Nej, vi skal ikke sige undskyld

Af Anne Sophia Hermansen 263

Lars Løkke Rasmussen sagde ikke undskyld, men at det var ”skamfuldt”. At slaveriet var ”et grusomt kapitel i vores historie”, og han valgte at sige det fra sit kontor i Statsministeriet og ikke fra embedsboligen Marienborg, hvis finansiering delvis stammer fra slavehandlens store profitter.

Men ifølge Pernille Skipper fra Enhedslisten skal der siges undskyld, og det kan passende ske i år, hvor det er 100 år siden, at vi solgte De Vestindiske Øer.

Men hvorfor er det egentlig, at vi skal sige undskyld? Og hvorfor er det, at Skipper og dele af venstrefløjen pludselig er blevet så optaget af den nationale historie? Den plejer de ellers at være ret ligeglade med.

Det kunne også være rart at vide, om vi ”kun” skal sige undskyld for vores slavefortid, eller om vi f.eks. også skal undskylde for det stockholmske blodbad i 1520 og for vikingernes hæmningsløse hærgen i lande som England, Frankrig og Irland? Følger man lidt med i tv-serien ”Vikings”, er der nok at skamme sig over, og man vil blive mindet om et væld af voldtægter, overfald, røverier og myrderier. Følger man Skippers logik, burde der være nok at sige undskyld for.

Det kan virke som en gratis omgang at sige undskyld, men under skylden lurer risikoen for økonomisk konsekvens. Det er også den risiko, der formentlig har afholdt skiftende regeringer fra at sige undskyld til Godhavnsdrengene, hvilket ellers må siges at være mere oplagt. Flere af dem fik deres barndom stjålet af de mennesker, det var betroet at passe på dem, og de er nu voksne mænd med klar erindring om at være udsat for vold, medicinske forsøg, ydmygelser, misbrug, overgreb og vanrøgt, mens de var i statens varetægt. Alligevel har de ikke fået en undskyldning, men en lang næse.

Socialdemokratiet har det ene øjeblik ikke villet undskylde (da partiet var i regering) for dernæst at ville (da partiet ikke var i regering), og Marianne Jelved har forklaret, at det er meget svært at bedømme fortidens gerninger på nutidens præmisser.

Det kan de dog godt finde ud af i Sverige og Norge, hvor man har man sagt undskyld til de børn, som staten vanrøgtede. I Danmark foregik vanrøgten af Godhavnsdrengene fra 1950-1975, og flere af dem er stadig i live, men det betragtes interessant nok som et fortidigt anliggende.

Modsat Danmarks fortid som slavenation. Den er åbenbart ikke et fortidigt anliggende, selv om det må være vanskeligt at finde en eneste, der har været direkte berørt af slaveriet.

Skippers udmelding er svær at tolke som andet end ren og skær identitetspolitik og forsøg på at offergøre et folk, der er kommet videre. En absurd jagt på krænkelser og nogen, det kan være synd for, og som man så kan redde fra intolerante racister, der skal gøres ansvarlige for handlinger begået af forfædre, de næppe kender.

Men kære Pernille Skipper, sig du bare undskyld. Og glem ikke at gøre det for kommunismens fortrædeligheder også.

263 kommentarer RSS

  1. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Stadig to indlæg i filteret fra i forgårs?

    Bla. til den skræppende V revisor, nu bonde, fra en bondefamilie, , som efterhånden er svær at adskille fra hans kalkun skræppende fjerkræ opdræt mht. retorik i debatten? 🙂

    “JA!”

    En v revisors penge kriminal uddannelse har store samfundsomkostninger for hele landet. Stop den! Få nogle røde ind. Vi har ikke brug for flere slave tællende fradragsberettigelse uddannet på selvangivelsen!..

  2. Af Den danske stat bør tage ansvar for fortidens slavehandel – Politiko

    -

    […] og meget blander Hermansen sammen i hendes forsøg på at kritisere Enhedslisten for at tale for, at Danmark bruger 100 året for salget af De […]

  3. Af Allan Hansen

    -

    Her får vi så en arabisk forklaring:

    https://youtu.be/8zM_MzkLKPY

    Så fik vi det på plads!

  4. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Ja, liberaliser bryder sig ikke om mennesker der siger undskyld!..
    De bruger kun albuen i kommunikation. Spørg selv ASH, kommunikationsarbejdere i mange år!

  5. Af Allan Hansen

    -

    https://youtu.be/jb_pBhWi1YM

  6. Af Klaus Jensen

    -

    Lidt til emnet og et lille råd til Niels Lemche
    Først. Jeg er helt på linje med Lisbeth Sørensen. Selvfølgelig skal vi sige undskyld. Hvordan lærer eftertiden ellers, at den slags g ø r man bare i k k e .
    Og nu til næste punkt.

    Jeg finder det overordentligt morsomt at se, at den selvudråbte reference i korrekt dansk hos ASH og sikkert også andre blogge, selv begår graverende fejl. Til at illustrere dette, disker jeg op med to uddrag af NL’s kommentarer.

    8. januar 2017 12:04
    »JAKOB SCHMIDT-RASMUSSEN – 8. JANUAR 2017 11:11, nej, Niels Larsen har 100% ret. En ting er skib at føre, en andet søkort at forstå. Danske skibe måtte…«
    8. januar 2017 17:46
    »AXEL ERIKSEN, Sørensen er jo uanset hvilket køn han vælger, ikke dansk fra fødslen af. Hans danske er blevet bedre; men indholdet er stadig det samme «

    Kan I se komikken. Det kan selvfølgelig også være svært at holde styr på, hvornår det hedder – et og hvornår det hedder – en, hvilket især gælder for dem, der ikke har lært dansk fra fødslen af. Noget andet er, at Lemche efter min mening også har byttet om på rækkefølgen af søkort og skib, hvor det derfor kan være vanskeligt at se sammenhængen i det citat. Men hvem pokker har også sagt, at dem med de lave skattesatser skulle have forstand på søfart.

    Om jeg selv er bedre. Ikke med hensyn til at begå fejl, men jeg bestræber mig på ikke at være selvhævdende over andres sproglige, grammatiske samt vidensmæssige fejl.

    »En« lille råd til Niels er at næste gang han falder over nogen der begår fejl, vil han gøre sig selv og andre en stor tjeneste ved at dæmpe sin selvhøjtidelige og belærende tone lidt.

  7. Af Niels Lemche

    -

    KLAUS JENSEN, ups, du har ret, jeg byttede rundt på ledene. Mea culpa. Jeg forstår bare ikke din dumsmarte bemærkning: Men hvem pokker har også sagt, at dem med de lave skattesatser skulle have forstand på søfart.

    I 38 lønramme i staten tilhører man vist ikke dem med lave skattesatser. Men det er selvfølgelig fortid for en emeritus.

  8. Af Niels Lemche

    -

    trist, kommer ikke igennem i dag med svar.

  9. Af Allan Hansen

    -

    Jeg synes også vi skal sige undskyld til
    tyskerne, efter de blev smidt af Danmark
    – de var jo så “flinke,,,,,,,

  10. Af Lexa Neskire

    -

    @ Niels Lemche!

    Det gør ikke noget – enhver med samme forskruede meninger som sorensen er det ikke umagen at spilde tid på!

  11. Af Lexa Neskire

    -

    @ Niels Lemche!

    Det gør ikke noget – enhver med samme forskruede meninger som sorensen er det ikke umagen værd at spilde tid på!

  12. Af Lisbeth Sørensen

    -

    En interessant artikel fra dagens The Guardian om netop dette emne..Jamaica beder her Skotland undskylde for slaverne de brugte der.
    https://www.theguardian.com/commentisfree/2017/jan/13/slave-trade-slavery-scotland-pay-debts

    “A recognition that each of us alive in Britain today has benefited financially from the era when our country shipped humans from one continent to another and forced them to work for free became apparent to me while photographing many Scottish country estates, schools and landscapes with Jamaican connections. Thanks to research by Scottish historians, we are now learning that not only did many sugar magnates of the Caribbean return to buy big houses and become lairds of the manor – but they also invested surplus wealth in many nascent enterprises of the industrial and agricultural revolutions, turbo-charging sectors such as canal-building, mining and textile production. It happened all over Britain; our collective sweet tooth and today’s economic comforts are directly connected to the empire’s rapacious exploitation of the West Indies sugar trade.

    The Caribbean’s patience at our reluctance to deal with these outstanding debts is understandably running out. In 2015 it was duly noted that David Cameron’s visit to Jamaica passed with a refusal to engage with the idea of reparations, never mind a formal apology. Indeed, the takeaway from that visit was his urging of Jamaicans to “move on”, while offering to fund and build a new prison.

    When you consider that in 1948, all Jamaicans, and 800 million fellow citizens of the British empire, were entitled to migrate to Britain, and nowadays just obtaining a tourist visa to visit is a stretch, it shouldn’t surprise us that the reparations issue is now being pursued more forcefully. With Caricom engaging a British law firm that previously won £20m compensation for Kenyans tortured by British troops during the 1950s, there is no doubt it is serious about prosecuting these claims.

    No one relishes paying bills, and the notion that developing countries want to put us on the hook for vast sums in reparations is just the issue to set off a chorus of, “It’s a messy business, long time ago, you wouldn’t understand, sleeping dogs and all that.” In this worldview, it’s always Britain coughing up for the rest of the world’s problems, putting the sixth richest nation on Earth at risk of being impoverished by damn foreigners.”

    LEXA NESKIRE…Stavet bagfra er det Axel Eriksen. Så det med det samme!…
    Når man siger det hurtigt og gentagende, lyder det som skræppende kalkuner?

  13. Af Lisbeth Sørensen

    -

    En interessant artikel fra dagens The Guardian om netop dette emne..Jamaica beder her Skotland undskylde for slaverne de brugte der.
    https://www.theguardian.com/commentisfree/2017/jan/13/slave-trade-slavery-scotland-pay-debts

    “A recognition that each of us alive in Britain today has benefited financially from the era when our country shipped humans from one continent to another and forced them to work for free became apparent to me while photographing many Scottish country estates, schools and landscapes with Jamaican connections. Thanks to research by Scottish historians, we are now learning that not only did many sugar magnates of the Caribbean return to buy big houses and become lairds of the manor – but they also invested surplus wealth in many nascent enterprises of the industrial and agricultural revolutions, turbo-charging sectors such as canal-building, mining and textile production. It happened all over Britain; our collective sweet tooth and today’s economic comforts are directly connected to the empire’s rapacious exploitation of the West Indies sugar trade.

    The Caribbean’s patience at our reluctance to deal with these outstanding debts is understandably running out. In 2015 it was duly noted that David Cameron’s visit to Jamaica passed with a refusal to engage with the idea of reparations, never mind a formal apology. Indeed, the takeaway from that visit was his urging of Jamaicans to “move on”, while offering to fund and build a new prison.

    When you consider that in 1948, all Jamaicans, and 800 million fellow citizens of the British empire, were entitled to migrate to Britain, and nowadays just obtaining a tourist visa to visit is a stretch, it shouldn’t surprise us that the reparations issue is now being pursued more forcefully. With Caricom engaging a British law firm that previously won £20m compensation for Kenyans tortured by British troops during the 1950s, there is no doubt it is serious about prosecuting these claims.

    No one relishes paying bills, and the notion that developing countries want to put us on the hook for vast sums in reparations is just the issue to set off a chorus of, “It’s a messy business, long time ago, you wouldn’t understand, sleeping dogs and all that.” In this worldview, it’s always Britain coughing up for the rest of the world’s problems, putting the sixth richest nation on Earth at risk of being impoverished by damn foreigners.”

    LEX A NESk IRE…Stavet bagfra er det A xel E riks en. Så det med det samme!…
    Når man siger det hurtigt og gentagende, lyder det som skræppende kalkuner?

Kommentarer er lukket.