Kvinder – det nye tabu?

Påstand: Hvis vi sammenligner TV2-programmerne ”Dagens mand” og ”Den nøgne sandhed”, springer det i øjnene, at mens det er helt legitimt at kritisere mænd, er det tabubelagt at kommentere kvinder.

Scenarium 1: Et panel af kvinder vurderer råt for usødet de mænd, de præsenteres for i datingprogrammet ”Dagens mand”. Udtrykket ”du er ikke min type” efterfølges – med stolthed – af brutale begrundelser, vi plejer at forskåne hinanden for, eksempelvis ”fordi du er for klam/bøsset/fed/selvfed/usexet/gammel” (dvs. over 30 år) etc. Kvinderne siger, hvad de tænker – og heri består en stor del af underholdningsværdien.

Scenarium 2: Omvendt er det vist de færreste, som ikke har taget sig en morfar under TV2-showet ”Den nøgne sandhed”. Kedeligt er det at se et panel af ellers interessante mænd sige ting, vi alle ved er løgn. For eksempel at det er sex nok at se sin kone amme, eller at kvinder i virkeligheden kun er dårlige til at finde vej. De fleste af os ved, at der er ret mange andre ting, som kvinder klassisk er dårlige til, en af dem er at tage imod kritik, en anden er at grine af sig selv.

Tager vi programmerne for kulturelt pålydende og laver en grov generalisering, aftegner der sig et billede af et særdeles privilegeret kvindekøn, som tager sig retten til at kritisere, men sjovt nok selv er undtaget for kritik.

Vi ser det også i andre sammenhænge, f.eks. i diskussionerne om kvinder og bestyrelser, hvor vi stadig mangler at høre, hvorfor kvinder, der aldrig har haft lederansvar eller har prøvet at drive en virksomhed, skal ind i bestyrelser og rådgive om netop ledelse og virksomhedsdrift. Selvkritikken mangler, men mænd er da selvfølgelig idioter, fordi de lukker os ude. Tja, bum.

Den eksklusive følsomhed omkring kvinder gengives desuden i reklamerne, der i stadig højere grad caster mænd i traditionelle kvinderoller, f.eks. som den, der laver mad eller gør rent i hjemmet. Havde vi set en kvinde i gang med jordens nok kedeligste stykke arbejde, ville vi have kritiseret reklamen for at være altmodisch, degraderende og patriarkalsk undertrykkende, men nu – ahhh, hvor er det inspirerende at se ham skrubbe løs på alle fire.

Alt sammen tankevækkende og yderst bekvemt set fra en østrogen udkigspost. Det kunne ligne enhver kvindes drøm, der her kulturelt er ved at gå i opfyldelse med den bonus oveni hatten, at vi ikke behøver græde for at få ret længere. Vi har det bare. Hurra!

Måske er det i virkeligheden den nøgne sandhed om kønnene anno 2010, ikke mindst i ”Den nøgne sandhed”. Men vi kommer til at vente forgæves på at høre en mand sige det, og det kunne være fordi, kvinder er det nye tabu.