« ASH

Lyserød gakkelak – om lego og fastelavnstønder

85 kommentarer

For et par uger siden var det de amerikanske forbrugere, der skulle tage sig en slapper, fordi Lego da selvfølgelig godt måtte producere lego rettet mod henholdsvis piger og drenge. Indignerede amerikanere havde ellers stiftet bevægelsen Spark Movement og indsamlet over 48.000 underskrifter i protest mod Lego’s Friends-koncept, der blandt andet rummer så uha graverende ting som blomster i altankasserne, en pink flamengo og et komfur i køkkenet, som vist også har indbygget en lille ismaskine. Meget kønsstereotypt, mente de, og det samme gjorde ligestillingsminister Manu Sareen (R), der i en Facebookopdatering sukkede dybt og inderligt over kønsklicheer og henviste til Spark Movement.

Reaktionerne udeblev ikke. En skrev: ”Nå, skal Lego måske til at producere lysegrå klodser?” og så blev Sareens Facebook ellers fyldt med kommentarer om kønsmainstreaming, markedskræfter og hold ligestillingssnitterne fra børnenes legetøj.

Han trak i land på forsiden af adskillige netaviser og skrev kort efter på sin Facebook, at han vist havde været for firkantet og bombastisk, og at det sandelig ikke var hans hensigt at kritisere Lego. Det var der til gengæld andre, der havde mindre besvær med.

Kønsforsker Karen Sjørup fra RUC udtalte således, at Lego’s legetøj bilder vores børn ind, at de skal leve efter bestemte kønsroller, og pædagogisk konsulent Henrik Vilsbøll fulgte trop og kritiserede legetøjsproducenten for direkte at hæmme deres kønsudvikling. Det faldt ham desuden for brystet, at Lego ”udnyttede kommercielle muligheder i markedet” – en indvending, der vist kun giver mening i Politiken, for hvad skal en privat virksomhed ellers gøre? Overse muligheder for indtjening? Nå, det var et sidespor.

Og nu er den så gal igen. Kvickly har i denne uge tilbud på lyserøde og lyseblå fastelavnstønder, og igen er det Henrik Vilsbøll, der er ude med riven, for tønderne ”adskiller kønnene i stedet for at samle dem.” De kan endda føre til, at vi får dårlige parforhold, siger Vilsbøll, der er konsulent for skoler og daginstitutioner:

“Drengene for eksempel har jo svært ved at udtrykke deres følelser, og når de godt kan lide en pige, bliver det ofte udtrykt som skubben eller kniben, som pigen opfatter som chikane. Men hvis pigerne og drengene ikke er sammen, lærer de det jo aldrig. Jeg plejer at sige, at vejen til det bedste parforhold starter i legehuset.”

Javel.

Vilsbøll vil dog ikke forbyde tønderne – han er jo heller ikke politiker fra et af de regeringsbærende partier – men Kvickly er selvfølgelig under mistanke for kapitalistisk logik: ”Man kun kan forestille sig, at der er kommercielle interesser bagved, når piger og drenge pludselig skal til at slå på hver sin tønde,” udtaler han til ja, Politiken.

Det er efterhånden et par dage siden, at fastelavnstønderne vandrede rundt på Facebook, og jeg har undret mig over flere af reaktionerne, herunder min egen. For mens jeg selv er modstander af lysegrå lego og ideologisk ligestillingsbefamling af børns legetøj og derfor har ironiseret heftigt over Sareens reaktion, så mener jeg – og tilsyneladende mange andre – at kønsdesignede fastelavnstønder omvendt er latterlige. Men hvorfor? Sagerne er jo ens!

Hvorfor må Lego godt producere legetøj, der henvender sig til enten piger eller drenge, mens Kvickly ikke må lave en fastelavnstønde til drenge og en til piger?

Hvordan adskiller de to sager sig fra hinanden?

Ikke et ondt ord om kommercielle interesser. Det, der udmærker en virksomhed, er ikke mindst dens evne til at skabe profit, og hvis Kvickly har fundet et behov i markedet, er det da kun godt set.  Desuden skal Kvickly roses for sin marketingindsats – sjældent er der i den grad blevet reklameret for et par fastelavnstønder i pressen.

På pol.dk er der i øjeblikket stor debat om tønderne, og mange medgiver, at der er tale om en “bekymrende udvikling”. Men husk, at Sareen for et par uger siden måtte gå ud og beklage, at han havde set for firkantet på i virkeligheden det samme. Der var udviklingen nemlig ikke specielt bekymrende, og amerikanerne var bare hysteriske, det ved enhver.

Spørgsmålet er også: Skyldes de forskellige reaktioner på dybest set den samme sag, at vi har accepteret, at børnene leger stadig mere kønsopdelt, mens vi stadig er ringforlovet med den traditionelle forestilling om tøndeslagning som en fælles aktivitet?

Manu Sareen er foreløbig tavs på sin Facebook, og det må ærligt talt også være svært at navigere i det ligestillingsunivers, hvor lyserødt den ene dag er helt fint til piger, og den næste dag er skyld i forstyrret kønsidentitet…

Heeelt i orden…..

….og uha, “bekymrende udvikling”:

 

85 kommentarer RSS feed

Vi skal væk fra de der gammeldags og forældede kønsroller. Vi lever i 2012 og pga de farver og gamle kønsroller eksisterer der netop de samme fordomme som i det gamle årtusinde, nemlig at lyserødt er kun til piger og drenge der går i lyserødt må være bøsser og piger der kysser mange drenge er billige mens drenge er seje osv osv.
Det skal vi væk fra.

Jeg er gakkelak med dig, ASH

For mig er det mest skræmmende, at diskussionen i det hele taget kan opstå.

Jeg har temmelig ondt af de mennesker der har en holdning til det hensigtsmæssige i salg af røde henholdsvis blå fastelavnstønder.

Det siger desværre en del om det undertrykkende formyndersamfund, som efterhånden har gjort os alle til rablende idioter uden kritisk sans for proportioner.

jeg synes det giver rigtig god mening at pigerne slår på én tønde og drengene på en anden. Det er af hensyn til pigerne der ikke vil ha så stor chance for at slå tønden ned hvis de kæmper mod drengene. For mig er det ligegyldig om drengene slår på den lyserøde tønde….og tror i virkeligheden kun det er kvinder der er så bange for at vi ikke er lige. Og så selvfølgelig de mænd der gerne vil tækkes kvinder, eller har det som levebrød at gøre kvinder tilfredse som eks. ligestillingsministeren.

@Ann Bille. Håber du kan følge denne metafor. Forestil dig at en piges vagina er en lås og at drengens penis er en nøgle: En lås som kan åbnes af mange nøgler må vi alle da kunne være enige om er en elendig lås, mens en nøgle der kan åbne mange låse er en genial nøgle. Ergo: det giver god mening at drenge der er sammen med mange er seje, mens det omvendte gør sig gældende for piger. :)

“Drengene for eksempel har jo svært ved at udtrykke deres følelser”

Det er udtalelser som disse der er med til at bilde vores børn ind, at de skal leve efter bestemte kønsroller og direkte hæmme deres kønsudvikling.

Det er jo i virkeligheden Henrik Vilsbøll der er problemet. Det er pga. hans misforståede politisk korrekthed at vi fastholder kønsrollerne.
Netop al den debat om lyserød i forhold til blå gør opmærksom på at der er noget galt hvis man som dreng kan li’ den lyserøde og omvendt.

Gør os alle sammen en tjeneste og hold kæft! Vi er i 2012… Vi burde ikke have så stort et problem med at vi er forskellige som piger og drenge.
Så lad vær med at skab problemer hvor der ikke er nogen!

Til Steen T: Sådan. Vel talt

@Tobias: drop de der fordomme, de er med til at holde piger nede og de hører til i Middelalderen. pinligt.

Som farfar til 5 piger hvor den ældste er 13 år, og jeg har måttet betale en større formue til et lyserødt legodukkehus, med diverse tilbehør. Det er ikke noget deres forældre har fundet på eller deres bedsteforældre. Nej, tøserne har selv tryglet og bedt deres farmor om lov til at få det, så de har det at lege med når de er på besøg. Selvfølgelig køber farmor hele “svineriet” for farfars penge. Skide være med hvad det koster, bare tøserne morer sig. Og det gør de. Det er fremragende legetøj. Jeg er imidlertid ikke sikker på at det vil appelere til en forhåbentlig kommende “rigtig” dreng. Lad dog børn være børn og pigerne være piger og drengene være drenge.

Jeg ved godt jeg tager en lille drejning, men nu der bliver diskuteret roller i samfundet, vil jeg meget gerne gøre opmærksom på en artikel på jp.dk om “Kunst eller porno – sandt eller falsk?”, hvor der bringes et billed af en nøgen mindreårig Brook Shields fra filmen “Pretty Baby” som blikfang. Og det er under overskriften “Kunst eller porno – sandt eller falsk?”. Vi tager den lige igen for de langsomme. En nøgen mindreårig pige, der er fotograferet som et sexobjekt, under en overskrift med “Kunst eller porno – sandt eller falsk?”. Der skulle jo stå “Kunst eller BØRNEporno – sandt eller falsk?”. Og det bliver sjovere inde i artiklen hvor der under nøgenbilledet står ordret: “Untitled 1975. Brook Shields i filmen “Pretty Baby”. Nøgenbilledet er fortsat i omløb fordi hendes mor gav rettighederne til fotografen. Brook Shields kæmper fortsat for at få rettighederne tilbage”
Altså har Brook Shields mor solgt sin lille nøgne datters rettigheder til en klam fotograf til evig tid, og det jp.dk åbenbart er i orden. I et land der plaget af sager om pædofili, er det simpelthen bare ikke godt nok, at et landets avis seksualiserer en lille pige på den måde. Der er noget i vejen på jp.dk, især da der var mulighed for at skrive en kommentar i bunden af artiklen, skrev jeg mine klare holdninger, blev bloggen bare lukket uden de var i stand til argumentere for deres “blikfang”. Jeg ved godt der er sørgelige historier bag de andre billeder, men den ene side skildrer en kold og kynisk virkelighed om krig og ulykke, og andet er et opstillet billede, der gør en lille pige til et sexobjekt. Det burde ikke være sværdt at se, men det er det på jp.dk. Yderst klamt og meget sørgeligt.

Når min datter i sin børnehave holdes uden for de andre børns lege, fordi jeg som forældre ikke – som kønsstereotypien fordrer – vælger, at alt hendes legetøj er lyserødt, så synes jeg, det er et ret stort problem. Når man markedsfører ensporet med lyserødt til piger og blåt til drenge, så bygger man videre på og fastholder stereotypen og gør det til et helvede for dem, der ikke gider ride med på den. Kønnenes foretrukne farver er sociale konstruktioner og er udtryk for manglende fantasi, og det er rigtig surt, når det går ud over børnene, fordi man som forælder gerne vil vælge blandt de andre mange farver, der findes. Fastelavnstønderne er blot endnu et eksempel på, at man kan tjene penge på, at mennesker socialt set er lemminger og vælger det, som de andre vælger, fordi det er nemmest. Og det synes jeg virkelig er brandærgerligt og sort-hvidt (eller blåt-lyserødt, om man vil)

Skrevet af Thomas S, 9. februar 2012 kl. 13:18
Når min datter i sin børnehave holdes uden for de andre børns lege, fordi jeg som forældre ikke – som kønsstereotypien fordrer – vælger, at alt hendes legetøj er lyserødt,

tror du ikke du skulle kigge på om der er andre grunde til din datter bliver holdt udenfor? leger de ikke med børnehavens legetøj? Min datter er aldrig blevet holdt uden for på trods af at hun ikke har haft lyserødt legetøj.

Man overser det pædagogiske element i fastelavnstønnerne. De er ikke blot i forskellig farve, men stavene er også af forskellig tykkelse, således at de lyserøde tønner er lettere at slå i stykker end de blå.

Derved sikres det at pigerne ikke lider nederlag og påføres et livslangt traume ved at det er drengene, der qua deres større fysiske styrke, altid bliver fastelavnskonger.

Vi kan jo ikke tillade at det ene køn føler sig som fødte tabere? Eller kan vi? ;-)

…the welfare state will probable collapse in less than ten years…not is a apocalyptic way…but in a eastern european way…and people creative class(talking class) writes about pink toys for girls…maybe it´s time for the creative class to be creative…because when the welfare state collapse i an sure that they can use Danish carpenters and nurses in poland(and truly creative people)…but poland has no use for the talking class…

Tror I, SF vil stille krav om, at der skal være 40% piger i køen til den lyseblå tønde?

Det skulle ikke undre mig Anne Sophia. ;-)

Bo Kristensen skrev: tror du ikke du skulle kigge på om der er andre grunde til din datter bliver holdt udenfor? leger de ikke med børnehavens legetøj? Min datter er aldrig blevet holdt uden for på trods af at hun ikke har haft lyserødt legetøj.

Nej, jeg skal ikke kigge efter andre grunde. De andre piger siger f.eks.: “Din cykel er ikke i pigefarver, så du må ikke være med i vores leg.” Vi har valgt at købe en cykel i rimeligt neutrale farver, så den kan arves af vores mindste dreng (så kan vi også spare penge) – og det er jo så for at undgå, at folk tænker “sådan nogle tosser”, når vores dreng kommer kørende på en lyserød cykel om nogle år. At være underlagt den måde at tænke på, fordi det store flertal synes at tænke: “Ting til piger skal pinedød være lyserødt!!”, det synes jeg er pænt irriterende. Og så skærer det i hjertet, når ens barn kommer og siger: “Den og den siger, at mine bukser er grimme, fordi det ikke er pigefarver”. Det er mobning. Og det er mobning, som de voksne i de tilfælde accepterer, fordi de bakker børnene op i, at der er noget, der hedder pigefarver og drengefarver.

Så Bo, det synes jeg da bare, du skal være glad for, at din datter ikke har oplevet.

Forskellen på de to produkter er vel at det ene er til personligt brug – Lego – som godt kan individualiseres.

Medens det andet produkt er til fælles brug – Fastelavnstønden – som derfor ikke kan individualiseres.

Farver på produkter fra LEGO og fastelavnstynder fra Kvickly, som ødelægger børns kønsopfattelse? Slap nu lige af. Det er en storm i et glas vand og intet andet. Måske man skal spørge sig selv, om man tvinger sig selv til at have en mening om alt for at kunne deltage i debatten?

Dette problem er da fløjtende ligegyldigt – undskyld mit franske. Vores land er i krig, finanskrisen er over os og en rød regering hiver os længere og længere ind i den. Burde vi ikke bruge energien andre steder end på LEGO og Kvickly?

Henrik Vilsbøll forekommer mig at være en fornuftig person – ved nærmere eftertanke…

Kvickly har en tilbøjelighed til at dumme sig. Engang solgte de G-strengstrusser til småbørn. Nu vil så åbenbart have drenge og piger til at slå på hhv lyserøde og lyseblå tønder til fastelavn. Det er da latterligt.

Lad os bare kritisere dem, som vil have folk til at opføre sig tåbeligt, for alternativet er værre.

Tak til Henrik Vilsbøll og Anne Sophia, som bidrager til mere omtanke!

@Jakob Holst:
Det er klart, at 100 mia. i underskud på statsbudgettet, en famlende regering og finanskrise er mere alvorlige emner end lego og fastelavnstønder, og den indvending kan man såmænd altid komme med – til nærmest alt. Afhængigt af temperament er det sikkert også endnu vigtigere at diskutere europæisk gældskrise og global opvarmning end en rød regering i et i virkeligheden ret lille og ligegyldigt land, ikke sandt? Men jeg tænker også: hvis du oplever, at den her debat er uinteressant – hvorfor deltager du så i den?

På en måde bryder vi jo selv det stereotype. Hvis der er ægte engagement – så elsker jeg folk, der skiller sig ud.

P.s. Er selv stolt over at være homoseksuel.

Absurt og smålig,lad dog ungerne lege som DE vil,voksne burde tage sig af virkelige og nærværende problemer,ikke fluek……. op i gear TAK.Det er noget navlepilleri.
Mvh. K.

…’stolt’ er måske et mærkeligt ord, men det kan være ypperste.

svar til Thomas S., 9. februar 2012 kl. 14:24

Så det er altså ikke kun lyserødt det gælder? Det må være ret kompliceret for dem at holde styr på hvornår og hvem de skal mobbe. Går ikke udfra alle pigerne cykler på lyserøde cykler? Tror simpelthen kun det er i jeres børnehave det foregår.

Som bekendt fattes riget penge.

Og vi kunne jo i den ånd passende afvikle roller som dem kønsforsker Serup på RUC og Vilsbøll og hans ligesindede udfylder for skatteborgernes regning – for mage til total mangel på værdiskabelse skal man da lede længe efter.

Ren spild af penge – lad os i stedet bruge vore sparsomme midler der, hvor de giver værdi, og hvor de hjælper dem, der har behov. !

Det er da helt utroligt hvad såkaldte forskere og politikere som Sareen kan fremføre af mundlort…
Breaking news, der er forskel på kønnene… Måske der er behov for lovgivning ? (sarkasme kan muligvis forekomme). Er det ikke også bekymrende og hæmmende for ligestillingen at nogle skofabrikanter udnytter kommercielle mulighdder og fremstiller stiletter og dametasker, eller strømpebukser etc :) ? Eller hvad med producenter af sportsvogne der sælger biler til fortrinsvis mænd, nogle prøver enda at indfange kunden med billeder af smukke sexede kvinder :) , skandaløst!!!

At Lego og Kvickly ovenikøbet udnytter kommercielle mulighedder er jo simpelthen chorkerende, hvodan er det kommet så vidt :) ???

DK har måske vigtigere problemer at fortholde sig til end disse studentikose forskere selv-indbildte problemer.

Tak til Anne Sophie Hermansen, for endnu engang at tage emnet kønsroller op, og derved kommer der mange interresante indlæg.

Indtil d.d. er der ikke kommet undersøgelser der går ud på, at børn i deres opvækst, skal priotere én farve fremfor en anden. Derfor nyd at dit barn leger, og gerne både med lyserødt og lyseblåt legetøj.

Men-men for der er et men, og det hedder en voksen påvirkning til at være den søde pige, eller den seje dreng.

Så er vi nået til en sterotyp opfattelse af kønnet, som barnet vil lide under, fordi barnet ikke får en stærk selvfølelse med i sin opvækst.

Det er fint at være opmærksom på, hvad der kan ligge implicit af påvirkning, hvis vi køber en lyserød til datteren eller en lyseblå til sønnike.
Det er snarere dét, end farven, der kan give grund til eftertanke.

Synes iøvrigt, at det er fantasiløst, at der ikke også er gule, grønne eller lilla tønder.

I de gode gamle dage var tønderne hvide og skulle dekoreres sammen med børnene. Men det er er muligvis ikke tid til længere…

Apropos legetøj.

Hvad mener I så om denne muslimske dukke, som lyder navnet Aasmina, med lyserødt tørklæde og lyserøde sko?

http://www.bt.dk/danmark/dukke-hylder-allah

Fastelavnstoender er hvide, det ved enhver da. Hvide, pyntet med sorte katte og farverige klip og pynt relateret til den tradition toenderne repraesenterer. Der er absolut ingen grund til at saelge koensdifferentierede toender. Selv om det foeles lidt fjollet overhovedet at have en holdning om farven paa toender, saa handler det om et meget stoerre emne: hvordan koennene differentieres og tillaegges stereotyper.

Dette er blot et eksempel ud af mange paa hvorledes piger og drenge underlaegges samfundsnormer omkring hvad det vil sige at vaere en pige eller en dreng. Naeste gang du moeder en lille pige, saa lad vaere med at sige: “Nej, hvor er du bare nuttet/yndig/etc”. Piger kan lige saa vel som drenge vaere “seje” eller “dygtige” (taenk sig!) eller “staerke”. Laes evt. denne artikel af forfatter og tv-vaert Lisa Bloom, hun er mere elokvent end jeg: http://www.huffingtonpost.com/lisa-bloom/how-to-talk-to-little-gir_b_882510.html

M. L. Det, du skriver, er påviseligt forkert. Piger er mere yndefulde end drenge, og drenge er stærkere end piger. Det kan godt være, at du synes det er strengt, men det bliver det ikke mindre faktuelt af.

Jeg er dybt foragtet over at diskussionen overhovedet opstår. Jeg har en dreng og en pige, og de må klæde sig som lige hvad de vil til fastelavn, og få hvilken tønde de vælger. Min datter må lege med lego, og min dreng med dukker….men fanden tage mig om jeg vil bestemme hvad de så skal vælge… og dermed vælge fra. Hvis min søn er gladest for Batman, og min datter for prinsesser – so be it. Hvad er det for et kedeligt, kønsløst samfund som disse diskussioner forsøger at skabe. Levn fra 1960′erne – ingen BH’er, og ens bukser og hår på begge køn…fantastisk…

Menneskelig grundholdning, det er det det kommer an på.

Fastholdelsen af kønsmønstre i en assymetrisk magtbalance mellem kvinde og mand, skaber og giver sig udslag i undertrykkelsesmekanismer og diskrimination.

Elena Gianini Belottis bog
Sådan bliver du pige,
bør du læse Anne Sophia Hermansen.
Og det er der i øvrigt også mange andre der kunne trænge til.

Tiden er kommet for kønsfascisterne at kræve forbud mod opdeling af mænd og kvinder i sport. De synes vel det er helt vildt kønsdiskriminerende, at kvinder ikke kan spille på diverse herrehold (men de synes næppe det omvendte).

Og hvorfor er det, at kønsfascisterne ikke med demonstrationer og højlydt råberi demonstrerer mod muslimske gruppers langt grovere kønsdiskrimination såsom opdeling af mænd og kvinder ved offentlige møder?

Hvorfor ikke gå planken ud og udstille jer som de idioter, I er? Det vil stå glasklart, hvis man forfølger jeres logik ud i de næste trin.

Mums ASH du er så hot

Nu har vi jo en rød regering, som mener den menige dansker skal adfærdsreguleres i begge ender. For så vigtige beslutninger som at leve et normalt liv, som formasteligt indeholder en smule indtagelse af alkohol, smøger eller fedtvarer, kan man jo ikke lade det enkelte individ afgøre. Her skal lovgives. Så det er jo en meget, meget vigtig sag, ASH lægger op til. Danmark kan jo ikke have lyserøde legoklodser og fastelavnstønder, tænk hvilke ødelæggende konsekvenser det kan have for menigmands holdninger til kønskamp, integration, opdragelse osv. Det er squ da ikke sært, det her land er på røven både åndeligt og økonomiskt. Alle ressourcer spildes på fuldstændig ligegyldige ting!

Jeg synes, at det er fedt med to farver, idet jeg går ud fra, at det er drengene, der tæver på Barbie-tønderne og pigerne, der pander til de lyseblå.

Kender I den tåbelige underholdningsserie på TV2 kaldet “Herre i eget hus?” Her mener man, at drenge/mænd skulle have et sæt normer for indretning, helt uforenelige med pigers/kvinders, hvorfor man mener at det kræver ekspertbistand fra underholdningsindustrien at få en ungersvend til at føle sig “hjemme” (som “mand”) i sit hjem, såfremt det (oh skræk, oh ve) måtte være indrettet af en kvinde.

Mit gæt er, at et eller andet må være gået galt i barndommen for ham Pelle Hvenegård, som står for disse udsendelser. Om det så var drengeværelset, som var for drenget eller legetøjets kulør og beskaffenhed, skal jeg ikke kunne sige… ;-)

om end debatten, fra tid til anden kan være kontant, hård og generaliserende, er det vi almindelige menneskers mulighed for at “snakke” sammen

Kvinder er aldrig, gennem historien blevet undertrykt af manden – den almindelige mand.
Mænd og kvinder er gennem historien, af øvrigheden blevet undertrykt – bla er kvinder blevet voldtaget, og 100 tusindvis af mænd er blevet slået ihjel.
Frihed, demokrati, velfærd, ligestilling, ligeværd.

Stort set samtlige politikere er skåret over samme kam.
Og det er dejlig nemt for politikere – i forhold til at opnå den ambition og magt de ønsker – at befolkningen i et givet land er ensrettet.

Feminismen – som ideologi – er et kærkomment stykke værktøj, for enhver totalitær politiker og magthaver.
- og det stykke værktøj har vi givet dem!

Næste skridt bliver selvfølgelig – med vores accept. I ligestillingens hellige navn – at ytringsfriheden forsvinder.

Tingene går i ring. Nye tider er på vej, igen, og survival of the fittest, er ikke for hvemsomhelst.

Hej ASH,

Godt du bringer de køns-clinchende problematikker til torvs!

Det minder mig om: I 80´erne havde jeg en lækker lyserød og langærmet pullover med krave og knapper, som min daværende kæreste fik lokket fra mig, lige inden hun slog op. Er jeg ubevidst blevet dobbelt ramt af kønsklicheerne her, tror du, for – uden at have tænkt over det dengang – jeg må da have været helt afslappet med min sexualitet (og det er jo det, som pigerne vil ha´, eller?), og alligevel bliver jeg dumpet, idet ex´en bekræfter sin egen hang til LEGO Pink City?

Er det uforståeligt, at jeg stadig er single, og at jeg tøver en kende med at date eller med at tage opvasken først, hvis man på en alligevel-date når 1½ base, og maddage og støvsugning kan jeg slet ikke beskæftige mig med, så tager jeg hjem og lægger mig i foster stilling? Er det godt for samfundets udvikling? Hvor er ministeren?

En Bombay Sapphire og den sidste dans på den synkende skude.

Jeg vil godt have B’s Art Deco ur som minde.

@ASH:

Jeg deltager i den, fordi jeg anfægter en generel tendens i debatten som den er. LEGO og Kvicky-problematikken her er et udtryk for, synes jeg, at meningsdannere og politikere (Manu Sareen) blander sig i små ubetydelige sager. Intet er for småt til krydsilden mellem spelt eller karriere eller gangene på Christiansborg, og den tendens anfægter jeg. Jeg bifalder alle dine indlæg med kyshånd (med undtagelse af dem om kongehuset, da jeg desværre er en håbløs nationalromantiker), da de i høj grad repræsenterer toppen af kønsdebat i Danmark med nogle grundige og velreflekterede argumenter om kønsetik og deslige, men jeg mener ikke, at der skal råbes vagt i gevær over småting som lyserøde LEGO-klodser.

Hmm… min datter fyrede både denne og sidste jul legetøjskatalogerne… hun blev 10 i mandags.

Både hende og hendes venner gider ikke længere lyserødt, og har faktisk ikke gidet det i flere år – hvis man tror, man markedsfører mere målrettet ved hjælp af farver til henholdsvis piger og drenge… tjae, så bliver et par legetøjskæder, nok forbavset over den manglende effekt.

Tror vi voksne har en ide om, at drenge skal lære at være drenge og piger at være piger… smiler… tror ikke børn er lige så ”kønsforvirrede” som voksne, og tror generelt ikke børn er i tvivl om deres køn .

Tror også, at børn går op i leg og venner.

Måske skulle voksne gå mere op i, at børn – uanset køn – lærte at omgås hinanden i et blandet univers… det er vel det, der er fremtiden.

@Holst:
Hvor var det pænt sagt, tak – og mht. Kongehuset, såeh…….ja, så burde ethvert demokrati da have et monarki…

Måske burde vores såkaldte venstrefløj simpelthen forbyde farverne lyseblå og lyserød.

“@Mads Holger: M. L. Det, du skriver, er påviseligt forkert. Piger er mere yndefulde end drenge, og drenge er stærkere end piger. Det kan godt være, at du synes det er strengt, men det bliver det ikke mindre faktuelt af.”

Jeg mener faktisk ikke at det er sandt hvad du skriver, idet du antager at piger og drenge’s karaktertraek saasom ynde eller styrke, afhaenger af deres koen. Det handler ikke om at jeg synes noget er strengt, men om hvad du (og samfundet som et hele) vaelger at fokusere paa. Javist, piger kan vaere yndefulde (og det kan drenge ogsaa), men de kan ogsaa vaere intelligente og seje og staerke – og det er der ikke noget galt i. Tvaertimod.

Jeg foreslaar saamaend bare at vi overvejer at se andre styrker i vores boern end de ‘nemme’, stereotype antagelser. Kan vi overveje at tale med vores piger om andet end deres udseende og yndighed og drenge om andet end deres styrke og sejhed? Kan vi maaske endda selv lade dem om at definere hvilke karaktertraek de har og oensker at definere sig selv gennem? Og bare som en lille tankevaekker – ville du nogensinde tiltale en dreng som er over 3 aar som yndig?

Jeg laeste for oevrigt ogsaa din blog og fandt den interessant. Jeg er ikke enig, men der var noget at taenke over.

Kan altså ikke se problemet. Virksomhederne undersøger markedet, bruge konsulenter, køber data fra kasseapparaterne og meget mere, da de naturligvis ønsker at finde forretningsideer og “behovshuller” hos forbrugerne. De er virksomheder, som i et presset marked prøver at tjene penge. Vi – forbrugerne – har vores frie vilje, når vi handler. Vi har således muligheden for at imødegå de smarte forretningsfolk og undlade at købe produkterne, – således også “tøseklodser” og blå tønder. Så hvad er problemet? Jeg køber heller ikke økologiske produkter fra den anden side af jorden, da de næppe er kommet hertil på økologisk vis.

Som far til nu to nu voksne og kloge piger har jeg levet fint med ‘My little pony’ og ‘Barbie’, kan jeg hilse at sige, at de ikke har taget skade; ja og Karen Sjørup var også på gaden dengang. Herregud, lad hende dog, og så lod os andre opdrage vores børn.
Det er værre med Sareen, han er jo ellers ikke selv bleg for at benytte klicheer i sine bøger, men det er åbenbart i en’ god sags tjeneste.

Gad vide om I alle ville vælge en vvs-mand som var uddannet i vvs eller en murer som var uddannet murer eller en læge hvis i var syge og skulle bruge en sådan eller I ville foretrække mennesker til disse opgaver som ingen uddannelse havde i disse fag? På denne og andre debatter lyder det som om i ville vælge det sidste. Hvis ikke kan jeg ikke forstå hvorfor der for de blå tilsyneladende er så mange steder i samfundet (læs -alle steder)hvor man skal bruge sin “sunde fornuft” i stedet at lytte til mennesker som er uddannede og har beskæftiget sig med et bestemt fagområde i flere år. (den sunde fornuft siger også at jorden er flad, at solen går rundt om jorden for det kan vi se og at himlen er blå) Der er sku noget bondsk over jeres “jeg ved sku selv hvad der er bedst for mine børn, mit helbred, min kost, etc. Det er trist at et tilsyneladende uddannet menneske som dig ASH båder hopper på og er primus motor i en tendens som er dansk folkepartis vælgere værdi i en fuldstændig nedgøren af faguddannede mennesker, deres erfaring og deres arbejde. Bønder har aldrig respekterert viden og uddannelse men det er trist at måtte erkende at du ASH er en af dem

HaHa @Thomas L glæder mig sgu til at se om frk “næse i sky” svarer “jeg ved bedre fordi AFR har sagt det , da han fyrede de røde svin” ps. dem som der havde taget en lang uddannelse for at hjælpe Danmark med den viden de havde studeret sig til.

Kom til Jylland bette Anne S H :) besøg Skals og din fader , men nej du vil vel hellere til Græsted og gi den gas ik

Når er jeg jo stor fortaler for at man skal gøre og klæde sig som man har lyst uanset hvad der sidder mellem ens ben, så jeg synes det er lidt komisk det med at man bare skal lave et produkt i pink for så farer alle tøserne ud i butikkerne med dankortet i hånden. Hvilken farve skulle få os mænd til at gøre det samme eller har vi bare alle de andre?
Noget helt andet jeg spekulerer på er: Hvor i annoncen står der at den lyserøde tønde er for piger ?? Er det ikke bare en farve, som man kan bruge som man lyster ? Måske skulle den som bliver forarget lige kigge lidt indad ?

Puha – stakkels os og stakkels vores børn. Hvor er det forfærdeligt at vi skal udsættes for disse uhyrligheder. Hvem der bare var et lille barn i Afrika uden legesager. Eller et gadebarn, der i en alder af 5 ikke har tid til at lege, fordi han skal tigge på gaden. Tag en tudekiks og fokuser på virkelige problemer. Som vi i grunden ikke har så mange af i Danmark.

Lad dog piger være piger og drenge være drenge. Det er bekymrende at selve diskussionen kan opstå. Er der ikke andre problemer der trænger sig på?

Jeg kan ikke vente til at fx. kvickly sælger lyserøde pepsi-tønder; “Don’t bang Denmark”.

@ML
Jeg mener faktisk ikke at det er sandt hvad du skriver, idet du antager at piger og drenge’s karaktertraek saasom (…) styrke, afhaenger af deres koen.

Det er det mest debile jeg nogensinde har læst.

Bruger hver dag en times tid til at læse Berlingske og undres gysende over, hvor mange der kan anføre akademiske titler fra Mene-Og-Fortælle-Fagene. Mange er blvet noget fint på noget, jeg ikke anede der var behov for.
Har desværre indtryk, at vi af skattemidlerne betaler såvel uddannelse som gager til EXPERTER, der vil og kan løse alle de af dem frit opfundne PROBLEMATIKKER.
Om få år – eller uger – står riget i våde, thi man kan ikke få en VVS-mand til et sprængt vandrør. Men man vil måske kunne få psykologhjælp?

@ Karl Eriksen.
Jeg undres også over hvordan det er lykkedes mig at komme gennem livet med kun realeksamen,handelskoleeksamen og merkonomeksamen. Nu kan jeg imidlertid se tilbage på et rigt og travlt liv i overhalingsbanen. Eneste problem er at økonomien er bedre end helbredet. Alle disse klogeåger har mange meninger og løsninger på alting. Min erfaring er, at de viser vejen, men går den ikke selv. Sund fornuft, flid og tæring efter næring er der intet i denne verden der kan slå ud. Har prøvet det selv!

Kunne man forestille sig, at man, får at tilgodese formynderfascisterne, bad Kvickly sælge tønder, der var lyserøde på den nedre halvdel og blå på den øvre?

Umiddelbart en salomonisk løsning.

Så ville de nok beklage sig over, at den blå farve var øverst på tønden og det er jo diskrimenerende over for de små piger.

Det eneste der er at sige er vist. Hold da op hvor er der mange “lærde” mennesker der ikke lever i virkeligheden.
Ja, der er forskel på drenge og piger. Ja, drenge er til blå og piger til lyserødt. Sådan er det og sådan vil det altid være.

Forskellen på det med klodserne og fastelavnstønderne er, at med klodserne kan det enkelte barn selv vælge, hvad man har lyst til at bygge med, når man sidder og leger.

Med tønderne inviterer man som regel til tøndeslagning med alle børn fra klassen eller noget i den retning. Dvs. man skal samle begge køn omkring en fælles leg.

Mit gæt er, at drengene vil føle sig ydmyget, hvis de skal til tøndeslagning med en lyserød tønde – og de fleste forældre, pædagoger etc. vil formentlig tænke nogenlunde det samme.

For at være på den sikre side, vil de fleste derfor formentlig købe en blå tønde, hvis der er både drenge og piger med til tøndeslagningen og – summa summarum – “pigetønden” bliver valgt fra, og dermed bliver “pigernes fastelavnstønde” valgt fra. Dvs. pigerne og deres køn vurderes som mindre værd end drengenes.

Så derfor: Super dårlig idé med forskellige tønder!

@Lene Andersen.

Uha da da, ja tænke sig, hvis de stakkels drenge skulle udsættes for en så massiv ydmygelse at slå på en lyserød tønde.

Det må da føre til psykiske traumer, men så kan vi da indkalde nogle traume-psykologer.

Hør nu her, hvis disse drenge ikke mentalt kan tåle at slå fastelavn på en lyserød tønde, hvordan tror du så de nogensinde kommer igennem livet? Du havde da vel ikke forestillet dig, at der ikke senere kommer større udfordringer?

Så få dog nogle nosser, det her klynkeri er jo uudholdeligt.

Nogle forskere mener at at kønnenes farvepræference stammer fra dengang vi var samlere og jægere, hvor hunkønnet, samlerne, samlede bær som mestendels er røde og hankønnet, jægerne orienterede sig under den blå himmel. Det skulle så være forklaringen.

Årtusinders jæger- og samlersamfund skulle således være forlaringen på kønnenes farvepræference.

Det benægter kønsfornægterne for de mener at vi skal leve i en grå verden og fornægte kønsforskellene.
Dem som ikke er ideologisk hjernevaskede ved at der er en lille forskel som man vil observere hvis man blot gider at åbne gluggerne.
Enhver moder vil bemærke det medmindre hun er ideologisk forblændet.
At oraklerne fra Roskilde Universitet har svært ved at se realiteterne skyldes deres stærke overtro i tanker og ideer som henhører en drømmeverden som indtil videre ikke er lykkedes at realisere.

Lad dog piger være piger og drenge, drenge, for det er hvad vi er. Men næe, de frelste mener at vi skal være homoseksuelle for kun dermed kan vi være lige.
Jo da, kun på den måde kan vi blive lykkelige.

Bevar mig vel, det er en ommer.

@Alan og Lene

I har jo præcis de holdninger som kritikerne vil til livs. Netop det er vi skulle være født til at elske en bestemt farve. Det er hul i hovedet. Det hænger sammen med den måde vi er opdraget på. Pointen er netop at man skal have lov til selv at vælge hvilken farve man synes er pæn og ikke lade sig diktere af samfundets forventninger baseret på hvad man har siddende mellem benene.
For hundrede år siden var lyserød en drengefarve og det er det stadig i Japan. At nogen kan finde på at mene at drenge ikke kan slå på en tønde der er lyserød beviser bare hvorfor emnet er relevant.

@ASH
Hvorfor latterliggøre du folk, der har den holdning at det er forkert at Kvikly laver lyserøde og lyseblå fastelavnstønder beregnet til piger hhv. drenge i stedet for kun én fastelavnstønde beregnet til begge køn. Det kan godt være at det er en ubetydelig sag, men det udelukker vel ikke at folk, der finder det forkert, ikke kan give deres mening til kende.

Du finder åbentbart selv sagen betydningsfuld nok til at du vil skrive om den.

vi kan da også helt skippe tønden, og så bare tæve livet af katten.

Købmanden vil sælge flest mulig tønder. Orienterer sig i det forfjamskede marked og ser, at åndsforladte kvinder og feminiserede mænd har svært ved at indrømme deres mangler og svaghed – eneste mulighed er at forsøge at overbevise de dygtige, stærke, driftige og mere intelligente om, at kvinder og feminiserede mænd er ofre, for naturen.

Kvinder og feminiserede mænd lever af penge fra andre og er derfor et potentielt godt marked for købmanden – De føler ikke nævneværdig ansvar da de ikke selv har produceret, andet end snak og fis-i-en-hornlygte, og bruger lystigt løs af pengene – direkte i købmandens lommer.

Mænd har skabt alt i verden – det betyder omvendt, at kvinder, og feminiserede mænd, intet har skabt.
Stop med af skabe jer, snup en tudekiks, og flyt jer. Vi gider jer ikke længere.

Hm, lyserød kontra blå? Maskulin kontra feminin?Tjah, min barndoms fastelavnstønder var alle hvide, ingen var sorte, røde, gule eller brune. Egentlig ret racistisk, når man tænker nærmere over det. Jeg fik aldrig lov at tæve løs på en brun tønde… :O/

I øvrigt så bør alt det dersens ridderlegetøj forbydes omgående, og her vil Manu Sareen m.fl. sikkert give mig ret. Riddernes kald var jo at føre korstog imod muslimerne. Mærkeligt, at børn skal have lov til at dyrke den slags nutildags. Det er bestemt problematisk i et multikultureklt samfund som Danmark.

@Morten

Så skal vi dælme også have pirat-udklædning forbudt. Hvorfor forherlige nogle vi med militærmagt forsøger at stoppe ? Hvad bliver det næste? Taliban-dragter ?

Ligheden, ensheden, udjævningen af forskelle, forskelle som er den motor der skaber udvikling, er vor tids pest! Børn ved dælme godt hvike farver de vil have. Hvor var det fedt den gang alle kinesere gik i ens tøj -og unisex tog fat, eller hva’?

Må jeg godt bede om et glas vand, tak?

@Jesper L.

Vi latterliggør de mennesker der har en seriøs holdning til fastelavnstønderne og mener,at tøndernes faver er et problem, fordi det er latterligt at have en holdning til det, og fordi de mennesker helt åbenlyst har ladet sig indoktrinere at det evigt klynkende formyndersamfund.

De kan ikke selv se, at det er vort velfærdssamfund og den hermed følgende taber/kræve-mentalitet, der totalt har frarøvet dem al kritisk sans for proportioner og ansvar for sig selv.

Hvis du ike bryder dig om tønderne i Kvickly, så køb da for H…. dine tønder et andet sted. Det er da ikke noget vi skal spilde tid på at diskutere, og det er sku da ikke noget problem for andre end super-klynkerne.

Drengene for eksempel har jo svært ved at udtrykke deres følelser, og når de godt kan lide en pige, bliver det ofte udtrykt som skubben eller kniben, som pigen opfatter som chikane.

Det har nok noget med bierne og blomsterne at gøre. Ikke alle blomster er Bellis. Nogle er Soldug.

Min datter (eller søn) blev aldrig født fordi kvinder har magten…

Kære S G, Det er vores biologiske mission at videreføre vores gener, og du er del af de mange mænd der ikke, endnu har taget den mulighed (17% af danske mænd over 40 år har ikke egne børn)
Der er nu ca 700 kunstige mennesker/børn i Danmark – kunstige mennesker der ikke har, og på ingen måde får mulighed af at danne identitet. Deres far er ukendt – de er blevet til på et laboratorium.

Men tro mig, det at få børn med en dansk kvinde, er ikke at foretrække!
I stedet vil jeg varmt anbefale, at finde sammen med kvinder fra andre lande og kulturer – en rigtig god mulighed, som flere og flere danske mænd har taget sig.

Faktisk står det således til, at kvinderne i danmark er så lidet attraktive, at udlandet advarer mod at komme i kontakt med dem!
http://www.rooshv.com/danish-girls-are-the-most-masculine-in-the-world

Wauw! Fantastisk at debatten kan blive så ilter – jeg har åbenbart haft stikket trukket godt ud, jeg anede slet ikke,at verden var af lave.

Jeg synes, der er mere alvorlige problemer i vores samfund end om brugen af lysrød og lyseblå er kønsforstemmende og problematisk. Vi har så mange børn i vores samfund, der bliver udsat for overgreb og svigt – og jeg synes, det vil være bedre, at vi begynder at dreje fokus i den retning.

Du godeste, måske er det mere relevant at diskutere hvorfor vi stadigvæk dyrker denne oldnordiske makabre tradition at “slå en kat af en tønde”?
Gad vide hvad de 3-4 årige børn tænker om det? Hvad nu hvis børnene selv har en kat derhjemme?
Virker det ikke langt mere traumatiserende at lære dem at slå “deres” kat ud af en tønde, end som hvilken farve tønden har?
Forventer vi såkaldte voksne, at små børn kan skelne mellem metafor og virkeligheden?
Jeg husker min egen forskrækkelse/måben første gang jeg deltog i denne makabre skik. Min fantasi kunne på ingen måde forlige det jeg så, med det jeg følte.
Det er, som det ofte er, og vist altid har været: Voksne siger eet, og gør noget andet!
Stakkels småbørn.

Kære Janne

Tak fordi du gør det, som vi danskere ikke altid har så let ved, nemlig at se med kritiske øjne på ting vi gør ud fra vane og tradition uden rigtigt at have hoved og hjerte med i, hvad vi gør.

Mange af os – og ikke mindst børn – elsker katte. Så jeg er helt enig med dig i, at det er ret sært at man så lærer børn at man (i vore dage symbolsk) skal torturere en kat spærret inde i en tønde, som man skiftes til at slå på med en kølle!

Lige så sært synes jeg forresten også det er, at nogle stadig kan finde på at ”sende heksen til Bloksbjerg” ved at afbrænde en kvindefigur på et bål, når man fejrer midsommer.

PS
Anne Sophia – tak for at du lægger blog til denne debat og for dine gode optrædender på TV på det seneste!

Piger og kvinder er på vej helt ud af billedet Danmark.
Det gøres rafineret med diverse mere eller mindre subtile metoder.

En arbejdsgiver er af Højesteret blevet dømt for uberettiget at have fyret en gravid medarbejder, selvom hverken chef eller ansat kendte til graviditeten. 108 000 kr. i erstatning.

Hvem tør ansætte en pige/kvinde?

Janne Frederiksen, 17. februar 2012 kl. 08:19

Børn tænker slet ikke sådan, Janne Fredriksen.
Hvis et barn gør, er det formentlig autist.

Piger og kvinder er på vej helt ud af billedet Danmark.

Naturligvis. Man har jo altid kunnet fyre vordende fædre.

Rolf Rasmussen, 20. februar 2012 kl. 19:30

Vi er alle latente vordende mødre og fædre.
Virksomhederne skal selvfølgelig ansætte og fyre i henhold til virksomhedens bedste drift.

Virksomhederne skal selvfølgelig ansætte og fyre i henhold til virksomhedens bedste drift.

Klart. Man må i dette, som i andre forhold, se på “barnets tarv”.
I den omtalte sag, kan man vist heller ikke tilskrive arbejdsgiveren de sædvanlige suspekte motiver.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites