Du vil jo gerne være med i hulen, ikk’, Mulle?

Af Anne Sophia Hermansen 49

Årh, så tør da øjnene og kom i gang med arbejdet i stedet for det klynkeri. Ynkeligt. Find dig et job i det private. Politik er krig, det er en kamp. Mette Bocks (LA) kritik af debatniveauet i Folketinget har vakt en del furore, og særligt fik hendes udmelding en knubbet modtagelse på Facebook af repræsentanter fra det politiske kommentatorkorps.

Kernen i hendes kritik var, at mobning og ineffektivitet står i vejen for resultater og handlekraft, og at det er de samme infantile mekanismer, der gør sig gældende i folketingssalen som i en børnehave. Hårde ord, naturligvis, men mange, der har haft nerverne til at følge en folketingsdebat fornylig, vil vide, at der desværre er noget om snakken. Flere nyvalgte fra begge sider af salen bakkede Bock op, og det blev desuden fremhævet, at politik er blevet teater for vælgerne. Med mere vægt på fremtræden end på indhold.

Det kan der være noget om, men interessante er her, hvordan de mennesker, der dagligt lever at kommentere politik, forholder sig til kritikken. For det handler ikke kun om debatkulturen på Christiansborg. Det handler også om, hvordan politikere og journalister i fællesskab er i gang med at kannibalisere den demokratiske samtale og synes at have tabt deres moralske kompas.

Hvorfra stammer f.eks. den forståelse af politik, at det er en kamp? Hvorfor er man fejlcastet som politiker, hvis man henstiller til, at forhandlinger skal foregå sagligt, og hvordan kan det være, at de kommentatorer, der kvitterer med ord som »tudekiks«, »ynk« og »amatørisme«, ikke kan se, at de opfører sig nøjagtigt som de kvabsede bøller i skolegården? Jeg kender ikke svarene, men jeg undrer mig over den destruktionsdrift, der synes at underløbe dansk politik.

Det er den samme destruktionsdrift, som placerer og desavouerer ellers udmærkede politikere på avisforsiden med anklager om sort arbejde eller om at købe ludere på kommunens kreditkort. Som gør det comme il faut at rakke ned på dem, der vil sætte lidt barren højere under henvisning til, at de da heller ikke fatter det politiske spil. For det er åbenbart i store træk bare et spil. Et meget raffineret og intelligent spil for de særligt indforståede, der har sort bælte i benspænd og ikke er specielt tynget af moralsk ansvar.

Men spillets konsekvenser er, at der opstår en lede. Ved politik, ved politikere og ved politisk journalistik. Det er derfor væsentligt ikke kun at rette en kritik mod debatniveauet på Christiansborg, men i høj grad også mod de kommentatorer, der er med til at forgifte den offentlige samtale.

Også bragt som Indspark i Berlingske den 4. februar 2012.

49 kommentarer RSS

  1. Af Hans Jensen

    -

    Nu er det jo ikke de “hurtigste knallerter på havnen” der bliver opstillet af partierne og herefter valgt til folketing, byråd el. lign., så det kan på ingen måde overraske at de, og kommentatorerne som har været samme sted, halter bagefter udviklingen på arbejdspladser, skoler eller samfundet i det hele taget.

    Det er vist på tide at vi, som en start, får reduceret antallet af medlemmer i folketinget til 50-60 stykker, og at partierne finder en anden form for opstilling, så det ikke fortsat er efter anciennitet (lang og tro tjeneste; ligesom indstillinger til Ridderkorset) at man bliver indstillet og prioriteret på opstillingslisterne.

    Herefter vil der også være behov for at prioritere tiden for de valgte politikkere, og dermed ikke plads til ævl og kævl. For samtidig at få de rigtige til at stille op, kan man snildt fordoble vederlaget (for løn er det vel ikke når der ikke bliver produceret noget) og hermed sikre at der er fornuftig sammenhæng mellem indsats og honorering. Vi slipper uden tvivl for landsbytosserne og andre tumper ved denne tilgang.

  2. Af thomas larsen

    -

    Undskyld mig, men der er vist noget du har misforstået i dit borgerlige syn på verden som mener at alle jo har de samme ønsker og drømme og at vi alle vil leve som middelklassen på Frederiksberg. Ønsket om øget velfærd og mere i maven mens man ser vild med dans på sit 50 tommer fladsskærmsfjernsyn er jo noget alle er enige om.

    Forkert. Politik er en krig. Den borgerlig næsten lydløse undertrykkelse og patent på magten er der rigtig mange som ikke ønsker. Politik er ikke noget vi bare kan sætte os ned og snakke om i al fordragelighed. At tale pænt til mennesker man mener er skyld i vold og drab på uskyldige som I borgerlige er kva jeres krige er ikke en mulighed. Den gode tone er en borgerlig opfindelse og et magtmiddel for at udelukke en diskurs som går imod borgerlig ro og orden.

  3. Af j b

    -

    “He was not a bad fellow, no worse than most and probably better than some, and not a bad ballplayer neither when they give him a chance, when they laid off him long enough.

    “From here on in I rag nobody.”

    Mark Harris: Bang the Drum p243

  4. Af V. Jensen

    -

    Årh, Anne Sophia, du har bare SÅ meget ret!

    “… hvordan kan det være, at de kommentatorer, der kvitterer med ord som »tudekiks«, »ynk« og »amatørisme«, ikke kan se, at de opfører sig nøjagtigt som de kvabsede bøller i skolegården?”

    Præcist!

    Det ville utvivlsomt højne debatniveauet, og dermed også højne “almindelige” menneskers forståelse af den førte/ ønskede politik, hvis flere politikere tog Mette Bocks saglige måde at debattere på til sig. Men i stedet for at bakke op om denne væsentlige debat om “tonen” i politiske debatter, smider de overvurderede og selv-overvurderende Christiansborg-journalister og -kommentatorer om sig med ironi, sarkasme og nedgørende floskler som “Ta’ en tudekiks”, “Klynk”, “Kom ind i kampen”, “Politik er en kontaktsport” o.lign.

    Hvis nu både politikere og kommentatorer prioriterede sagligheden fremfor “kampen” og samtidig tog os lyttere, læsere, seere – kort sagt: Borgere – alvorligt, kunne det jo være at VI begyndte at ta’ JER alvorligt. Politikere såvel som kommentatorer. Er det mon ikke risikoen værd? Ingen af jer findes jo, som det er, særlig højt på troværdigheds-skalaen.

  5. Af V. Jensen

    -

    Hæ-hæ! Måtte ty til Google for at finde en forklaring på blogtitlen. Good one, ASH! :)
    http://www.danskefilm.dk/forum/read.php?f=1&i=23715&t=23715

  6. Af j b

    -

    “With 1.8 seconds to go in Wednesday’s Kings-Blue Jackets game, the clock mysteriously stopped for about a second, giving the Kings just enough time to score a last minute goal and win the game. The Blue Jackets are understandably suspicious, but Kings General Manager explains it all here:

    Those clocks are sophisticated instruments that calculate time by measuring electrical charges called coulombs.

    Coulombs! Please go on, Mr. Science:

    Given the rapidity and volume of electrons that move through the measuring device the calibrator must adjust at certain points, which was the delay you see. The delay is just recalibrating for the clock moving too quickly during the 10-10ths of a second before the delay. This ensures that the actual playing time during a period is exactly 20 minutes. That is not an opinion. That is science. Amazing device, quite frankly.

    It’s amazing, all right.”

    Mother Jones The Rapidity and Volume of Electrons

  7. Af Bo Kristensen

    -

    minder lidt om da mit indlæg blev slettet fordi jeg brugte ordet taberkvinder selvom du ASH gentagne gange havde brugt ordet tabermænd. Men det er altid nemmest at se når det er “de andre ikke” ? :) god weekend!

  8. Af Birgitte Magelund

    -

    Måske burde man ikke stemme efter partifarve, men efter moral.

  9. Af Martin Larsen

    -

    Nå, ASH – din blogside bliver tilsyneladende også “inficeret” ! Lige nu med hr. “Arne Rud”. Grotesk.
    Til det faktiske “emne”, vil jeg sige som jeg har sagt i de sidst 40 år: Sæt dog grænsen for partier i Folketinget til 8-10% !!! Så slipper vi for alverdens problemer med garanti. Så er der større chance for at man er NØDT til at arbejde sammen og ikke kun tænke på sig selv!
    At det så nok stadig vil være de personer der ikke har et privat “kønsliv”, eller interesser i sport, naturen m.m. ja, det er nok svært at forhindre. Men at det idag ikke er “de skarpeste knive i skuffen”, der sidder på taburetterne er vist indlysende for de fleste. Og når en regering kan placere ministre som skatteministeren på 26 år der kun har været på frikort, og en minister Ole Sohn, der tidligere gik ind for det mest fascistiske styre i Europa, en udenrigsminister der ikke kan tale engelsk og ikke mindst en statsminister, der fifler med stort set alt hvad en almindelig funktionær ville blive straffet for – ja, så kan det jo kun gå galt lige nu.
    Hvorfor tror man iøvrigt, at der er bare SÅ mange familie-gengangere i folketinget?? Elleman, Hækkerup, Helveg-Petersen o.s.v. o.s.v.? De har jo lært at det er en god pamper-levevej!!! FØJ.

  10. Af Steen Sorensen

    -

    Måske er det netop fordi kommentatorerne og mediedækningen er en del af problemet. Christiansborg er aldrig blevet dækket så intenst som det bliver idag. Hver en udtalelse og hver en manøvre skal gennebores af et helt korps af politiske kommentatorer. Det er måske ikke så mærkeligt at politikerne spiller op til medierne, kommentatorerne og seerne og kører valgkamp konstant.

  11. Af Martin Larsen

    -

    ASH , er det svært at bede “Rud” og “timmermann” om at skrive deres hyggemails indbyrdes og slette dem her??? Det har jo intet med en debat at gøre.

  12. Af sar sar

    -

    Plet igen kære ASH! Vi oplever nu syge børnehave i vor “parlament” og desuden oplever vi en tragikomedie omkring vor politisk konstellation. . .
    Men det er demokrati pris, så må vi lukke munden og vente til næste valg forhåbentlig om 3,5 år. . .

  13. Af Erik Mogensen

    -

    “@Ulf Timmermann, Sønderjylland. – Uden morgensang og historie – ingen folkeskole, men der er ingen morgensang i Rød Stue, kun skolebio, gøgl og grønne koncerter.”

    Hr. Arne Rud, må man egentlig godt stadig sige “Rød Stue” eller falder det også udenfor god tone?

    Jeg ved man godt må sige; “det beklager jeg” “jeg har været sjusket” og “SKAT har ikke krav til os”
    Men jeg tror der er forbud på vej mod at sige; “du er ikke fattig, når du efter faste udgifter, fritidsfornøjelser, husdyrhold og tobak har mere end 5000 kroner til mad og nyt tøj pr mdr, af de penge du hver måned får af mennesker der arbejder 37 timer om ugen og har minder end 5000 kroner pr måned til mad og nyt tøj”

    Mest fordi Politikere har bestemt, at de er klogere end dengang de gik i den anden børnehave, fik kiks og varm mælk, og tør ble når de havde gjort i bukserne.

  14. Af Arne Rud

    -

    @Erik Mogensen. – Der er ingen morgensang og historie i Den røde Folkeskole, kun skolebio, spørg Lærerstandens Brandforsikring.

  15. Af Chris K.

    -

    Kæreste ASH.

    Hvordan magter du dog at blæse med mel i munden? – Det lykkes godt nok, men du kan ikke se en ski.

    Nu har jeg vel læst stort set halvdelen af dine indspark, og så vidt jeg erindrer, så har du stort set altid en afslutning, der siger “hip, hip, hip hurra for alle de blå”, og “hold da op, hvor er de røde dog nederen”.
    Kære ASH, du er træls.

    Hilsen

  16. Af jørn mortensen

    -

    Politik er i dag blevet en legal karrieremulighed.Og vel og mærke en mulighed, hvor du kan skyde genvej forbi ubehagelige ting som at færdiggøre en uddannelse og ligende. Livserfaring er heller ikke mere en dyd, nej pur ungdom med kun fjernt teoretisk kendskab til mennesker sidder og lovgiver. Så det er jo indlysende at de unge politikere fortsætter, hvor de slap i skolen med hensyn til medmenneskelig indsigt og forståelse. Måske ikke de skarpeste knive i skuffen, men smarte det er de. Og fysisk arbejde uha uha. Nej, åndløst ordskvalder og mig-profilering, det er sagen. Og så der jo også folketingsfamiliedynastierne, hvor øllet godt nok bliver tyndere og tyndere fra generation til generation. Æstetikere hele bundtet ville S.K. nok sige.

  17. Af Eric Carlsen

    -

    After The Gold Rush.
    Folketinget er Danmarks bedste AMU kursus for talentløse skuespillere/politikere, som holder talentløse taler om demokratie og menneskerettigheder i Alle Andre Lande. Men her i DK i fortsættet mafia spillet om magten og kontrollen over vores fælles børn. Her får alle danske mænd et klart nederlag, men dette finder de først ud af den dag hvor de skal skilles og gerne vil se deres børn. Her vil de være oppe mod politikerne i folketinget, som er helt ligeglade med demokratie og rettigheder i dette spil om retten til vores fælles børn. En klar taber sag for mænd i Dk.
    Mr. Slowhand
    Eric Carlsen

  18. Af Helge Olsen

    -

    ASH har ret i at tonen i den politiske debat er mere og mere rå og fordummende. Desværre er det resultat af årtiers udvikling. I årtierne efter besættelsen (1940-45) herskede der en overvejende pæn og fordragelig tone politikerne imellem, fordi de fleste af dem havde fælles erfaringer fra besættelsestiden. Derefter gik det langsomt men sikkert ned ad bakke.

    “Det er ikke de skarpeste knive i skuffen, der kommer i folketinget”. Det udsagn får en til at mindes en undersøgelse for år tilbage, som viste at gennemsnitspolitikere ikke er for kloge, og at de i det hele taget er utrygge ved politiske kolleger som er for vidende og intellektuelle.

    Det kan jo så skyldes loven om de ambitiøse middelmådigheder : I filmen Amadeus, som jo omhandler forholdet mellem Mozart og Salieri, siges der noget i retning af : Når geniet og den middelmådige er oppe mod hinanden, vil den middelmådige vinde. Sidstnævnte har nemlig, til forskel fra geniet, ambition!

    PS : Hvad blev der af Berlingskes nye login-koncept??

  19. Af Bent Coff

    -

    Apropos den rå tone i debatten. Vores samfund består jo bl.a. af typer som Rud & Timmermann, der åbenbart ikke forstår et vink med en vognstang om at stikke piben ind i dette forum, men ufortrødent fortsætter med deres irriterende og irrelevante bemærkninger. Så er det da meget fristende at tage mindre pæne gloser i brug. Rud & Timmermann : SKRUB DOG VÆK FRA DENNE DEBATSIDE (ja, undskyld, men jeg lod mig friste)
    B. Coff

  20. Af Jesper Jacobsen

    -

    Til redaktonen, kan vi ikke blokere for Ulf Timmermann & Arne Rud ? Jeg har mere end svært ved at se relevansen af deres indlæg i forhold til denne blog. Måske disse kunne udveksle private email adresser og kommunikere viddere ad denne vej…

    Derudover, udmærket blog indlæg.

  21. Af Ulf Timmermann

    -

    @Bent Coff, du har ret. Men, det har ogsaa tidligere plaget bloggene, og da var det meget værre.

  22. Af Anne Sophia Hermansen

    -

    @Ulf & Arne:
    Dejligt, at I har fundet hinanden her på min blog, men jeg synes, I skal se at få udvekslet mailadresser og så fortsætte debatten privat. Den er nemlig uinteressant for os andre (og det ved I jo sådan set også godt).

  23. Af Ulf Timmermann

    -

    @Anne Sophia, jeg takker for nedladende evaluering og raad, som kun I kvinder kan give det. Men slut herfra alligevel, uden malice.

  24. Af Arne Rud

    -

    @Anne Sophia Hermansen. – Tak for kommentar, der er brug for blokke med kommentarer af kommentator.

  25. Af V. Jensen

    -

    Anne Sophia Hermansen, med al respekt, så begriber jeg ikke, hvorfor du – og det gælder i øvrigt flertallet af dine blogkolleger her på b.dk – ikke modererer din egen blog. Det er, som om I blot vil “af” med jeres egen mening og så i øvrigt er ligeglade med, hvorvidt en – måske ovenikøbet væsentlig – debat kan opstå. Er der overhovedet en mening med at lade din/ jeres blog være tilgængelig for kommentarer, når kommentarfeltet alligevel som oftest får lov til at udvikle sig til enten:

    1) En krigszone, hvor enhver frit kan svine dig/ jer og hinanden til …
    2) Et forum, hvor man kan “highjacke” et kommentarfelt ved at agitere for egne holdninger, uanset emnet i blogindlægget …
    3)Kan sætte en prop i og mere eller mindre stoppe videre debat, som det er tilfældet her …
    4)Give professionelle politiske operatører lejlighed til at propagandere
    5)Lufte sine misogynistiske synspunkter …
    osv, osv.

    Uden et kommentarfelt ville jeg personligt stadig læse dine indlæg, men som det er nu, ser jeg ingen grund til at spilde min tid på hverken at læse kommentarfeltet eller at deltage selv. Og jeg gætter på, at flere – potentielle kommentatorer – har det på samme måde.

    Uden at kende hverken din, dine kolleger eller b.dks, skal vi kalde det “blog raison d’être”, er det i hvert fald tydeligt, at det for langt de flestes vedkommende ikke kan være ønsket om at få sat en debat igang.

    Og problemet er ikke, som det jævnligt bliver diskuteret, at læsere kan kommentere anonymt. (Se blot hvad der er sket med politiken.dks blogunivers! Nu bliver man tjekket i Personregisteret, før man får adgang til at give sin mening til kende – med, hvad der synes at være en “politikensk korrekthed” til følge). Problemet er, at I ikke MODERERER jeres blogge. At I ikke hådhæver de principper som b.dk oven i købet selv har sat op for deltagelse! Problemet er, at I tillader ukvemsord og tilsvining af både jer selv og andre i stedet for konsekvent at fjerne sådanne indlæg – og bandlyse en kommentator, hvis han/ hun ikke vil efterkomme en henstilling. Problemet er, som hér, at du/ I ikke håndhæver, at man som kommentator skal holde sig til emnet. Problemet er, at I sjældent selv deltager i debatten … bl.m.a.

    Den lovløshed, der får lov at råde på de fleste af b.dks blogs, har ikke så meget med deltagernes anonymitet at gøre, som det har at gøre med, at b.dk tilsyneladende ikke vil ofre, hvad det kræver, at moderere bloggene! Noget sådant kan man finde ud af ude i den store verden, så hvorfor kan b.dk ikke?

    Hvad mange ikke synes at kunne indse er, at dét at deltage i en blog ikke er en ret, men et privilegium. De blogge, hvor blog”ejeren” håndhæver dette synspunkt, er også de blogge, jeg personligt får mest ud af at læse – både blogindlægget OG den efterfølgende debat. Men det er helt op til en blogger selv, om det er, hvad han/ hun ønsker. Jeg ville sådan ønske, at DU gjorde.

    Tak for ordet.
    Alt sagt (ok, skrevet) i den bedste mening.

    De venligste hilsener …

  26. Af Søren Andreasen

    -

    Det kunne være rigtigt dejligt og kunne genskabe respekten for folkestyret, hvis folketingets medlemmer udviste respekt for hinanden og hinandens meninger. Men problemet er jo det evige, at de også har et behov for at profilere sig i pressen. Og en udtalelse ala “jeg brækker mig over osv” eller at slippe høns fri i tinget giver flere forsider end et langt sagligt indlæg om en given lov. Så jo, man kan kun håbe på, at medlemmerne indbyrdes begynder at vise hinanden respekt, men det sker desværre næppe

  27. Af Arne Rud

    -

    @V. Jensen. – De røde Legesvende går altid efter ytringsfriheden, der har været 4.800 kulørte fagblade uden medlemsdebat her til lands, kun præget af teknisk tegning og tandhjul.

  28. Af Martin Larsen

    -

    26 !!! udaf 48 kommentarer som ikke er kommentarer men vrøvletekst – kommer fra “Rud og Timmermann”!!
    Sådan er det næsten lignende på andre blogs. En ekstrem sabotage er igang og det bør I gøre noget ved. Men I er vel alle bange for at blive stævnet for at “forsøge at knægte ytringsfriheden m.m.!”
    Det er sgu et trist samfund vi lever i idag.

  29. Af Arne Rud

    -

    @Martin Larsen. – Redaktør Knud Ree fjernede annoncer i Vestkysten for at få plads til læserbreve, men det er avisen, som man knægter, når man fjerner læserbreve.

  30. Af Erik Mogensen

    -

    Fra vrøvletekst til EKSTREM SABOTAGE.

    Klap hesten Martin Larsen.
    Har du måske svært ved at fokusere? Er det svært for dig, at andre også er her?
    Kan du ikke finde ud af at springe de indlæg der ikke interesserer dig over?

  31. Af Søren Hansen

    -

    Det er måske fordi der finder kampen om det gode samfund vigtigere end levebrødspolitikerne fra Liberal Alliance?!

  32. Af Lars Sørensen sørensen

    -

    @Anne S.H. har klarsynet ramt dig? eller læser jeg bare ikke det mellem linierne ?

    For skal vi se på hvor fænomenet opstod/startede for alvor ?

    Tør du eller skal jeg?

    Det her ligner da et kæmpe skud i egen/jeres fod , hvis det da ikke er noget der er sket over natten/sidste 140 dage , du ved de sat.ns røde r..huller der vil sælge vores land til russerne uups mener grækerne

  33. Af Lars Sørensen sørensen

    -

    ps. eller gudfri mig til Muhamdanerne

  34. Af Herluf Hansen

    -

    Politik er kamp. Kamp om hvordan samfundet skal indrettes. At Christansborg er en børnehave, har man sagt, så længe jeg kan huske. Det bliver det ikke mere sandt af. Debatterne er lidet givende, men kun få gider da også følge dem. Salen er altid tom, bortset fra ordførerne. Det,der tæller, er resultaterne. Problemet er, at debattørerne og partierne er mere optaget af at vinde næste valg, selv om det ligger år ud i fremtiden, end af at finde løsninger på problemerne. Debatniveauet er ofte lavt, men Liberal Alliance har vist ikke meget at lade de andre høre. Nogle har da udtalt, at de får lyst til at brække sig, andre sammenligner navngivne ministre med kriminelle. Det kan vel godt kalde forsøg på mobning. Pressen beskriver blot de faktiske forhold i “jernindustrien”, og det er vel det, der er dens opgave. Ligesom politikerne gerne vil genvælges, vil pressen gerne sælge aviser. Alle vil gerne overleve, være med i hulen.

  35. Af E. Laursen

    -

    ‘Hvorfra stammer f.eks. den forståelse af politik, at det er en kamp? ‘

    Engang var politik ‘kunsten at gøre det umulige muligt’.
    Men hvor blev de store visioner af? Hvor er de gennemtænkte strategier til implementeringen af visionerne?
    Og hvor er det politiske håndværk og snilde, der gør begge dele muligt?
    Det forsvandt, da politik blev til en kamp for magt og personlig vinding.
    Er helt ening med ASH, at såvel politikere og kommentatorer/medier har et tungt ansvar her – men tvivler på, at de er det bevidst eller agter at ændre på status quo, for det giver ikke stemmer/nyheder, så af frygt for vælger-/seerflugt fortsætter reality showet – til ‘glæde’ for vælgerne/seerne.

  36. Af Arne Rud

    -

    @E. Laursen. – Polis (gr) by; bystat. Politikere styrer en by uden at forstyrre land og folk.

  37. Af Jonas Hansen

    -

    Visse politikere ønsker, om muligt, ikke indblanding i deres gøren og laden.
    Og så er der visse bloggere, og visse “debatører” der ønsker, at dé der ikke understøtter deres meninger og ønsker, skal mobbes til at tie – eks. vis ved at kalde dem ekstreme sabotører.

    Hvad er det nu for noget?

  38. Af sar sar

    -

    Hej igen kære ASH!
    Jeg har lige læst på internetet, at der er på vej i dansk journalistik en ny trend og det er, at:- danske journalister blev enige om med politikere, at de ikke vil henter til folkeopinions overflade alle de politiske skandaler og dumheder vi oplever til daglig i Danmark?
    Det er helt naturligt at vor “Guci-Helle” skammer sig over, alle de lofte brud, også det at i hendes regering optræder som ministre fhv. kommunister osv. Og hun ønsker sig at danske journalister må lavere at skrive om den slags begivenheder?
    Hvem skal så skrive om det? Er der socialistisk/kommunistisk censur vi oplever nu i lille Danmark?
    Vh. Stanislaw A.Rydzewski

  39. Af Erik Mogensen

    -

    “Det er helt naturligt at vor “Guci-Helle” skammer sig”

    Er du sikker på det? :)
    Er du sikker på at Helle Thorning-Schmidt SKAMMER sig? :)

    Kan det tænkes, at HTS er ærgerlig over, at Vi ser og gør opmærksom på, at dét HTS siger IKKE er i overensstemmelse med det HTS foretager sig!?
    gang på gang på gang….

  40. Af Martin Larsen

    -

    NEJ – “Erik Mogensen” – du må faneme være naiv, hvis du tror at HelleT ikke ved HVoR meget hun har kvajet sig og HVOR langt hun er fra almindelige arbejder, lønmodtagere, funktionærer m.m.
    At hun har besnæret DIG med sine falske øjne, jamen det viser jo bare dit “niveau” – fedt nok. HTS gør kun een ting – og det er det der betyder noget for hende SELV. Intet andet.
    Og til “Jonas Hansen”: Jamen, hvis du går ind på en blog og skriver om 1826-ting og hvad man kan gøre i “sønderjylland” i kirkerne eller – you name it – rent sort snak – SÅ MÅ man da for helvede sige: “smut” – det er altså ikke lige det vi ønsker en debat om lige nu. Du MÅ da være mærkelig oppe i dit hovede, hvis du mener at det ikke er “sabotage” på en almindelig, demokratisk debat.

  41. Af Martin Larsen

    -

    Kære ASH, jeg føler utroligt meget med dig.
    Jeg tror næsten ikke at jeg har set en meget mere “saboteret” blog end lige den her. Hvorfor , ? ja, det er så et godt spørgsmål, jeg synes jo ikke at du har specielt “sprængstof” med i dit indlæg.

  42. Af Erik Mogensen

    -

    Du er sød, Martin Larsen – så er det meste også sagt :)

  43. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    TIL Martin Larsen og andre:
    Jeg kan kun være enig i din betragtning om “sabotering”. Det er nu ikke alene sabotering af denne blog men rent generelt.

    Bare deltagere dog ville tænke lidt mere over de indlæg, de skriver. Og så tænke endnu en gang, inden de trykker “send”.

    Langt de fleste blogs kommer hurtigt til at “handle” om næsten alt andet end bloggerens indspark.

  44. Af Thomas Nielsen

    -

    “Det er derfor væsentligt ikke kun at rette en kritik mod debatniveauet på Christiansborg, men i høj grad også mod de kommentatorer, der er med til at forgifte den offentlige samtale.”

    Jeg håber at Niels Krause-Kjær læser din blog og reflekterer lidt over sin rolle, senest i forbindelse med hans unuancerede og nedvurderende indlæg om folkeskolelærerne og den mudderkastning den afstedkom. Omvendt, fordi det jo først og fremmest handler om at promovere sig selv som blogger/kommentator, og ikke om at bidrage til en positiv samfundsudvikling, så preller det nok af ham som vand på den berømte gås. Det er jo kernen: Politiker og kommentator er begge blevet gøglere på det samme marked i en evig konkurrence de dyrebare sekunder. Hvem tør gå imod den strøm? Og hvem har substans til at stå for en nærmere analyse?

  45. Af Ulf Timmermann

    -

    Hvad der skete

    Det der intermezzo, ”Rud og Timmermann”, og ikke for at lægge afstand, hverken til Anne Sophia eller Arne Rud, som mennesker: Jeg er, ligesom alle andre, ofte stødt paa Rud’s kommentarer paa diverse blogge, out of the Blue. Fornøjelige nok, men efter mine begreber noget ”Nationalkonservative”, en retning, jeg ikke bryder mig om: Ikke alene er fænomenet bl.a. blevet fremmet for at legitimere vores krige, men ogsaa for, at vi ligefrem skal gøre os til af dem.

    Saa, jeg tænkte blot, jeg skal give ham Arne ”Nationalkonservatisme”, skal jeg, Danmarks-historie, modhistorier. Det gik over gevind, og fandt kun tilfældigt sted paa en Hermansen-blog, og i betragtning af, at LA vist gør sig til af slet ikke at have nogen udenrigspolitik, var det helt ude i hampen.

    Der er mange side-aspekter til den historie, særdeles mange, som gnavede mig, og som jeg skulle have holdt mig til. Vil nærmest gaa saa vidt som til, bl.a.: Hvis Berlingeren ikke vil sætte midler af til en blog-moderator/har raad til det, maa det skrotte bloggene. Maaske indfører det ikke en saadan, fordi det til gengæld vil lægge pres paa selve kvaliteten af oplæggene?! Jeg er nemlig ogsaa dødtræt af det skingre ytringsfrihedsbegreb, det selv har gejlet op med dulgte motiver – og af hele den amatør-verden iøvrigt, som Fogh Rasmussen konfirmerede i sin Nytaarstale i sin tid, og som alle tog til sig, især politikkere, raden rundt, og journalister, inkl. blog-oplæggere – og, saa havde jeg saadan set holdt mig til emnet.

  46. Af V. Jensen

    -

    @ Ulf Timmermann

    Nu kan jeg naturligvis kun tale på egne vegne, men … Fair nok. Og tak for forklaringen. For at blive i det engelske: Makes sense. :)

  47. Af Karl Eriksen

    -

    Jeg kunne føle mig tilbage til 50′erne og 60′ernes debat i visse kredse. Dengang var det forbudt at kritisere koryfæer og slet ikke deres gerninger. De vedtaget Respektable (dengang ofte Die Alte Herren i samfundet alment og i sportens verden specielt).
    Kritiske indlæg i medlemsblade eller på generalforsamlinger blev ofte “dødmælt” med påtaler om, at dette ikke tjener noget fornål og helt til, at NN må vende sig sin grav, hvis…
    Skal vi tilbage til de tider, hvor magthavere kan gøre lige hvad de vil, mens det at sætte spørgsmål til eller fortælle om deres adfærd skal fordømmes?
    Det er da muligt, at folk der føler sig trådt på vik bruge mindre høviske ord. Men er det en forbrydelse at tale ud fra det “hjerte”, men endnu engang formår

  48. Af Ulf Timmermann

    -

    @Karl Eriksen

    Jeg forstår udmærket dine betænkeligheder, i det lys.

    Men, hvad har vi nu, og det er blot én vinkel på det: Blog-oplæggere som sidder inde med både den ”lovgivende, udøvende og dømmende magt”, i overført betydning; blog- regler, som de kan påberåbe sig, eller lade være med, eller selv overtræde, direkte og indirekte. Eller vifte os om næsen med, i ren udtalt magtbrynde. Give efter for ”folke-opinioen”, som det skete her på bloggen, eller lade være. Ren anarki, magtfuldkommenhed, opportunisme, ren amatørisme. Blog-oplæggere som ældre tiders land-junkere, i eget domæne, hver især (og dog, ”centralt styret”, nede fra maskinrummet, især hvad angår, hvilke emner der ikke skal røres ved; hvilke, der skal lægges vægt på – og atter og atter hældes på nye flasker).

    Det er i det persketiv, jeg primært ser en eventuel blog-moderator. Men, mon han findes, i Danmark, denne kompetente og ukorrumperede, avisen kunne (eller turde) betro jobbet, her i 10-året for Nytårstalen?

    Tilbage til humoren, men sandt nok, selvfølgelig: Hvor absurd, og uigennemsigtigt, det hele er, kan jeg godt give et Rud-eksempel på (undskyld Arne). Det var på en David Trads blog, og den eneste gang, hvor jeg tidligere har ”tiltalt” Rud. Her insisterede Trads, atter engang på, at vi, i det mindste på hans blogge, skulle tilkendegive os med rigtigt navn – samt bopæl! Jeg fandt det rimeligt, fulgte trop, altså huskede at tilføje min bopæl (som synlig underskrift, altså). Men, Rud ville ikke sådan overgive sig, det demonstrede han et par gange. Så siger jeg, selvfølgelig: ”@Arne Rud. Du glemte noget.” Så blev Arne Ruds indlæg fjernet. – Det næste, der så skete, what? Hele Trads’ blog-oplæg, med alle kommentarer, blev strøget af avisen!

    Jeg synes, at der trænger til at blive rusket, strammet op, og hermed har jeg holdt mig til emnet for dette blog-oplæg

  49. Af Jonas Gielfeldt

    -

    Men ASH, du er selv en del af en “perverteret offentlighed” for at bruge Habermas’ ord. Du er selv med til at dæmonisere kontanthjælpsmodtagere, og du har ofte ekstremt nedladende synspunkter om dine politiske modstandere. Dine ligesindede fx Ole Birk Olesen har nærmest gjort det til en sport at skrive så foragteligt om de folk han ikke er enig med som overhovedet muligt. Det virker desværre til at de neo-liberale her i mangt og meget har overtaget det yderste højres ekstremt stigmatiserende sprogbrug, den eneste forskel er, at det yderste højre går efter udlændinge mens i går efter folk på overførsler og offentligt ansatte. I som debattører er også en del af den politiske offentlighed, så grib i egen barm!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info