeste kvindemenneske, der har gået på dansk jord ) –Hvad siger du ASH ?

  7. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Skandalen igår ved Ungdomshuset ! –Nogle få ballademager siger folk ! Javel–Berøringsangsten har kronede dage ! –Vi kunne se mindst 30 stenkastende bøller (venstreorienterede enheds-listen-tilhængere ) –Så er det da godt, at politiet fik taget billeder og fotos af hele bundtet, der kom ud fra “huset” ! Den kæmperegning,, der nu skal betales af forældrene ! –Ser vi frem til, at politiet præsenterer !

Kommentarer er lukket.