Slytherin-feminismen

Af Anne Sophia Hermansen 51

I J. K. Rowlings bøger om Harry Potter præsenteres vi for kollegiet Slytherin. Det er kendetegnet ved kun at være for de rene troldmænd, dvs. troldmænd født af troldmænd og ikke besmittet af menneskeblod og andet ulækkert udefra. Huset er dømt til at lide af åndelig indavl og ultimativt til at gå under, fordi det ikke evner at forny sig.

Således også med feminismen, der for tiden udkæmper en kamp med sig selv om at være for de rigtige og ikke forkerte kvinder. Kampen blev indledt, da debattøren Nikita Klæstrup dristede til at kalde sig selv for feminist i Deadline på DR2, og det faldt journalisten Mette Fugl for brystet. Så meget, at hun i sin klumme i Politiken følte sig kaldet til at skrive, at Klæstrup skal være velkommen til at vise bryster, men det har ikke en pind med feminisme at gøre.

Det samme gælder Twerk Queen, der kan ryste sin røv alt det hun vil; hendes krop er bare ikke en feministisk kampplads. Det er derimod den ammende eller friblødende kvindes. Alrajt.

Set udefra er debatten komisk og bærer præg af, at en række ældre feminister ikke vil have for meget sex og pop ind i deres meget fine og alvorlige kamp. Set udefra kan det virke som om de foretrækker at fastholde kvinden som et offer, der skal reddes eller udfries. Fra patriarkalske strukturer, fra mandens liderlige blik, fra kødgryderne eller kapitalismen.

Men den yngre generations feminister betragter ikke sig selv som ofre. I stedet ønsker de at nyde godt af deres privilegier, herunder at bruge deres seksualitet og fejre deres kvindelighed. Nøjagtigt det samme har Madonna gjort fra 1980’erne og frem til i dag. Bevidst brugt sin seksualitet som middel til at komme frem i verden og sætte nye standarder for kvinder. Empowerment kaldes det også, og det lyder jo godt, men også for godt for den klassiske feminisme, der jo skal have nogen at komme til undsætning. Så derfor udskammes de stærke yngre kvinder fra det feministiske Slytherin.

Og hvordan er man så en RIGTIG feminist? Det leverer Ulla Tornemand, tidl. næstformand i Dansk Kvindesamfund, svaret på på Facebook. Her hyldes hun for at præcisere, at en feministisk frontkvinde er en, der arbejder for, at lovgivning ikke stiller økonomisk og socialt udsatte kvinder endnu værre, at hun er solidarisk og stræber efter at nedbringe omfanget af seksuel- og partnervold mod kvinder. Problemet med Nikita Klæstrup og Co. er altså, at de kan stå alene og desuden ikke arbejder for en ædel nok sag.

Jeg troede ellers, at kampen mod slutshaming var en fælles kamp, og at empowerment af kvinder var en ærlig sag, men jeg er jo heller ikke en rigtig feminist.

Debatten om den rigtige og forkerte feminisme minder om den debat, der udfoldede sig i Berlingskes spalter i efteråret. Her handlede det bare om borgerlighed og adskillige debattører såvel som politikere havde svært ved at genkende og anerkende andre end lige sig selv og omegn som borgerlige. Det samme så vi på venstrefløjen i 70’erne, hvor småpartier bortdømte hinanden som opportunister og revisionister og hver især mente at have patent på den ægte socialisme.

Enhver bevægelse, der ikke evner at forny sig selv, bliver enten til grin, decimeres eller går under. I stedet for at bekrige Nikita Klæstrup burde de ældre feminister glæde sig over, at sagen nu har fået lidt mere rækkevidde og nok også bredere sexappeal.

Til sidst et par illustrationer af feminismens kompleksitet.

Her ser vi kvindekamp på den rigtige måde (billedet stammer fra Dansk Kvindesamfunds Facebook-side):

DanskKvindesamfund

Og her er så kvindekamp på den forkerte måde (det stammer fra Reality Awards):

Klæstrup

Forskellen? Tja. Den skal man nok være RIGTIG feminist for at få øje på.

 

 

51 kommentarer RSS

  1. Af lisbeth Sørensen

    -

    “I J. K. Rowlings bøger om Harry Potter præsenteres vi for kollegiet Slytherin. Det er kendetegnet ved kun at være for de rene troldmænd, dvs. troldmænd født af troldmænd og ikke besmittet af menneskeblod og andet ulækkert udefra. Huset er dømt til at lide af åndelig indavl og ultimativt til at gå under, fordi det ikke evner at forny sig.”

    Men ændre ikke nødvendigvis på en perfekt model, men perfektionere og beskytter den..Det er noget helt andet end at må lære fra udlandets håbløshed..Og DK er stadigvæk en rollemodel for hele verden i anstændighed, uanset hvor lidt vi tror på det..Men naturligvis slet ikke nok..Vores ulighed i top1% er præcis lige så stor som Amerikanernes, og vi er sammen med dem og Schweiz alle nr. 3 i den udviklet verden her..Og siger alt..

    “In individuals, insanity is rare; but in groups, parties, nations and epochs, it is the rule.”
    Friedrich Nietzsche

    ““The oppressed are allowed once every few years to decide which particular representatives of the oppressing class are to represent and repress them.”
    Karl Marx”

Kommentarer er lukket.