Opgør med bordplanen

Af Anne Sophia Hermansen 45

»Selv om De keder Dem nok saa meget, naar De er sammen med Andre, lad det ikke ytre sig i Deres Væsen eller Udtryk. Øv Kommando over Deres Ansigt og undertryk alt, hvad der kunde ligne en Gaben. Selv den mindste Trækning ved et Næsebor vil røbe Dem«, skrev Emma Gad i »Takt og tone« i 1918, og det er nok ikke blevet nemmere at være borddame eller -herre siden.

Hånden på hjertet, hvor mange gange har en bordplan været vellykket? Jeg har desværre ikke oplevet det særlig ofte, og jeg har været til virkelig mange fødselsdage, bryllupper og arrangementer. Som regel har velkomstdrinken været det suverænt mest interessante tidspunkt på aftenen. Og den afsluttende kaffe det mest opmuntrende.

Mange steder i Danmark er bordplanen en fast konvention. Desværre er den også et socialt misfoster, vi bør afskaffe, eftersom den som regel står i vejen for en vellykket fest.

De fleste bordplaner hviler på den misforståelse, at modsætninger mødes, og sød musik opstår. At murerlærlingen kan sidde ved siden af den pensionerede kunsthistorieprofessor, og pludselig viser det sig, at de begge elsker at køre med monstertruck og ryge ecigaretter til Infernal. Eller at den nedgroede negl af en forsikringsmand i virkeligheden bekender sig til astrologi og bare har ventet på at blive chattet op af krystalhealeren fra Bornholm. Smukt tænkt, men helt urealistisk.

Er man et udadvendt menneske, kan man også være sikker på at blive placeret blandt tre-fire bedemænd. Er man fraskilt, kan man sidde og blomstre ved det udvidede børnebord eller sammen med den uafsættelige onkel med et sygdoms-CV på størrelse med Fyn. Og således opmuntret vil en middag gå i gang og sejler afsted som Titanic mod undergangen. Det kan man godt udvikle en vis alkoholisme af.

Selvfølgelig skal vi alle indstille os på at være gode gæster og få det bedste ud af enhver lejlighed. Jeg tager altid kjole og stiletter på og stiller min bordherre oprigtigt nysgerrige spørgsmål. Da mange er glade for at tale om sig selv, går den første time som regel også uden de store problemer.

Hovedretten kan imidlertid betragtes lidt som bjergetapen. Her begynder man at mærke mælkesyren, og det bliver tydeligt, om man vil hjælpe hinanden med at få aftenen til at lykkes, eller om man bare vil sætte den anden på et bjerg af kedsomhed. Min ultimativt ringeste bordherre-oplevelse var til et bryllup for en del år siden. Han var rejsende i selvglæde og besvarede alle spørgsmål med hæmningsløst lange svar. Ethvert optræk til en egentlig samtale blev afbrudt af et eller andet, der mindede ham om – ham selv: »Sjovt, du siger det, for sådan har jeg det også bla-bla-blaaaaa«. Da vi nåede til desserten, lænede han sig pludselig kælent mod mig og spurgte: »Hvad var det nu, du hed?«, hvortil jeg svarede, at det vist kunne være ligemeget. Her var ingen kære Emma Gad.

Men selvfølgelig kan en bordplan resultere i noget godt. For mange år siden fik jeg en højesteretssagfører til bords, der kunne konversere om alt fra krigsdeltagelse, til Rimbaud over franske vine og Platons retfærdighedsbegreb. Det var en fornøjelse, kun afbrudt af festtaler og mad, der skulle tygges. Men han var også undtagelsen, der bekræfter reglen.

For reglen er, bordplanen er noget fanden er skabt. Den hviler på gode intentioner, men afslører ofte et mangelfuldt kendskab til gæsterne – eller at værtinden er hjemsøgt af en udsøgt sadisme.

Så må jeg ikke foreslå følgende: At vi begraver bordplanen, dette rædselsfulde instrument, der kun plager livet af de mennesker, vi elsker og gerne vil fejre ting med.

Lad os i stedet give friheden tilbage til folket og lade dem, når de ankommer, finde sammen med dem, de har lyst til at tilbringe aftenen med. Det kan selvfølgelig skabe selskabs-ghettoer af folk, der kender i hinanden i forvejen – og hvad så? Selskaber behøver jo ikke at være sociale eksperimenter, og går alt vel, vil vi glæde os til næste gang, vores venner fylder år – eller skal giftes igen. Og igen.

Skål. 

45 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Alstrup

    -

    Før man som, formodentligt endda betalt, blogger trykker på Send burde man overveje om ens indlæg bidrager til at gøre verden til et mere interessant sted at være eller overhovedet bidrager til noget som helst. Bidraget óm bordplanen gør ingen af delene. Pinligt!

  2. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Kære ASH. Tak for et sjovt indlæg, meget genkendeligt. De fleste af os har sikkert haft samme oplevelser som du af enten den fremragende bordherre eller den selvforherligende autopilot, eller ham, der ikke er til at slå et ord af, men koncentrerer sig om at spise, eller ham, der insisterer på kun at tale med hende, der sidder overfor, eller til venstre. Jeg ved ikke om det er en løsning at lade folk selv finde sammen., det kunne godt skabe nogle kedelige situationer for nogle. Det bedste ville være, hvis man som vært/værtinde kunne tænke bordplanen om, så folk, der kender hinanden, som du foreslår, får lov at sidde sammen og mand, kvinde, mand kvinde rækkefølgen kunne blive blødt op og evt. også medtænke gæsternes politiske holdninger, så de kan sidde sammen med deres meningsfæller. På den måde slipper man også for skarpe udvekslinger, som nemt kan sprede en dårlig stemning.

  3. Af christian petersen

    -

    Danmark er jo nu omdannet til eet stort tag-selv-bord. For migranter, politikere og gutmenchen. De almindelige danskere må så nøjes med hvad der bliver tilovers. Det er “bordplanen”. For DK er jo også forvandlet til een stor spareøvelse. Velfærden er ved at blive udskiftet med elendighed.

  4. Af poul boie pedersen

    -

    Hvis bordplanen for nogen synes at være et luksusproblem, skulle vi måske prøve at studere bordplanen ved demokratiets bord hos os selv og vore EU brødre i ånden.
    Det er tydeligvis helt undgået kommentariatets opmærksomhed, at der på skuddag skete det revolutionære, at kapitalen nu har opnået nok en plads for bordenden af demokratiets højbord, der tilsidesætter en demokratiske overhøjhed også i Danmark.
    Ingen over, og ingen ved siden af … kapitalen.
    Der skete nemlig det spektakulære, at bordskikken dramatisk er ændret, så statslige myndigheder i EU nu kan sagsøges, hvis de generer private selskabers profitopskovling, uanset om det handler om farlig medicin, forbud mod tobaksreklamer eller gift i fødevarer og kosmetik.
    EU har nemlig på denne dag indgået aftale med Canada, en aftale der ligesom den TTIP frihandelsaftale mellem EU og USA, der forhandles under voldsomme protester, nu har indført en overnational domstol, der f.eks. kan idømme den danske stat bøder, hvis lidt arsenik i osten ikke skønnes at ligger over grænseværdierne for den mavepine, selskaberne mener at befolkningen kan tåle. Og afgørelsen ligger helt uden for vores domstoles ressort- forstås i en overnational voldgiftsdomstol, udpege af parterne! velbekomme.
    I den anledning har jeg skrevet til et folketingsmedlem for at spørge, om en sådan udflagning af vores suverænitet da for fanden ikke strider imod grundlovens bestemmelser, og kræver folkeafstemning.

    Hej Karen. (Klint)
    Hvor står S i denne sag?
    Du kender sikkert henvendelsen fra bevægelsen imod TTIP, handelsaftalen mellem USA og EU, og modstanden imod især ISDS, firmaers ret til overnationalt at sagsøge regeringer, såfremt der laves lovgivning, der generer deres optjening af profit.

    Efter de mange protester er der nu alligevel den 29. februar indgået en aftale mellem EU og Canada med en sådan retstilstand indbygget, der nu hedder ICS, eller ”zombie ISDS”, dels fordi de grundlæggende principper stadig er til stede, og dels fordi hele processen og indholdet mere eller mindre er hemmeligholdt for offentligheden. En sådan aftale er en trojansk hest, fordi store selskabers datterselskaber på Canadisk grund nu kan sagsøge f.eks. den danske stat, når den lovgiver mod farlig medicin, tobaksreklamer eller gift i fødevarerne. Den trafik så vi, da Philip Morris sagsøgte den Australske regering fra et datterselskab i Hong Kong, der medlem af en lignende frihandelsaftale (Asean) og gad vide, hvor langt denne aftale rækker ind i vores frie ret til beskatning, der jo nedsætter profitten, og dermed bekæmpelse af skatteunddragelse
    Og dertil kan forhandlingerne så køre videre i det lys, at sådan en aftale er allerede en realitet.

    Vi har i mange år, gennem den neokonservative Bush-æra set, hvordan kapitalen har borteroderet væsentlige træk ved det amerikanske demokrati, og erstattet det med dollarkrati, hvor pengemagtens mulighed for at påvirke valghandlingen og lovgivningsprocessen er styrket kraftigt, bl.a. gennem tilladelse til ubegrænsede fonde, der kan føre kampagne.

    Denne aftale er en voldsom deponering af den demokratiske magt hos private selskaber, en utålelig dollarfisering også af vores demokrati, hos et overnationale organ, uden for danske domstoles myndighed, Det må da være et eklatant eksempel på udsalg af vores suverænitet og vores demokratiske samfundsindretning.

    Jeg spørger derfor dig: vil du stille spørgsmål det rette sted om, hvordan dette kan ske uden folkeafstemning?

    Med venlig hilsen og god påske

    Kopi sendt til Christel Schaldemose

  5. Af Hul igennem?

    -

    Bordplanen er et fint billede på Danmark lige nu
    Rigtig mange passer ikke ind og vil ikke holde bordskik.De lægger råd op mod værten.
    De larmer sviner dominerer med naziskæg og vil ikke spise hvad der bliver serveret.
    Nassegæster bør ikke sidde til højbords.
    mvh

  6. Af Maria Due

    -

    Det kan jeg ikke genkende, faktisk mindes jeg ikke en eneste mislykket bordplan, men jeg er nu også altid blevet forkælet med de bedste bordherrer eller har fungeret som værtindens redningsplanke til et særligt vanskeligt eksemplar eller for at muntre en lidt tung bordende op.

    Den slags har jeg lært hjemmefra, når mine forældre gjorde deres bedste for at få en stor familie til at hænge sammen, selv om alle ikke var perlevenner. Min farmor var også god til at forudse problemer og at anbringe potentielle kamphaner på hver side af sig selv for enden af bordet. Man kommer jo til selskab for at være social og har en pligt til at bidrage til en god stemning. Gider man ikke det, burde man nok blive hjemme.

    En enkelt gang har jeg oplevet en ren “hadeplacering”, hvor værtinden holdt skarpt øje med, om jeg nu også led tilstrækkeligt under den. Jeg var blot forvirret, men lod som ingenting, mens bordherren så rædselsslagen ud, hver gang jeg sagde noget, og jeg ikke kunne begribe, hvad der var galt. Det fandt jeg senere ud af og husker med en vis triumf, hvordan værtinden, følte sig tiltagende utilpas, som situationen udartede sig. Dette var til en firmafest. At få det bedste ud af sin bordherre kan også være en kunst, der lønner sig, og man hænger jo ikke på ham hele aftenen.

  7. Af Lars Nielsen

    -

    Bordplan er et godt værktøj til en god aften, som kun forudsætter to ting. Et at man trods alt sætter dannede mennesker sammen. Som har overskud til at tale til og lytte til andre mennesker.Heri ligger det største problem – at tiden har medført at de har alt for mange ikke overskud til. Når man så har sikret mennesker med social oveskud, så er det blot at bruge til tid og intution til at danne bordplanen.
    Selskaber uden fast plan medfører som regel blot, at den som kender hinanden tager fat i hinanden. Og alt efter personlighed kører løs på forudsigeligheder, overfladiskeheder eller dybere emner. Og udviser forskelige grader af nærvær og åbenhed overfor andre. De øvrige kører ofte løs på overfladiske emner…
    Nej bordplanen fejler ikke noget – den kræver blot at forudsætningerne er til stede og at værten(erne) gør deres arbejde.
    Jeg har mangefold oplevet begge udfald af bordplaner -de gode som dårlige. Som regel er det forskelligheden der er er for stor kombineret med dårlig planlægning af værten(erne). Kombineret med selværdsramte mennesker, der har det bedst med at tale fremfor at lytte og udvise nærvær…
    Længe leve den gode bordplan, gæster med mennskelig overskud og almindelig dannelse!

  8. Af Henrik Knage

    -

    Man kan godt dø af at sidde til højbords, med en fyldt blære, når kongen holder tale og etikken påbyder én at sidde stille og lytte. Spørg Tykke Brage.

    Han døde ikke af kviksølv, men af luft i maven.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er arrangerede bordplader vel analog til arrangeret multikultur og integration.
    Stort set alle involverede hader alle tre arrangementer som pesten.
    Men det kræver mod at stille sig op og være ærlig!

  10. Af Jan Petersen

    -

    Øhhh, bordplader er bordplaner – griner

  11. Af Henrik Knage

    -

    Angående bordplader/planer – så er hver dag Tykke Brages Dag. Jeg fik engang, i mit tidligere liv, en halv mursten i bolden, af en 5 årig skønjomfru, jeg havde lokket trusserne af – bare for at se hvad der gemte sig under skørten. Hun var li´så nysgerrig som jeg – men det så hendes mor over hækken. Nabo.

    En uge efter kom jeg intetanende gående, eller slendrende hjem fra skoven, efter at have været på jagt med min slangebøsse, vanen tro – og ville bare ind til min mor, for at få varmen, efter at have været ude at lege med mig selv – og min jagt.

    Der står hun så imødekommende Eva, med hænderne på ryggen – og jeg aner ikke uråd, for jeg vil bare hjem. Jeg siger : Hej Eva – skal vi lege?

    Og så husker jeg ikke mere, før Eva siger til mig – det var min far der fortalte mig, at jeg skulle smide en mursten i hovedet på mig, når jeg allermest ikke forventede det.

    Jeg har arrene endnu.

    Alle de frisører der har klippet mig indtil nu – de siger: Hvad er det for et ar du har oven i hovedet – det ser skrækkeligt ud!

    Det er Eva – siger jeg bare!

  12. Af Henrik Knage

    -

    dig :-)

    Du kender dem godt – de har samme efternavn, men de solgte bare WV der hvor Skousen er i dag – og hun hedder ikke Eva.

  13. Af Karoline Lange

    -

    Ja, nogle oplever det kun til fester, mens andre oplever det til hverdag.

    En rigtig godt billede af, hvordan grønlændere behandles til hverdag.

    “For reglen er, bordplanen er noget fanden er skabt.” Mere klart kan det ikke blive.

    “Den hviler på gode intentioner, men afslører ofte et mangelfuldt kendskab til gæsterne – eller at værtinden er hjemsøgt af en udsøgt sadisme.”
    Ja, det siger jo sig selv…

    Og rigtigt nok, kommenterede en anden:
    “Det er ikke bordplanen … der er noget i vejen med, men værtens manglende omhu når de laver dem. Og så folks almindelige mangel på pli, når det gælder at møde nye mennesker.”
    Bedre kunne det ikke udtrykkes…

    Med dertil kan jeg kun skrive:

    Velkommen til min verden.
    Mon jeg kan tillade mig selv at skrive:
    Logikken må være: Eksperimenter der lykkes, kan bruges overalt … som det tydeligt klargøres i det forrige kommentare om samfundet.

  14. Af Lis Kofoed

    -

    Kære ASH
    Snobberi, du skuffer mig rigtig meget med dit indlæg på din blog om bordplan.
    Man må håbe, at de middagsselskaber du fremover bliver inviteret til, vil være med overtal af højeretssagsfører og andre fremtrædende personer, som du kan konversere med, og ikke bliver sat til bords med en murer eller andre håndværkere, som ikke lige kender til Rimbaud, franske vine m.m., så du kan få en vellykket fest.

  15. Af Tove B

    -

    Jeg holder af bordplaner. Jeg ved ikke noget værre end når ægtepar sætter sig sammen og taler ikke med andre eller kun taler med de kender. Det bliver et kedeligt selvskabt. Og så danser de også kun med dem de kender. Det er dejligt hvis der kommer en god snak og folk får andet at tale om. De kan jo sætte sig sammen med de der kender til kaffen. Og så er det gæsternes væsentligste Opgave at få festen til at fungere. Da værterne har brugt meget tid og mange penge på en fest. Og jo jeg har haft bord herre der ikke sagde noget. Men så har jeg gjort det til en sport at finde på så mange spørgsmål og har han så ikke gidet eller haft interesse. Så må han jo selv om det og så har jeg talt med de andre gæster omkring mig. Men en bordplan er en god ting og jeg tror at alle gør sig umage for at få en god bord plan. For så bliver festen også god.

  16. Af Søren Holm

    -

    Kan berlingske’s ledelse ikke forklare, hvorfor det er vigtigt, hvad Anne Sophia Hermansen mener? – i dette tilfælde om bordplaner. Har ASH en speciel kompetence, som retfærdiggør brug af tryksværte og avispapir? SU

  17. Af Henrik S

    -

    ASH
    Stop nu – tilbage på sporet ! Hold en pause !
    Intet er mere ligegyldigt end bordplader !

  18. Af Henrik S

    -

    Plader = planer :) irriterende stavekontrol :)

  19. Af Henrik Jensen

    -

    Jeg holder meget af bordplaner og elsker fester og selskaber, hvor jeg placeres mellem mennesker, jeg ikke selv ville have valgt.

  20. Af Niels Juul Hansen

    -

    Kære ASH,

    Personligt har jeg i mit lange liv ikke holdt en større fest eller været inviteret til en fest, der blev ødelagt af kedelige mennesker.

    Det er min erfaring, at hvis man af et ærligt hjerte konverserer med andre mennesker, så kan det åbne op for en interessant snak.

    Det er lidt ligesom at debattere med forskellige bloggere. De kan ofte give indtryk af at leve på en helt anden planet med fastlåste ideer, men når man lærer dem lidt bedre at kende, så kan de også overraske med spændende meninger og holdninger.

  21. Af J. Ha n sen

    -

    Hvis man bruger tid på at skrive en blog om ligegyldige bordplaner, så har man godt nok et indholdsløst liv.
    Skriv hellere en sviner om kongehuset ASH.

  22. Af Arne Hornborg

    -

    Anne Sophia Hermansen.
    Din artikel er både morsom og meget rigtig. Jeg selv har også ærgret mig over disse tilfældige bordplaner, udfærdiget af værtsparret der TROR de ved hvem der passer sammen.
    Ærgret mig over at have en komplet intetsigende person som borddame, mens andre i selskabet havde passet bedre til mig, for eksempel en person der havde det samme ønske om at få MIG som bordherre.
    Nu kunne jeg, såvel den den kvinde der heller ikke fik SIT ønske opfyldt, sidde og høre på henholdsvis borddames såvel som bordherres utålelige, intetsigende ævl.
    Nuvel. Ved det efterfølgende kaffebord, blev der rådet bod på de skader.
    Meen, alligevel. Lad os få det frie valg. Selv vælge hvem vi vil sidde ved siden af.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  23. Af Torben Mølgaard-Andersen

    -

    Glimrende indlæg, ASH…flere kommentarer peger på hvor lidt relevant bloggen er. Men de mange harmdirrende blogs og kommentarer, vi ser hele tiden, skaber jo ikke aktion og flytter jo ikke nogle politiske grænser. Viel geschrei und wenig wolle.

    Jeg hader at få invitationer ind af døren til konfirmationer, jubilæer, fødselsdage. En aften i snærrende tøj med borddamer og herrer, hvis største interesse er dem selv. Og hånden på hjertet…de fleste mennesker er utroligt overflødige…lever kun for dem selv, har aldrig lyttet til et andet menneske, alle penge går til deres egen underholdning/tidsfordriv, iPhones, storbyferier, når de forlader denne verden sander hullet hurtigt til, de er egentlig kun savnet af nærmeste familie og deres bankrådgiver.
    Alle fester, jeg har deltaget i, og jeg mener alle….er efter 4 timers uafbrudt æden, endt med at jeg ved alt om de omkringsiddende…de aner ikke engang, hvad jeg hedder.

    Meeen nu har piben fået en anden lyd….jeg mukker ikke et ord, siger højst goddag, og sidder ellers tavst og skubber lakseroulade i mig….sikke stille der er, pinligheden stiger, den tunge stemning bliver vægtigere…for ingen starter konversationen….og jeg hygger mig, æder, tjekker Facebook, går ud til rygerne, for de taler sammen, spiller lidt fodbold med ungerne.
    En impromptu fest med ligesindede er de gyldne stunder.

  24. Af Johanne E. Andersen

    -

    Hvis det er en gennemgående oplevelse, at bordherrerne ikke svarer til ASH’s oplevelse af sig selv, vil det nok være hensigtsmæssigt, at hun overvejer sit image en ekstra gang. Der var vist også noget med, at hun blev opfordret til at deltage i nøgen tiltand i et hjernedødt tv-program og med god grund blev forarget over tilbudet men kunne have brugt lidt krudt på at overveje, om der er noget ved hende selv, der lægger op til den slags. Hvis ASH efterlyser venlige, intellektuelt spændende og måske endda dannede bordherrer, er det jo muligt, at hun med fordel kan lægge stilen om. Der foreligger også den enkle og meget nærliggendeforklaring, at gifte kvinder ofte betragter enlige kvinder som en risiko for andres ægteskaber, og at enlige kvinder derfor bliver kørt ud på et sidespor af andre kvinder og deres veninder.

  25. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Arne Hornborg

    “Ærgret mig over at have en komplet intetsigende person som borddame, mens andre i selskabet havde passet bedre til mig, for eksempel en person der havde det samme ønske om at få MIG som bordherre.”

    Og hvem skulle det dog være?

    Anne Sophia Hermansen måske? Ud fra jeres ens indlæg ville I helt sikkert passe godt sammen.

    Personligt foretrækker jeg små spejle på bordene i stedet for bordkort med navne. Så kan kan alle se i spejlet og sige:”Nej, her skal jeg sidde!”

  26. Af Marianne Borup

    -

    Kære Annesophia. Jeg synes, at dit indlæg er meget sjovt og relevant. De, der mener modsat, har nok ikke reflekteret ret meget eller været til andre fester end dem, hvor de kun har talt om sig selv.
    Jeg plejer også at vide alt om alle omkring mig ved bordet. Men har dog ofte været så heldig, at de har spurgt tilbage til mig.
    En gang var jeg dog meget tarvelig: Jeg skulle lægge bordplan til en stor fest, hvor mange forskelligartede folk deltog. Der var en fyr, som jeg var meget vred på, og jeg tog en grusom hævn. Placerede ham med vilje overfor en anden mand -lidt af et fjols-, som jeg vidste, ville prale og fortælle om sig selv HELE aftenen. Med ting, der var uinteressante for andre end en meget lille skare.
    Jeg blev dog skuffet. For ham, som jeg var vred på, viste sig som den perfekte gentleman og smilte til fjolset under hele middagen. Men jeg håbede, at han led lidt indvendigt.

  27. Af Maria Due

    -

    Marianne Borup

    “Jeg plejer også at vide alt om alle omkring mig ved bordet. Men har dog ofte været så heldig, at de har spurgt tilbage til mig.”

    Almindelig dannelse synes ikke at have din interesse., sådan en spørgejørgen må være forfærdelig at have til bords, og hvorfor er det heldigt, at du kan begynde at tale om dig selv?

  28. Af J. Han sen

    -

    Når man læser damernes indlæg på denne blog.
    Inklusiv ASH.
    Så forklarer det, om ikke undskylder, at nogle mænd dulmer ubehaget ved kedsomheden med lidt rigelig vin.

  29. Af Helge Olsen

    -

    ASH har begået et fornøjelige causeri om bordplanens få velsignelser og mange forbandelser. I disse ligestillingstider bør retteligt præciseres, at også blandt borddamer kan man komme ud for såvel sure mostre som sludrechatoller, som hver især kan transformere en god aften til noget ganske andet…

    I øvrigt burde folk med interesse for psykologi kunne uddrage noget om den danske folkesjæl anno 2016 af de mangeartede reaktioner af ASH’s indlæg.

    God påske!

  30. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nej, det går ikke uden bordplan, hvor der også er nogle faste regler for familie i forh til fx et brudepar – men hvad med at ryste posen. Det vil jeg komme tilbage til nederst.. Især – hvis man selv er lidt uudholdelig og selvcentreret og derfor på narcissistisk vis ikke kan forholde sig til andre end sine egne fæller med nøjagtig de samme interesser og bare lige skal høre nyt siden sidst!?

    Så kunne de glade givere dele festen op: De sjove med til brylluppet – de mindre sjove til en slags andendags-gilde, hvor det ikke berører den nærmeste familie. Det går nok heller ikke.

    Men for ikke at blive fornærmet af de mest narcissistiske af nogle gildeholderes venner, der ser igennem folk og endikke gider svare, selv om man har setes hos gildeholderne mange gange, så burde man heller ikke selv i den bedste mening invitere til mindre sammenkomster med den slags mennesker, fordi man føler sig tilovers, fordi ‘vi’ er de rigtige, ‘vi’ er dem, der står på ski sammen el andet, ‘vi’ er dem, der kender hinanden og ‘vi’ er de, der faktisk ikke gider andre – de rager os, uanset hvor tæt man så end sidder hyggeligt og afslappet i et køkken. Også – ved en større fest, hvor min ex havde fælles interesser med nogle af dem, så så jeg en enkelt, der nærmest blot gloede tilbage på ham.

    Her var det berettiget at invitere ved dele et større gilde op i et par mindre – og til den større fest, var det gud-hjælpe-mig anden gang, jeg fik det samme skvadderhoved til bords, der ikke værdigede mig noget blik på det nærmeste, lænede sig ind over mig for at tale med herren på den anden side af mig – dansede ikke, i hv f ikke med mig, hans borddame. Men – der er jo fjolser af såkaldt opkomlinge-racen. Her hjalp det ikke at forsøge at spørge til hans virke, der ellers havde med damer at gøre. Tænkte formentlig kun i pengekurser vil jeg tro – og hvem han kunne tale med om sådanne.

    En anden gang – eller det var så for fjerde gang i mit eget hjem, så var venners vennepar inviteret med .. og da manden så igen spurgte til mig fag, altså for at rakke det ned, hvis det ikke blev gjort med det samme – det havde jo ikke et indhold som fx stoikerne (så vil mange her vide og forstå hvorfor). Det er mange år siden, og jeg tror dårligt, jeg anede særligt om disse, men nok, og tænkte vist på sofisterne som en anden idiot, dog aldrig bordherre, yndede så meget at tale om, nu han gik på en læreruddannelse og hvor hans madamme vidste alt om ethvert strå i Dannevang, der skød op af jorden, nu også hun gik på en læreruddannelse dengang. Men – denne fortryllende stoiker-tilbeder (også lærer af en slags) og hans plagsomme sygdom med mange black-outs begyndte nu om mit fag og ved denne 4de sammenkomst, hvortil jeg tillod mig at sige: “Lad os droppe emnet, da du jo ikke er interesseret”. Og – den slags underholder man (i hv f ikke jeg) om ved gæstebud ude eller hjemme – og selv adspurgt kan det ikke lade sig gøre med mere end en enkelt sætning, til nød.. Enten siger en: Øh, det har vist ingen interesse .. eller ligeud og på en andens vegne jo: Øh, skal vi ikke .. joh, gerne for mig. Og siden – Du blev vel ikke fornærmet .. Øh ..selvfølgelig var det en fornærmelse – men egtl har jeg lært at være tildels ligeglad og tænke mit, fordi jeg samtidig mener at kunne forstå dette i og for sig uforskammede overfor mig som person.

    Også – fra en kvindelig gæst i mit eget hjem engang, der ellers burde vide bedre, med et Ha, ha, ha .. Kend dig selv .. ha, ha, ha .. en bog jeg velvilligt viste hende .. og en anden gang hendes mand, der spurgte til mit , og da jeg i en lille kreds på 3 her begyndte at svare, så kom det prompte: Det kender jeg godt til så .. OK, så kan det siges ganske kort: Klassisk og moderne psykoanalyse. Punktum.

    Jeg mener folk er uforskammede, mener sikkert sig selv civiliserede og kloge .. denne jeg alene vide, og du kan s’gu da ikke en skid, tro endelig ikke, at du kan det. Eller den skinbarlige misundelse, der lyser langt væk.

    Så gak da for Helvede ud og gør ligeså!

    Nemt er det ikke nødvendigvis; men så har vi det dejlige ord ‘kommunikation’. Det er så, hvad jeg har beskæftiget mig med, så dejlig neutralt altsigende og intetsigende! – Jeg bøjer mig i støvet for de såkaldt dannede, uddannede og andre åndsboller, der har villet genere mig el ligefrem har stukket en kniv i ryggen på mig p gr a min baggrund.

    Jeg er nemlig både ligeglad og ganske uinteresseret i sådanne regi. Jeg ved, hvad det drejer sig om. Det ved de ikke! Og – jeg har slet ikke behovet under sådanne omstændigheder. Umuligt og alt for anstrengende i sig selv. :-)

    Men vedr. bordplan – så lavede jeg en for nogle år siden for en sikkerheds skyld, da der også var små børn med. Det tog 3 timer – men ved ankomsten så ville en lille pige ikke sidde ved siden af min særligt høje fætter, hun ikke kendte, så faren skyndte sig at sætte hende ved siden af sig, så han sad med min fætter ved sin side. Det ødelagde dette mindre selskab, fordi bordet (det var ude) var aflangt, så selskabet blev tildels delt på den måde.

    Og – jeg lovede noget nyt her nederst i mit indlæg:

    Ryst posen – læg sedler i 2 poser, hvor damernes navne er i den ene pose, herrernes i den anden. Folk skal så trække, så ingen aner, hvilken dame eller herre, der trækkes op af denne – og så kan man måske samtidig nummerere på en el anden måde, så dame 1 – …, hvor mange man nu er, med sin herre sætter sig .. og så et forløb langs med og rundt om et bord. Og – ligedan ved runde borde, der så kan få angivet romertal eller bogstav.

    Ingen har så bestemt – så morskaben kunne måske brede sig, bare over det tossede påhit. Det kunne så blive et gevaldigt og forhåbentlig sjovt samtaleemne, hvis der er nok af gakkede gæster til at holde gejsten oppe.

    Tjah, folk er tit bare et utaknemmeligt, storsnudet og misundeligt rak. :-)

  31. Af j b

    -

    https://www.youtube.com/watch?v=NAQwE0tEO1Q

  32. Af Henrik Knage

    -

    Det er da langt sjovere at gøre op med borddamen ditto herren, end et opgør med en bordplan. Stik ham bare en flad plade.

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    J B – 15:09 – Morsomt you-tube-klip. Nok ikke lige anbefalelsesværdigt for alle af flere grunde.

  34. Af J F

    -

    Kaere ASH
    Det ville vaere sjovt at vide, hvad hoejesteretssagfoereren mente om DIG… Men du ska nok vaere en dejlig borddame, selv med dine vroevl om kongehuset 😉

  35. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Henrik Knage – det er jo typisk mænd, og så ender det først galt. Hellere forlade selskabet selv eller bede en, hvis muligheden reelt foreligger, om lige at hente overtøjet og forføje sig.

  36. Af Henrik Knage

    -

    Der er ikke noget i vejen med bordplanen – det er bordskåneren der mangler, samt en frakke skåner.

  37. Af Arne Hornborg

    -

    Niels Juul Hansen
    Din konklusion er sikkert rigtig.
    Hvis jeg skulle være så heldig at komme til et selskab hvor også Anne Sophia Hermansen var indbudt, hvis jeg så ovenikøbet var så heldig at få Anne Sophia Hermansen til MIN borddame, så føler jeg mig overbevist om at hende og jeg ville have rigtig meget at tale om.
    Jeg betragter DIN konklusion som en meget, meget stor kompliment, selvom det nok ikke lige var DIN hensigt.
    Forøvrigt har jeg, som skrevet i MIT indlæg, oplevet situationen ikke så få gange.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  38. Af Bent Coff

    -

    Kære ASH,

    Lignende tynde indholdsløse blogs må du ikke skrive for mange af.
    Så mister du helt sikkert mig som læser.

  39. Af Henrik Knage

    -

    Bordplaner kan sidestilles med terror. Jeg hader bestemte pladser og derfor hader bestemte pladser også mig. De fleste borddamer er direkte kedelige, og man skal som mand virkelig lægge fantasien i lage, for at få dem til at forstå, at man ikke gider bolle dem i gardaroben, men bare vil nyde et måltid i fred for sexlystne fruentimmere, som bliver “luftet” af deres mænd – fordi mændene ikke har kunnet slippe for at invitere dem med til sammenkomsten – selv om de helst havde været fri. hvis de ellers kunnet tænke.

  40. Af Jesper Lund

    -

    Lad damerne trække et nummer fra en dameskål og herrerne ligeså. Nummerne bestemmer sidepladsen. På den måde sker “parringen” tilfældigt. Det synes jeg er den bedste måde at “lave” bordplan på.

  41. Af georg christensen

    -

    Jeg har heldigvis ikke været til så mange, men de få jeg har været med til har tidligt afskrækket mig, ene og al´lene , fordi jeg følte ubehag ved at være medlem af “lyttekoret” hvor “taleren” , “prædikanten”, med velovervejede ord og sætninger, celebrerede sin egen selvforståelse overfor hvad “lyttekoret” forventede, af og til, har jeg også tænkt, måske var det en løsning, bare at komme forsent, og først møde op når “prædikanterne” var færdige med deres prædiken, og først møde op, når (værten/værtinden) sagde: Tak fordi i kom, tak fordi I ville være med og tak for jeres gaver , maden og drinken er klar, vær så god og fyld jer. .

  42. Af Sanne Jørgensen

    -

    Stort kompliment til din skrivestil og fantastiske måde at formulere dig på, det er beundringsværdigt.
    Bordplanen ER nemlig noget fanden har skabt. Jeg tilslutter mig, dit indlæg, 100%.
    Hvor har jeg også kedet mig gevaldigt, gennem mange lange middagsarrangementer.
    For mig har det været skønt at læse dit indlæg, dejligt at der er andre der tænker ligesom mig.
    Skriv endelig videre om dette og hint :o)

  43. Af Teddy bjørn Olsen --tegner

    -

    Appropos ! –Bordplanen –ved det nyligt afholdte “hof-bal for kunstnerere ” –Så er jeg ret sikker på AT: Pia Kjærsgård ærgrede sig over, at hun ikke blev placéret ved Dronningens bord ! –Nu da hun havde fået “cré-eret en kjole i nøjagtig samme farve og snit som dronningens røde kjole !—-Om ikke andet –så lagde rigtig mange mærke til –Pia Kjærsgård ´s attitude ! –NEMLIG, at hun føler sig som “dronningens hjertevenninde ” –En titel hun selv har opfundet ! “den fineste efter Dronningen “—Det synes vi-andre altså ikke ! –Så en del af os fik “et billigt grin ” –Sådan er der jo så meget ! –Men når det gælder bord-olan ! –Så glem det –og lad folk selv vælge, hvem de IKKE kan lide, at blive placéret ved siden af !

  44. Af Søren Jensen

    -

    Kære ASH

    Har fulgt dig i mange år og du skriver og tænker godt. Jeg har et kommende emne, kærlighed i 2100 Happiness. Jeg har med glæde observeret, at den nye Starbucks på Trianglen kan få Tinder, Happn, etc til at pakke sammen. God Påske, kh Søren

  45. Af casual sex

    -

    casual sex

    Opgør med bordplanen | ASH

Kommentarer er lukket.