"Jeg kæmper jo for mit liv nu"

”Jeg kæmper jo for mit liv nu”, sagde våbensmugleren Niels Holck forleden til Aftenshowet, og omtrent den samme fortvivlelse udtrykte narkosmugler Camilla Broe, da hun sidste sommer skulle udleveres til retsforfølgelse i USA. Medierne dækker med stor indlevelse sager om danskere, der står foran en udlevering, og mens de katastrofale konsekvenser for dem selv og deres familie trækkes skarpt op, træder det i baggrunden, at de reelt har begået en kriminel handling. 

Niels Holck har – for the record – kastet fire tons våben ud over Indien, og Camilla Broe blev sigtet for indsmugling af 106.000 ecstasy-piller. Begge har fået masser af taletid i medierne, og særligt bliver det betonet, at Broe er enlig mor, og at Niels Holck er familiefar. At der er børn involveret, synes sært nok at fritage dem for en del af ansvaret, men at Broe også var mor, da hun deltog i narkosmuglingen, har ikke forhindret hende i at begå handlingen. 

Holck har netop – 15 år efter sin forbrydelse og trods to justitsministres udsagn om det modsatte – fået at vide, at han skal udleveres. Klart problematisk. At indiske fængsler ikke er bygget som spa- og wellness-centre, har vi efterhånden også fået forklaret mange gange, og selvfølgelig skal danske statsborgere ikke udleveres til lande med tvivlsom retssikkerhed. Men at fire tons våben var tiltænkt at slå hundreder, måske tusinder ihjel, bliver fremstillet som underligt ligegyldigt i forhold til det menneskerettighedskrænkende ophold, der venter Holck. Det slår mig også, at han i de interviews, jeg har hørt eller læst, ikke udviser nogen form for fortrydelse over sin handling. Snarere tværtimod. Her er en udtalelse fra en optræden i Deadline kl. 22.30 den 18. august 2007: 

”Jeg har deltaget i en udfordring af et styre, der undertrykker sine borgere, og jeg ville hjælpe denne spirituelle bevægelse. Jeg mener, at alle mennesker har ret til at forsvare sig, hvis der begås overgreb mod dem.” 

Lov og ret, ja pyt da med det, alle har ret til et fedt køkken og til at nedkaste fire tons våben. Da han stillede op i Aftenshowet, var hovednerven i interviewet heller ikke retfærdigheden bag hans handling, men hans følelse af at blive uretfærdigt behandlet. ”Jeg kæmper minut for minut for mit liv,” sagde han, så ikke et øje var tørt.  

For vores våde øjne skifter Broe og Holck karakter fra forbryder til offer, og hvis ikke det er synd for dem, at de nu skal retsforfølges, så er det synd for deres familier. Det er jo en enlig mor og en familiefar, der er tale om! Den forbrydelse, de har begået synes mindre end den, der bliver begået mod dem i form af noget så urimeligt og ubehageligt som straf og konsekvens. Det er med andre ord retssystemet, der er forbryderen her, ikke den kriminelle selv. 

Om ikke lang tid udkommer der en bog om Camilla Broes udlevering. Ifølge forlagets pressemeddelelse vil den tage os ”med ind bag murene i et amerikansk fængsel gennem eksklusiv adgang til Camilla Broes private dagbøger.” Den indeholder desuden masser af interviews med familie og venner, og så er vinklen jo ligesom lagt. Måske er Niels Holck tilsvarende i gang med at sælge de eksklusive rettigheder til sin historie om den totalt crazy jagt på ham, efter at han næsten uskyldigt nedkastede fire tons våben for at støtte en spirituel (øh, nå?) bevægelse i dens heltemodige kamp for retfærdighed. 

Uh, kan næsten ikke vente med at få indblik i mere eksklusiv kriminalitet fortalt af to familiemennesker, der jo bare ville verden det godt og nu er endt som ofre for en forbrydelse. Deres egen, men det er en detalje.