Lyserød gakkelak – om lego og fastelavnstønder

For et par uger siden var det de amerikanske forbrugere, der skulle tage sig en slapper, fordi Lego da selvfølgelig godt måtte producere lego rettet mod henholdsvis piger og drenge. Indignerede amerikanere havde ellers stiftet bevægelsen Spark Movement og indsamlet over 48.000 underskrifter i protest mod Lego’s Friends-koncept, der blandt andet rummer så uha graverende ting som blomster i altankasserne, en pink flamengo og et komfur i køkkenet, som vist også har indbygget en lille ismaskine. Meget kønsstereotypt, mente de, og det samme gjorde ligestillingsminister Manu Sareen (R), der i en Facebookopdatering sukkede dybt og inderligt over kønsklicheer og henviste til Spark Movement.

Reaktionerne udeblev ikke. En skrev: ”Nå, skal Lego måske til at producere lysegrå klodser?” og så blev Sareens Facebook ellers fyldt med kommentarer om kønsmainstreaming, markedskræfter og hold ligestillingssnitterne fra børnenes legetøj.

Han trak i land på forsiden af adskillige netaviser og skrev kort efter på sin Facebook, at han vist havde været for firkantet og bombastisk, og at det sandelig ikke var hans hensigt at kritisere Lego. Det var der til gengæld andre, der havde mindre besvær med.

Kønsforsker Karen Sjørup fra RUC udtalte således, at Lego’s legetøj bilder vores børn ind, at de skal leve efter bestemte kønsroller, og pædagogisk konsulent Henrik Vilsbøll fulgte trop og kritiserede legetøjsproducenten for direkte at hæmme deres kønsudvikling. Det faldt ham desuden for brystet, at Lego ”udnyttede kommercielle muligheder i markedet” – en indvending, der vist kun giver mening i Politiken, for hvad skal en privat virksomhed ellers gøre? Overse muligheder for indtjening? Nå, det var et sidespor.

Og nu er den så gal igen. Kvickly har i denne uge tilbud på lyserøde og lyseblå fastelavnstønder, og igen er det Henrik Vilsbøll, der er ude med riven, for tønderne ”adskiller kønnene i stedet for at samle dem.” De kan endda føre til, at vi får dårlige parforhold, siger Vilsbøll, der er konsulent for skoler og daginstitutioner:

“Drengene for eksempel har jo svært ved at udtrykke deres følelser, og når de godt kan lide en pige, bliver det ofte udtrykt som skubben eller kniben, som pigen opfatter som chikane. Men hvis pigerne og drengene ikke er sammen, lærer de det jo aldrig. Jeg plejer at sige, at vejen til det bedste parforhold starter i legehuset.”

Javel.

Vilsbøll vil dog ikke forbyde tønderne – han er jo heller ikke politiker fra et af de regeringsbærende partier – men Kvickly er selvfølgelig under mistanke for kapitalistisk logik: ”Man kun kan forestille sig, at der er kommercielle interesser bagved, når piger og drenge pludselig skal til at slå på hver sin tønde,” udtaler han til ja, Politiken.

Det er efterhånden et par dage siden, at fastelavnstønderne vandrede rundt på Facebook, og jeg har undret mig over flere af reaktionerne, herunder min egen. For mens jeg selv er modstander af lysegrå lego og ideologisk ligestillingsbefamling af børns legetøj og derfor har ironiseret heftigt over Sareens reaktion, så mener jeg – og tilsyneladende mange andre – at kønsdesignede fastelavnstønder omvendt er latterlige. Men hvorfor? Sagerne er jo ens!

Hvorfor må Lego godt producere legetøj, der henvender sig til enten piger eller drenge, mens Kvickly ikke må lave en fastelavnstønde til drenge og en til piger?

Hvordan adskiller de to sager sig fra hinanden?

Ikke et ondt ord om kommercielle interesser. Det, der udmærker en virksomhed, er ikke mindst dens evne til at skabe profit, og hvis Kvickly har fundet et behov i markedet, er det da kun godt set.  Desuden skal Kvickly roses for sin marketingindsats – sjældent er der i den grad blevet reklameret for et par fastelavnstønder i pressen.

På pol.dk er der i øjeblikket stor debat om tønderne, og mange medgiver, at der er tale om en “bekymrende udvikling”. Men husk, at Sareen for et par uger siden måtte gå ud og beklage, at han havde set for firkantet på i virkeligheden det samme. Der var udviklingen nemlig ikke specielt bekymrende, og amerikanerne var bare hysteriske, det ved enhver.

Spørgsmålet er også: Skyldes de forskellige reaktioner på dybest set den samme sag, at vi har accepteret, at børnene leger stadig mere kønsopdelt, mens vi stadig er ringforlovet med den traditionelle forestilling om tøndeslagning som en fælles aktivitet?

Manu Sareen er foreløbig tavs på sin Facebook, og det må ærligt talt også være svært at navigere i det ligestillingsunivers, hvor lyserødt den ene dag er helt fint til piger, og den næste dag er skyld i forstyrret kønsidentitet…

Heeelt i orden…..

….og uha, “bekymrende udvikling”: