Er mænd bare mere interessante at høre på end kvinder?
112 kommentarer”Det ser sort ud for de danske kvinder, hvis magasiner skal skabe identitet for sine læsere. De danske kvindemagasiner er én stor pærevælling af madopskrifter, slankekure, sextips og den nyeste mode,” skrev journaliststuderende Maria Arndt for et par uger siden i Berlingske. Hun undrede sig over, at kvindemagasiner ikke sniger lidt substans og faglig viden ind på de glitrede sider og sammenlignede med Euroman, der ubesværet kan præsentere herremode OG tegne politiske portrætter, f.eks. af den amerikanske politiker John Boehner.
Arndt foreslog således, at et dameblad kiggede nærmere på den franske IMF-chef Christine Lagarde, som i sig selv er en kombination af mode og meninger, og afsluttede med en mindre bøn: ”Kære kvindelige redaktører, tag del i kampen for kvinderne. I skal være med til at danne os og lære os om verden. Vi skal ikke blive dummere, når vi åbner et af jeres magasiner.”
Redaktionschef på dansk ELLE, Marie Louise Wedel Bruun, har nu svaret på kritikken, og hun afviser ikke overraskende Arndts kritik. Men interessant nok på en måde, der netop underbygger den. ”Al identitet befinder sig ikke mellem ørerne,” minder Wedel Bruun om og henviser til Lagarde…………s stil, for den er åbenbart det eneste, danske kvinder kan finde interessant ved IMF-chefen. “Hvor tror du, hun får sin inspiration fra – sin avis eller modemagasin?” Med andre ord synes det utænkeligt, at den dygtige og karismatiske franske kvinde kan have nogle interessante holdninger – i al fald ud fra et damebladsredaktionelt synspunkt. Her er det alene stilen, der tæller. Form over indhold. Klogt er dumt eller i bedste fald: uvæsentligt.
Redaktionschefen afslutter sit indlæg med at understrege, at kvindemagasiner er med til “at nuancere mange nysgerrige kvinders hverdag og selvopfattelse og desuden medvirkende til at udvide deres horisont.” Og det må du prøve at forstå, Maria Arndt, skriver hun pædagogisk patroniserende.
Ok, det vil jeg også gerne prøve at forstå. For er der et område, som netop IKKE tager del i det, Arndt kalder ”kampen for kvinderne”, så er det damebladene, der måned efter måned vægter stil over substans og alene udvider vores horisont for nye forbrugsmuligheder. Finanskrise? Nøjsomhed? 10’ernes værdiorientering? Glem det. Her er stylistelevers hemmelige makeup-tricks og tomgangs-interviews med diverse fotomodeller over adskillige gabende kedsommelige opslag.
Mens Euroman hver måned stiller sangvinske, men intelligente spørgsmål til skuespillere, direktører, forfattere etc. under overskriften: ”Det har jeg lært” (blandt andet bliver de spurgt: ”hvad er det vigtigste, livet har lært dig?”, ”hvad bør enhver mand vide om kvinder?”, ”hvilken dyd er den mest overvurderede?” og ”hvad er dit overlevelsestrick?”), har damebladene en klumme om et nuttet optrin i børnehaven eller en hel side dedikeret ”mine sko”. Man kan grine eller græde efter temperament, men horisontudvidende – næppe! Euroman har også lange artikler om danske og udenlandske politikere – Boehner er nævnt, andre er Putin, Corydon og Berlusconi (uden sammenligning i øvrigt) – og jeg har endnu aldrig læst et interview, der ikke var gennemresearchet eller gjorde mig klogere.
Desværre anderledes med damebladene, der forstår at få speltmoren frem i enhver kvindelig politiker eller fremhæver hende som en, der har ofret en hel masse for sin karriere. Gerne kærligheden, ellers børnene. Er hun barnLØS, er det naturligvis som konsekvens af et benhårdt karrierevalg, men mange kvinder fravælger faktisk børn og er snarere barnFRI – også uden det udgør et stort tema i deres liv. Omvendt er det uhyre sjældent at se mænd defineret ud fra deres børn eller køn. Mænd er nemlig først og fremmest mennesker, ikke mindst når de optræder i magasiner for mænd, og deres karrierevalg giver dem muligheder frem for begrænsninger. Derfor benyttes offer-terminologien heller ikke.
I sommer havde Euroman et tema om talent. En håndfuld mænd, kendte såvel som ukendte, fortalte, hvordan de opdagede, at de var dygtige til noget. At skrive, synge, flyve F-16, efterforske mordmysterier, den slags. Meget spændende, fordi det gav indblik i deres ”defining moments”, og journalisten forstod også at vinkle historierne eksistentielt. Jeg tænkte dengang, at noget tilsvarende ville være fantastisk at læse om i et dameblad, men at det nok ikke kommer til at ske, fordi kvinder er meget forbeholdne overfor at fortælle verden, at de er gode til noget.
Egentlig tænkte jeg også, at mænd måske bare er mere interessante at høre på end kvinder. I al fald holder de tilsyneladende ikke så meget på egoet. De udtaler sig ikke kun om favoritsteder i New York, men også om deres bedrifter, fuck up’s, valg og læringer, og desuden er der en langt bredere repræsentation af mænd i magasinerne, hvor damebladene overvejende holder sig til det samme sørgeligt smalle segment af københavnske butiksindehavere, frisører, sangerinder, tøjdesignere og boligstylister. Desværre uden at nogen af dem har videre meget på hjerte. Eller at journalisten har det.
Som ELLE’s redaktionschef skriver meget sigende, har de på magasinet en glæde ved alt, der kan bringe livet en lidt skævere vinkel, ”om det så er rød læbestift eller den nyeste musik.” Oh well, når redaktionen er så crazy, må der da nødvendigvis også komme noget totalt mindblowing ud til os læsere.
Selv køber jeg kun sjældent magasiner til kvinder efter i årevis at have købt nærmest revl og krat. Hvor vi i nullerne var optaget af alle de ting, vi kunne købe for vores friværdi, har finanskrisen og 10’erne sat en helt anden dagsorden. Vi vil have substans, erfaringer, oplevelser af værdi, ægthed, interessante samtaler og ikke det overforbrug af ting og mennesker, som nullerne stod for. Hvornår mon de opdager det på damebladsredaktionerne?
I denne måned har ELLE forsidehenvisning til 152 accessories, så det bliver tidligst i det nye år. I mellemtiden kan man heldigvis læse Euroman, der i det mindste også tager deres læsere alvorligt og ikke kun sig selv.
Læs journaliststuderende Maria Arndts kritik her: http://www.b.dk/kommentarer/kvindemagasiner-fordummer
Og ELLEs svar til Arndt her: http://www.b.dk/kommentarer/kvindemagasiner-er-ikke-fordummende
112 kommentarer RSS feed
SØNDAG er Danmarks største kvindeblad, det handler ikke om slankekure og ligegyldige accessories men meget om boganmeldelser (også af kvindelige forfattere) og ‘spændende’ kvinder som fx Ulla Terkelsen etc.
Man skal jo bare lade være med at læse modeblade.
Men jeg vil da sige at jeg også har læst blade rettet til mænd og de handler da også bare om madopskrifter, seje biler piger og babser… Er det så meget bedre?
Er dameblade i grunden ikke skrevet for tabertyper, som ikke selv kan noget, eller som ikke selv kan finde sig et ståsted ud fra egne forudsætninger og evner?
Det jeg ser er, som jeg skrev i kommentaren til hende Ellebælle redaktricen, at sådanne blade i stor stil købes som en slags sutteklud af hærdebrede, yngre kvinder, tilsyneladende uden job, da det foregår i den normale arbejdstid.
Den med at læsning af dameblade, er den eneste mulighed for ikke at blive en usoigneret tabertype holder, så vidt jeg kan se, slet ikke!!
)
Jeg synes da, In gør noget af det samme, som Euroman angiveligt gør. Det er dog ikke så synligt på forsiden som i indholdsfortegnelsen. Bl.a. husker jeg artikler om kvindelige ambassadører i Danmark og om, hvordan en kvindelig erhvervsleder skabte sin virksomhed. Men hvad ved jeg? Jeg er jo kun mand, som læser In men ikke Euroman.
Tja…hvorfor tror du der ikke er flere kvinder i de danske bestyrelser…de går jo nok kun op i tøj, sko og børn og ikke så meget deres arbejde, da de fleste vælger det offentlige…..og de VIL IKKE afgive noget barsel til deres mand…..hvorfor mon…
Der skal jo også være lidt til hønsene og her gør damebladene deres. Ved en fejltagelse kikkede jeg i en EU mand en dag for mange år siden. Ved lejlighed vil jeg kikke på et en af dagene. Disse har åbenbart ændret sig til det lidt mere intellektuelle. De meste, som kommer fra medierne er beregnet til salg til flertallet, som ikke har noget stort antal IQer.
Jeg er desværre indlagt til at høre TV2’s morgen programmer, som også er for hønsene og rent tidsspilde med kokke, frisører, sminkører og så, engang i mellem, biler, motorcykler og elektronisk bustet sang og musik (musik ??). Min kone finder disse programmer helt uundværlige.
Kære Anne Sophia Hermansen, kunne du ikke, ved lejlighed, give TV2’s morgen program en prøve på dit eller dit tastaturs morgenhumør.
Det der er så problematisk med de dameblade (eller reklameblade, som jeg egentlig hellere vil betragte dem som), er at de taler til kvinder som om, at det er hvilket tøjmærke og makeup der bestemmer din succes og ikke det du har mellem ørerne. Og det værste er når det bliver normen for dit arbejde, at dit udseende giver dig karrieren, for hvor er vi så henne med vores faglighed og vores arbejdsmarked.
Selv dér hvor jeg arbejder (som kræver stor faglig ekspertice) er det sådan at nogle af mine kvindelige kollegaer går mere op i eksponering af udseende end i eksponering af faglig dygtighed. Og selvfølgelig kan nogle af dem da score en chef på det og mobbe dem som ikke går lige så meget op i glitteriet som dem selv, men hvad skete der egentlig med indholdet – altså hvad ER der egentlig inde bag glitteriet andet end ren og skær narcissisme og tomhed? Og hvorfor hopper mændene på den hver gang (nå, det er nok en anden diskusison apropos Euroman og babser
.
Måske er det i virkeligheden dét faktum at læserne af blade af den slags glemmer at 99% af indholdet handler om at sælge noget – det ER reklameblade – så dem der søger efter svaret på livets gåde i sådan et blad lærer at svaret er at købe og købe og købe, og det er da sørgeligt.
@Knud Madsen: Jeg synes, det var Ekstra Bladet og andre dagblade, du beskrev kl. 17.36.
Efter at have tabt tålmodigheden med Lilleør havde jeg egentlig besluttet mig for aldrig mere at spilde tiden på at læse kvindeblogs.
Men jeg synes du har fat i en interessant ting her. Der kan skrives tusindvis af artikler om mænd som alene handler om deres forskningsresultater, karrierer, opfindelser eller andre bedrifter uden at personens køn kommer i fokus.
Derimod er det næsten umuligt at opdrive en tilsvarende artikel hvor hovedpersonen er en kvinde, uden at halvdelen af artiklen beskæftiger sig med de tilsyneladende umådelig store forhindringer personen har måtte bestige (!) for at blive anerkendt.
Men OK, vi må nok bare erkende, at mænd og kvinder har forskellige interesser og forskellige indfaldsvinkler til hvad der objektivt set er samme problematik. Derfor er det i grunden vel helt naturligt at der findes hhv “kvindeblade” og “mandeblade”.
Jeg synes dog man med rimelighed kan kritisere kvindelige bloggere for ikke i tilstrækkelig omfang at holde fokus på det emne man har taget op.
Jeg er personlig (som mand) opdraget til at et foredrag/en artikel/et debatoplæg skal have en slags pointe, som er afslutningen på en samling af forhåbentlig logiske, sammenhængende overvejelser over en eller anden almindelig anerkendt problemstilling.
Jeg synes desværre kvindelige bloggere ofte forsynder sig mod denne fornuftige grundregel. I stedet er disse kvindelige blogindlæg ofte en samling af usammenhængende strøtanker som stritter i alle mulige retninger, uden en egentlig pointe. Lilleør er vel skrækeksemplet over alle skrækeksempler i denne henseende. (At hun sikkert er en hjertevarm og sympatisk person er en helt anden sag).
“Hvor vi i nullerne var optaget af alle de ting, vi kunne købe for vores friværdi, har finanskrisen og 10’erne sat en helt anden dagsorden. Vi vil have substans, erfaringer, oplevelser af værdi, ægthed, interessante samtaler og ikke det overforbrug af ting og mennesker, som nullerne stod for.”
Ihh, hvor er det dybt. Der er nemlig bare sket en helt vildt stort enormt vigtigt ændring. Det er SÅ tydeligt.
Men forbruget er da rigtigt nok faldet. Det er jo sådan set nærmest selve definitionen på “økonomisk krise” – det skyldes ikke en mentalitetsændring, men blot manglende forudsætninger for at kunne forbruge. Altså en ren cirkelslutning.
Kære Anne.
Du kan måske fortælle os lidt mere uddybende om din egen økonomi. Du er begyndt at lave mad fra bunden derhjemme. Du skal vel på camping ferie på Lolland. Du køber vel dit tøj i Føtex. osv.
Du er bare så forandret af krisen. Før var det tomme værdier der fyldte dig og alle andre. Og nu er det bare sådan nogle fine åndelige nogen, ligesom dem man lærer i skolen er de “gode” værdier.
PLEASE, må vi ikke nok blive fri for den slags karikaturer af forskellige tider og den dertilhørende mentalitet. Lige præcist DET er nemlig ren dameblads-tænkning; “lad os lige lave en tabel med en række beskrivende ord om henholdsvis nullerne og tierne”, hvorefter man så stiller en række plusord overfor minusord.
Jeg finder det morsomt at du i dit indlæg fremhæver en problematik vedrørende stil over substans når du ikke selv er i stand til at undersøge hvordan Christine Lagarde’s navn staves.
Fuldstændig enig med artiklen.
Formidabelt blogindlæg!
ASH har det nogensinde faldet dig ind at det hænger sammen: udbud efterspørgsel.
)
i forhold til denne sætning: kvinder er meget forbeholdne overfor at fortælle verden, at de er gode til noget.
Ja så tror jeg lige du skal holde lidt igen med flokslerne. Det er godt spin, men tid er vist forbi. Man læser dagligt om kvinder der(inklusive dig selv) udtaler sig om hvor dygtige de er i skolen som ledere osv. Der er faktisk ikke noget mænd kan kvinder ikke kan. Kvinder er faktisk (ifølge kvinder) meget dygtigere end mænd hvis de er i samme job. Det er de nemlig (ifølge kvinder)nødt til at være for at opnå samme status. Så der findes (ifølge kvinder) ikke nogen mandlig major i hæren så dygtig som en kvindelig. Tag nu også bare vores kære Ann Bille her på bloggen. Hun har da ihvertfald heller ingen ydmyghed. Kvinder har absolut ingen problemer med at hævde sig selv, imens de anklager mænd for at hævde sig alt for meget over deres egne evner.
Opskriften er her :
Færre ord
Mere hjerte
Lidt humor – ikke ironi
En hel del substans
Dejlig meget erfaring
Max nysgærrighed
Nul ondskab
Minus selv iscenesættelse
Troen på fælleskabet , fremtiden , nuet
Bevægelse
Passion , mod og vilje
Skarphed , med endnu mere hjerte
0,8 % glimmer
Tid = så meget der behøves !
Cheers fra maldiverne
Svaret på dit spørsmål i overskriften er et simpelt og rungende “ja” – så længe kvinder finder sig i at blive sat i de nedværdigende bokse, som ELLE, ALT for Damerne og andre putter dem i.
Boycot lortet.
Jeg begyndte for et par år siden ikke at købe dame/modeblade længere. Hver gang jeg havde afsluttet et blad, havde jeg det skidt og følte mig stresset. Stresset over hvor forkert min garderobe var, stresset over alt det, jeg burde købe, men ikke havde råd til, og jeg var bare nedtrykt over ikke at være 1,75 m høj og veje 50 kilo. Høj uddannelse og intelligens virkede pludselig håbløst ligegyldigt. Samtidig følte jeg, at bladene vigtigste mål var at gøre deres egne medarbejdere til ikoner og it-girls (dejligt modebladsord!), som læserne skulle se op til. Bladene handler alt for meget om redaktionens stil og fantastiske fester, hvor egne medarbejdere selvfølgelig poserer med champagne. Jeg vil gerne have inspiration til min stil, som jeg går meget op i, men jeg gider ikke være med til at dyrke et univers, hvor stjernen er mode- eller skønhedsredaktøren på 25 uden uddannelse, hvis største bedrift er at have et kønt udseende, god stil og have arbejdet gratis på bladet et par år, for på den måde at få foden indenfor.
Jeg synes generelt, at niveauet i bladene er for lavt. Artiklerne er ofte dårligt skrevet, da flere redaktionsmedlemmer ikke har en journalistisk eller kommunikationsfaglig uddannelse. Bare fordi man har god stil, så skriver man altså ikke læseværdigt.
Jeg vil gerne læse om mode og stil, men lad være med at tale ned til læserne i dårlige artikler og skabe en illusion om, at man kun er noget, hvis man arbejder inden for modebranchen. Åbn jeres øjne for, at stil OGSÅ kan være udsyn, intelligens og andre interesser!
Jamen herre gud da! hvilket fuldstændigt uløseligt problem vi her står overfor! Kvinder der interesserer sig for mode, makeup, hår og endda moderskab, jamen at vi da ikke hele tiden taler om vores fantastiske arbejsliv. Uha vi har store problemer.
Kære ASH.
Sikke dog en laaaannnnng feeeeeemmmminiiinnnnn artikel. Er du vimmer mand, hvor kan du dog skvaldre over det samme. Jeg har ikke talt dine anslag, men vi skal nok nærme os de 8000. sikkert flere.
Ja, det er godt. Jeg har forstået budskabet. Dameblade er fordummende, mens Euroman, det eneste alternativ, som du så til gengæld nævner mange, mange, mange gange, er ihhh så bevidstheds-udvidende. En lille reklame måske?
Hvad med Eurowoman, – var det noget?
“Gør det selv”?
“Vi med Hund” ?
“Båden”?…………….. You name it.
Hilsen Chris P.
Dameblade skriver naturligvis det deres kunder efterspørger for jeg er ret sikker på at bladene er de bedste til at vurdere, hvad deres kunder vil have. Mange glemmer dog at annoncørerne også er bladenes kunde dvs. at de også betaler de ansattes løn. Længere er den ikke og det burde ikke overraske nogen.
Synes ellers du plejer at have nogle ok indlæg. Jeg vil nu have lov til at synes bedre om mode end andres bryster, hvis det er ok?
Jeg har selv været leverandør til damebladende, som free-lance stylist igennem 20 år. Har leveret stof til Aller, Bonniers, Benjamin og Egmont samt mindre forlag.
Det du beskriver, synes jeg på ingen måde er nyt, sådan har det altid været og jeg har faktisk aldrig læst andet en min egen by-line for at tjekke at de alle var krediteret;-)
Euroman, GQ, National Geografic, Newsweek og den slags kulørte blade er de eneste der kunne få mit pis i kog, så at sige.
Jeg er åbenbart ikke målgruppen og bliver det da 100 % ikke nu, hvor tiderne går i retningen af cyber læsning….iøvrigt er jeg bange for at det hele bliver så fordummende at læserne kan “læse” de kulørte dameblade imens de ser “taber” programmer på tv.
Når alt der er sagt, elsker jeg stadig at sidde med et magasin i sofaen, men så skal jeg også være lagt ned med feber.
Selvfølgelig er mænd da ikke mere interessante at høre på end kvinder. Hele denne debat er jo med til at cementere de fastlåste holdninger der stadig eksistere om mænd og kvinder. Hvorfor skal det hele være så sort og hvidt. Kan en veluddannet kvinde læse dameblade ? selvfølgelig kan hun da det. Ligesom hun samtidig læser faglige bøger, søger nyheder og interesserer sig for hvad der sker i verden.
Tror heller ikke som der skrives mellem linierne at hun parkerer hovedet under armen og sætter hjernen i stå når hun læser dameblade eller livstilsmagasiner, men ved udemærket godt at der er tale om light litteratur uden det store indhold. Her kan hun hurtigt følge med i tendenser i mode og boligindretning, hvilket jeg ikke ser noget problem i. Problemet er først når hun tager redaktionens pådutninger af læseren og såkaldte gode råd til sig ureflekteret. Tror faktisk at de fleste kvinder er ligeglad med hvad redaktionen mener og springer hurtigt videre når den 30 artikel om kvinden der stod af ræset endnu engang optræder i bladet. Tror også godt hun kan gennemskue det ideal til kvinden der fremstilles i bladet og ved godt at hendes liv ikke bliver styret af et dameblad.
Prøv nu at lade være med at putte kvinden i en boks. Det er altså i mine øjne ikke finere at interessere sig for det samme som mændene. Det der er interessant er, at have en personlig stil og at reflektere over sit liv uanset om du er mand eller kvinde. Vi lever vores liv på flere niveauer med forskellig dybde. Derfor vil vi nogengange læse lightlitteratur og andre gange det modsatte.
At starte en diskussion om hvad der er det mest klogeste er formålsløst idet det er individuelt fra person til person.
Om du er klog eller ej kan blandt andet måles med en kognitiv test af psykologer og ikke om du læser dameblade eller ej.
Hvilken person du selv synes er spændende eller interessant at høre på, vil nok mere sige noget om dig selv og dine interesser. Desuden er det jo tankevækkende hvis alt hvad en kvinde finder interessant kommer fra mandens univers. Det burde give stof til eftertanke hos hende.
Til alle kvinder : stop nu den konkurence og perfektionisme og pegen fingerer af hinanden. Hvil i jer selv og tro på at du bedst selv ved hvad der er godt for dig og hvad du skal mene.
Og kast dig så over alle de blade og artikler DU godt kan lide.
GAMMEL TRAVER
Det der sælger et Dameblad, genbruges gang på gang. Bare i lidt omformet stil.
Og der har været prøvet med at sætte et dameblad på gaden der havde lidt mere mellem ørene i artiklerne.
Men desvære sælges det ikke mere. Køberne gad det ikke.
Det hed communitywomen, det lagde ellers fint ud, med både på hjemmesiden og i bladet.
Men så længe køberene ikke køber, så bliver det laveste fællesnævner der bestemmer.
Lidt lige som med konvertionel mad og økologisk mad. Mange siger de spiser mere end de faktisk gør. Et eller andet sted, faldt jeg over nogen tal der viste hvor meget økologisk mad der egentligt burde være solgt. Hvis svarene på spørgsmålene skulle have købt det.
Sådan er det med dameblade også.
Men jeg ved så af personlig erfaring fra mit job. At sladderbladene er begge køn rimeligt ens om at læse. Når de er hos mig.
Ja, især hvis de holder kæft.
Helt enig i dine betragtninger. Kunne ikke drømme om at bruge bare 5 minutter på at kigge i modeblade (eller de fleste dameblade). Fuldstændig uinteressant, stereotypt og blottet for læring. Hvis det endelig skal være kulørte blade så hellere et Anders And blad – fuldstændig harmløst og god underholdning…
Så skal vi igen debattere, hvorfor Euroman læses af både kvinder og mænd, mens Eurowoman taber læsere i samme takt som alle andre dameblade. Fordi de kun indeholder “stylistelevers hemmelige makeup-tricks og tomgangs-interviews med diverse fotomodeller over adskillige gabende kedsommelige opslag.”
Eller: “… er én stor pærevælling af madopskrifter, slankekure, sextips og den nyeste mode…”?Well. På trods af, at det altid er relevant at diskutere journalistik, målgrupper og hvad det egentlig er, som mænd og kvinder går og tænder på i glittede magasiner, så bliver man lidt træt. Det er jo ikke det, der diskuteres her.
For det første er ‘dameblad’ er begreb fra 1950‘erne, hvis associationer klæber fast som Brasso på en kobberkedel. I ord og billeder viser damebladet en dame ved sit komfur, stramajbroderi eller ammende spædbarn, mens hun venter på far. ?Hvis vi dropper den lettere nedladende tolkning af dét begreb, så er der i øvrigt tale om (uge)blade, der lever i bedste velgående endnu – på trods af en læserskare i en fremskreden alder. Fordi de er fremragende til at kommunikere folkelighed, gør-det-selv og brevkassetricks, der bringer orden i det nære liv. De ligger dog meget langt fra magasiner som Elle og In, som jeg forstå på AHS og Maria Arndt er den feminine ekvivalens til Euroman på trods af, at de begge er erklærede modemagasiner.?Således er begrebsforvirringen allerede komplet. ?Elle og In har ingen ambitioner om at skrive om andet end mode og skønhed, og de kan derfor dårligt klandres for at udelade det store politiske portræt af John Boehner. Hvor gerne vi end ville høre Boehner svare på, hvad der er det vigtigste, livet har lært ham, eller de største udfordringer tilværelsen har givet ham. Jeg gætter på, at AHS har ret. Han bliver nok ikke spurgt til, hvorvidt han skulle risikere karrieren eller medlemskabet af netværksgrupperne ved at tage to gange barselsorlov og miste 6% i løn. Men der er en grund til, at det spørgsmål er forbeholdt kvinder. I 2011 er en kvinde åbenbart stadigvæk 7.000 kr mindre værd end sin mandlige kollega på ledelsesniveau. Det bør (kvinde)magasiner forholde sig til, og derfor er de spækket med guides til lønforhandling, gennemslagskraft og fokus på resultater. Kald det bare offermentalitet, men det er realiteterne, og det bør et livsstilsmagasin vel tage stilling til? ?Hvis AHS og likeminded har brug for at læse andre typer portrætter og interviews, så findes der Vanity Fair, Intelligent Life eller deslige, hvor – hold nu fast – BÅDE mænd og kvinder først og fremmest er mennesker. Før de er forældre, karrieremennesker eller modebevidste individer.?Det er fantastisk dejligt, at AHS og andre kvinder i et helt særligt kreativ klasse-segment af Danmark er så begejstrede for Euroman, og lad dog endelig Euroman danne skole for redaktionelt indhold i kommende livsstilsmagasiner for kvinder. Sandheden er jo nok, at Euroman kalder sig et mandeblad, men reelt er et unisex magasin. Vi elsker gear og gadgets ligeså højt som vores mænd, vi shopper gerne tøj til både os og vores mænd, og endelig er forkærligheden for velresearchet og velskrevet journalistik vel ikke udpræget maskulin? ‘Vor tids mand‘ er metro- eller retroseksuel, og ‘vor tids kvinde’ fylder på mange måder – ikke alle – sit liv med det samme indhold som mænd. Hvis man (kvinde) vil læse unisex-livsstilsmagasiner på dansk udover Euroman, stirrer vi rigtig nok ned i et stort hul i markedet.?Veldrejede magasiner bygget på målgruppeanalyser og en strategi over, hvad deres kernemålgruppe gerne vil læse om, holder sig til opskriften og gør sig journalistisk umage. Hvis resultatet virker fordummende, har læserne enten haft for høje eller forkerte forventninger – eller journalistikken er ikke god nok. Lad os tage den diskussion, men lad sgu da være med at kalde kvinder mindre interessante end mænd, ofre for offermentalitet eller ude af stand til at fortælle om vores talenter. ?Dét er uinteressant.
?
?
Maaske man skulle begynde at se paa, at vestens tilbagegang maaske har med ligeberrettigelsen at goere, selvom dette ikke falder OS …. naturligt for?
Islam kaemper jo meget mod kvinders medinflydelse. Vi boer se paa om der maaske er noget om snakken, ellers koerer vi os selv i saenk. Dette er ogsaa godt for kvinderne, der saaledes kan laere, hvordan at fungere i et samfund, der fungerer. Roed bloks styring er jo kvinder. Afsatte regering var praeget af maend, der ikke var maend…
Nu skal man jo aldrig generalisere, men det korte svar på artiklens spørgsmål er: ” Ja, mænd er ( generelt ) mere interessante at høre på “. Fordi de ( til tider ) bringer NYE holdninger og ideer til torvs og gør det på en kort og klar måde. Mindre snak, mere handling. Og tak for det!
Vi kvinder har meget at lære her!
Det man tugter er man selv. Jeg fornemmer at Frk. Hermansen er ude i en identitetskrise. Hvis ikke det var for navnet og de tomme kalorier, så skulle man jo tro dette var signeret af en mand.
ASH. Fin blog. Er meget enig. – Tak.
Ja!
Det er da utroligt, hvor forskelligt man kan se på tingene: Da det første nummer af Euroman udkom, tænkte jeg, nå, nu har de stakkels drenge fået deres dameblad.
Der er sådan set ikke noget problem i det, ASH, for kvinderne har jo fri adgang til alt det, “vi andre” læser. Og det benytter de fleste kvinder sig da heldigvis også af.
Kender faktisk ingen kvinder, som læser “dameblade” – ikke mig bekendt i hvert fald.
PS! I øvrigt er kvinderne i min omgangskreds da lige så interessante at høre på som mændene. Mindst.
Hej ASH
Det kan tydeligt mærkes at du har lagt damebladene på hylden O:)
For øvrigt ser min kone fantastisk godt, når hun ser horisontlinjen af Fields her fra vores hus.
Damebladene foregiver strengt taget ikke at være andet end modemagasiner, og derfor er der da også mange kvinder, der ikke køber dem.
Der er tilsyneladende ikke penge i at trykke dameblade a la Euroman, og det må vi kvinder vel tage til efterretning.
Så med fare for at få revet hovedet af, tror jeg egentlig bare, at der over en bred kam er forskel på maskuline og feminine værdier.
Ligestilling betyder ikke, at mænd og kvinder er ens.
Enig.Det er også derfor at jeg foretrækker Euroman.
Hvis man spørger dem selv, så ja
Hørt hørt!
På en måde er både artiklen og svarene her morsomme. Tænk at vi ikke er kommet længere, tænk at det stadig er sådan at vi ikke tør indrømme at vi læser dameblade! Uha nej kun hos frisøren, jamen tænk hvis vi kom til at læse om den nye farve på neglelak, tænk hvor dumme andre så ville synes vi er. Helt ærlig kom dog videre. Dameblade og modeblade bliver læst af flere end man tror.
Man kan måske kritisere ASH for at sætte Euroman lidt på en pedistal, alternativt kan vi fælde en tåre over at det er det eneste eksempel hun kunne finde.
Problemet her er ikke kønsbetonet, men et generelt samfundsproblem.
for hver Euroman har vi fem blade med fokus på kvindekroppen mellem knæ og hals, og hvordan får sin bil til at ligne noget fra Fætter BR.
Ugebladet Søndag blev nævnt i kommentarene, og selvom bladet sikkert er vældigt fornuftigt, er et blad ikke nok til at veje op for alt det bras der ellers fylder hylderne op på den lokale 7/11.
JA
Tak til ASH. Så sandt – og det bliver de hersens dameblades død, hvis de ikke snart finder på noget andet.
Også jeg er glad for Euroman … Selvom der så er lidt hist og pist, som jeg springer over af naturlige årsager ;0) Men i hvert fald er det et godt eksempel på et blad, der blander underholdning med substans.
Polonius advice to Laertes:
“Costly thy habit as thy purse can buy,
But not express’d in fancy; rich, not gaudy:
For the apparel oft proclaims the man;”
Versus Ariel Rubinsteins advice on what to wear for an academic job interview:
“I would argue that wearing jeans and a t-shirt is your dominant strategy:
If you are a good student, then a department that will not give you a job because of your “sloppy” appearance does not deserve to have you.
If you are mediocre, then there are many other candidates like you and dressing casually is the only way for you to get noticed.”
Min søster er journalistuddannet fra SDU. Der er kun ca. et år imellem os, så vi burde have kunnet akkumulere nogenlunde den samme viden om Verdenen omkring os. Hendes intelligens er der ikke noget galt med, men hendes viden om Verdenen omkring os, dansk samtidshistorie, politik etc. den er bemærkelsesværdig minimal. Da størstedelen af min vennekreds består af kvindelige akademikere har jeg (desværre) et udgangspunkt for at konkludere at det er en generel trend. MEN om en “indsigts artikel” i Elle, omhandlende f.eks. Ritt Bjerregårds liv og levned (fra Paris-gate til æbleplantagen på Fyn) vil blive læst og benyttet til yderligere refleksion – det ved jeg s’gu ikke.
Ok må jeg lige spørge alle disse kloge mennesker der aldrig læser et dameblad, hvad er det I er bange for? Troe I virkelig at man ikke både kan læse Costume og børsen?
ja.
Det er så rigtigt set. Foretrækker til enhver tid at læse Euroman fremfor Eurowoman. Synes faktisk det er direkte nedladende overfor os kvindelige læsere, at vi bliver spist af med artikler, der kun taler til laveste fællesnævner og helst rimer på sko, latte og shopping. Jeg vil også læse om seje kvinder og ikke mindst mænd!! der tør gøre en forskel og som kan inspirere. Berig os frem for at fordumme os. Tak!
Godt indlæg, og hvor har du ret..
At så Mie Holm og andre føler sig ramt og kommer med sure opstød her, kan kun være tegn på du har ramt rigtigt
At undskylde, at ens interesse stort set kun rækker til: mode, børn, make up og hjemmet (en selv) med, at sådan er kvinder er jo latterligt. Heldigvis findes der vel også kvinder der har interesse for andet end deres egen lille navle og hverdag, og kan se tingene i et lidt større perspektiv, hvad læser de?
Peter Nielsen. Det eneste jeg siger er at man godt kan interesserer sig for både sko og finans og forøvrigt alt muligt andet!! Jeg føler mig ikke ramt af andet end din pudsede glorie. Mit perspektiv er helt som andres Jeg kan love dig for at langt de fleste kvinder, ja mennesker læser alt muligt politik, mad, mode, økonomi, bil, båd og vovse. Ellers ville deres perspektiv nok være lidt mindre!
Jeg er dybt forundret over alle de kvinder der med stor fornøjelse læber blade der ikke kan meget andet end give dårlig samvittighed og lavt selvværd. Slankekure. Fantastiske kvinder der har deres eget firma samt 4 børn og alligevel formår at sylte, bage og male deres egne malerier. Eller “hjemme hos” en eller anden designer der glædeligt viser sit hjem frem stoppet med de korrekte designermøbler, kunst vi andre ikke har råd til, og et hus de har moderniseret for et 6-cifret beløb. Næh, jeg syntes nu at udfordringen er at indrette sit hjem smagfuldt med et skrabet budget – DET havde jeg gerne ville læse om. Har man penge nok kan man betale sig fra det hele – hvor kedeligt er det ikke at læse om. Og når vi så skal se hvad moden har at tilbyde bliver vi præsenteret for 14 årige anorektiske modeller – hvad sker der lige der? Jeg er 55 år, jeg gider sku ikke se mit tøj præsenteret af undervægtige pubertetstruede børn! Så nej jeg er holdt op med at køde dameblade, og gider heller ikke læse dem hos frisør eller læge. Giv mig et illustreret videnskab så er jeg glad!
Dejkigt at du er glad anne, men du er også fuld af fordomme og måske lidt misundelig? Ialtfald kan jeg høre at du dog har læst et dameblad, for de indeholder også det du omtaler, men er det helt forfærdelig? Jeg har lige set lidt på euroman på nettet og der var også masse af mode, dufte, julegave ideer o.l. plus bikinipiger og fede ure. Fint med det hele synes jeg. Men den med at lyve sig fra at læse dameblade den troede jeg vi var kommet over.
Ja!
Jeg læser normalt hverken dine blog indlæg eller dameblade, af samme grund. De beskæftiger sig begge med områder af livet, som jeg lige så godt kunne snakke med veninder/venner om. Der er ikke noget nyt…..
Godt brølt løvinde!
Giver Mie Holm helt ret. Abonnerer på woman og køber tit Kig Ind- kun for at kigge på ‘reklamer’ og læse sladder. Selvfølgelig blir jeg irriteret over deres evindelige ‘jeans til din kropsform’ og ‘klæd dig efter din kropstype’= skjul din krop lige meget hvordan den ser ud fremfor elsk den. Jeg skimmer sådan et blad på hhv en halv time og ti minutter, og føler mig i bedste fald inspireret stilmæssigt, i værste fald skuffet som efter en mcD-menu, men sjældent dummere. Til trods for disse angiveligt pinlige og stigmatiserende sysler formår jeg at følge med i en masse ting og deltager som aktiv interessent i vort samfund og demokrati. Jeg synes det er en letkøbt og floskelfyldt artikel der netop er med til at cementere kvinder som idioter, og det er netop paradoksalt når ASH ikke blot uovervejet smider en sæk over kroppen inden hun forlader sin sikkert lækre lejlighed..
ja
Jeg synes nok at der skal have lov til at være medier hvor alt ikke handler om karriere, politik eller “nyttige” og “samfundtilvænte” ting. Er i bund og grund enig i at de er for bimbo-agtige, men alligevel.
Og fordi at alt ikke skal være så pokkers alvorligt: Nyd af dette klip fra QI (BBC) om hvorfor der er så relativt få kvindelige humorister! (Alt i bedste velmening. Jeg synes jo at kvinder er nogle bedårende små væsner!)
http://www.youtube.com/watch?v=-I3qREbKqLw&list=FLWXJnVqAgjfkYN-x2TkbjhA&index=16&feature=plpp_video
Det kan godt være, mænd er mere interessante at høre på end kvinder – måske fordi mænd i deres gøren og laden er mere risikovillige end kvinder, og det skaber alt andet lige spænding – men kvinder er sgu kønnere at kigge på end mænd. Sådan er verdens goder så ulige fordelt.
Jeg giver også Mie Holm helt ret! Selvfølgelig kan man læse “både Costume og Børsen”!
Jeg abonnerer på Elle. Jeg bliver glad når det kommer fordi jeg til daglig har alt for travlt med studie, job og barn til at opdage hvad der sker i modens verden. Mit budget er ikke til de dyre mærker, som oftest er dem der bliver vist frem, men det er jo fuldstændigt ligegyldigt, da jeg ikke får at vide at jeg skal købe præcis det som de viser i bladet. Tværtimod er det, for mig at se, en kilde til inspiration. Jeg bliver ikke dummere af at læse et modemagasin ( som det jo er), jeg bliver inspireret. Er det så farligt? Jeg bliver inspireret til min garderobe og til læsestof, da jeg oftest synes, at de har nogle fine boganmeldelser og ikke har tid til at gå ud og stå og dvæle ved alt der ser interessant ud. I dette nummer er der Bh´ens historie og det synes jeg er skægt at sidde og læse. Er det fordummende? Det synes jeg ikke. Jeg gider ikke at skulle forsvare at jeg læser et modemagasin. For det er et mode magasin, ikke min avis eller det sted hvor jeg henter min daglige information. Jeg læser også avis, faglitteratur som er relevant for mit studie og skønlitteratur. Jeg vil have lov til at se godt ud og samtidig have noget mellem ørerne og synes egentlig også at det går fint. Lad være med at gøre kvinder til ofre, vi kan altså godt læse om lækkert tøj uden at storme ud og købe det eller sidde og flæbe fordi vi ikke har råd til det. Man skal ikke skamme sig over at læse blade, jeg synes at man skal stå ved, at man har flere interesser og ikke være så hellig. Tag damebladene og modemagasinerne for hvad de er, inspiration, og lav et nyt blad med alt det I savner.
Damebladene taler til kvinders SELVforståelse som mandeblade taler til mænds. Vi mænd SYNES vi er mere interessante at høre på – og at kvinderne er mere interessante at se på. Vi mænd vil helst ha’ en kvinde der beundrer os for vores intelligens, humor og kunnen – og hun skal helst bare se godt ud mens hun beundrer os! Og heldigvis vil kvinder gerne ses som smukke og tiltrækkende.
Sådan finder vi hinanden. Længere er den ikke.
Så hvor svært kan det være!!
@til Thomas og @Mie herover:
Det hedder ikke “VI” – men jeg!
Jeg har aldrig fattet at nogen – hverken mænd eller kvinder gad bruge penge på at købe ugeblade/magasiner. Det er jo ikke andet end reklame på reklame. Det sidste magasin jeg tittede i var hos tandlægen for et par uger siden- og jeg vil tro at omkring 80 % af siderne var reklamer. Jeg kan kun grine og tænke hvor latterlige og formuende folk må være, når de spenderer penge på at få andre til at fortælle dem, hvad de skal bruge pengene til.
Og i øvrigt rager det da mig også hvad en eller anden kendis (og det er såmænd ligegyldigt om det er en paradisebabe eller en finansbaron) synes og mener.
Er mænd bare mere interessante at høre på end kvinder? JA! ellers noget?
Den påstand har de to sidste herre vist selv punkteret.
Jeg blev faktisk lidt trist på mit køns vegne da jeg læste ASH artikel. Der lyder jo som om at hun mener at det kun er de mandlige interesser eller univers der er interessant. Og trods af at hun jo sikkert selv er interesseret i mode, er det noget der i hendes øjne ikke er noget særligt. Nej vi skal alle læse blade lavet til mænd med dybe artikler…..
Er ligestillingen virkelig ikke nået videre end at kvinder skal optage mænds interesser for at virke kloge…
“Er mænd bare mere interessante at høre på end kvinder?”
Min livslange erfaring siger JA!
Men jeg elsker kvinder og kan se, at de har mange andre kvaliteter, som mænd ikke har.
“Som ELLE’s redaktionschef skriver meget sigende, har de på magasinet en glæde ved alt, der kan bringe livet en lidt skævere vinkel, ”om det så er rød læbestift eller den nyeste musik.” Oh well, når redaktionen er så crazy, må der da nødvendigvis også komme noget totalt mindblowing ud til os læsere.”
Aaaahahhahahahahaaaa.. Well put, ASH!
Spot on blogindlæg!
@ AM Andersen:
Du skriver:
“Jeg blev faktisk lidt trist på mit køns vegne da jeg læste ASH artikel. Der lyder jo som om at hun mener at det kun er de mandlige interesser eller univers der er interessant. Og trods af at hun jo sikkert selv er interesseret i mode, er det noget der i hendes øjne ikke er noget særligt. Nej vi skal alle læse blade lavet til mænd med dybe artikler…..
Er ligestillingen virkelig ikke nået videre end at kvinder skal optage mænds interesser for at virke kloge…”
Optage mænds interesser?!!??!?!!!! Mener du virkelig, at politik, samfundsdebatter, udenrigsartikler, professionsportrætter m.m. er MANDLIGE INTERESSER!? Og kvindelige interesser er hvad? Udelukkende mode, makeup og madlavning? Min GUD, hvor er jeg rystet over dine formuleringer! Jeg håber ved den søde grød ikke, du mener det, du skriver, for så er du simpelthen en SKANDALE for vores køn! Måske du skulle søge job på ELLE?!
Efter at have slugt en stak dameblade, må jeg jo lige på banen igen! Jeg tror simpelthen ASH bare har fået det forkerte ben ud af sengen i dag! Jeg er kvinde og elsker at være det og behøver ikke at sidde med en mand og læse hans blade for at virke klog! ASH bedre held med din næste klumme.
Tag f.eks. dennehersens facebooks, her er mine kvindelige venner meget optagede af familie, kagebagning, tøj, børn, og at opmuntre hinanden med godt udseende på de uploadede billeder osv. Det er “de nære ting”(undskyld) som optager kvinder, har jeg indtryk af. Der er ikke så mange samfundsdebatter og politiske diskussioner. Jeg tror at kvinder søger konsensus og i det store hele undgår at debattere med hinanden. Damebladene afspejler også denne feel good stemning.
Hej Anne
Jeg er helt enig med dig. Uanset om det Costume, Cover, Elle, Alt for Damerne eller Vogue, så er der samme problem, at du grundlæggende ikke får noget intellektuelt ud af at læse disse blade, hvilket er en skam. Jeg syntes Monocle er et godt alternativ, men det bliver man også lidt træt af i længden.
problemet med danske dameblade er ikke kun at de handler mest om mode,skønhed,indretning og kendte damer – men mest at det så talentløst lavet.de samme tøjmærker, de samme kendte der viser deres garderobeskab ( den samme prada taske har været vist i adskillige kvinders skab )og så de rædsomme annonce/shopping guides!
når man ved hvor meget gratis og ubetalt arbejdskraft de blade bruger og hvor mange der bliver moderedaktører fordi deres mor har sommerhus i hornbæk, kan det ikke overraske at niveauet er så lavt.
PS:jeg bor pt i paris og her har vi da såkaldt dameblade med rigtig fashion og kloge artikler!
DOBBELT PS: det undrer mig at eu man skal fremhæves – da jeg sidst boede i dk kaldte man det “sidste nyt i jakke og slips” + biler og babser – man ville fandme ikke fremstå bøsset.
så de må have forbedret sig
Hold da op! nogen gange er det altså svært at holde masken! Anna Jensen du må i sandhed have læst mange dameblade, siden du kan udtale dig! Få noget intellektuelt ud af det!! Nej så plejer vi andre almindelige at læse avis eller se nyheder! Hold nu op med at ville tækkes forfatteren sådan!
@Mie-musen pigen med holdninger og meninger om alt til alt lol
Stadig de rødes skyld ik??
hvor er Søren Pind ???
Jesus i små smølffer kom frem jeg trænger til et godt grin!!!
Der spørges om mænd er mere interessante at høre på end kvinder.
Hertil er svaret et rungende ja, og er du i tvivl, så læs et dameblad, eller hør Iben og Mødregruppen på 24/7……………gab..gab..gab
til Mette H
Tror du må have misforstået min pointe. Se mit tidligere indslag.
Når jeg vil læse om politik,samfundsdebatter og personkarakteristikker vil jeg da aldrig vælge at gå på rov i blade lavet til mænd, men bla. læse min avis, faglitteratur eller læse bøger som et eksempel. Og disse emner har hverken mænd eller kvinder patent på og jeg kender masser inklusive mig selv der følger med i hvad der rør sig i samfundet og som samtidig læser om mode.
Det jeg synes er uheldigt, er for det første at der i artiklen bliver set ned på de emner der tages op i kvindeblade, som om det ikke er i orden for en kvinde at læse om mode og skønhed, for så er hun nok lidt smådum eller uinteressant. Det synes helt utænkeligt at forestille sig at hun også læser om andre dybere emner andetsteds. Det er da at sætte kvinder i bås, efter min overbevisning og ikke særligt moderne.
Det værste er at man så ifølge ASH skal læse Euromann, altså et blad skrevet til mænd for at få indblik i spændende artikler og få udvidet sin horisont. Helt ærligt,Euromann er da heller ikke det rigtige sted hvis man går efter at søge seriøs litteratur og artikler.
Lad dog folk læse det de vil uden at dømme. Det er trods alt ikke hvilke blade folk læser der afgør om de er interessante mennesker.
Mie Holm m.fl. – Jo, selvfølgelig kan man da læse både dameblade og Costume. For eksempel. Det kunne også være Børsen og alle mulige andre dameblade. Men det her handler jo om, hvorvidt man GIDER.
“Det der med at lyve sig fra at læse dameblade…” Jamen, Herre Jemini, hvis jeg købte eller i det hele taget læste de her blade, ville jeg gerne fortælle det … Men jeg har ikke følt mig fristet af dem meget længe. Læste dog et interview med Nikolaj Koppel på en eller anden café for tre måneder siden. Han er jo ikke kedelig, og interviewet var da også helt fint. Men der er sgu for langt imellem, der er noget, jeg gider i de der blade. Generelt. Og det må jeg gerne sige, uden at jeg skal beskyldes for at LYVE. Hvorfor skulle jeg dog det?!
Om mænd er mere interessante at høre på end kvinder, afhænger helt og aldeles af kvindernes udseende, i hvert fald set fra en rigtig mands synsvinkel.
Mie Holm m.fl., jeres indlæg er et langt forsvar for at i læser om sladder, make up og mode..
Svaret på ASH provokerende spørgsmål er et langt stykke hen ad vejen JA. Fordi mænd interessere sig for andet end dem selv og har et større perspektiv på tingene.
De kvindeblade der handler om slankekure, test af dig selv om dit og dat, dine børn, dit sexliv, dit tøjvalg, din familie, din kostplan osv. har intet andet formål end at fylde læseren med “tomme kalorier”. Det gør et blad som Euroman ikke, der er overliggeren sat højere og der er det ikke “mig/mit” der er omdrejningspunktet, der er ofte et større perspektiv på f.eks. samfundsforhold, politik eller interview med inspirerende personligheder m.m.
Så de der fremstiller det som “normalt” at man stort set kun ser underholdning og serier i TV og læser dameblade, og så tror, at fordi man ser 20 min. Tv2 nyheder så er man orienteret og følger med, er noget vrøvl og selvbedrag så det rasler.
Det bliver man bare dummere og mere selvoptaget af, og det er noget andet end interessant..
ASH: Tak for et flot indlæg. Den dag der er et dameblad, der tør angribe hele verden og ikke kun tøj, vægt og kvinders åbenbart altid dårlige samvittighed over vægten, så vil jeg være fast kunde. Indtil da holder jeg mig til min mands Euroman. Og Maria Arndt… Godt gået!
Iøvrigt er det jo ikke kun de interviewede mandlige personligheder der er mere interessante at høre på. Det er i den grad også de mandlige skribenter/journalister/idemænd. Nu indrømmer ASH jo også og at kvinder gerne kopierer mænd,- det er jo det hun opfordrer damebladene til at gøre. Ligesom hun inddirekte indrømmer at hendes blog har til formål at “tag del i kampen for kvinderne. I skal være med til at danne os og lære os om verden.”…..ak ak ak,- de stakkels kvinder! Er det derfor du har travlt med at gentage dig selv med at manden er kastreret og kvinder er nok så stærke ASH? Der er nogen dilemmaer ikke?
Kære Anne Sophia
Det er helt korrekt, at damebladene ikke ligefrem er intellektuelt udfordrende. Det synes jeg dog til dels er ok, for det er heller ikke derfor, at jeg køber dem. Jeg læser ind i mellem Alt for Damerne, Eurowoman samt diverse sportsblade som Iform og Fitliving. Det gør jeg for, at få lidt inspiration og læse nyt om tøj, sport, mad mm. Hvis jeg skal udfordres intellektuelt, vælger jeg andet læsestof. Jeg kunne desuden aldrig finde på, at vælge hverken Elle, Woman el. lign. da de efter min opfattelse henvender sig til et andet segment (yngre kvinder uden særlig meget uddannelse).
Dog er jeg uenig i det med Euroman. Har du set den seneste version fra December? Det er muligt, at der er intellektuelt udfordrende artikler, som du finder interessante, men til gengæld er der også ikke mindre end 6 sider, med bare bryster/ balder i noget de kalder “Søving morgen”. Det er så porno agtigt og jeg blev så gal og provokeret, da jeg så min mands blad igennem (han køber det normalt kun sjældent og denne gang købte vi en pakke med begge blade). Så det er muligt at der på den ene side er interessante artikler, men på den anden side er der så noget så stenaldermand agtigt, som ponografiske billeder, der fuldstændig nedgør kvinder. Denne problematik synes jeg du burde belyse i din blog, idet det er langt mere interessant om kvinder vælger at læse om den nyeste læbestift el. lign.
I øvrigt så bruger mænd mindst ligeså lang tid på ligegyldig læsning, når de læser om sport på nettet, ser bilprogrammer og sport i fjernsynet mm. Så de er ikke spor mere interessante end kvinder er – tværtimod. De skilter måske bare ikke med alt det lavkulturelle de spilder deres tid med.
Jeg synes ellers normalt, at du skriver rigtig mange spændende og interessante ting og er glad for, at læse din blog.
@BO Kristensen
Det er hvis ikke alle kvindelige skribenter du finder uinteressante, du svælger da i hvert i ASHs blog og kommentere den flittigt.
ja
Jeg har lige hørt en mand, der ikke er interessant, at høre på.
Det drejer sig om dagens gylp:
Barselsordning til selvstændige erhvervsdrivende.
Det forlyder:
1. alle selvstændige skal tvunget indbetale til den.
2. ved barsel må den selvstændige ikke beskæftige sig med sin virksomhed.
Det er jo dødfødt. Hvis en selvstændig skal lukke sit firma – holde sig væk fra styringen af det, har h’n såmænd ikke noget firma efter barslen.
På spørgsmål fra journalisten om det tvungne, at skal betale til ordningen, selvom man ikke kan få børn, siger den ‘uinteressante mand’ fra håndværkerrådet minsanten.
sådan er det med kollektive ordninger, at vi betaler alle til skolerne, selvom vi ikke har børn. Og vi betaler alle til sygehusene, selvom vi er raske.
Vi lader den lige stå et øjeblik.
Det er bestemt ikke en interessant mand, at høre på. Han fatter jo ikke det, han taler om.
ups.
Jeg har lige hørt en mand, der ikke er interessant, at høre på.
Det drejer sig om dagens gylp:
Barselsordning til selvstændige erhvervsdrivende.
Det forlyder:
1. alle selvstændige skal tvunget indbetale til den.
2. ved barsel må den selvstændige ikke beskæftige sig med sin virksomhed.
Det er jo dødfødt. Hvis en selvstændig skal lukke sit firma – holde sig helt væk fra styringen af det, har h’n såmænd ikke noget firma efter barslen.
På spørgsmål fra journalisten om det tvungne, at skal betale til ordningen, selvom man ikke kan få børn, siger den ‘uinteressante mand’ fra håndværkerrådet minsanten.
sådan er det med kollektive ordninger, at vi betaler alle til skolerne, selvom vi ikke har børn. Og vi betaler alle til sygehusene, selvom vi er raske.
Vi lader den lige stå et øjeblik.
Det er bestemt ikke en ‘interessant mand’, at høre på. Han fatter jo ikke det, han taler om.
@Christine Kobbel, hvordan kan du sammenligne sport med intetsigende underholdning, artikler om make up og sladder om kendte? Det er useriøst.
Og at kalde 5 sider i Euroman med flotte billeder af en smuk kvinde for porno siger mere om dig end det gør om billederne.
Du kalder det kvindernedgørende og porno, jeg kalder det “kunst” og en hyldest til kvinden..
Peter Nielsen. Du har ret i af det ikke er porno, slet ikke, kun en køn pige. Men sport kan altså også godt være lidt kørt op!!! Og det er ok men der er altså nogle mennesker som synes at det er interessant at følge de nyeste trend, der er faktisk også mange der lever af det. De er da ikke alle dumme idioter vel:)
Jeg tror visse personer skal lære at gennemskue hvad der bliver skrevet istedet for at lade sig provokere så voldsomt.
Er mænd mere interessante at høre på? Ja og nej – Der er masser af kvinder der har noget interessant at sige og som har substans i deres holdninger og viden, men jeg må blankt erkende at en ret markant del af de kvinder jeg har mødt har mere fokus på netop mode, makeup og slankekure end på politik og udvikling.
Dermed ikke sagt at der er noget galt i at interessere sig for mode og makeup på samme måde som jeg kan interessere mig for en bil eller gadget, men når der har så markant en overvægt i forhold til substans så er det et problem.
Og det er et problem som er med til at skabe det overfladiske reality samfund vi befinder os i hvor de unge opfatter success som et par silikonebryster og deltagelse i et realityprogram.
Det grænser til hykleri når man så høre hvordan en række kvinder brokker sig over at blive set som sexobjekter men som samtidigt gør alt i deres magt for at fastholde sig i den overfladiske rolle med det ene hjernedøde magasin efter det andet som er total blottet for enhver form for substans.
Det er her et blad som Euroman virkelig skiller sig ud af mængden – Her er nemlig et magasin som godt kan berette om nye modetendenser uden at det er det centrale element og uden at det forhindre virkelig gennemarbejde seriøse artikler med substans.
Et godt eksempel på forskellen får man ved at sammenligne et cover fra Euroman og Eurowoman:
http://a7.sphotos.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-snc7/305456_10150273436487772_174704757771_7897288_1760998_n.jpg
http://a1.sphotos.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash4/315857_10150422618035255_12551685254_10681130_1971229918_n.jpg
Euroman har på forsiden en enkelt lille boks der omhandler mode men med et LANGT større fokus på artikler af en seriøs tone. I modsætning til Eurowoman forsiden hvor kun en enkelt lille boks omhandler en artikel og resten handler om mode, hår og andet overfladisk indhold.
Uanset om man vil det eller ej, så siger det altså en del om forskellen imellem kønene.
På samme måde er langt de fleste kvindeblade fyldt med ligegyldigt pladder med par og forholdstest, useriøse artikler om hvordan du skal gøre dig til overfor det modsatte køn osv. Noget du stort set ikke ser i nogen blade til mændene.
Og det er vel og mærke artikler der er skrevet af KVINDER – Så igen ser man hvordan kvinder har travlt med at fastholde sig i den substansløse overfladiske rolle…
Jeg kan bare glæde mig over de bekendtskaber jeg har som formår at bryde dette mønster og ikke ser sig selv som ofre og som har mere fokus på substans end overflade.
Lars Sørensen. Blev helt glad for at du igen har givet mig et kælenavn, mie musen, sidst var det en lille blå smølf, ret sødt. Og ja jeg er stadig ikke vild med de røde og Pind har jeg ikke set i den sidste tid, ejheller Jesus eller andre små smølfer.
Ja.
@ASH
Hvorfor bebrejde damebladene eller deres redaktører? Et godt liberalt svar på, hvorfor indholdet i bladene er sådan, ville vel være, at de leverer præcis det indhold, de fleste kvinder vil læse (læs: det der sælger). Eller aner jeg en opblødning af denne liberale logik?
Modeblade er kommercielle foretagender, som må forventes at producere det stof, deres læsere ønsker at betale for. De konkurrerer med et kolossalt varieret udbud af andre medier, i Danmark stadig domineret af statstøttet radio/TV og aviser.
Det står enhver borger frit at sammensætte sit medieforbrug fra dette overflødighedshorn, som hun eller han ønsker. What’s the big deal?
Ja, men kvinder er som helhed, kønnere at se på.
Euroman er ganske rigtigt er ret godt blad (holder det endda selv) men så igen – der er dælme osse mange reklamer for sko, slips, mandedufte osv.
Ikke gøre det bedre end det fortjener. Euroman har nemlig selv er rem af damebladshuden!
Ellers et fint blogindlæg.
‘Er mænd bare mere interessante at høre på end kvinder’?
Er der noget nyt i dette? Jeg vil dog sige:
‘Kvinder er ubetinget det bedste, man har af den slags’.
@ASH
Jeg er på mange områder enig. Jeg har i mange år holdt euroman, der er masser af interessant læsning – nok til (flere) lange flyture!
Min bedste veninde er Eurowoman fan – og jeg ledte også efter tilsvarende artikler i Eurowoman som i Euroman (tænkte der måtte være en nogenlunde ens redaktionel linie), uden held!
Men analyser/tal-statistik må vel vise, at blade der gør den slags ting IKKE sælger? Der er vel belæg for at sige at den slags blade ikke sælger? Ikke er rentable?
Derudover vil jeg sige en vigtig ting:
Hvad er der ellers, udover Euroman, af den slags gode herreblade??
Vi fyre/mænd har Gear, Vmax, FHM, M! og andre drengerøvsblade. Og så Euroman. Det er det!!!
Så er der Ræson som er godt, men også udstråler en enorm selvtilfredshed, man er selv på det über kloge stadie, og business class ture og møder med diplomater. Segmentet ér lille – hvorfor siger jeg det? For hvor stort er deres oplag? Hvor stort er deres budget??
Så det er altså ikke fordi vi mænd vælter os i den slags blade – tværtimod. Og om nogen skulle vi da være nogen der ikke lige var mode-gejl og ville have indhold – guess not. Mens teenage-blade som Bazaar og lign. sælger til unge piger, så er det Vmax og M! til fyrene.
Så der er en substans mangel på begge sider.
Til slut vil jeg sige: “Vi vil have substans, erfaringer, oplevelser af værdi, ægthed, interessante samtaler” skriver du.
Igen må man konstatere, at der jo er noget belæg for at dette IKKE er hvad kvinder vil have, selvom de siger det? At det ikke sælger?
Lidt ligesom klicheen med “hvorfor kan vi ikke se “alm kurvede kvinder” på forsiden af modeblade?”. Det er prøvet – det sælger ikke! (med mindre det er en kendt). Så altså – tankemønstret og handlingsmønstret er to vidt forskellige ting!
Ja, mænd er gennemgående langt mere interessante at lytte til end kvinder; de har mere på hjerte. Det kan man ikke blamere kvinderne, det må gå op i lige præcis det, de har lyst til for mit vedkommende, og det er da både kært og hyggeligt, når de pynter sig og pludrer om deres små ting.
Problemet opstår, når de både vil opføre sig barnagtigt OG have indflydelse og sidde med hos de voksne. Så knækker kæden.
Ligegyldigt hvilket køn, der er mest interessant.
Om mænd er mere interessante at høre på end kvinder agter jeg ikke at gøre mig til dommer over.
Det jeg synes skinner igennem er, at Maria Arndt (MA) og Marie Louise Wedel Bruunz (MLWB), redaktør for modebladet Elle, taler langt forbi hinanden.
(MA) lægger ud med i sit indlæg at anføre at ” de danske kvindemagasiner er én stor pærevælling af madopskrifter, slankekure, sextips og den nyeste mode”
Denne påstand stemmer ikke overens med fakta. Jeg var lige inde og checke Elles hjemmeside i dag (14/12). Marie Arndt har ret i, at mode fylder mest. Men bladet er også involveret i kultur. Som eksempel kan man læse, at den finske forfatterinde Sofi Oksanen er indstillet til Nordisk Råds litteraturpris med en bog, der har titlen Renselse. Ifølge Elle foregår bogens handling i Estland og handler om moderne europæisk historie. Jes Stein Pedersen har i en af sine litteraturudsendelser på DR 2 interviewet Sofi Oksanen, så vidt jeg husker, for et par år siden. Jeg kunne selv være fristet til at følge denne tråd op.
Jeg har krydschecket med Euroman under en spalte de kalder ” Det har jeg lært” og læste lige om Ole Thestrup, som er skuespiller.
Skal jeg sammenligne Elle og Euroman fra i dag (14/12-11) fandt jeg personligt Elle mest interessant p.g.a. notitsen om Sofi Oksanen.
Marie Louise Wedel Bruunz anfører i sit indlæg med at spørge, hvor MA har sit empiriske grundlag fra og lader det så nådigt ligge. Lad mig tage denne tråd op igen. MA har kun påstået, at 1) hun og hendes omgangskreds er en del af målgruppen for mange af de danske magasiner og 2) hun har svært ved at identificere sig med nogle af dem, og hun mener faktisk, at indholdet er direkte fordummende. Samtlige kvinder i hendes omgangskreds er enige med hende.
Påstand 1 er gyldig, fordi vi ikke kommer uden om, at hun (MA) kun er en del af målgruppen af danske kvinder samt 2) at hun (MA) i sine påstande afgrænser sig til sig selv og sin omgangskreds. Og de har ret til at synes, at magasinernes stof er fordummende uafhængigt af kvaliteten af al objektiv empiri.
Jeg antager, at det er sidstnævnte MLWB refererer til, som eksempelvis kan være markedsundersøgelser, kundeanalyser m.m. Såfremt min formodning er rigtig, taler MLWB og MA derfor om vidt forskellige problemstillinger jævnfør empiri.
Jeg vil nævne en anden distinktion MLWB bruger, nemlig læsning af magasiner som supplement. Det er ikke klart, om denne ligger som en underhypotese hos Marie Arndt. Hvis ikke den gør, er det klart, at Marie Arndt må blive bestyrket i den opfattelse, at magasinerne da får et meget stort ansvar for kvinders læring, mens MLWB vil antagelig mene, at denne læring så må ligge inden for rammerne af dette specielle markedssegment.
Men Marie Arndt har i sit indlæg aldrig påstået, som anført af MLWB, ”at enhver medsøster, der går bare det mindste op i sit udseende og sin fremtræden, pr. definition er mindre begavet”. Det er i en dårlig markedsanalyse MLWB her har begået. MA har kun påstået, at hun synes stoffet i magasinerne er fordummende og hendes omgangskreds synes det samme. Men hun har ikke ytret et ord om udseende. Og heller ikke om, at hun (MA) er alle kvinder, som læser modemagasiner
Med hensyn til Ann Sophie Hermannsens efterlysning til sidst i tråden om, at ” vi (kvinderne) vil have substans, erfaringer, oplevelser af værdi, ægthed, interessante samtaler og ikke det overforbrug af ting og mennesker, som nullerne stod for. Hvornår mon de opdager det på damebladsredaktionerne?”
For mig handler denne tråd egentlig om main stream kulturen for den brede befolkning. Skrevet i respekt, for en del af denne går faktisk hen og bliver klassisk kunst. Main stream forefindes eksempelvis i popmusik, musak i supermarkeder, magasiner, ugeblade, tjubang-film for drenge og mænd samt kærlighedsdramaer for kvinder på alle fjernsynskanaler. Men i nutiden opleves den ofte af de fleste, specielt hvis man er universitetsuddannet, som en slags laveste fællesnævner. Men på trods af dette, er jeg ikke enig med Ann Sophie Hermansen i, at mainstream, f.eks. i form af modeblade, er specielt designet til kvinder, men til alle mennesker uafhængig af identitet.
Det kan derfor aldrig være mainstream mediernes ansvar, at vi som borgere i udarbejdelsen af vores personlighed tilegner os viden om, hvad der eksempelvis foregår i vores samfund indenfor givne segmenter. Det er helt og holdent vores eget og endvidere, at vi bruger denne viden med henblik på at definere problemstillinger og i diskussion med andre at nå frem til rationelle løsningsforslag.
Hvis det er rigtigt at mænd er mere interessante at høre på end kvinder, er det så fordi de interesserer sig for mere end nuancen på læbestift.
Er mænd i så fald mere intelligente end kvinder og er intelligens det samme som succes. Er det rigtigt at indføre kønskvotering på arbejdsmarkedet, fordi de mindre intelligente kvinder ikke formår at yde tilstrækkeligt til at opnå succes på grund af deres medfødte manglende evner og intelligens ?
Jeg har mødt intelligente kvinder, men det kan jo være undtagelsen som bekræfter reglen. Men hvis det virkelig forholder sig sådan, er kvinders underlegenhed så et resultat af arv eller miljø. Er dameblade virkelig skyldige i at halvdelen af befolkningen er uvidende og småt begavet ?
Jeg pendlede dagligt med tog mellem Hvalsø og København. Det tog omkring tre kvarter hver vej. Mens jeg forsøgte at døse hen, overværede jeg uvægerligt mine medpassagerers samtaler. Et par kvinder samtalte uafbrudt i samtlige tre kvarter og kom i den periode ind på mindst 25 forskellige emner lige fra sygdom i familien til irriterende kolleger på jobbet. Samtidig udvekslede to mænd synspunkter, men kun om ét emne, udsigterne ved det forestående kommunalvalg. Hvad kan vi udlede af det? Jeg ved det ikke…
Læser kvinder aviser?
De kvinder, jeg kender på jobbet, foretrækker EB og BT. Mændene foretrækker aviser med højere lix-tal – gerne Berlingeren, Information og Weekendavisen om fredagen – og mindre billedplads. Så hvis jeg skal tage udgangspunkt i det samt porteføljesiderne hos Benjamin og Aller, så tror jeg, at de to forlag har ramt segmentet ret godt med Metropolitan, Woman m.fl. vedr. bladsalg.
Jeg husker de første par årgange af I Form. De henvendte sig til både mænd og kvinder og var ganske seriøse i tilgangen til fitnessrelateret stof. Nu har bladet skiftet karakter og henvender sig til kvinder med de rigtige zumbasko(!?!), kalorielette desserter(!), lommepsykologitemaartikler og andet godt.
Men savner man mere seriøs litteratur med journalistisk tilgang på glittet papir, så kan jeg roligt anbefale Magasins magasinafdeling i kælderen i Kbh. Så vidt jeg ved har de det største udvalg af magasiner herhjemme. Og finder man ikke sit favoritnichemagasin der, vil jeg mene, at man skal holde sig til pølsebladene, hvor gengangerne altid er:
Tab NEMT 3 kg på en uge, lær 5 spændende sexstillinger og få 4 opskrifter på læææækre cupcakes! Sådan!
Kæresten overraskede mig forøvrigt ved, at hive en kryds&tværs op af tasken i flyveren for 3 uger siden. Desuden er cupcakes reelt set muffins med glasur.
Objektliggørelse af kvinden, ville rødstrømperne have sagt. Nu udført af kvinder selv.
Flot indlæg Anne Sophia! Også skulderklap til Maria Arndt, som rejste debatten.
Mit kendskab til dame- og ugeblade er ikke overvældende. Men skal jeg pege på de lidt bedre af slagsen vil jeg nævne Ugebladet Søndag, Lime, Hjemmet samt Billedbladet. Disse blade synes jeg respekterer læseren samtidig med at man kan få tips til sin hverdag og læse om fx de kendtes op- og nedture, hvorved man kan få perspektiv på sit eget liv samt noget at snakke om ved kaffebordet.
Okay, jeg er ikke tilfreds med oplægget: Blot endnu en beklagelse over, at vi, de to køn, endnu ikke har opnået en tilstrækkelig grad af enshed. – “Kampen er først lige begyndt”, som det så ofte gentages.
ASH, du begår den samme åbenlyse fejl som Maria Arndt. Du sondrer ikke mellem kvindeblade og modeblade. Elle, Costume, Cover, Eurowoman etc. er alle modeblade. Derfor handler de om mode.
Nu er det let at lave den fejlslutning, at Euroman og Eurowoman er hhv. et herre- og et dameblad. Det er ikke tilfældet. Eurowoman er et modeblad for kvinder. Euroman er et mandeblad. Euroman er nødt til at skrive en masse uinteressant sludder om politik, biler, ure og cigarer, fordi den danske mand ikke er klar til at gå ned på tanken efter et modeblad, dvs. et blad, der udelukkende handler om mode. For modeblade er for kvinder. Og bøsser. Og selvom vi skriver 2011, snart 12, er danske mænd stadig hundeangste for, at nogen smider bøssekortet.
Når jeg vil læse om international politik, så køber jeg en avis. Når jeg vil læse om mode, så køber jeg Arena Homme Plus. For det handler KUN om herremode. Jeg regner ikke med at få dækket mit behov for mode, tendenser, musik, bare bryster, international politik, sundhed og personlig udvikling ved at læse ét månedligt blad på små hundrede sider, hvoraf de halvtreds er reklamer. Se, dét ville være fordummende (jeg kunne i øvrigt aldrig drømme om at læse en artikel om politik i Euroman – det ville svare til at bede min frisør om lige at fjerne et modermærke, nu hvor han havde saksen fremme).
Jeg synes at du og Maria Arndt gør kvinder over alt en bjørnetjeneste, når I forudsætter, at deres eneste input er Eurowoman. Og jeres behov for at opdrage og uddanne er lige dele malplaceret og usympatisk.
I øvrigt en total uinteressant og en kende studentikos non-discussion, startet af en selvhøjtidelig journaliststuderende, der stikker næsen frem i håbet om, at hun ikke ender i arbejdsløshedskøen efter endt studie. Bare rolig, Maria, jeg er sikker på, at der er et job til dig på DR. Blot en skam, at du ser dig nødsaget til at jokke på alle de modebladselskende danske kvinder i dit forsøg på at hævde dig.
Et lidt trist eksempel på, at kvinde ofte er kvinde værst.
@Christian – Det var da en voldsom omgang forudindtaget sludder du kan fremkomme med.
For det første så er vi for længst forbi det stadie hvor modeblade kun er for bøsser som du siger – Du er 10 år bagud.
For det andet så har du tydeligvis ikke læst Euroman indenfor de sidste par eller nærlæst en avis i samme periode. Havde du rent faktisk det så ville du hurtigt opdage at de artikler Euroman bringer om de tungere emner faktisk høre til blandt de absolut bedste i de danske medier og ofte langt bedre end nogen dansk avis formår.
Det er der også en naturlig forklaring på – Hvor aviser før hen var en kombination af hurtige/daglige nyheder og “tunge” dybdegående artikler/portrætter så er aviserne idag næsten udelukkende bestående af de hurtige/daglige nyheder. I den type medier er det svørt at retfærddigøre økonomien i at have en journalist til at arbejde i to uger på én historie.
Det er noget som månedsbladene derimod er gearet efter – De udkommer sjældent og har benytter derfor ikke meget plads til de hurtige nyheder – Det efterlader plads og ressourcer til nogle størrer og meget grundigere artikler og det er netop her Euroman nu har placeret sig som et af de absolut bedste magasiner i Danmark.
Det eneste triste her er at du fremkommer med flere fordomme og faktuelt forkerte antagelser, end de fleste andre i denne debat.
Nej, Michael, det er jeg ikke – om noget er jeg 10 år foran (og ja, jeg er udemærket godt opmærksom på, at dét er sådan noget man bare ikke mååå skrive). Du har ikke helt fået fat i det, jeg skriver mellem linierne, så tillad mig at uddybe.
Jeg misunder de danske kvinder, at de har blade dedikeret udelukkende til mode. Vis mig et dansk MODEblad til herrerne, og jeg vil kvittere med en bøfmiddag (med det hele), hvorefter vi kan tage på Library Bar, ryge cigarer og sammenligne overdimensionerede armbåndsure (ironi). Det findes simpelthen ikke. Og ja, jeg tror faktisk det har noget med bøssekortet at gøre – der er ikke nok danske mænd, der ville (“tør”?) købe et rent modeblad. Tager jeg fejl?
Jeg vil give dig ret i din karakteristik af de danske aviser, men ikke i din forherligelse af Euroman. Så fantastisk er det altså heller ikke. Jeg vil vove den påstand, at der er mere substans i Ud & Se. Men vi kan jo glæde os over, at verdens ende ikke går ved toppen af Valby Bakke – hvis man gerne vil have gennemarbejdede artikler om politik og samfund, er der jo masser af muligheder. Hvis man har fulgt lidt med i engelsktimerne, altså…
Og kan vi så ikke bare glæde os lidt på vegne af de danske kvinder, der er så heldige at have lækre, gennemarbejdede MODEblade på dansk, fulde af dansk mode og mode der faktisk kan købes i Danmark? Mode som danske kvinder gider at gå i, med priser i danske kroner? Så kan de jo altid læse de fantaaastiske artikler om politik i Euroman. Må de det?
Glædelig jul og godt nytår.
Jeg har mange gange udpeget denne problematik på min blog. Dameblade taler ned til en, som om det eneste kvinder vil have er nuttede dyr og dyre sko.
http://shakerzone.dk/2011/12/i-love-you-euroman/
http://shakerzone.dk/2011/08/nye-sider-i-ivaerksaetterbogen/
Dameblade er da dejlige – har altid nydt først at bladre igennem min mors blade og siden min kones. Bevares – måske ikke artikler om den nyeste raketforskning, men den slags hører jo også hjemme i andre typer blade, som kvinder jo kan læse på lige fod med os mænd.
Det slår mig dog, at den største intellektuelle forskel på mænd og kvinder er det syn vi har på andre. Hvor kvinder, som ASH, virker sure og irriterede over andre kvinder, er mænds tilgang mere positivt konkurrence orienteret. Vi kan nemmere respektere dem der kan noget vi ikke kan (forklarer vores facination af sport) og hvis vi fx. ser et “hul” i markedet som ASH, bliver vi ikke sure men nærmere opstemt på at skabe noget – måske det blad vi synes der mangler.
Kære ASH Tak for dit indspark i Berlingske 03.03.12. Det får mig atter til at smile : når man hører kvinder diskutere “kønskamp” er udtrykket “Vi kvinder…….” hyppigt anvendt. Hvornår har man hørt mænd udtrykke “Vi mænd…” ?
Skriv en kommentar