Derfor er der så mange singler i København

Rigtig mange singlekvinder i 30erne gør sig for tiden følgende erfaring: der er kun få mænd, der matcher dem. Således også i min omgangskreds, hvor antallet af morsomme, lækre, intelligente og veluddannede kvinder så langt overgår antallet af mænd med tilsvarende egenskaber. På cocktailbarerne rundt omkring i København K sidder kvinderne og keder sig over deres farvestrålende drinks, mens de spejder efter de forsvindende få mænd, som synes at have hele pakken. Sådan så det i al fald ud på Ruby for ikke så lang tid siden, og det er også en klagesang, jeg jævnligt hører, når jeg taler med mine veninder. 

Og selvfølgelig er der noget om, at danske kvinder i 30erne er besværlige. Vi er kræsne, krævende og nok også ret forkælede, og vi dumper mænd for et enkelt dårligt ord. Samtidig er der ca. 30.000 flere kvinder end mænd i Region Hovedstaden, og hvis vi drømmer om en mand med en videregående uddannelse, så findes de skam; der er bare færre af dem. I 2010 var 53,9 % af de nyoptagne på en videregående uddannelse kvinder. Læg hertil arbejdsmarkedets udvikling, hvor antallet af kvindelige ledere er stigende – fremskriver vi den tendens, kommer vi formentlig til at se lige så langt efter en mandlig chef, som vi gør i dag efter en mandlig underviser, jurist og læge. Mens fremtiden synes uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssigt at favorisere kvinderne og udfordre mændene, gør det omvendte sig gældende i by- og kærlighedslivet.  

For, kære (heteroseksuelle) kvinder, vi er på spanden. Foran os venter kvindebofællesskaber og Copenhagen Fertility Center. Aftener med drinks og taxature hjem alene eller med en mand uden kærestepotentiale. Medmindre vi da er svineheldige og finder lige ham, der taler, lytter og elsker på den helt rigtige måde, mens han naturligvis både har dannelse og uddannelse, et spændende job, veltrænet krop, godt udseende, gode manerer, distance til ekskæresterne og –konen, kærligt forhold til børn, god økonomi, lækker lejlighed, stil, er generøs, opmærksom, sexet, maskulin…………ja, listen er lang, og det var kun begyndelsen. 

De gode mænd er stærkt underrepræsenteret, og på dem venter derimod paradis. De kan vælge og vrage, fordi de er i mindretal, og de ved det godt. 

En pålidelig kilde fortæller mig, at der findes områder på Manhattan med 63 % kvinder. At de yngre kvinder suser forbi deres generation af mænd i det amerikanske og overgår dem økonomisk., uddannelsesmæssigt og karrieremæssigt. Og derfor har svært ved at finde partnere. Har vi ikke lært ord som sheconomy og mancession, kan vi godt begynde at sætte os ind i dem nu, for de lader til at aftegne konturerne af den fremtid, der venter os. En fremtid befolket af velstillede og veluddannede alpha-hunner, som godt kan indstille sig på, at skal de have ring på ringfingeren, må de købe den til sig selv. Hvilket mange i øvrigt også gør. En enkelt har endda taget det skridtet videre: http://www.reuters.com/article/2010/10/22/us-taiwan-wedding-odd-idUSTRE69L3H720101022 

Naturligvis kan vi tage skeen i den anden hånd og tænke, at vi nu har muligheden for at realisere en ikke-traditionel samlivsform og gøre op med kønsrollerne og f.eks. lade manden passe børnene, mens vi selv ordner karrieren. Enkelte gør det, men tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at det så langt fra er flertallet. Om man bryder sig om det eller ej, så betyder det meget for kvinder at kunne se op til en mand, og det er de færreste, som i længden bliver rigtig glad for en uoplyst mand, der ganske vist kan navnene på alle spillere i Superligaen, men ikke på socialministeren og slapt orangutang-omklamrer alle film fra Inception til Hævnen over True Grit og The King’s Speech med ordene: den var da dejlig. 

Så hellere leve alene eller blive lesbisk. Evt. slå et sving forbi regnbuebarn.dk og finde en passende sæddonor, som kan blive en fin far for barnet, men ikke behøver leve op til vores alenlange, desillusionerende og nok også ret forrykte tjekliste, der dog rammer bull’s eye, når den undtager de uoplyste mænd, fordi en dum mand kun bliver mere uinteressant i længden.  

I al fald set fra de veluddannede storbykvinders perspektiv. 

Omvendt kan mange af os meget passende gå i gang med at kaste et kritisk blik på os selv og evt. begynde at overveje, om ikke det er tid for at stige ud af den Disney-prinsessekjole, der allerede blev for snæver, da vi var 5 år. Dengang vi besluttede os for, at skofetichisten Askepot var en rollemodel, kun overgået i kræsenhed og passivitet af Tornerose, som tog sig en skraber, indtil prinsen dukkede op og fik hende til at flytte i al fald fysisk hjemmefra. Modsat de andre evnede Snehvide dog at slå sig til tåls med syv grimme mænd, i al fald i en periode, men det led springer den moderne kvinde over, for hun vil ikke NØJES, næ, hun vil direkte til Mr. Big og sidder nu på de københavnske cocktailbarer og undrer sig over, hvor han bliver af.  

Ret selvlækker og med Balenciaga-tasken bugnende af eksamensbeviser, partner på visitkortet og skanderet af veninder, der også er forsynet med velvoksne prinsessenykker. I virkeligheden er hun en pink pendent til den BØV-mand, hun håner for hans umodenhed og drengerøvede tilgang til verden. Min generation i 30erne har for alvor vist, at man bestemt ikke behøver at være mand for at lide af Peter Pan-komplekset. Her er ligestilling, det er M/K. 

Så når vi oplever, at der er forbløffende få gode mænd, handler det måske også om, at der er forbløffende få gode mænd, som gider os moderne storbykvinder. Vi vil have ligestilling på arbejdspladsen, lige løn og lige muligheder, adgang til bestyrelserne, chefstillinger og det er også helt rimeligt, men når det kommer til dating og parforhold, vil mange af os lige pludselig have det stik modsatte. Her skal manden være Århundredets Gentleman, åbne døre og trække stole ud, betale for middagen (selv om vi måske tjener mere end ham), give os blomster på Valentine’s Day, en stor ring og selvfølgelig særdeles gerne bære os på hænder og fødder, mens vi ævler løs om ligestilling. Kunne det tænkes, at mænd bliver forvirret?  

Måske er det en del af grunden til, at de regredierer ind i hættetrøjer, hængerøv, fadbamser, FCK, porno og playstation og forbliver single på ubestemt tid. Står ved bardisken og overvejer, om de helst vil have det sjovt med gutterne eller smide en drink i retning af den lidt selvfede 30+ kvinde, som måske ikke engang kan finde ud af at sige tak. 

En dag skulle vi kvinder tage at kigge os selv lidt i spejlet bag baren og forsigtigt spørge, om vi egentlig ville date os selv?  

Jeg tror, det svar forklarer, hvorfor så mange kvinder i øjeblikket oplever, at der er så få gode mænd tilbage i København.